Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

MKR - store husdyr > Anæstesi og analgesi > Flashcards

Anæstesi og analgesi Flashcards

1
Q

Hvad er anæstesi?

A

Anæstesi er en medikamentelt fremkaldt reversibel tilstand der er karakteriseret ved:

  • Bevidstløshed (hypnose, søvn)
  • Smertefrihed (analgesi)
  • Undertrykkelse af en række reflekser
  • Muskelafslappelse i det omfang der er nødvendig for udførelse af kirurgi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Angiv indikationer for injektionsanæstesi:

A
  • Til induktion af anæstesi når der efterfølgende gives inhalationsanæstesi
  • Som eneste anæstesimiddel ved kortvarige kirurgiske indgreb
  • Som en del af en TIVA løsning, gentagne bolusinjektioner eller kontinuerlig infusion
  • Som supplement til inhalationsanæstesi (patientens blodtryk falder, man skruer ned for gassen og patienten er efterfølgende ved at vågne, man giver så injektionsanæstetika)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv indikationer for inhalationsanæstesi:

A
  • Som del af en balanceret anæstesi
  • Som eneste anæstesimiddel, bedst i kombination med analgetika (der skal gives analgetika pga.gassernes manglende analgetiske effekt!)
  • Til induktion af anæstesi - kun til føl

(Bruges specielt til de lange operationer!)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Angiv Propofol’s virkningsmekanisme:

A

Fremkalder tab af bevidsthed ved en kompleks virkemåde, bl.a. GABA systemet, nogle transmissionssystemer hæmmes andre fremmes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Angiv tiden for en blod-hjerne-cirkulation hos hund og hest:

A

Hund: 15 - 20 sekunder.
Hest: 20 - 25 sekunder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv fordele og ulemper ved Propofol:

A

Fordele: Hurtigt indsættende effekt, kort virkningsvarighed og hurtig metabolisering.
Ulemper: Negativ inotrop effekt, sænker blodtrykket, respirationsdepression (specielt hos hest) og ingen analgetisk effekt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv Ketamin’s og Tiletamin’s (del af Zoletil 50) virkningsmekanisme:

A

Blokerer afferent transmission fra subcortikale strukturer, herunder det limbiske system, til thalamus og cortex. Giver hvad der kaldes dissociativ anæstesi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Angiv fordele og ulemper ved Ketamin:

A

Fordele: Hurtigt indsættende effekt, sympatomimetisk virkning og dermed god sympaticus tonus (blodtrykket og hjertefrekvensen holdes normal eller stiger lidt - blid mod det cardiovaskulære system), god analgesi (NMDA antagonist) og er det eneste anæstesimiddel godkendt til konsumdyr.
Ulemper: Dårlig muskelafslappelse og refleksdæmpning, øget salivation samt risiko for hallucinationer specielt hvis manglende sedation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Angiv virkningsmekanismen for neuromuskulære blokkere:

A

Blokerer impulsoverførslen ved de motoriske endeplader. (Ach)-depolariserende/nondepolariserende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv kastning af hest med Zoletil:

A

Præ-medikation: Detomidin (1 mg/100 kg), Acepromazin (3 mg/100 kg) og Atropin (0,5 mg/100 kg). Blandes og gives iv.
Metadon (3 - 6 mg/100 kg iv) eller Butorphanol (1 - 3 mg/100 kg iv).
Zoletil (140 - 180 mg/100 kg iv). Indgives over 15 - 20 sek. Giver 15 - 20 min. anæstesi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv kastning af hest med Ketamin:

A

Præ-medikation: Xylazin (110 mg/100 kg), Acepromazin (3 mg/100 kg) og Atropin (0,5 mg/100 kg). Blandes og gives iv.
Ketamin (220 - 260 mg/100 kg) og Midazolam (4 mg/100 kg). Blandes og gives iv. Giver 10 - 15 min. anæstesi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv kastning af føl < 2 - 3 måneder:

A

Præ-medikation: Diazepam (0,2 mg/kg) (giver smertelindring hos føl) eller Midazolam (0,2 mg/kg). Indgives iv.
Ketamin (2 mg/kg). Indgives iv over 15 sek. Giver 10 min. anæstesi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv kastning af kvæg med injektionsanæstesi:

A

Præ-medikation: Xylazin (0,1 - 0,2 mg/kg IM). Koen vil lægge sig i løbet af 5 - 7 min.
Ketamin (2 mg/kg IV). Indgives over 15 - 20 sek. Giver 15 min. anæstesi. Denne anæstesiprotokol er lovlig for kvæg!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Angiv virkningsmekanismen for inhalationsanæstetika:

A

Virkningsmekanismen er ikke helt klarlagt, men man mener at cellemembranerne oppe i hjernen bliver mere flydende og at ionkanalerne i disse cellemembraner flyder lidt sammen og derfor ikke virker korrekt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv de tre ting som optagelse og fordeling af inhalationsanæstetika er afhængig af:

A
  • Indvaskning i lungerne (for hver inspiration skifter man kun ca. 1/10 af luften i lungerne hvorfor det tager tid at opnå en hvis koncentration)
  • Optagelse i blodet (opløselighed i blod og intrapulmonale forhold)
  • Optagelse i vævene (opløseligheden i væv)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Angiv hvad MAC-værdien er:

A

Den mindste alveolære koncentration af stoffet som giver anæstesi hos 50 % af patienterne. Styrken er således omvendt proportional med MAC-værdien.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Angiv hvad MAC-værdien og den procentvise metabolisering hos hest er for halothan, isofluran og sevofluran:

A

Halothan: MAC-værdi = 0,9. Metabolisering = 20 %.
Isofluran: MAC-værdi = 1,3. Metabolisering = 0,2 %.
Sevofluran: MAC-værdi = 2,3. Metabolisering = 3 - 5 %.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Angiv % af inhalationsluft i alveoler og % i inhalationsluft for at holde 1,3 x MAC-værdi i forhold til tid efter tilkobling.

