Kalvesygdomme Flashcards
Angiv mængden og hastigheden hvormed tildelingen af kolostrum skal finde sted:
Der skal gives 2 - 3 L kolostrum med det samme efter fødslen (før 2 timer efter fødslen). Dernæst skal der gives 6 L indenfor 6 timer efter fødslen. Det er vigtigt at kolostrum er tildelt indenfor 12 timer efter fødslen for efter det tidspunkt optages der ikke længere betydelige mængder af antistoffer over tarmene. Hvis det ikke er muligt for kalven at indtage tilstrækkeligt bør man ligge en kalvesonde.
Angiv indholdet af IgG i kolostrum, kalvens serumkoncentration af IgG efter 24 timer og hvornår kalven selv begynder at producere IgG:
Kolostrum skal indeholde mellem 50 og 75 mg/mL IgG (koncentrationen falder hurtigt, så kolostrum bør tildeles kalven så hurtigt som det er muligt). Ved god passive transfer opnår kalven en serumkoncentration efter 24 timer på minimum 20 mg/mL IgG. Efter 36 timer begynder kalven selv at producere IgG.
Beskriv formavernes/mavens udvikling hos kalven:
Når kalven fødes er abomasum (løben) den største komponent og optager 70 % af den samlede mavekapacitet. Når kalven er 8 uger fylder abomasum 50 % og de tre formaver tilsammen også 50 %. Efterhånden som kalven bliver ældre og ældre kommer rumen (vommen) til at fylde mere og mere og som voksen udgør de tre formaver tilsammen mere end 90 % af mavekapaciteten. I 8-ugers alderen er der noget motilitet i vommen, men vomkontraktionerne er ikke altid gennemførte. Ved 3 - 4 måneders alderen skal kalvene have normale vomkontraktioner (der behøver dog ikke være 3 pr. 2 min.)
Angiv vigtige hygiejneaspekter relateret til kalvehold:
Ko-kalv kontakt (der kan ske smitteoverførsel fra koen til kalven, men kalvens kontakt med koen er uundværlig).
Rene velstrøede arealer.
Kalv-kalv kontakt (ifølge lovgivningen skal kalven have adgang til kontakt med min. 1 anden kalv, dette udgør også en smitterisiko).
All in - all out (hold af kalve i samme alder, minimerer smitterisikoen).
Biosecurity (sørger for at udefrakommende smitte minimeres).
Angiv vigtige ventilationsaspekter relateret til kalvehold:
Frisk luft ind.
Varm luft ud.
Ingen træk.
Mangelfuld ventilation - skadelige gasser og ophobning af patogener (kan undgås ved udendørsdrift).
Bevægelse af luft - fra ældre dyr til yngre dyr fører til at kalve eksponeres for patogener fra de ældre dyr.
Angiv vigtige klimaaspekter relateret til kalvehold:
Luftfugtighed > 75 % øger patogeners overlevelse.
Temperatur - dehydrering eller kulde (temperaturen skal helst ikke være over 16 grade (heat stress), men det gør ikke noget at temperaturen er lavere, det tolererer kvæg generelt fint).
Angiv betydningen af additive stressorer for kalvenes sundhed/immunitet:
Følgende faktorer kalvene udsættes for nedsætter deres immunitet og gør dem derfor mere udsatte for infektioner (modstandsdygtigheden nedsættes). Kalvene skal dels igennem fravænning, kastration (ikke alle dyr), afhorning, foderændringer og transport. Alle disse stressende begivenheder kan prædisponerer kalven til sygdom.
Angiv hvorfor kalve får rumen bloat (trommesyge) og hvorledes det behandles:
Rumen bloat opstår ofte af at kalvne har fået mælk ned i vommen (manglende aktivering af bollerenden) hvor det så ligger og rådner. Denne fejlgæring medfører vomalkalose/vomforrådnelse. Kalvene er ikke i stand til at ræbe den store mængde gas der produceres op og vomkontraktionerne ophører. Behandlingen består af sondering/trokarisering, altså skal der enten en sodne ned i vommen eller et trokar ind gennem huden. Det vigtigste er at den overskydende mængde luft fjernes. Man kan også behandle med vompodning (hvor den rådne mælk blandes op med vand eller vomsaft) eller man kan steriliserer vommen med antibiotika og så genindfører vomfloraen via vomsaft fra en ældre ko.
Angiv hvorfor kalve får abomasal bloat (trommesyge) og hvorledes det behandles:
Årsagen til abomasal bloat kendes ikke, men der er relation til fodring og opformering af bakterier. Der er tale om en akut opstået lidelse som kalvene meget hurtigt bliver meget syge af. Behandlingen er ofte udsigtsløs og der kan ses shock og død (abomasom kan blive så stor og udspilet at lungerne trykkes sammen og luftrøret lukkes til).
