Introduktion til fysiologi, anatomi, basal biokemi, cellebiologi Flashcards
Angiv de humane væv i hovedgrupper (epithelvæv - støttevæv - muskelvæv - nervevæv-flydende væv) samt give eksempler inden for hvert
Hovedgrupperne af humant væv Epithelvæv: Beklæder organismens overflder, både ydre (ex. hud) og indre (ex. fordøjelseskanalen). Kirtler består af epithelvæv. Former for epithelvæv: - 1-laget pladeepitel (1-laget kubisk epitel 1-laget cylinder epitel) - Flerlaget pladeepitel (flere lag celler) - Overgangsepitel (kun i urinrør) Støttevæv: - løst og fast fibrøst bindevæv - bruskvæv/hyalinbrusk - fedtvæv/adipøst væv - knoglevæv Muskelvæv: - skeletmuskulatur - hjertemuskulatur - glat muskulatur ( styres af autonom nervesystem ex. tarme) Nervevæv: Består af nerveceller pg gliaceller. findes i det centrale- og autonome nervesystem Flydende væv: Blodet og immumsystemets blodceller ex. røde og hvide blodlegemer.
Angiv de humane væv i hovedgrupper (epithelvæv - støttevæv - muskelvæv - nervevæv-flydende væv) samt give eksempler inden for hvert
Hovedgrupperne af humant væv Epithelvæv: Beklæder organismens overflder, både ydre (ex. hud) og indre (ex. fordøjelseskanalen). Kirtler består af epithelvæv. Former for epithelvæv: - 1-laget pladeepitel (1-laget kubisk epitel 1-laget cylinder epitel) - Flerlaget pladeepitel (flere lag celler) - Overgangsepitel (kun i urinrør) Støttevæv: - løst og fast fibrøst bindevæv - bruskvæv/hyalinbrusk - fedtvæv/adipøst væv - knoglevæv Muskelvæv: - skeletmuskulatur - hjertemuskulatur - glat muskulatur ( styres af autonom nervesystem ex. tarme) Nervevæv: Består af nerveceller pg gliaceller. findes i det centrale- og autonome nervesystem Flydende væv: Blodet og immumsystemets blodceller ex. røde og hvide blodlegemer.
(Den eukaryote celle) Anfør en celles hovedbestanddele (plasmamembranen, cytplasma, kerne, kernemembran)
En celles hovedbestanddele er: 1. Plasmamembran 2. Cytoplasma (organeller og cytosol) 3. Cellekerne 4. Kernemembranen
Plasmamembranen redegør for bestanddele og opbygning
PLasmamembranen er en dobbeltmembran, der omgiver cellen og sikre cellens indre miljø. Den består af: 45-50% lipider, 45-50% proteiner og 5% kulhydrat. Plasmamembranen er fleksibel og kan ændre opbygning over tid. Kulhydrater Danner forbindelse med lipiderne og proteinerne, der dannes glycolipider og glycoproteiner. (glococalyx) Membranlipider: De vigtigste lipider i plasmamembranen er fosforlipider og kolesterol - Fosforlipider: udgør 2/3 af lipiderne. Danner et dobbelt lipidlag: Upolære hydrofobe fedtsyrehaler er hvert forfatlipidmolekyle er vendt mod midten af membranen. Det polære hydrofile hoved er vendt mod vandet i cellens indre og uden for cellen. - Kolesterol: Udgør 1/3 af lipiderne. Ligger spredt mellem fosformolekylerne, Holder fosformolekylerne sammen med svage kemiske bindinger. Kolesterolbindingerne gør membranen stærkere, men også mindre flydende! Membran protiner: kan være integrale (går dybt ned eller tværs igennem det dobbelte lipidlag) eller perifere (ligge i overfladen af cellemembranen enten inden eller uden på cellen. Proteinerne i cellemembranen kan være: 1. Markørmolekyler: Gør cellen i stand til at genkende hinanden og andre molekyler 2. Bindingssteder fx. integriner: Molekyler, hvor cellen binder sig til andre celler 3. Kanalmolekyler (ion-kanaler): proteinmolekyler som danner en kanal gennem cellemembranen, som regel kun ioner der kan passerer, dog tillader nogle passage af molekyler 4. Receptormolekyler; proteiner i plasmamembranen med en recoptor-site i overfladen af membranen, hvortil specfifikke substrater kan binde, og respons udløses. 5. Enzymer: Proteiner der katalyserer kemiske reaktioner på den indre eller ydre overflade af cellemembranen. 6.Transportproteiner: integraleproteiner, der transportere ioner/moleklyer fra den ene side af cellemembranen til den anden.
