Kap 7 Flashcards
- Hvorledes kan den offentlige sektors størrelse måles?
Den offentlige sektors personaleforbrug
- hvor mange personer der er beskæftiget inden for sektoren.
Den offentlige sektors bidrag til BNP
- hvor meget sektoren bidrager til den samlede produktion.
Den offentlige sektors indtægter i pct. af BNP (skattetrykket)
- man ser på, hvor store beløb der går ind i de offentlige kasser som følge af skatteindbetalinger mv.
- Hvad fremgår af finansloven?
Finansloven består af en række politiske aftaler, der bestemmer, hvor meget den danske stat på den ene side skal opkræve i skatter og afgifter, og hvor meget staten på den anden side skal bruge til eksempelvis offentlig velfærd.
- Hvorfra får den offentlige sektor sine indtægter?
- Direkte skatter (Skatter, der betales direkte af indkomsten. Eksempelvis indkomstskat, selskabsskat, arveafgift mv.)
- Indirekte skatter (Drejer sig typisk om moms og afgifter. Indbetales af producenter eller forhandlere, men betales jo indirekte af forbrugerne)
-Andre indtægter (fx bøder, tempelafgifter)
- Hvad menes med henholdsvis en progressiv, proportional og degressiv skatteskala?
Progressiv skat: Skatten udgør en større procentdel af indkomsten, jo højere indkomsten er. Indkomstskat til staten pålægges efter en progressiv skatteskala (jo højere indkomst, jo højere skattesats)
Proportionel: Skatten stiger i takt med indkomsten - dvs. udgør samme procentandel uanset indkomstens størrelse.
Indkomstskatter til kommuner og den danske kirke opkræves efter en proportional skatteskala (der betales den samme skattesats uanset indkomstens størrelse)
Degressiv skat: skatten udgør en mindre del af indkomsten, jo højere indkomsten er
- Hvad er en marginalskatteprocent?
Hvor meget, der betales i skat af den sidst tjente krone.
- Hvordan defineres skattetrykket?
Det udregnes som de samlede skatter i pct. af bruttonationalproduktet.
Danmark har et af verdens højeste skattetryk, hvilket er udtryk for, at vi har en veludbygget velfærdsstat med skattefinansieret uddannelse og sundhedsydelser.
- Hvad er karakteristisk for den danske velfærdsmodel?
- Højt skattetryk
- Høj grad af omfordeling fra højindkomstfamilier til lavindkomstfamilier
- Velfærdsordninger er finansieret via skatter og ikke via forsikringsordninger
- Universelle ydelser
- Mange gratisydelser
- På hvilken måde vil globaliseringen kunne presse den danske velfærdsstat?
Vanskeligt for Danmark at opretholde de høje skatteindtægter, da lave skatter er mere attraktive for virksomheder og rige privatpersoner og dette kan opnås i andre lande.
- Hvilke ændringer sker der i fremtiden i aldersfordelingen i Danmark?
Der kommer flere og flere ældre mennesker og dette er et problem, da der derfor skal flere unge til at pleje de ældre.
11.Hvordan kan man finansiere et underskud på statsfinanserne?
Her er der tre muligheder:
- Indenlandsk låntagning (salg af statsobligationer)
- Udenlandsk låntagning
- Træk på Nationalbanken
- Hvad menes med skatternes fordelingsvirkning?
Når man ser på, hvordan skatterne ‘rammer’ de enkelte indkomstgrupper, taler man om skatternes fordelingsvirkning.
Således kan man nærmere analysere, hvordan diverse skatter og afgifter belaster de højtlønnedes budget i forhold til de lavtlønnedes.