A

% af inhalationsluft i alveoler stiger gradvist efterhånden jo længere tid der går efter tilkobling. Omvendt falder % i inhalationsluft for at holde 1,3 x MAC-værdi fordi der gradvist sker en indvaskning i lungerne. Derfor er det vigtigt at skrue fordamperen ned undervejs.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Angiv fordele ved brug af TIVA:

A
  • Specifik receptormedieret virkning, i forhold til anæstesigasser der giver en mere generel effekt
  • Normalt mindre depressiv effekt på hjerte og kredsløb
  • Mulighed for potent analgesi
  • Kræver ikke væsentligt anæstesiudstyr
  • God idé med en “Hudson Demand Valve” med ilt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Angiv fordele ved brug af inhalationsanæstesi:

A
  • Præcis kontrol af anæstesidybde
  • Hurtig opvågning, er relateret til ventilation
  • Mulighed for understøttelse af ventilation og iltningen hos patienten
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Angiv muligheder for brug af alpha-2-agonister og dissociativ anæstesi hos hest:

A

Mulighed 1: Xylazin (110 mg/100 kg) IV. Efter 4 - 6 min. Ketamin (220 mg/100 kg) IV over ca. 30 sekunder.

Mulighed 2: Xylazin (110 mg/100 kg) IV. Acepromazin (3 mg/100 kg) IV. Evt. Atropin (0,5 mg/100 kg) IV. Efter 4 - 8 min. Ketamin (220 mg/100 kg) IV over ca. 30 sekunder. Når hesten ligger ned: Stesolid (4 mg/100 kg) IV.

Mulighed 3: Medetomidin (1 mg/100 kg) IV. Acepromazin (3 mg/100 kg) IV. Butorphanol (3 mg/100 kg) IV (eller Metadon (6 - 8 mg/100 kg)). Evt. Atropin (0,5 mg/100 kg) IV. Efter 20 - 25 min. Ketamin (220 mg/100 kg) IV over ca. 30 sekunder. Når hesten ligger ned: Stesolid /4 mg/100 kg) IV.

Mulighed 4: Medetomidin (1 mg/100 kg) IV. Acepromazin (3 mg/100 kg) IV. Evt. Atropin (0,5 mg/100 kg) IV. Efter 4 - 6 min. Butorphanol (3 - 4 mg/100 kg) IV (eller Metadon 6 - 8 mg/100 kg) Efter 4 - 6 min. Zoletil (140 - 180 mg/100 kg) IV over ca. 30 sekunder.

Mulighed 5: Acepromazin (3 mg/100 kg) IV. Efter 20 - 30 min. Romfidin (5 - 10 mg/100 kg) IV. Butorphanol (2 mg/100 kg) IV. Efter 4 - 6 min. Zoletil (150 mg/100 kg) IV over ca. 30 sekunder. Til opvågning: Xylazin (20 mg/100 kg) IV.

Mulighed 6: Acepromazin (20 mg/100 kg) PO. Efter 20 - 30 min. Romfidin (35 - 45 mg/100 kg) IM. Zoletil (300 - 350 mg/100 kg) IM.

Mulighed 7: Acepromazin (20 mg/100 kg) PO. Efter 20 - 30 min. Medetomidin (3 mg/100 kg) IM. Acepromazin (3 mg/100 kg) IM. Efter 12 - 16 min. Etorfin (0,55 mg/100 kg) IM. Xylazin (20 mg/100 kg) IM.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Angiv mulighed for brug af TIVA hos hest:

A

Mulighed 1: Acepromazin (0,03 mg/kg) IM (15 min). Xylazin (0,5 mg/kg) IV eller Dexmedetomidin (3,5 mikrogram/kg) IV. Midazolam (0,05 mg/kg) IV og Ketamin (2,5 mg/kg) IV.

Mulighed 2: Xylazin 1 mg/kg/time IV eller Dexmedetomidin 5 mikrogram/kg/time. Midazolam 0,1 mg/kg/time. Ketamin 3 mg/kg/time. 20 min. efter endt infusion gives Flumazenil 0,01 mg/kg IV. Infusion i op til 2 timer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Angiv hvornår man skal give ilt og hvor meget man skal give samt hvorfor:

A

Giv som minimum ilt i næsekateter.
Flow 10 - 15 L/min.
Minimerer deadspace og øger inspiratorisk O2.