Angiv hvordan man skelner mellem trommesyge relateret til vommen (rumen bloat) eller abomasum (abomasal bloat):
I vommen vil pH være 7 eller derover, imens pH i abomasum vil være 2 eller derunder. Dette bruges diagnostisk til at skelne mellem de to årsager til trommesyge.
Angiv årsager, terapi og prognose ved navleinfektion hos kalve:
Årsagerne til navleinfektion er mangelfuld navledesinfektion og mangelfuld hygiejne i kælvningsboksen. Terapi består af antibiotika og NSAID’s. Der er tale om en systemisk infektion der kan give anledning til septikæmi samt abscesser i hjerte, hjerne, øjne, lever og led. Der er jo direkte adgang til blæren og leveren gennem navlen. På baggrund af alt dette er prognosen slet.
Angiv årsager, terapi og prognose ved navleabscesser hos kalve:
Årsagerne til navleabscesser er mangelfuld navledesinfektion og mangelfuld hygiejne i kælvningsboksen. Terapi består af lokal behandling/desinfektion og NSAID’s. Når abscesserne opdages er de som regel relativt store og indkapslede, der er altså ikke adgang til abdomen gennem dem og på den baggrund er prognosen faktisk god. NB: Differentialdiagnose: Navlebrok.
Angiv årsager og terapi ved polyarthritis hos kalve:
Polyarthritis er infektiøs og kan have oprindelse fra en navlebetændelse. Husk at overveje om kalven har fået tilstrækkeligt med kolostrum. Som oftest er der tale om Streptococcus, E. coli, Staphylococcus, Arcanobacterium pyogenes og evt. Streptococcus zooepidemicus. Terapi består af god hygiejne og antibiotika. Hos udvoksede dyr stammer polyarthritis oftest fra infektioner i klovene.
Angiv specielle fysiologiske træk vedrørende koens lunger:
Koens lunger er relativt små, delt ind i separate lober, hver med distinkte lobuli separeret af septa.
Distinkte lober og lobuli kan hjælpe med at isolere pneumoniske processer.
Koen har en relativt høj respirationsfrekvens (grundet de små lunger)
Diafragma er næsten lodret og meget flad.
Største delen af koens lunger er cranialt for abdomen.
Kvæg har den mest craniale diafragma insertio blandt pattedyr.
Formaverne er umiddelbart caudalt for diafragma og fylder 3/4 af abdomen.
Koen er ikke i stand til at forstørre sine lunger som en kompensatorisk mekanisme (modsat hesten).
Påvirkes lungerne (af den ene eller anden grund) ses der relativt stor affektion af almentilstanden, netop fordi lungerne er så små.
Angiv hvorfor kapaciteten for respiration er begrænset hos kvæg sammenlignet med andre arter:
Der er en relativt lille total alveolar overflade.
Der er mindre densitet af kapillærer.
Der er begrænset interdependence mellem lobuli.
Der er mangel på kollateral ventilation.
En stor lungekapaciteten er nødvendig for at dække de basale behov. Dermed er der kun en lille del til rådighed ved sygdom.
Angiv den hyppigste lungelidelse hos kalve og dennes årsagsforhold:
Den hyppigste lungelidelse hos kalve er enzootisk pneumoni. Enzootisk pneumoni er en multibakteriel sygdom, hvor mange virus, mange bakterier og mange managementforhold har betydning.
Virus: BRS, Coronavirus, PI-3, BVD og IBR/IPV.
Bakterier: A. pyogenes, H. somnus, P. multocida, M. haemolytica og Mycoplasma spp.
Managementforhold: Stress (fravænning/transport), opstaldning, sæson, luftfugtighed/ventilation, træk/kulde, ammoniak og fodring (mangel på fx jern, selen og vitamin E).
Angiv årsagsforhold, symptomer og terapi ved BRSV:
BRSV: Bovint respiratorisk syncytielt virus (PI-3). Årsag: Pneumovirus - Paramyxoviridae. Symptomer: Rhinitis, tracheitis, bronkitis, broncheolitis, interstitielt ødem og emfysem.. Hoste, dyspnø, feber og tørre rallelyde. Starter initielt som en pneumoni med sekundært emfysem og bakteriel infektion. Terapi: Behandling med NSAID’s og evt. antibiotika (hvis der er sekundær bakteriel infektion).
Angiv patologien ved enzootisk pneumoni hos kalve:
Kroniske progressive læsioner. Purulent eller eksudativ bronchopneumoni. Cranioventral distribution. Abscesdannelse, nekrose og bronchieektasi. Konsolidation (hepatization). Komplikationer kan fx være pleuritis og dannelse af adhæsioner mellem lungevævet og pleura.
