Introduktion til fysiologi, anatomi, basal biokemi, cellebiologi Flashcards
Angiv de humane væv i hovedgrupper (epithelvæv - støttevæv - muskelvæv - nervevæv-flydende væv) samt give eksempler inden for hvert
Hovedgrupperne af humant væv Epithelvæv: Beklæder organismens overflder, både ydre (ex. hud) og indre (ex. fordøjelseskanalen). Kirtler består af epithelvæv. Former for epithelvæv: - 1-laget pladeepitel (1-laget kubisk epitel 1-laget cylinder epitel) - Flerlaget pladeepitel (flere lag celler) - Overgangsepitel (kun i urinrør) Støttevæv: - løst og fast fibrøst bindevæv - bruskvæv/hyalinbrusk - fedtvæv/adipøst væv - knoglevæv Muskelvæv: - skeletmuskulatur - hjertemuskulatur - glat muskulatur ( styres af autonom nervesystem ex. tarme) Nervevæv: Består af nerveceller pg gliaceller. findes i det centrale- og autonome nervesystem Flydende væv: Blodet og immumsystemets blodceller ex. røde og hvide blodlegemer.
Angiv de humane væv i hovedgrupper (epithelvæv - støttevæv - muskelvæv - nervevæv-flydende væv) samt give eksempler inden for hvert
Hovedgrupperne af humant væv Epithelvæv: Beklæder organismens overflder, både ydre (ex. hud) og indre (ex. fordøjelseskanalen). Kirtler består af epithelvæv. Former for epithelvæv: - 1-laget pladeepitel (1-laget kubisk epitel 1-laget cylinder epitel) - Flerlaget pladeepitel (flere lag celler) - Overgangsepitel (kun i urinrør) Støttevæv: - løst og fast fibrøst bindevæv - bruskvæv/hyalinbrusk - fedtvæv/adipøst væv - knoglevæv Muskelvæv: - skeletmuskulatur - hjertemuskulatur - glat muskulatur ( styres af autonom nervesystem ex. tarme) Nervevæv: Består af nerveceller pg gliaceller. findes i det centrale- og autonome nervesystem Flydende væv: Blodet og immumsystemets blodceller ex. røde og hvide blodlegemer.
(Den eukaryote celle) Anfør en celles hovedbestanddele (plasmamembranen, cytplasma, kerne, kernemembran)
En celles hovedbestanddele er: 1. Plasmamembran 2. Cytoplasma (organeller og cytosol) 3. Cellekerne 4. Kernemembranen
Plasmamembranen redegør for bestanddele og opbygning
PLasmamembranen er en dobbeltmembran, der omgiver cellen og sikre cellens indre miljø. Den består af: 45-50% lipider, 45-50% proteiner og 5% kulhydrat. Plasmamembranen er fleksibel og kan ændre opbygning over tid. Kulhydrater Danner forbindelse med lipiderne og proteinerne, der dannes glycolipider og glycoproteiner. (glococalyx) Membranlipider: De vigtigste lipider i plasmamembranen er fosforlipider og kolesterol - Fosforlipider: udgør 2/3 af lipiderne. Danner et dobbelt lipidlag: Upolære hydrofobe fedtsyrehaler er hvert forfatlipidmolekyle er vendt mod midten af membranen. Det polære hydrofile hoved er vendt mod vandet i cellens indre og uden for cellen. - Kolesterol: Udgør 1/3 af lipiderne. Ligger spredt mellem fosformolekylerne, Holder fosformolekylerne sammen med svage kemiske bindinger. Kolesterolbindingerne gør membranen stærkere, men også mindre flydende! Membran protiner: kan være integrale (går dybt ned eller tværs igennem det dobbelte lipidlag) eller perifere (ligge i overfladen af cellemembranen enten inden eller uden på cellen. Proteinerne i cellemembranen kan være: 1. Markørmolekyler: Gør cellen i stand til at genkende hinanden og andre molekyler 2. Bindingssteder fx. integriner: Molekyler, hvor cellen binder sig til andre celler 3. Kanalmolekyler (ion-kanaler): proteinmolekyler som danner en kanal gennem cellemembranen, som regel kun ioner der kan passerer, dog tillader nogle passage af molekyler 4. Receptormolekyler; proteiner i plasmamembranen med en recoptor-site i overfladen af membranen, hvortil specfifikke substrater kan binde, og respons udløses. 5. Enzymer: Proteiner der katalyserer kemiske reaktioner på den indre eller ydre overflade af cellemembranen. 6.Transportproteiner: integraleproteiner, der transportere ioner/moleklyer fra den ene side af cellemembranen til den anden.