Ved længere procedurer:
Anvend en Hudson Demand Valve.
Inspiration af 100 % ilt.
Giver mulighed for ventilation.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Angiv muligheder til supplering af anæstesi:

A

Propofol (40 - 60 mg/100 kg IV). Giver ca. 10 min. ekstra anæstesi. Må max. gives 4 - 5 gange.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Angive lokalanalgestiske muligheder til supplering af anæstesi og fordele ved dette:

A

Administration af lokalanalgetika giver et mindre kirurgisk stressrespons, giver en nemmere opvågning og potenserer de andre præparater.
Mepivacain (max. dosis 300 mg/100 kg) og Bupivacain (max. dosis 100 mg/100 kg) kan bruges (evt. blandet 50/50).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Angiv på hvilke punkter æsler og muldyr er anderledes end heste mht. anæstesi:

A

Stoiske, opfører sig langt mere som kvæg.
Hurtigere metabolisme end heste.
Mere følsomme for GGE (neuromuskulærblokker).
Fibrøs sædstreng - lang tid med Sands tang.
Sjælden anæstesi - lav god monitorering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Angiv muligheder for brug af alpha-2-agonister til får og ged:

A

Xylazin (0,1 - 0,4 mL/40 kg (får) og 0,04 - 0,2 mL/40 kg (ged). Hvis man kan så undgå at brug Xylazin til får (lungepåvirkning).
Detomidin (0,02 - 0,16 mL/40 kg (får og ged)).
Medetomidin (0,08 - 1,6 mL/40 kg (får og ged)). Bedste valg til sedation af får.
Romifidin (0,2 mL/40 kg (får og ged).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Angiv muligheder for brug af Ketamin og Butorphanol til får og ged:

A

Ketamin er undtaget fra at have en MRL-værdi og dermed lovligt at bruge til alle dyr.
Ketamin (2 - 6 mL/40 kg (får og ged)).
Ketamin i kombination med alpha-2-agonister (0,2 - 0,8 mL/40 kg (får og ged)). Butorphanol (0,4 - 0,8 mL/40 kg (får og ged)). Butorphanol har en slagtefrist på 0 dage ved brug hos hest.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Angiv en god kombination til bedøvelse af får og ged:

A

Medetomidin (hos får)/Xylazin (hos ged) og Butorphanol (jo større dyr jo mindre skal der gives pr. kg.). Giver ca. 1 time af dyb sedation. Vækkes med atipamezol (Antisedan) IM, 0,1 mL pr. 0,2 mL medetomidin/xylazin.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Angiv hvornår vi anvender sedation:

A

Vi anvender sedation når vi forventer at noget kommer til at gøre ondt eller noget der er svært at komme til uden bedøvelse.
Sedation anvendes fx til:
- Diagnostiske procedurer
- Kirurgiske procedurer på stående hest (mange komplikationer ved fuld bedøvelse)
- Sompræmedikation forud for anæstesi (potenserende effekt)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Angiv i hvilke tilfælde acepromazin under ingen omstændigheder må benyttes:

A

Acepromazin må under ingen omstændigheder benyttes til præshock patienter der er hypovolæmiske og hvor det sympatiske nervesystem kæmper for opretholde et tilstrækkeligt blodtryk (acepromazin giver anledning til et fald i blodtrykket).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Angiv definitionen på sedation:

A

Medikamentelt fremkaldt beroligelse af patienten ved anvendelse af præparater der virker dæmpende på patientens bevidsthedsniveau (NB: Sedativa har ikke nødvendigvis analgetisk effekt).

33
Q

Angiv hvad der kendetegner det “ideelle præparat”:

A
  • Højt terapeutisk index (sikkert at bruge)
  • Dosisrelateret respons (forudsigeligt respons)
  • Hurtig indsættende effekt
  • Ikke vævsirriterende
  • Praktisk volumen
  • Ingen bivirkninger
  • Mixes med andre præparater
  • Analgetisk og muskelafslappende
  • Reversibel (der skal findes en antidot)
    Det ideelle præparat findes ikke som et enkelt præparat, men ved at blande flere forskellige præparater opnår man det næsten.
34
Q

Angiv hvilke overvejelser man skal gøre sig på baggrund af vægt, race og temperament når man skal bedøves store dyr:

A

Vægt: Ved farmakologiske stoffer der er stærkt receptorbundne skal dosis pr. kg. være lavere jo højere vægten er (fordi der er samme antal receptorer i et stort og et lille dyr!). Der skal altså ikke så meget til at bedøve et stort dyr som man tror.
Race: Nogle hesteracer (fx væddeløbsheste) har en større tonus af det sympatiske nervesystem.
Temperament: Jo mere ophidset dyret er jo mindre effekt vil sedativa og anæstetika have.

