Devon - Karbon - Perm, Trias Flashcards

1
Q

Hvad sker der tektonisk gennem Karbon og Perm?

Tektonik

A

Den Herzyniske foldefase.
Laurasia forenes med Gondwanaland.

= Danner superkontinentet Pangæa

(obs. den del af bjergkæden der gik gennem Europa kaldes Den Varisiske Bjergkæde.

Danmark i udkanten af forlandsbassinet (stadig tørlagt)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor findes geologien fra Devon, Karbon og Perm?

A
  • Ingen aflejringer fra Devon (DK var land)!
  • Karbon og Perm findes i DK’s undergrund.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvor findes geologien fra Trias?

A

DK’s undergrund.

1 blotning af Kågerød på Bornholm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan var klimaet gennem Devon, Karbon, Perm?

Øvre Palæozoikum

A

Det danske område tørlagt (ophævet pga Den Kaledonske bjergkædefoldning)
- Stort ørkenlandskab (Ækvator)
- Saltet hav

Først i sen Perm blev området oversvømmet igen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan var klimaet og aflejringsmiljøet specifikt i Karbon?

Karbon

A

Den Herzyniske foldefase –> DK skubbet i regnbæltet
- Tropisk regnskov
- Varmt og fugtigt
- Lag afsat på lavt vand og i flodsystemer
- Kullag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Karbone sandsten

Karbon

A

Finkornet
Kontinental (fluvialt)
Fossiler

Vi har også set på stenkul

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan underinddeles perioden Perm i Nordeuropa?

Perm

A

Rotliegendes (tidlig Perm)
- “Rot” - karakteristisk rød farve for sedimenterne
Zechstein (sen Perm)

Sydpolen gentagende gange dækket af is

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan var klimaet i hhv. Rotliegendes og Zechstein?

Perm

A

Ud af regnbæltet - ind i varmt og tørt (længere nord)

Rotliegendes –> tørt land
Zechstein –> dækket af lavvandede have og indsøer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad sker der tektonisk i Perm?

Perm

A

Gravsænkninger og forkastningszoner:
Tornquist zonen, Olso graven, Horn graven

Grundlæggende for opbygningen af den danske undergrund.

> R-F ryggen og Det Dansk-Norske Bassin

Form som et omvendt Y på kortet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvor ses der vulkanisme i Perm?

A

Olsofeltet, Skåne, Bornholm
- Perioder med intens vulkanisme

Rhombeporfyrer stammer fra lavadækker af Perm/Karbon alder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad medførte vulkanismens ophør i slutningen af Perm?

Perm

A

Afkøling af undergrunden
> stor indsynkning
> DK under havniveau (men uden kontakt til hav)
= vekslen ml. tørre og våde perioder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er den såkaldte Permiske Syndflod?

A

I Zechstein gik der “hul” på barrieren ud mod verdenshavet
–> DK på bunden af dybt hav

Havstigning på 20-30cm om dagen!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvorfor fik vi aflejret store saltlag i Perm?

A

Det tørlagte DK under havniveau og Den Permiske Syndflod

Men også efter!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan dannes saltdiapirer/saltpuder?

A

Salt er stort set ikke porøst = bevare sin densitet på 2,2 g/cm3.

Ovenliggende sedimenter trykkes sammen > saltet stiger op grundet lavere densitet.

Deformeres plastisk

Gennembrud af ovenliggende lag > saltdiapir.

Grundvand opløser opløser salten = anhydrit bliver tilbage som hård gips

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvor har vi på felttur set Perm saltens påvirkning af landskabet?

Perm

A

Mønsted Kalkgrupper
- forekomsten af højtliggende kalk ved Mønsted er et resultat af en opstigende saltdiapir.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilken råstof- og klimamæssig værdi har saltdiapirer?

Perm

A

Råstofmæssig - som fælder for opstigende olie og gas.

Klimamæssig - som deponeringssteder for CO2 og atomaffald

17
Q

Hvad starter og slutter Trias med?

Trias

A

Masseuddøen:
- P/T (Sibiriske Trapper)
- Trias-Jura

18
Q

Hvordan var aflejringsmiljøet i Trias?

Trias

A

Blandede kontinentale og marine aflejringer
- Først i sen Trias når havet fra syd op til S-T zonen

N. Trias –> røde kontinentale aflejringer (sand/salt/anhydrit)
Senere –> lersten

19
Q

Buntsandstein

N. Trias

A

Kontinentalt rødt sandsten
- Anhydrit, silt og sand
- Lagdeling (farve)

20
Q

Gassum Fm

Sen Trias

A

Grovkornet sandsten
Geotermisk reservoir!

obs. ikke en “prøve til beskrivelse” til eksamen

21
Q

Hvordan var aflejringsmiljøet i Trias

Trias

A

Kontinentale aflejringer
- Varmt og tørt land
- Floder og søer
- Grønt/rødt ler og sand –> iltrige forhold

22
Q

Kågerød Fm (Risebæk led)

Sen Trias, Bornholm

A

Rød/grønne lerede sandsten
- Flodsletter, søer

Kun én lille blotning

23
Q

Hvor findes geologien fra Trias?

Trias

A

Ligger næsten overalt dybt begravet.

Kun blottet i Skåne og på Bornholms sydkyst

Meget tykke lag i DK’s undergrund

24
Q

Hvorfor er lagserien fra Trias bemærkelsesværdig?

Trias

A

Den er meget tyk.

25
Q

Beskriv den generelle udvikling i sedimenterne fra Trias

A

Start kontientalt røde aflejringer, mod mere grå marine aflejringer

Kontientalt
- Buntsandstein
Saltsøer/Lagune
- Ørslev fm
Kystnært (marint)
- Falster Fm (Muschelkalk, max hav i trias)
kystfacies
- Gassum fm (sandsten)

Bornholm kontinentalt
- Kågerød

Max havniveau (trias) Falster fm