Kap. 4 Forbruger adfærd Flashcards

1
Q

Hvad er forborbruger adfærdsteori?

A

beskriver hvordan en forbruger allokerer sin indkomst til køb af forskellige varer for at maksimere sin velfærd.

Forbrugeradfærdsteorien er teorien om et rationelt forbrugsvalg:
–Forbrugerne har veldefinerede og konsistente præferencer
–Anvende deres indkomst på den måde, som bedst opfylder deres præferencer (ønsker, smag)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan findes forrbugsvalget? Nævn de tre trin.

A

3 trin:

1.Hvilke kombinationer af varer foretrækkes?
–Præferencer (nyttefunktion)

2.Hvilke kombinationer af varer er der råd til?
–Budgetrestriktionen (priser, indkomst)

3.Valget –Givet 1. og 2. → forbrugsvalget (”ud fra ideen om at få mest mulig ud af pengene”)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Beskriv følgende notation

A≻B
A∼B
A≽B

A


A≻B⇒ forbrugeren foretrækker varebundt A (kaldes den stærke præference)
A∼B⇒ forbrugeren er lige godt stillet om han vælger A eller B (kaldes indifferens)
A≽B⇒ enten foretrækker forbruger A frem for B, ellers er han lige godt stillet (kaldes den svage præference)
→Rangordningen komplet:
Enten gælder A≽B eller B≽A eller også gælder de begge.
i sidste nævnte tilfælde er forbruger indifferent: A∼B

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn de fire antagelser om forbrugernes præference

A
  1. Præferencer er komplette
  2. More is better
  3. præferencer er transitive

De tre første sikrer at forbrugerens præferencer er rationelle.

  1. Aftagende MRS

NB! Der kan laves eksempler, hvor antagelse 4 ikke er gældende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad menes der med præferencer er komplette?

A

dvs. forbrugeren kan rangordne varebundter, og forbrugeren kan finde ud af hvilke varebundter han bedste kan llide.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad menes der med “more is better”?

A

Varer er ønskværdige (dvs. goder, ej onder).

Forbrugere foretrækker altid mere af enhver vare end mindre,

Forbrugere er umættelige – Hvis man tænker og, at vi antager ‘Free disposal’  giver denne antagelse god mening

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad menes der med “præferencer er transitive”?

A

Hvis A foretrækkes frem for B og B foretrækkes frem for C, så må det gælde at A foretrækkes frem for C – Denne antagelse sikrer konsistente valg.

Indifferenskurver krydser aldrig hinanden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad menes der med “aftagende MRS”?

A

Hvis forbrugeren allerede har meget af det første gode, så er han ikke særlig villig til at opgive noget af det andet gode, for at få mere af det gode han allerede har meget af

Eksempel:
•hvis du har 100 bananer, så er glæden af nr. 101 banan ikke særlig stor (hvis du samtidig skal opgive fx det sidste æble du har)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Nyttekonceptet: Beskriv begrebet “nytte”

A

Måler hvor stor tilfredshed et givet varebundt giver forbrugeren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Nyttekonceptet: Hvad viser en nyttefunktion?

A

Beskriver forholdet mellem hvad forbrugeren faktisk forbruger og tilfredsheden

En funktion som tildeler en nytteværdi til hvert varebundt

Typiske antagelser: kontinuerte, differentierbare,

Eksempel på nyttefunktion
U(F,C)=F∙C
•U1=F∙C⇔C=U1/F
•U2=F∙C⇔C=U2/F
•U3=F∙C⇔C=U3/F

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Nyttekonceptet: Hvad måler marginal nytte (MU - Marginal utility)?

A

Måler den ekstra tilfredshed som man får ved at forbruge en ekstra enhed af en vare/gode

Hvor meget stiger individets tilfredshed ved at forbruge én ekstra enhed food (F)?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Nyttekonceptet: Hvordan beregnes Marginal nytten (MU)?

Hvad er MUF og MUC?

A

MUX= (dU(x,y))/dx

Hvor x og y er eksmepler på to varer.

Partiel aflede, husk bløde d’er.

U=utility

eksempel:
U(F,C)=F*C

MUC=F

MUF=C

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Nyttekonceptet: Hvad er ordinal vs kardinal nytte?

A

Ordinal nytte:

  • Selvom vi rangordner varebundter, kan nytten KUN bruges til rangordning
  • Et varebundt, som giver en nytte på 4, er ikke nødvendigvis dobbelt så godt, som et varebundt, der giver en nytte på 2
  • Ordensrangordning af varebundter er tilstrækkelig til at forklare, hvorledes de fleste individuelle beslutninger træffes
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er en indifferenskurve?