35
Q

Angiv de stofklasser der er mulighed for at benytte ved sedation:

A
  • Phentiaziner
  • Benzodiazepiner
  • Alpha-2-agonister
  • Opioider
  • Anticholinergika (atropin)
36
Q

Angiv virkningsmekanismen ved Phentiaziner, giv eksempler på farmaka der tilhører denne gruppe og angiv hvad man skal administrere hvis man har indgivet en overdosis:

A

Phentiaziner fungerer i CNS som dopamin antagonister på dopa-exitator (DA1 og 2) receptorerne.
Phentiaziner har en perifer alpha-1-blokerende effekt, hvilket medierer vasodilatation og dermed hypotension.
Phentiaziner har en blokerende effekt på hjertets katekolamin receptorer og nedsætter dermed risikoen for arytmi under inhalationsanæstesi.
Eksempler på farmaka: Acepromazin (Plegicil).
Hvis dyret har en øget sympaticus tonus for at opretholde et tilstrækkeligt blodtryk vil man med administration af Phentiaziner modvirke dette blodtryk, og dermed se hypotension (for lavt blodtryk). Ved overdosering skal man ikke administrere adrenalin (har både alpha- og beta-medieret effekt). Alpha-1-receptorerne er i forvejen blokeret, så man vil derfor få en beta-medieret effekt og dermed en yderligere afslappelse af fx kar. Administrer i stedet for noradrenalin (specifik for alpha-receptorerne).

37
Q

Angiv den kliniske effekt, eksempler på indikationer samt fordele og ulemper ved Phentiaziner:

A

Klinisk effekt: Svag sedation og penisfremfald (godt når man skal kastrerer hest).
Indikationer: Mindre diagnostiske undersøgelser, transport samt laminitis og myopathi (fordi vasodilatationen åbner/udvidder blodkar og dermed giver mulighed for et godt blodflow).
Fordele:
- Minimal respirations depression
- Potenserer andre sedativa og anæstetika
- Højt terapeutisk index (ved normovolæmi)
- Svagt muskelafslappende
Ulemper:
- Kraftig hypotension ved høj dosering
- Øget risiko for hypothermi
- Ingen antidot
- Ingen analgesi (men potenserer analgetika)
- Varierende effekt (fra individ til individ)
- Hingst og vallak - penisfremfald

38
Q

Ved angivelse af doser er der altid en nedre grænse og en øvre grænse, angiv hvornår man administrerer til hhv. den nedre og den øvre grænse ved sedation af dyr:

A

Den nedre grænse administrerer man fra når man skal sedere dyr hvor der er brug for en mindre effekt, dyr med større vægt og meget rolige dyr. Den øvre grænse administrerer man fra når man skal sedere dyr hvor der er brug for større effekt, dyr med mindre vægt og meget ophidsede dyr.

39
Q

Angiv virkningsmekanismen for Benzodiazepiner og angiv farmaka der tilhører denne stofklasse:

A

Benzodiazepinerne har en indvirkning på benzodiazepin receptorer supraspinalt hvilket betyder at GABA (inhibitorisk neurotransmittor) øges. Spinalt har Benzodiazepinerne den effekt af mængden af glycin (inhibitorisk neurotransmittor) øges. Eksempler på farmaka: Diazepam (stesolid), Zolazepam (del af Zoletil50 sammen med Tiletamin) og Midazolam.

40
Q

Angiv den kliniske effekt, indikationer samt fordele og ulemper ved Benzodiazepiner:

A

Klinisk effekt: Sedation +/- (varierende effekt) samt muskelafslappende.
Indikationer: Føl (diazepam har analgetisk virkning hos føl), supplement til dissociativ anæstesi (Ketamin/Tiletamin), sedation hos får/ged (NB. ingen MRL-værdi) og kramper.
Fordele:
- Minimal respiratorisk og kardiovaskulær depression (god til patienter med dårligt kredsløb, patienter der er toksisk påvirket osv.)
- Potenserer andre anæstetika
- Amnesi (hukommelsestab)
- Højt terapeutisk index
- God muskelafslappelse
- Specifik antidot (Flumazemin)
- Analgesi hos føk
Ulemper:
- Kun mildt sederende
- Ataxi
- Ingen analgesi (potenserer effekten af analgetika)
- Varierende effekt

41
Q

Angiv virkningsmekanismen for alpha-2-agonisterne, den specifikke antidot, og giv eksempler på farmaka til denne stofgruppe:

A

Alpha-2-agonisterne virker ved at binde sig til præsynaptiske alpha-2-receptorer i CNS hvilket giver en negativ feedback på frigørelsen af noradrenalin. Dette giver mulighed for let til kraftig sedation. Sedationsniveauet er dosisafhængig men har dog en ceiling effekt. Den specifikke antidot er adrenalin. Alpha-2-agonisterne giver anledning til en kraftig sympatolyse, dvs. sympaticus hæmmes. Når man administrerer eksogen adrenalin stimulerer man sympaticus. (NB: Når adrenalin er antidot skal man være opmærksom på at smerte kan give frigivelse af adrenalin og dermed let opvågning). Den kardiovaskulære effekt af alpha-2-agonisterne er en alpha-2-receptor binding postsynaptisk hvilket medfører vasokonstriktion der giver anledning til en kortvarig hypertension. Senere (minutter) ses der en centralmedieret hypotension med bradykardi og reduktion af cardiac output op til 50 %. Eksempler: Xylazin, detomidin og medetomidin.

42
Q

Angiv hvornår alpha-2-agonisterne kan administreres selv og hvornår de skal administreres sammen med andre farmaka og hvilke:

A

I små doser kan alpha-2-agonisterne administreres selv. I middelstørrelse doser skal alpha-2-agonisterne administreres sammen med acepromazin og i høje doser skal de administreres sammen med både acepromazin og atropin.

