Kap 8 Flashcards
- Angiv nogle eksempler på, hvordan man kan føre lempelig finanspolitik.
- Statens indtægter sættes ned
- Statens udgifter øges
Eksempler:
Man kan sænke de forskellige skatter.
Sænke momsen så forbrugere kan købe mere.
Foretage offentlige investeringer som skal skabe efterspørgsel i samfundet.
Lempelig finanspolitik tages typisk i anvendelse, når man ønsker at øge beskæftigelsen. Ulemperne er en forværret betalingsbalance og en øget inflation.
- Beskriv kort virkningerne af stram finanspolitik.
Stram finanspolitik har til formål at dæmpe efterspørgslen i samfundet. Øges skatterne f.eks. vil befolkningen have færre penge til forbrug. Stopper det offentlige med at efterspørge
produkter vil det ligeledes dæmpe efterspørgslen i samfundet.
- Hvad menes der med, at der er en målkonflikt, når der føres finanspolitik?
At det er vanskeligt at løse de forskellige samfundsøkonomiske mål på samme tid. For at afhjælpe arbejdsløsheden skal der føres lempelig finanspolitik, hvilket vil forværre betalingsbalancen og øge inflationen. Det ene mål vil dermed blive forbedret på bekostning af et andet.
- Hvad forstår man ved en finanspolitisk multiplikator?
Den finanspolitiske multiplikator omfatter de finanspolitiske instrumenter, som medvirker til en stigende indenlandsk efterspørgsel og dermed en stigende BNP.
Man finder den finanspolitiske indvirkning ved at finde det tal, man skal gange det finanspolitiske indgreb med for at få den samlede virkning.
- Forklar kort, hvad finanseffekten er.
Finanseffekten bruges af økonomer til at måle effekten af en lempelig/stram finanspolitik på forskellige økonomiske nøgletal.
Eksempelvis kunne man undersøge hvordan finanspolitikken et år har bidraget til udviklingen i BNP. En positiv finanseffekt betyder at
finanspolitikken f.eks. har bidraget positivt til BNP. En negativ finanseffekt betyder det modsatte.
- Hvad er det centrale i Sixpack-aftalen?
- består af seks regelsæt, der giver EU bedre mulighed for at holde øje med medlemslandene og samtidig stille krav til dem især ift. gæld og underskud, og som udvider og supplere stabilitetspagten.
- inkluderer et strammere bødesystem, der rammer de lande, der ikke lever op til regler om gæld og underskud.
- fokus på landenes konkurrenceevne ift. betalingsbalance, lønomkostninger, valutakurs, arbejdsløshed, huspriser mv. Et land må f.eks. ikke have et overskud på over 6% på betalingsbalancen i gennemsnit over 3 år.