A

En indifferenskurve repræsenterer varebundter hvor forbrugeren opnår samme nytte. Kunden har altså samme nytte på hele linje, bare med forskellige sammensætnigner. Indifferens kurven som ligger “yderst” er den med bedst nytte (more is better)! Indifferenskurvens hældning fortæller noget om forbrugerens smag. Indifferenskurver krydser aldrig!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke egenskaber har en indifferenskurve?

A

1.
Allestedsnærværende
Der går en indifferenskurve igennem ethvert varebundt
Antagelsen: ’komplette præferencer’

2.
Negativ hældning (ikke positiv)
Antagelsen: ’Mere er bedre’

3.
Kan ikke krydse
Antagelserne: ’transitive præferencer’ og ’mere er bedre’

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Indifferenskurver: Hvad er individets marginale bytteforhold (MRS)?

A

På engelsk Marginal Rate of Substitution (→MRS)

MRS angiver mængden af vare 2 som forbrugeren er villige til at opgive for at få én mere af vare 1 og samtidig er lige godt stillet (deraf bytteforhold)

MRS er den numeriske hældningen på indifferenskurven (vi ved godt, at den er negativ)

MRS = |deltaY/deltaX|

Deltanyttevirke(U) = 0, hvis den ikke er 0 skifter man kurve - samme nytte på hele kurven.

17
Q

Indifferenskurver:

Hvad vil forbrugeren opgive hvis han får en ekstra af vare X (food)

–mellem varebundt A og B?
–mellem varebundt D og E ?
–mellem varebundt E og G?

A

–mellem varebundt A og B? opgive 6 C og få 1 f
–mellem varebundt D og E ? Opgive 2C og få 1F
–mellem varebundt E og G? Opgive 1C og få 1F

18
Q

Meskriv sammenhængen mellem MRS og MU

A

deltaU = 0

deltaU = deltaX*MUX + deltaY*MUY = 0

⇔ MUX/MUY = deltaY/deltaX

Husk: MRS = |deltaY/deltaX|

derfor: MRSXY = MUX/MUY

19
Q

Indifferenskurver: Hvornår er MRS=0

A

Ved varer, som er perfekte substituter eller komplimentære varer.

20
Q

Indifferenskurver: Hvorklar krumningerne på indifferenskurverne

A

Ved forholdsvis lige kurver substituere varerne hinanden, og ved forholdsvis bøjede kurver er varerne komplimentære.

21
Q

Budgetrestriktion: Besrkiv begrebet budgetbegrænsning?

A

Den restriktion som forbruger står overfor pga. begrænset ressourcer (indkomst)

22
Q

Budgetbegrænsninger: Hvad viser budgetlinjen og hvordan ser den ud?

A

Er de kombinationer af to goder som forbrugeren har råd til givet priserne og indkomsten: PX*QX+PY*QY=I

23
Q

Budgetbegrænsninger: Omskriv budgetlinjen, så den kan indsættes i varediagrammet (samme diagram som indifferenskurven).

A

PX*QX+PY*QY=(mindreend)I ⇔ Qy = I/PY - PX/PY*QX

Forburgeren har råd til at købe varerne i den farvede trekant.

24
Q

Det optimale valg: Beskriv begrebet nyttemaksimering.

A

Den optimale varebundt er det, som giver den største nytte af de varebundter, som forbrugeren har råd til

Det optimale varebundt må opfylde 2 betingelser:

  1. Placeret på budgetlinjen
    - Hele indkomsten går til forbrug – ’Mere er bedre’ (og man kan ikke spare op)
  2. Den varebundt, som giver forbrugeren størst tilfredshed
    - Placeret på den højest beliggende indifferenskurve
25
Q

Det optimale valg: Hvilket valg er bedst?

Rød = budgetlinje

Blå = indifferenslinjer

A

Ved maks udnytte tangerer de to linjer hinanden! Altså er det optimale valg C.

26
Q

Beskriv forholdet mellem nyttemaksimering og MRS

A

Nytten er maksimeret, når forbrugerens marginale bytteforhold (MRS) er lig med markedets bytteforhold (prisforholdet mellem food og clothing)

Bemærk at denne lighed KUN er opfyldt for det optimale varebundt!

27
Q

Nævn en vigtig implikation af nyttemaksimering

A

Selvom 2 forbrugere har forskellige præferencer, så har de i det optimale valget (nyttemaks.) samme MRS.