43
Q

Angiv den kliniske effekt samt fordele og ulemper ved brug af alpha-2-agonisterne:

A 
Klinisk effekt: Sedation, sympatolyse, analgesi, muskelafslappelse, diurese og svedudbrud (svedkirtlerne har alpha-2-receptorer og disse stimuleres jo).
Fordele:
- Hurtigt indsættende effekt 
- Kraftig potensering af andre analgetika og anæstetika (nedsæt dosis med en faktor 10!)
- Potent sederende
- God muskelafslappelse
- Gode analgetika
- Lokal anæstetisk effekt
- Specifik antidot (atipamizol (Antisedan))
Ulemper:
- Alvorlig bradykardi
- Kraftig respirations depression
- Nedsat vævsperfusion
- Hypotension
- Ataxi
- Forsigtighed ved samtidig administration af TMP (Trimetroprim, antibiotika)
44
Q

Angiv virkningsmekanismen for anticholinergika og giv et eksempel på et farmaka fra denne stofgruppe:

A

Anticholinergika indgives for at mindske bivirkningerne fra de øvrige farmaka anvendt i sedation og anæstesi. Anticholinergika blokerer Ach’s (acetylcholin) virkning ved de postganglionære nervefribre i det autonome nervesystem, nedsætter sekretionen i de øvre luftveje, giver anledning til bronchodilatation, nedsætter motiliteten i GI-kanalen, hæmmer vagusmedieret effekt på hjertet, dvs. pulsen stiger. Anticholinergika mindsker vasovagalt respons udløst ved manipulation af øjnene, larynx, testikler og ovarier. Disse organer har en tårnhøj vagusstimulering og man kan faktisk inducere et hjertestop ved for meget manipulation med disse organer (modvirkes af anticholinergika). Med de andre anæstetika er sympaticus blevet dæmpet, og der vil dermed være en større stimulering af parasympaticus, dette opvejes dog ved administration af et anticholinergika/parasympatolytikum, så balancen genoprettes. Eksempler: Atropin.

45
Q

Angiv standard sedation til hest på kirurgi, angiv hvornår man ikke administrerer atropin og angiv muligheder for supplering:

A

Standard sedation til hest på kirurgi:
Alpha-2-agonist + Phentiazin + Anticholinerg.
Alpha-2-agonist fx Detomidin, Xylazin og Romifidin. Phentiazin fx Acepromazin og Anticholinerg fx Atropin. Man administrerer dog ikke atropin hvis pulsen er mere end 40 slag pr. min. Hvis pulsen er mere end 40 slag pr. min. er den parasympatiske stimulering altså endnu ikke så høj at denne skal nedsættes. Muligheder for supplering: Opioider (metadon eller butorphanol), mere alpha-2-agonist (af en anden alpha-2-agonist end den man tidligere har benyttet!) og kombinationer af de før nævnte.

46
Q

Angiv føllets fysiologi der har indvirkning på sedation af disse dyr:

A
  • Meget begrænset evne til at øge hjertets kontraktilitet
  • Højt “hjerteindex”, ringe reserve kapacitet
  • Fikseret slagvolumen
  • Hjertets minutvolumen er frekvensafhængigt
  • Manglende udvikling af sympatisk nervesystem
  • Ringe vasomotorisk kontrol
  • Højt iltforbrug og respiratorisk minutvolumen
  • Ringe evne til at regulere kropstemperatur
  • Lav fedt og muskelmasse
  • Højt vandindhold, stort ekstracellulært væskerum
  • Lav proteinbinding af lægemidler
  • Ikke fuldt udviklet enzymsystem i leveren
  • Ikke fuldt udviklet nyrefunktion
47
Q

Angiv anvendelsen af Benzodiazepiner til sedation hos føl og angiv et alternativ til dette:

A

Benzodiazepiner anvendes kun til sedation hos føl der er 6 - 8 uger (< 2 - 3 måneder). Benzodiazepiner bruges til voksne heste først når de er blevet kastet. Man administrerer Diazepam eller Midazolam (0,05 - 0,2 mg/kg IV) og dette kan bruges til røntgen optagelser og lignende, men giver ingen analgesi. Alternativt kan bruges acepromazin +/- metadon eller butorphanol.

48
Q

Angiv formålet med præmedikation:

A
  • Starte smertebehandling inden smerten opstår
  • Sedere patienten
  • Mindske dosis af anæstesimiddel
  • Mindske autonome reflekser
  • Bedre induktion og opvågning
  • Give muskelafslappelse
49
Q

Angiv muligheder for immonilisering af vilde kvier:

A

Mulighed 1: Detomidin (7 - 10 mg/100 kg) og Butorphanol (3 - 5 mg/100 kg). Lovlig mht. MRL-værdi.

Mulighed 2: Xylazin (60 - 100 mg/100 kg) og Butorphanol (3 - 5 mg/100 kg).

Mulighed 3: 500 mg. Xylazin tørstof tilsættes 4 mL (100 mg/mL) Ketamin. Af denne blanding gives 0,8 - 1,2 mL/400 kg (afhængig af dyrets størrelse og temperament). Lovlig mht. MRL-værdi. Vækning kan ske med meget lave doser atipamezole (antisedan), dog ikke lovlig mht. MRL-værdi.