Redegør for den generelle funktion af plasmamembranen
- Plasmamembranen er den yderste komponent af cellen og afgrænser cellen overfor ekstracellulære strukturer 2.Plasmamembranen omgiver og giver støtte til cellens indhold. 3. Den forbinder cellen til de ekstracellulære omgivelser eller andre celler 4. Cellers evne til at genkende hinanden oh kommunikere med hianden foregår via plasmamembranen (via markører i membranen) 5. Plasmamembranen regulere transport ud og ind af cellen. Er selektiv permeabel, dvs. tillader kun passage af bestemte stoffer.
Beskriv de karakteristiske træk for transport ved simpel diffussion
Definition af simpel diffsuion: at et stof er opløst i en væske eller luftart bevæger sig fra områder med høj koncentration til områder med lavere koncentration, således at koncentrationsforskelle udlignes med tiden. Simpel diffsuion er passiv transport og kræver derfor ikke energi. Mekanismen: Diffusion er et resultat af partiklens kontante tilfældige bevægelser. Når partikler bevæger sig tilfældigt, er der sandsynlighed for at der en nettobevægelse af partikler fra områder med høj koncentration til områder med lav koncentration. Faktorer med betydning for diffusionshastigheden: - Koncentrationsgradienten: jo større koncentrationsgradient, jo højere diffusionshastighed - Opløsningens temperaturer: jo højere temperaturer - des højere diffusionshastighed. - størrelse af de diffunderende molekyler: jo mindre molekyler- jo højere diffusions hastighed.
Beskriv de karakteristiske træk for transport ved faciliteret diffusion
Definition af faciliteret diffusion: Transport af et stof over cellemembranen, uden brug af energi, ved hjælp af et transportprotein, fra områder med højere til områder med lavere koncentration af stoffet. Det molekyle som skal transporteres over, binder sig til transportmolekylet, der forandre form, så moleklyet transporteres over embranen og frigive spå den anden side. Transporten sker kun fra områder med højere koncentrationsgradient til områder med lavere koncentration. Karateristik træk ved faciliteret diffunsion: 1. spedificeret: bestemte transportmolekyler transportere kun bestemte stoffer 2. konkurrence: lignende stoffer konkurrerer om transportmolekyler 3. Mæthedspunkt/hastighed: Hastigheden er begrænset af antallet af transportproteiner. Hvis alle transportproteiner er optaget, så stiger hastigheden ikke selvom koncentrationsgradienten stiger. Generelt: jo højere koncentrationsgradient, jo hurtigere diffunsion, dog begrænset af mætningspunkt dvs. antal transportproteinerne. Betydning af faciliteter diffusion: Muliggør transport over cellemembranen for stoffer, det er for store til at passerer igennem ionkanalerne, som ikke er fedtopløselige/hydrofile, og derfor ikke selb kan passere igennem cellemembranens dobbelte lipidlag.