Redegør for den generelle funktion af plasmamembranen
- Plasmamembranen er den yderste komponent af cellen og afgrænser cellen overfor ekstracellulære strukturer 2.Plasmamembranen omgiver og giver støtte til cellens indhold. 3. Den forbinder cellen til de ekstracellulære omgivelser eller andre celler 4. Cellers evne til at genkende hinanden oh kommunikere med hianden foregår via plasmamembranen (via markører i membranen) 5. Plasmamembranen regulere transport ud og ind af cellen. Er selektiv permeabel, dvs. tillader kun passage af bestemte stoffer.
Beskriv de karakteristiske træk for transport ved simpel diffussion
Definition af simpel diffsuion: at et stof er opløst i en væske eller luftart bevæger sig fra områder med høj koncentration til områder med lavere koncentration, således at koncentrationsforskelle udlignes med tiden. Simpel diffsuion er passiv transport og kræver derfor ikke energi. Mekanismen: Diffusion er et resultat af partiklens kontante tilfældige bevægelser. Når partikler bevæger sig tilfældigt, er der sandsynlighed for at der en nettobevægelse af partikler fra områder med høj koncentration til områder med lav koncentration. Faktorer med betydning for diffusionshastigheden: - Koncentrationsgradienten: jo større koncentrationsgradient, jo højere diffusionshastighed - Opløsningens temperaturer: jo højere temperaturer - des højere diffusionshastighed. - størrelse af de diffunderende molekyler: jo mindre molekyler- jo højere diffusions hastighed.
Beskriv de karakteristiske træk for transport ved faciliteret diffusion
Definition af faciliteret diffusion: Transport af et stof over cellemembranen, uden brug af energi, ved hjælp af et transportprotein, fra områder med højere til områder med lavere koncentration af stoffet. Det molekyle som skal transporteres over, binder sig til transportmolekylet, der forandre form, så moleklyet transporteres over embranen og frigive spå den anden side. Transporten sker kun fra områder med højere koncentrationsgradient til områder med lavere koncentration. Karateristik træk ved faciliteret diffunsion: 1. spedificeret: bestemte transportmolekyler transportere kun bestemte stoffer 2. konkurrence: lignende stoffer konkurrerer om transportmolekyler 3. Mæthedspunkt/hastighed: Hastigheden er begrænset af antallet af transportproteiner. Hvis alle transportproteiner er optaget, så stiger hastigheden ikke selvom koncentrationsgradienten stiger. Generelt: jo højere koncentrationsgradient, jo hurtigere diffunsion, dog begrænset af mætningspunkt dvs. antal transportproteinerne. Betydning af faciliteter diffusion: Muliggør transport over cellemembranen for stoffer, det er for store til at passerer igennem ionkanalerne, som ikke er fedtopløselige/hydrofile, og derfor ikke selb kan passere igennem cellemembranens dobbelte lipidlag.
Beskriv mekanismen ved osmose
Definition af osmose: Diffusion af vand over en semi-permeabel membran, ex. plasmamembranen. Den semipermeable membran tillader passage af vand, men ikke ar alle de andre stoffer der er opløst i vandet. Vandet vil forsøger at udligne koncentrationsforskelle på hver side af membranen: vandet diffunderer derfor fra den side af membranen, hvor den relativt højeste koncentration af vand er. (dvs. væk fra den laveste koncentration af de opløste stoffer). Vandet vil bevæge sig til den side af membranen, hvor der er relativt lavest koncentration af vand (dvs. der hvor der er den højeste koncentration af opløste stoffer)
Definer det osmotiske tryk
Det osmotiske tryk, er det tryk, der kræves for at forhindre bevægelsen af vand ved osmose over en permeabel membran
Definer aktiv transport
definition af primær aktiv transport: transporteres et stof over cellemembranen ve dhjælp af et transportprotein under forbrug af ATP/energi. Energien skaffes ved hydrolyse af ATP. Sekundær aktiv transport: En transportmekanisme, derudnytter potentiel energi skabt ved aktiv transport. Kan beskrive si 2 trin 1. ved aktiv transport transporteres en ion, typsik Na+ ud af cellen, så koncentrationen af Na+ er højere udenfor cellen. 2. Na+ vil herefter pga. koncentrationsgradienten have potentiel energi, der giver den tildens til at diffundere ind i cellen igen. Den potentielle energi udnyttes til at transportere et andet stof, fx. glykose, ind i/ud af cellen. Det sker vha. transportprotein, der transportere både Na+ og glykose ind i cellen. Man kan sige at: Na+ der blev transporteret ud af cellen ved aktiv transport, “trækker” glykose med sig ind igen ved sekundær aktiv transport. To former for sekundær transport: 1. co.transport: transportere de to stoffer samme retning 2. Modtransport: transportere stofferne i hver sin retning.
Beskriv de karakteristiske træk ved aktiv transport gennem en cellemembran
Transportprotein: transportprotein bruges til at transportere stoffet over plasmamembranen (ligesom ved faciliteret diffusion) Energikrævende: Aktiv transport kræver energi. Skaffes ved hydrolyse af ATP Imod koncentrationsgradienten: Ved aktiv transport kan stoffer transporteres imod koncentrationsgradienten Karakteristke træk ved aktiv transport: Specificeret: bestemte transportproteiner transportere kun bestemte stoffer Konkurrence: lignende stoffer konkurrer om transportproteinet Medhedspunkt: hastigheden over cellemembranen er begrænset af antallet af transportproteiner. Maksimal transporthastighed er begrænset af antallet af transportproteiner og hvor meget ATP der er til rådighed.
Angive NA+/K+-pumpen og calcium-pumpen som eksempler på aktive transportsystemer
Na+/K+-pumpen/ Natrium/kalium-pumpen: Pumper ved aktiv transport Na+-ioner ud af cellen og K+-ioner ind i cellen. Forhold: pumpes 3 Na+-ioner ud, hver gang der pumpes 2 Ka+-ioner ind Calcium-pumpen/ Ca2+-pumpen: Pumper ved aktiv transport Calcium/Ca2+ ud af cellen og opretholder derved et lavt intracellulært niveau af Ca2+
Redegør for væsentlige betydninger af aktiv transport (opretholdelse af ion-gradienter, osmotisk ligevægt over membranen, stabilisering af cellevolumen, forudsætning for “sekundær aktiv transport”)
Opretholdelse af ion-gradienten over cellemembranen: Ved aktiv transport kan ioner transporteret imod deres koncentrationsgradienter. Aktiv transport er derved med til at opretholde ion-gradienterne over cellemembranen - Det har stor betydning for etablering af hvilemembranpotentialet i et elektrisk eksitabelt væv. Osmotisk ligevægt over membranen: Ved hjælp at aktiv transport kan cellen regulere koncentrationsforskele mellem intracellulærvæsken og ekstracellulærvæsken og holde osmotiske trykforskelle over cellemembranen i ligevægt. Stabilisering af cellevolumen: Ved at regulere osmotisk trykforskelle med aktiv transport, kan cellen også regulere vand bevægelse ud og ind af cellen ved osmose, og derved stabilisere cellevolumen. Forudsætning for sekundær aktiv transport: Primær aktiv transport er en forudsætning for primær aktiv transport, idet den potentielle energi, skabes ved primær aktiv transport (ex, Na+ ud af cellen). Energien bruges under den sekundære aktive transport til at transportere et andet stof over cellemembranen.
Beskriv hvilke faktorer der er bestemmende for hvilemembranpotentialets størrelse og fortegn (koncentrationsforskelle og elektrisk potential over membranen)
Koncentrationsforskelle over cellemembranen: Koncentrationen af K+ er højest i intracellulært, mens koncentrationen af NA+,Ca2+ og Cl- er størst ekstracellulært Plasmamembranens permeabilitet: I hvile er plasmamembranen rlativt permeabel for K+, men meget lidt permeabel for Na+ og Ca+
Definer endocytose, pinocytose og exocytose
Endocytose: en proces hvor væske, partikler eller opløste stoffer transporteres ind i cellen gennem plasmamembranen under dannelsen af en vesikel (lille membranblære) - virkning: En del af cellemembranen folder sig rundt om den substans, der skal endocyteres. Herefter bliver denne del af cellemembranen “nevet af”, hverved der dannes en vesikel med den pågældende partikel inde i cellens cytoplasma. - Fagocytose: “cellespisning” optagelse af partikler i fast form ved andocytose - Pinocytose “Celle-drinkning” optagelse af molekyler op løst i en væske ved endocytose Specificeret: kun bestemte partikler optages ved endocytose Energikrævende både fagocytose og pinocytose Exocytose: Transport af stoffer ud af cellen gennem cellemembranen vha. en vesikel. I nogle sekretoriske celler pakkes sekretet i vesikler inde i cellens cytoplasma. Vesiklen bevæger sig derefter mod plasmamebranen, smelter sammen med plasmamembranen og tømmer sot indhold ud i ekstracelulærvæsken. Kræver energi i form af ATP.