Mulighed 4: 500 mg. Xylazin tørstof tilsættes 10 mL (100 mg/mL) Ketamin. Denne blanding tilsættes 2 hætteglas Zoletil 100 tørstof (total volumen 11,5 mL). Af denne blanding gives 1 mL/100 kg til vilde kvier og 1 mL/150 kg til kødkvæg. Kan vækkes med meget lave doser atipamezole (antisedan). Ikke lovlig mht. MRL-værdi.

50
Q

Angiv mulighed for neurolept sedation for både stående og liggende dyr:

A

Stående dyr: Detomidin (7 - 15 mg) og Butorphanol (10 - 20 mg) til ca. 500 kg. lgv. Denne blanding gør dyrene tamme så man har mulighed for at kigge på klove og lignende.

Liggende dyr: Xylazin (40 - 100 mg) og Butorphanol (10 - 20 mg) til ca. 500 kg. lgv. Ved brug af Xylazin i stedet for Detomidin får man altså dyret ned og ligge.

51
Q

Angiv mulighed for TIVA hos kvæg:

A

Xylazin (1,25 - 2,5 mL/500 kg) evt. i kombination med Butorphanol (1 mL/500 kg) og Acepromazin (1,5 mL/500 kg). Efter 10 min. administreres Ketamin (10 mL (100 mg/mL)/500 kg) hvorefter koen lægger sig. Umiddelbart efter at koen lægger sig gives Medetomidin (5 mL/500 kg) IV og der kan suppleres med Diazepam (4 mL/500 kg). Sidste supplering skal kun være med Medetomidin, og koen kan så vækkes med atipamezol (1 - 4 mL/500 kg).

52
Q

Angiv forskellen på somatiske og viscerale smerter og angiv hvar neuropatiske smerter og referred pain er:

A

Somatiske smerter: Smerter relateret til knogler, muskler, hud, sener og led.
Viscerale smerter: Smerte relateret til organerne.
Neuropatiske smerter: Smerter relateret til nerverne.
Referred pain: Som eksempel kan nævnes at smerte i nyrerne hos mennesker godt kan give anledning til smerte i ryggen/huden.

53
Q

Angiv hvad smerte er:

A

Smerte er en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse associeret med faktisk eller potentiel vævsskade.

54
Q

Angiv hvorfor man føler smerte og hvorfor vi skal administrerer analgetika:

A

Smerte er en fordel for individet, akut smerte har nemlig et beskyttende formål. Dels ses beskyttelse af det sårede sted, og dels forsøges det at undgå en lignende situation.
Hvorfor administrerer analgetika? Fordi smerte medfører lidelse, angst og depression. Smerte kan medføre ukonstruktiv aktivering af de fysiologiske homeostatiske mekanismer - det endokrine metaboliske stressrespons.

55
Q

Angiv hvad det endokrine metaboliske stressrespons der kan aktiveres af smerte består af:

A 
Det endokrine metaboliske stressrespons:
Forøget sympatisk tonus:
- Forøget hjertefrekvens
- Forøget metabolisk frekvens og iltforbrug
- Nedsat GI-tonus
Forøget cortisol og katekolamin frigivelse
Nedsat mængde af insulin
- Hyperglykæmi
Forøget muskelprotein metabolisme
Forøget lipolyse
Psykologiske effekter:
- Forandret adfærd
- Forøget angst
Alt dette fører til: Vægttab, dårlig heling, forandret adfærd og nedsat/dårligt immunforsvar.
56
Q

Angiv de 4 niveauer af smertebehandling:

A

Med stigende smerteintensitet administreres følgende analgetika:
Niveau 1: NSAID’s
Niveau 2: NSAID’s og opioider.
Niveau 3: NSAID’s, opiodier, alpha-2-agonister, NMDA antagonister og lokalanalgetika.
Niveau 4: NSAID’s, opiodier, alpha-2-agonister, NMDA antagonister, lokalanalgetika og sekundære analgetika.

57
Q

Angiv 7 forskellige muligheder for administration af analgetika:

A
  1. IV injektion. 2. IV kontinuerlig infusion. 3. IM (kan forlænge varigheden). 4. SC (kan forlænge varigheden). 5. PO (let at administrerer). 6. Topikal administration (plastre, creme osv.). 7. Lokalblokader (infiltrationsanalgesi eller ledningsanalgesi).
58
Q

Angiv muligheder for smertebehandling af kvæg/små drøvtyggere:

A

NSAID: Ketoprofen, Flunixin og Meloxicam.
Alpha-2-agonister: Detomidin og Xylazin.
Lokalanalgesi: Lidokain.
Glukocorticoider: Dexametason og Prednisolon.
Andet: Ketamin.

59
Q

Angiv muligheder for smertebehandling af svin:

A

NSAID: Flunixin og Meloxicam.
Glukocorticoider: Dexamethason og Prednisolon.