Beskriv mekanismen ved osmose
Definition af osmose: Diffusion af vand over en semi-permeabel membran, ex. plasmamembranen. Den semipermeable membran tillader passage af vand, men ikke ar alle de andre stoffer der er opløst i vandet. Vandet vil forsøger at udligne koncentrationsforskelle på hver side af membranen: vandet diffunderer derfor fra den side af membranen, hvor den relativt højeste koncentration af vand er. (dvs. væk fra den laveste koncentration af de opløste stoffer). Vandet vil bevæge sig til den side af membranen, hvor der er relativt lavest koncentration af vand (dvs. der hvor der er den højeste koncentration af opløste stoffer)
Definer det osmotiske tryk
Det osmotiske tryk, er det tryk, der kræves for at forhindre bevægelsen af vand ved osmose over en permeabel membran
Definer aktiv transport
definition af primær aktiv transport: transporteres et stof over cellemembranen ve dhjælp af et transportprotein under forbrug af ATP/energi. Energien skaffes ved hydrolyse af ATP. Sekundær aktiv transport: En transportmekanisme, derudnytter potentiel energi skabt ved aktiv transport. Kan beskrive si 2 trin 1. ved aktiv transport transporteres en ion, typsik Na+ ud af cellen, så koncentrationen af Na+ er højere udenfor cellen. 2. Na+ vil herefter pga. koncentrationsgradienten have potentiel energi, der giver den tildens til at diffundere ind i cellen igen. Den potentielle energi udnyttes til at transportere et andet stof, fx. glykose, ind i/ud af cellen. Det sker vha. transportprotein, der transportere både Na+ og glykose ind i cellen. Man kan sige at: Na+ der blev transporteret ud af cellen ved aktiv transport, “trækker” glykose med sig ind igen ved sekundær aktiv transport. To former for sekundær transport: 1. co.transport: transportere de to stoffer samme retning 2. Modtransport: transportere stofferne i hver sin retning.
Beskriv de karakteristiske træk ved aktiv transport gennem en cellemembran
Transportprotein: transportprotein bruges til at transportere stoffet over plasmamembranen (ligesom ved faciliteret diffusion) Energikrævende: Aktiv transport kræver energi. Skaffes ved hydrolyse af ATP Imod koncentrationsgradienten: Ved aktiv transport kan stoffer transporteres imod koncentrationsgradienten Karakteristke træk ved aktiv transport: Specificeret: bestemte transportproteiner transportere kun bestemte stoffer Konkurrence: lignende stoffer konkurrer om transportproteinet Medhedspunkt: hastigheden over cellemembranen er begrænset af antallet af transportproteiner. Maksimal transporthastighed er begrænset af antallet af transportproteiner og hvor meget ATP der er til rådighed.
Angive NA+/K+-pumpen og calcium-pumpen som eksempler på aktive transportsystemer
Na+/K+-pumpen/ Natrium/kalium-pumpen: Pumper ved aktiv transport Na+-ioner ud af cellen og K+-ioner ind i cellen. Forhold: pumpes 3 Na+-ioner ud, hver gang der pumpes 2 Ka+-ioner ind Calcium-pumpen/ Ca2+-pumpen: Pumper ved aktiv transport Calcium/Ca2+ ud af cellen og opretholder derved et lavt intracellulært niveau af Ca2+
Redegør for væsentlige betydninger af aktiv transport (opretholdelse af ion-gradienter, osmotisk ligevægt over membranen, stabilisering af cellevolumen, forudsætning for “sekundær aktiv transport”)
Opretholdelse af ion-gradienten over cellemembranen: Ved aktiv transport kan ioner transporteret imod deres koncentrationsgradienter. Aktiv transport er derved med til at opretholde ion-gradienterne over cellemembranen - Det har stor betydning for etablering af hvilemembranpotentialet i et elektrisk eksitabelt væv. Osmotisk ligevægt over membranen: Ved hjælp at aktiv transport kan cellen regulere koncentrationsforskele mellem intracellulærvæsken og ekstracellulærvæsken og holde osmotiske trykforskelle over cellemembranen i ligevægt. Stabilisering af cellevolumen: Ved at regulere osmotisk trykforskelle med aktiv transport, kan cellen også regulere vand bevægelse ud og ind af cellen ved osmose, og derved stabilisere cellevolumen. Forudsætning for sekundær aktiv transport: Primær aktiv transport er en forudsætning for primær aktiv transport, idet den potentielle energi, skabes ved primær aktiv transport (ex, Na+ ud af cellen). Energien bruges under den sekundære aktive transport til at transportere et andet stof over cellemembranen.
