Kambrium - Ordovicium - Silur

Question 1

Hvilke tre grundlæggende forskelle er der på den nedre palæozoiske verden og vores tid?

Klima mæssigt

Answer 1

1. Ekstremt lave aflejringshastigheder.
2. Plantelivet kom først til i slut Silur (havde betydning for forvitringsprocesserne)
3. Muligvis lavt iltindhold

Flere perioder med snowball-Earth (indflydelse på sedimenterne)

Question 2

Hvad sker der pladetektonisk i denne periode?

Answer 2

Den Kaledonske Bjergkædefoldning
Baltica bevæger sig fra syd mod nord og banker sammen med Laurentia og Avelonia

= Danner superkontinentet Laurasia

Det dannes det Kaledonske forlandsbassin (sedimentært bassin).

Question 3

Hvordan var klimaet gennem Kambrium, Ordovicium, Silur?

Hvaspejl, temperatur

Answer 3

• Det bliver varmere gennem nedre Palæozoikum
• Overordnet havspejlsstigning og flere fluktuationer
• Flere Snowball Earth events.

Question 4

Hvor findes geologien fra denne periode?

Answer 4

På Bornholm og i DK’s undergrund

Question 5

Hvad omfattede Baltica?

Tidlig Kambrium

Answer 5

Det meste af DK, Det Baltiske Skjold (Norge, Sverige, Finland) og Den Østeuropæriske platform (Rusland, Hviderusland og de Baltiske stater).

Kontinentet rev sig løs fra det Sydlige super kontinent Gondwanaland i Prækambrium

Langt mod syd

Question 6

Hvad repræsenterer grænsefladen ml. grundfjeld og Nexø sst.?

Prækambrium - Kambrium

Answer 6

En omfattende hiatus

Aflejringer fra flere mio år er eroderet væk (eller ikke aflejret).

Question 7

Hvorfor ser man den tidlige kambriske havstigning (transgression)?

Answer 7

1. Meget bevægelse af kontinentalpladerne
- Øget spredning > opvarmning > bja. udvidelse i vandmasse

2. Afslutning af Varanger glaciation

Question 8

Nexø sst.

Kambrium

Answer 8

Jernholdig Sandsten
- Kontinental, flodslette
- Strømribber, tærkesprækker
÷ Fossilfri

Question 9

Hardeberger sst (Balka)

Kambrium

Answer 9

Kvarts cementeret sandsten
- Udtryk for transgression
- Bølgeribber m. små “huller” fra gas-udslip
- Gravegange
- Glaukonit

Første danske fossiler (Den Kambriske Eksplosion)

Question 10

Læså Fm (to led)

Kambrium

Answer 10

Opdelt i to led:
1. Broens Odde
- Grønlig/grå jernholdig sst.
- reduceret/anoxisk
- kystnært
- Fosforitknolde

2. Rispebjerg sst.
- Finkornet
- mere rødlig, oxisk
- mere kystnært

Question 11

Hvad følger efter aflejringen Rispebjerg sst.?

Kambrium

Answer 11

Hiatus (flere mio. år).

Tolket som hav med havstrømme > forhindret permanent sedimentation.
- fosforitknolde (store havdybder + havstrømme) øverst i Rispebjerg

SPØRG OLE

Question 12

De fire led i Alun Skifer Fm?

Kambrium (og tidlig Ordovicium)

Answer 12

Opdelt i fire led:
1. Exulans Kalk
2. Nedre Alun Skifer
3. Andrarum Kalk
4. Øvre Alun Skifer

Question 13

Exulans kalk og Andrarum kalk

Alun Skifer Fm (Kambrium - tidlig Ordovicium)

Answer 13

Sort = højt organisk indhold
- mat, “fedtet”
- Lidt lavere vand (en Alun Skifer)
- fossiler/bioclast - ex. fragmenter af trilobitter

Svært at se forskel på Exulans og Andrarum kalk

Question 14

Alun skifer

Alun skifer Fm (kambrium - tidlig Ordovicium)

Answer 14

Sort og skifrig
- Relativt dybt vand (÷ bølger/strøm)
- Højt indhold af pyrit + organisk materiale
- Antrakonitkonkretioner (mange fossiler!)
- Gule plamager = svovl fra pyrit

Question 15

Hvad var de specielle forhold ved Alun Skifer Havet?

Kambrium

Answer 15

Iltsvind:
Sort slam på kontinentalsoklen
- Dybt, ÷ bølger/strøm
- Velbevaret lagdeling, ÷ dyreliv
- Stort indhold af pyrit (fra bakterier)

> tyder på:
Globale ændringer i atmosfærens iltindhold

Question 16

Hvad følger efter aflejringen Alun Skifer Fm?

Kambrium-Ordovicium grænsen

Answer 16

Hiatus (flere mio. år).
​
Tolket som hav med havstrømme > forhindret permanent sedimentation.
- fosforitknolde (store havdybder + havstrømme) øverst i Alun Skifer Fm

Repræsenterer overgangen normale iltforhold i det Ordoviciske hav

SPØRG OLE

Question 17

Komstad Kalk

Tidlig Ordovicium

Answer 17

Finkornet lysegrå kalksten
- Bænket, kompakt
- Microkrystalin calcit
- Fossilrig (ex trilobitter)

Question 18

Hvad var aflejringsmiljøet for Komstad kalken?

Tidlig Ordovicium

Answer 18

• Afsat på relativ lav havdybde (30-100m)
• Lav aflejringsrate
• Kalkproduktion fra alger og dyr (mikrokrystalin)

Question 19

Graptolitskifre (Dicellograptus)

Sen Ordovicium

Answer 19

Mindre organisk indhold og skifrighed en Alun = mere ilt + cirkulation

• Bentonit (kemisk forvitret askelag)
• Graptolitter!

Question 20

Lindegård Fm

Sen Ordovicium

Answer 20

Siltet skifer (ligner siltsten)
- meget lidt skifrig
- Mørk/sort/grå
- Kompakt

Masse uddøen på grænsen ml. Ordovicium/Silur - 85% af alle arter

Question 21

Kallholn Fm

Silur

Answer 21

Ensformige mørke graptolitskifre
- Relativt højt organisk indhold
- Mange fossiler

Question 22

Hvorfor er sen silure aflejringer set i undergrunden så tykke?

Silur

Answer 22

Dannelsen af de Kaledonske Forlandsbassin.

> Store mængder nedbrydningsprodukter (4-5km tykke Silur-lag).

Sen silur udgør stor del i undergrund > erosion har fjernet på Bornholm

Question 23

Antrakonit konkretion

Alun Skifer Fm (Kambrium - tidlig Ordovicium)

Answer 23

Linseformede konkretioner (op til 1m diameter)
- Rige på fossiler
- Stinksten, karakteristisk lugt af svovlbrinte

Question 24

Nævn alle fm navne i rækkefølge

Answer 24

Kambrium
Nexø sst.
Hardeberger sst.
Læså fm.
- (Broens odde led + Rispeberg sst. led)
Alun skifer
- Exulansk kalk, Alunskifer, Andarum kalk, Alunskifer
Ordovicium
Komstad Kalk
Graptolitskifre
Lindegård fm.
Silur
Kallholn fm. (silure graptolitskifre)