60
Q

Angiv virkningsmekanismen af lokalanalgetika samt fordele og ulemper ved deres brug:

A

Virkningsmekanisme: Blokering af natriumkanaler i alt excitabelt væv hvilket medfører reversibel nedsættelse af elektriske impulser og dermed medfører at ingen signaler videreføres og ultimativt ses desensibilisering.
Fordele:
- Let at administrere
- Effektiv metode til blokering af alt afferent input
Ulemper:
- Komplet nerveblokade
- Kan medføre blokering af motorneuroner eller nedsat proprioception/ataxi
- Kort varighed - godt til kirurgiske indgreb, ineffektiv som analgesi
- Vævsirriterende
- Vasodilatation (undtagen Ropivacain (vasokonstriktion))

61
Q

Angiv muligheder for brug af NSAID’s til hest:

A

Flunixin meglumin (ry for at være det bedste)
Phenyl butazone (det ældste og billigste)
Meloxicam (bedst PO)
Vedaprofen (det mindst populære)
Ketoprofen (mindst lokalirriterende)
Firocoxib (bedste Cox-2 selektivitet)

62
Q

Angiv hvad lokalanalgetika kan anvendes til og hvilke former for anvendelse der findes:

A

Lokalanalgetika kan anvendes som analgesi ved kirurgiske indgreb, som analgesi ved smertefulde lidelser eller som diagnostisk analgesi.
Overfladanalgesi: Topikal applikation som gel eller plaster, ved kirurgi/smertebehandling (transdermalt samt på cornea).
Infiltrationsanalgesi: Ved kirurgi (bedøver det infiltrerede område med hurtigt onset (3 - 5 min.). Kan være vævsirriterende).
Ledningsanalgesi: Perineural applikation, diagnostisk/terapeutisk/ved kirurgi (bedøver strukturer distalt for blokaden, hurtigt onset ved tynde distale nerver (5 - 10 min.) til langsomt onset ved tykkere og mere proximale nerver (20 - 30 min.))
Intrasynovialt: Diagnostisk/terapeutisk/ved kirurgi (bedøver initialt kun den injicerede struktur, hurtigt onset (2 - 5 min.). Senere diffusion til omkringliggende stukturer).
Epiduralanalgesi: Ved kirurgi (smertebehandling) (bedøver de berørte nerve-rødder med et langsomt onset (10 - 30 min.)).

63
Q

Angiv forskellen for tid til effekt og virkningsvarighed for lidocain, bupivacain, mepivacain og ropivacain:

A

Lidocain: Tid til effekt: 2 - 5 min. Virkningsvarighed: 1 - 1 ½ timer (2 timer med noradrenalin). Lidocain er det hyppigst anvendte, billigste og pt. det eneste lovlige lokalanalgetika til konsumdyr.
Bupivacain: Tid til effekt: 5 - 15 min. Virkningsvarighed: 4 - 6 timer.
Mepivacain: Tid til effekt: 5 - 15 min. Virkningsvarighed: 1 ½ - 3 timer. Mepivacain er mindre toksisk end lidocain og det hyppigst anvendte til intraarticulær diagnostisk analgesi.
Ropivacain: Tid til effekt: 5 - 15 min. Virkningsvarighed: 4 - 6 timer. Umiddelbart mindre motorisk påvirkning ved epidural anvendelse, altså ses der mindre ataxi.
NB. Lokalanalgetika virker generelt vasodilaterende, men Ropivacain virker vasokonstriktorisk.

64
Q

Angiv ved hvilke former for lokalanalgesi man kan nøjes med at spritte området af og ved hvilke former man skal lave en kirurgisk præparation:

A

Er der tale om overfladisk ledningsanalgesi er let afvask med alkohol tilstrækkeligt.
Er der tale om synoviale strukturer, risiko for at ramme synoviale strukturer eller epidural analgesi skal der foretages en kirurgisk præparation inden injektion foretages.

65
Q

Skal man aspirere ved lednings- og infiltrationsanalgesi?

A

Ja, nerven ligger altid lige op ad blodkarrene, så husk at aspirere ved lednings- og infiltrationsanalgesi.

66
Q

Angiv hvor og hvordan man lægger lokalanalgesi ved kastration af hest og kvæg:

A

Subcutan injektion af lidocain (2 %) 5 - 10 mL på det mest ventrale sted af scrotum. Efterfulgt af intratestikulær injektion af 10 - 30 mL lidocain (2 %). Evt. injektion langs sædstrengen så tæt på den ydre lyskekanal som muligt.

67
Q

Angiv hvordan der lægges lokalanalgesi ved laparatomi hos kvæg:

A

Der laves infiltrationsanalgesi, hvor der appliceres subcutant og videre i dybden i vifteform (NB: Man stikker altså kun gennem huden en gang). Dette gentages i hele incisionens længde. Totalt op til 120 - 180 mL lidocain (2 %) med noradrenalin.

68
Q

Angiv hvordan der lægges lokalanalgesi til afhorning af kvæg:

A

En kanyle indsættes i ventromedial retning ca. 2 - 3 cm. foran hornbasis til 1 - 2,5 cm. i dybden (n. cornualis). 5 - 10 mL lidocain (2 %) injiceres.

69
Q

Angiv hvordan der lægges lokalanalgesi til afhorning af ged:

A

En kanyle indsættes i ventromedial retning halvvejs mellem laterale canthus og laterale hornbasis. 2 - 3 mL lidocain (2 %) injiceres. En kanyle indsættes i dorsal retning (næsten parallelt med underlaget) midtvejs mellem mediale canthus og mediale hornbasis. 2 - 3 mL lidocain (2 %) injiceres.