Beskriv hvilke faktorer der er bestemmende for hvilemembranpotentialets størrelse og fortegn (koncentrationsforskelle og elektrisk potential over membranen)
Koncentrationsforskelle over cellemembranen: Koncentrationen af K+ er højest i intracellulært, mens koncentrationen af NA+,Ca2+ og Cl- er størst ekstracellulært Plasmamembranens permeabilitet: I hvile er plasmamembranen rlativt permeabel for K+, men meget lidt permeabel for Na+ og Ca+
Definer endocytose, pinocytose og exocytose
Endocytose: en proces hvor væske, partikler eller opløste stoffer transporteres ind i cellen gennem plasmamembranen under dannelsen af en vesikel (lille membranblære) - virkning: En del af cellemembranen folder sig rundt om den substans, der skal endocyteres. Herefter bliver denne del af cellemembranen “nevet af”, hverved der dannes en vesikel med den pågældende partikel inde i cellens cytoplasma. - Fagocytose: “cellespisning” optagelse af partikler i fast form ved andocytose - Pinocytose “Celle-drinkning” optagelse af molekyler op løst i en væske ved endocytose Specificeret: kun bestemte partikler optages ved endocytose Energikrævende både fagocytose og pinocytose Exocytose: Transport af stoffer ud af cellen gennem cellemembranen vha. en vesikel. I nogle sekretoriske celler pakkes sekretet i vesikler inde i cellens cytoplasma. Vesiklen bevæger sig derefter mod plasmamebranen, smelter sammen med plasmamembranen og tømmer sot indhold ud i ekstracelulærvæsken. Kræver energi i form af ATP.
Cytoplasma - anfør opdeling i organeller og cytosol
definition: Cytoplasmaet er det cellulære materiale, der er uden for nucleus, men inden for plasmamembranen. Opdelingen af består af halvt cytosol og halvt organeller. Cytosol består af 3 dele: den flydende del, cytoskelettet og cytoplasmatiske inklusioner 1. Den flydende del: en vandlig opløsning af ioner og molekyler. indeholder også proteiner, hvoraf mange er enzymer. 2. Cytoskelettet: støtter cellen og holder nucleus og andre celleorganeller på plads, ligesom et stillads. Består af 3 typer proteinfibre: Mikrotubili, Actinfilamenter og Intermediate filamenter. 3. Cytoplasmiske inklusioner: Samlinger af kemiske stoffer enten produceret af cellen selv eller optaget af cellen. Organeller: Organeller er strukturer ind ei cellen, der er specialiseret til at udføre specifikke funktioner
Cetoplasma - anføre følgende organeller og kort beskrive deres funktion (endoplasmatiske reticulum, ribosomer, Golgi apparatet, lysosomer, mitokondrier, mikrotubuli, contrioler, cilier og peroxisomer)
Generelt organeller: Organeller er strukturer inde i cellen, der er specialiseret til at udføre specifikke funktioner, fx proteinsyntese eller produktion af ATP. Kan opfattes som individuelle arbejdsstationer med hver deres specifikke opgave. De fleste organeller er omgivet af en membran, der minder om plasmamembranen. Ribosomer: Ribosomer består af en lille og en stor enhed, som begge består af riobosomal RNA (rRNA) og af ribosomale proteiner. Ribosomer findes i fri og bundet form. Fri form findes i cytoplasme, og producerer primært proteiner til cellens eget forbrug. Ribosomer bundet til det endoplasmatiske reticulum producerer både proteiner til cellens eget forbrug og til sekretion fra cellen (Golgi apparatet sender sekretet/proteinerne ud via exocytose) I ribosomerne foregår proteinsyntesen - ribosomerne sørger for at koble de enkelte aminosyrersammen. Her foregår translationen af mRNA, hvor aminosyrer transporteres til ribosomet via tRNA-molekyler, og sammensætter aminosyrerkæder til protein Endoplasmatiske reticulum: Det største af celleorganellerne. Består af et membransystem, som er sammenhængende med kernemembranen ydre lag. Det er et sammenhængende system af væskefyldte kanaler og blærer i cellen. Der skelnes mellem ru og glat endoplasmatisk reticulum: 1. Ru endeoplasmatisk reticulum; Har ribosomer bundet til membranoverfladen, hvilket giver det kornede udseende. Ribosomerne syntesere (producerer) proteiner, der i første omgang oplagres i hulrummet i det ru endoplasmatiske reticulum. 2. Glat endoplasmatiske reticulum: Har ikke ribosomer. producerer lipider og kulhydrater. Det glatte endoplasmatiske riticulum i skeletmuskelceller (sarkoplasmatiske reticulum) oplagrer Ca2+-ioner, som bruges ved muskelkontraktioner. Golgi-apparat: Består af flade membransække, der ligger tæt sammen i nærheden af den endoplasmatiske reticulum. Opfattes som cellens pakke- og distributionscenter. Proteiner og lipider produceret i det endoplasmatiske reticulum eller i ribosomerne modificeres og pakkes i vesikler i Golgiapparatet, som distribuerer molekylet til de rette steder, enten i cellen selv eller i udskilles i cellen ved exocytose (vesikler smelter sammen med cellemembranen og indholdet flyder ud i ekstracellulærvæske. Lysosomer: Runde organeller omgivet af en membran. Dannet ved dele af væggen af fra Golgiapparatet som er “nevet af”. Lysosomer indeholder enzymer, og fungerer som cellens renovationstjeneste og fordøjelsessystem. - Nedbrydning af endocyterede materiale: enzymerne i losysomerne nedbryder bakterier og andre partikler, der er optaget i cellen ved endocytose. Den endocytotiske vesikel smelter sammen med lysosomet, hvorefter de lysosomale enzymer nedbryder indholdet i vesiklen. - Nedbrydning af beskadige organeller som ikke længere fungere - Nedbrydning af døde celler: Når en celle dør går det hul på lysosomet og enzymerne nedbryder celleresterne. På den måde skaffer organismen sig af med søde celler - Nedbrydning af materiale udenfor cellen, sker ved at cellen udskiller de lysosomale enzymer af cellen ved exocytose, så de kan nedbryde materiale uden for cellen. Metochondrier: “cellens kræftværk” Afbildes normalt som ovale organeller, men skifter konstant form og kan være runde og aflange. Mitochondirer er omgivet af 2 membraner afskilt af et hulrum/krybbe) Den fungere som cellens kræftværk da den producerer energi i form af ATP til cellen. 90% af den ATP cellen bruger kommer fra mitokondrierne. Citronsyrercyklus og lektrontransportkæden foregår i mitochondrierne. Citronsyrercyklus foregår i det inderste rum af mitokondrierne. Elektrontransportkæden findes i den stærkt foldede indre membran i mitochondrierne. Celler med højt energibehov fx. muskel celler har mange mitochondrier. Gennem fysisk aktivitet kan antallet øges. Mikrotubuli: Tynde, hule rør af proteinfibre. Funktion: 1. udgør den stivelse af cytoskelllet som fungere som stillads for cellen 2. påvirker fordelingen af actonfilamenter og intermediate filamenter i cellen, og har derved betydning for cellens form og bevægelser. 3. Vigtig rolle i forbindelse med celledeling: særlige mikrotubuli trækker et sær af kromosomer til hver cellepol. 4. Er nødvendige for intracellelulære transport af vesikler. 5. udgør en vigtig del af cilier og muliggør at cilierne kan bevæge sig. Centrioler: Hver celle indeholder 2 contromer, som står vinkleret på hinanden. De er cylinderformet og består af 9 parallele enheder, hver bygget op af 3 mikrotubuli ( består af 9x3 = 27 mikrotubuli pr. centriole) Centrioler producerer mikrotubuli og påvirker derfor cellens form og bevægelse. Centrioler spiller en vigtig rolle i celledelingen: lige før celledeling dannes to ekstra centrioler. Cilier: Hårlignende strukturer, der stikker ud fra cellens overflade. Er omgivet af plasmamembranen og opbygget af mikrotubuli. Funktion er at bevæge stoffer hen over cellens overflade, uden forbrug af ATP. Der er mange cilier i liftvejene og æggelederne. fx cillier i luftrørerne bevæger mucus hen over cellernes overflade, slimet opfanger støvpartikler og via cilierne bevæger mucus sig ud af luftvejene, og luftvejene renses for støv Mikrovili: Hårlignnenstruktur på cellen overflade, meget mindre end cilierne og kan ikke bevæge sig. Funktion at øge cellens overfladeareal. Finde si nyrer, tarm og andre områder hvor apsorption og (og øget overflade) er en vigtig funktion. (cellekernen er også et organel)
Cellekernen (generelt om cellekernen)
Cellekernen er også et organel. Ligger som regel centralt i cellen, dog har alle celler ikke en cellekerne ( ex. skeletmuskelceller). Alle celler i kroppen har på et tidspunkt i deres udvikling en kerne, men røde blodlegemer mester deres kerne under modning. Nogle celler har mere end én kerne ex skeletmuskelceller og osteoclaster
Cellerkerne - Anfør opdelingen i kernemembran med porer, nukleolus og nukleoplasma
Cellekernen består af nukleuplasma omgivet af kernemembranen med porer. Cellekernen inholder 1 eller flere nukleolus/kernelegemer. Kernemembranen: Består af et ydre og indre membranlag adskilt af et hulrum. Kernemmebranen ha rporer, hvorigennem molekyler kan passerer mellem cytoplasma og cellekernen. Nukleoplasma: Væsken i kernen har omtrent samme sammensætning som cytosal (cysotol skellet, væskedel og cytoplasmatisk inklusion). Nukleolus: er rund i struktur. inde i kernen. ikke omgivet af en membran. Indeholder DNS, RNA og proteiner. i Nukleolus produceres rRNA og de små og store enheder af ribosomerne, som derefter samles til ribosomer ude i cytoplasma. Kromatintråde: Kernen indeholder kromatin-tråde, der består af DNS-tråde bundet til proteiner.
Beskriv kort cellekernens funktion
Cellerkernens vigtigste funktion er at regulere proteinsyntesen. Cellekernen indeholder cellens arvemateriale (DNA), der regulere proteinsyntesen. Kernen er cellens kontrolcenter. Nukleolus producere ribosomalt RNA og rRNA samt de små og store enheder i ribosomerne
Definere et gen som et specifikt stykke af DNA strengen
Gen er defineret som et specifikt stykke af DNA-strengen, nemlig de tripletter der skal til for at kode for et bestemt polypeptid eller protein.
Beskriv cellecyklus faserne
Cellecyklus består af 2 faser: Interfasen og Celledelingsfasen 1. Interfasen: fasen mellem celledelingerne, genst. celle tilbringer 90% af tiden i delle fase. Her udføre cellen sine rutinemæssige metaboliske og specialiserede funktioner, og gør sig klar til celledeling ved DNA replikation og fordobling/kopiering af organeller. Kan opdeles i 3 underfaser: G1: cellen vokser til en fulde størrelse Syntese: udføre rutinemæssige metaboliske funktioner inkl. DNA-replikation. G.2: Cellen færdigudvokser. Når der er doblikeret 46 kromosomer og produceret 2 centrioler, er cellen klar til celledeling, mitose fasen. 2. Celledelingsfasen: Modercellen deler sig til 2 datterceller. Celledelingen involvere til dels mitose, som er deling af nukleolus og cytokinere, som er deling af cytoplasma. Ved mitose får dattercellerne åræcis samme DNS mængde og type som modercellen, sker oftes at datterceller har samme struktur og funktion som mødreceller. Ved celledifferentiering dannes datterceller med andre funktioner end modercellen.
Redegør for DNA replikation
Definitioin: dannes en kopi af cellens DNA. DNA replikation foregår i interfasen/syntesefasen, G1. DNA findes i kernen i form af lange tråde koblet til proteiner, kromatintråde. Før DNA replikationen er der 46 kromatintråde. Efter DNA rplikatinen er der 46 kromatintråde-par, der indeholder et dobbelt sæt af cellens genetiske information. DNA-replikation starter med, at de to DNA strenge skilles ad (af DNA-polymerasen, påvirke de svage brintbindinger mellem kvælstofbaserne i de to DNS strenge). De to strenge fungere som skabelon for produktion af en ny DNA-streng: De frie ribonukleotider bindes til de komplementære nitrogenbaser i det delte DNA-molekyle. Enzymet i DNA-polymerasen kabler de enkelte nukleotider sammen til en kæde. Hvert af de nye DNA-molekyler indeholder 1 streng fra et tidligere DNA-molekyle og 1 nye streng.
Definer et kromosom som kondenseret kromatin
Under celledelingen kondensere kromatintrådene, de pakkes og snoes tæt sammen. Kondenseret kromatin kaldes et kromosom. Et kromosom består af to kromatider, der er forbundet ved centromeren.