70
Q

Angiv fordelene ved epiduralanalgesi:

A

Epiduralanalgesi er godt til obstetriske indgreb/kirurgi i perineal området. Epiduralanalgesi er yderst effektivt ved bagbens-/bagpartssmerter. Epiduralanalgesi har minimale bivirkninger i forhold til systemisk behandling. Epiduralanalgesi kræver dog fuldstændig aseptisk teknik.

71
Q

Angiv hvordan man lægger epiduralanalgesi hos hest:

A

Epiduralanalgesien ligges mellem 1. og 2. halehvirvel. Kanylen stikkes ind vinkelret på huden eller i en vinkel på 45 - 60 grader. Ved indstik skal man være opmærksom på at lægges der en dråbe i kanylen vil denne ikke altid blive suget ned i epiduralrummet! Man erkender et korrekt indstik ved loss of resistance, altså at væsken nemt kan injiceres uden modstand.

72
Q

Angiv hvordan man lægges epiduralanalgesi hos kvæg/små drøvtyggere:

A

Epiduralanalgesien kan ligges mellem 1. og 2. halehvirvel, mellem den sidste lumbale hvirvel (den 6.) og os sacrum eller mellem os sacrum og den 1. halhvirvel. Halen kan vippes op og ned for at finde et egnet sted. Kanylen føres til knogle og trækkes ca. ½ cm. tilbage. Hos kvæg/små drøvtyggere vil dråben der lægges i kanylen altid blive suget ned i epiduralrummet (pga. undertryk). og foruden dette kan korrekt indstik også erkendes ved loss of resistance, altså at væske nemt kan injiceres uden modstand.

73
Q

Angiv hvorfor smertebehandling af kolikheste er så vigtigt:

A

Det er vigtigt at kunne undersøge hesten under sikre forhold (både for hest og dyrlæge).
Heste med kraftige koliksmerter kan forvolde stor skade på sig selv.
Smerten kan være selvforstærkende.
Øget sympatikus tonus kan i sig selv være med til at hæmme tarmmotiliteten.
OBS: I nogle tilfælde kan dekomprimering af ventrikel og/eller caecum være den bedste analgesi!

74
Q

Angiv farerne ved brug af hhv. NSAID’s og alpha-2-agonister/opioider hos kolikheste:

A

Brug af NSAID’s i store doser har stor effekt på temperatur og slimhinder og kan derfor være med til at sløre hestens egentlige status.
Brug af NSAID’s til heste med hypovolæmi kan forårsage beskadigelse af nyrerne.
Sedation med alpha-2-agonister og/eller opioider kan virke depressivt på kredsløbet og dermed forværre situationen hos en hest med hypovolæmi.
Sedation med alpha-2–agonister og/eller opioider kan virke depressivt på tarmmotiliteten (både ja og nej, smertebehandlingen vil være med til at hæmme sympatikus og dermed hjælpe tarmmotiliteten).

75
Q

Angiv fysiologiske parametre der bruges mht. smerteevaluering:

A 
Hjertefrekvens (påvirkes dog også af andre faktorer som hydrering, endotoxæmi)
Respirationsfrekvens og temperatur. 
Blodtryk (godt korreleret til ortopædisk smerte men svær at bruge i klinikken). 
Beta-endorphiner og katekolaminer (dog ikke godt korreleret til smerte). 
Serum cortisol (påvirkes dog også af traume, træning, transport og andre stress faktorer).
Normaladfærd: Ikke smertepåvirket: Bruger det meste af tiden på at æde og er interesseret i sociale interaktioner med andre dyr/mennesker. OBS: Byttedyr kan skjule smerteadfærd hvis de bliver observeret (favorabelt i naturen).
76
Q

Angiv ændringer i adfærd relateret til smerte:

A
  • Øget/nedsat aktivitet.
  • Reflekser.
  • Flugt/afværge.
  • Lav hovedholdning.
  • Nedsat ædelyst.
  • Nedsat social kontakt.
  • Smasken/tyggen.
  • Tænderskæren.
  • Flehmen.
  • Halthed.
  • Nedsat self-grooming.
  • Halepres.
  • Nedsat/øget tyggetid.
  • Nedsat drøvtygning.
  • Beskytter det smertefulde sted.
77
Q

Angiv smerteadfærd der ses ved kolik:

A
  • Kigger på flanken.
  • Sparker mod abdomen.
  • Forøget hjertefrekvens og respirationsfrekvens.
  • Rullen rundt.
  • Strækken.
  • Depression.
  • Vokalisering.
  • Tænderskæren.
  • Ligger fladt ned.
78
Q

Angiv postoperativ smerteadfærd:

A
  • Depression.
  • Tænderskæren.
  • Nedsat appetit.
  • Ingen social interaktion.
  • Gemmer sig bagerst i stalden.
  • Lav hovedholdning uden ædelyst.
  • Ingen sparken eller rullen.
79
Q

Angiv smerteadfærd der ses ved halthed/ortopædisk smerte:

A
  • Vægtskift mellem benene.
  • Beskyttelse af det afficerede ben.
  • Nedsat skridtlængde.
  • Unormal vægtfordeling.
  • Unormal bevægelse.
  • Modvillighed mod at bevæge sig.

MKR - store husdyr (2 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions