Bevægeapparatet Flashcards

1
Q

Beskrive hvorfor og hvorledes knogleremodelering foregår

A

Knogleremodellering er den proces, hvor gl. knoglevæv erstattes af nyt. ca. 10 % idskiftes hvert år. Osteoblaster opbygger, osteoclaster nedbryder. Processen:
- Nedbrydning indefra: Osteoclaster transportere i blodbanen i centralkanalen i knoglevævet og nedbrydningen danner lameller rundt om blodårerne.
- Nedbrydning udefra: Osteoclaster i periost laver riller som osteoblaster producerer nyt knoglevæv.
Remodellering: sørger for knoglen tilpasses belastning: øget fysisk aktivitet -> øget aktivitet hos osteoblaster. og omvendt.
Remodellering sørger for at marvhulen vokser i tekt med knoglens bredde, når knoglen ikke bliver for tung. Sker ved at osteoclaster nedbryder indefra.
Remodellering er vigtig efter en fraktur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Klassificer led i uægte led (Fibrøse forbindelser: suturer og syndesmoser; bruskforbindelser: symfyser) og i ægte led (synovialled) og angive eksempler herpå

A

Led: forbindelser mellem knogler.

Uægte led: Alle led som ikke er ægte, dvs. har synovialled.
Fibrøse forbindelse: Led forbundet med fibrøst bindevæv:
- Saturer ex. mellem kranieknoglerne
- syndesmoser ex. radius og ulna
Bruskforbindelser: Led forbundet med brusk, hyalin eller fibrøst brusk ex. mellem skamben, symfysen.

Ægteled: Synovialled. Indeholder ledhule, ledkapsel og synovialvæske.
Ledkapslen er den som afgrænserledet, holder leddet på plads og muliggør bevægelse. Yderste lag: fibrøst bindevæv. Inderste lag: synovialhinde, tyndt bindevæv. Producerer synovialvæsken.
Ledhulener rummet inden i synovial kapslen.
Synovialvæsken i kapslen/hulen er ledets “smørelse”. Består af filtrat af serum, kompleks blanding af polkysakkarider, proteiner, fedt og celler.
Ledbrusk: Ledfladerne på knoglerne (Ledhoved og ledskål) er beklædt med ledbrusk. Dette gør det muligt at få stor belastning uden at der opstår blødninger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Beskriv forskellige typer af ægte led (hængelled, kugleled, glideled) og angive eksempler herpå

A

Kugleled: Kugleformet ledhovede som passer ind i tilsvarende ledskål. Mest bevægelige led i kroppen, “multiaksialt”, muligt med bevægelse om flere akser. ex. skulderled, hofteled

Hængselled: Ledskålen i en knogle passer til valseformede ledhoved i den anden knogle. Bevægelse som i et dårhængsel, bøje- og strækkebevægelser. “monoasialt” kun bevægelighed om en akse. Ofte stramme ledbånd til at stabilisere bevægelser. ex. Albueled, knæled

Glideled: To glatte knogleoverflader, knoglene kan glide eller rotere i forhold tilhinanden. Ofte stramme ledkapsler, begrænser bevægeligheden. ex. leddene mellem ledtappene i ryghvivlerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskrive og skitsere et ægte leds opbygning og komponenter (fibrøs ledkapsel, ledbrusk, synovialhinde, synovialvæske) og disses funktion.

A

Se tegning. Et ægte led(synovialled) består af: Fibrøs ledkapsel, ledbrusk, synovialhinde, synovialvæske.

Fibrøs ledkapsel: Ledkapslen afgrænser leddet, stabilisere og begrænser bevægeligheden. Yderste lag er fibrøst bindevæv.

Ledbrusk: Ledfladen på knoglerne (ofte knoglehoved og knogleskål), beklædt med ledbrusk for at kunne modstår stor belastning og undgå blødninger.

synovialhinden: inderste lag i ledkapslen. Består af et tyndt lag bindevæv. Producerer synovialvæske.

Synovialvæske: Leddets smørelse. Fylder hulrummet/synovialkapslen. Består af concentrisk filtrat af serum og kompleks blanding af polysakkarider, fedt, proteiner og celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvor mange knogler består skelettet af

A

206 knogler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Beskriv skelettes 5 hovedfunktioner

A

Skelettes 5 hovedfunktioner

  1. fungere som stillads, og understøtte kroppens vægt
  2. Beskyttelse af organer ex. kranium-hjerne, rygsøjle/calumna-rygmarven,
  3. Bevægelse af bløddele - muliggør bevægelse
  4. Produktion af blodceller, sker i knoglemarven og i det spongiøse knoglevæv
  5. Mineraldepot
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Beskriv forskellige typer af knogler (rørknogler, terningeformede knogler, flade knogler, korte/uregelmæssige knogler)

A

Rørknogler: Fungere som vægtstænger for musklerne. Rørknogler består af et tyndt skaft, diafysen, og to bredere ender, epifyserne

  • Diafysen: består primær af kompakt knoglevæv, og et tyndt lag af spongiøst knoglevæv, der omgiver marvhulen. Marvhulen er hulrummet i knoglen.
  • Epifyserne: Består primært af spongiøst knoglevæv og et tyndt yderlag af kompakt knoglevæv. Er beklædt med ledbrusk.
  • Epifyseskiven/-skiverne: Mellem epifyserne og diafysen er hver ende af knoglen er epifyseskiverne, hvor knoglens vækst foregår. Hos voksne er epifyselinjen ossificeret. hos børn og unge som stadig vokser (op til 25 år) består epifyseskiverne af hyalinbrusk.

Marvhulen og knoglemarv: Hulrummet i rørknoglerne kaldes marvhulen. I marvhulen samt i det spongiøse knoglevæv er der fyldt med marv. Rød knoglemarv producerer blodceller. Gul knoglemarv består primært af fedtceller.
- børn: rød knoglemarv i de fleste af kroppens knogler
- voksne: kun rød knoglemarv i 60’er badedragten, resten/de fleste består af gul knoglemarv.
Periost: Oversiden/ydersiden af rørknoglen er beklædt med en bindevævshinde, periost. I Periost ligger der blodkar og nerver. Knogler og sener hæfte rog udspringer via periost.
Endosteum: De indre overflader af knoglens rumhul er beklædt med endosteum (f.eks. marvhulen)
Placering i kroppen: følgende knogler er rørknogler: Humerus, ulna, radius, femur, Tibia, Fibula, metakarpalknogler, metatarpalknogle og fangere

Flade knogler:
Placeret så de beskytter indre organer fx brystben/sternum og ribben hjertet, kraniet hjernen.
histologisk opbygning: består et et tylt lag spongiøstknoglevæv som ligger mellem to tyndelag af kompakt knoglevæv.
Har ofte ikke epifyser og diafyseer.
ex. Ribben, brystben, skulderblad, coxae/hoftebensvinger, dele af kraniet

Terningeformede knogler:
ca lige mange, brede og tykke. Har ingen difyse.
Histologisk opbygning; minder meget om epifysen i en rørknogle, dvs. et lag af spongiøst knoglevæv mellem to lag kompakt knoglevæv
Flere knogler ligger tæt mod hinanden, så de udgør en kompakt knoglegruppe, hvor knoglerne kun kan bevæge sig lidt i forhold til hinanden. ex. Hånd- og fodroden

Uregelmæssige knogler:
Knogler med form som ikke passer ind i de øvrige kategorier. Har forskellig form afhængig af deres funktion.
Histologisk opbygning; minder meget om epifysen på rørknogle, dvs. et lag spongiøst knoglevæv omgivet af kompakt knoglevæv. Knoglerne har ikke diafyse, men kan indeholde epifyse. ex. ryghvivler, små knogler i kraniet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskriv for de forskellige knogler findes

A

Rørknogler:
underekstremiteten: Femur, Tibia, Fibula, mellemfod og tæer / metatarsalknogler og falanger
Overekstremiteter: Humerus, ulna, radius, metakarpalknogler og falanger

Terningeformede: Hånd- og fodroden

Flade: Dele af kraniet, hoftevingene, skulderbladet/scapula

Korte og uregelsemæssige knogler: Ryghvirvler,små knogler i kraniet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Beskriv opbygningen af en rørknogle, herunder kort beskrive hvorledes knoglen vokser

A

Rørknogler fungere som vægtstænger for musklerne. Rørknogler består af et tyndt skaft (diafysen) og 2 bredere ender (epifyser))
Diafyse: består primært af kompakt knoglevæv og et tyndt lag spongiøst knoglevæv, der omgiver marvhulen (hulrummet i knoglen)
Epifysen: BEstår primært af spongiøst knoglevæv, tyndt yderlag af kompakt knoglevæv, beklædt med ledbrusk
Epifyseskiverne: Mellem epifyse og diafyse er hver ende afknoglen er epifyseskiverne, hvor knoglens vækst foregår. Hos børn og unge som stadig vokser er skiven af hyalinbrusk. Hos voksne er den ossificeret og kaldes epifyselinjen.

MArvhule og knoglemarv: Rørknoglens hule i diafysen kaldes marvhulen. Marvhulen samt hulrummet i det spongiøse knoglevæv er fyldt med marv.
Rødknoglemarv producerer blodceller. Børn børn er der rød knoglemarv i alle rørknoglerne. Hos voksne kun i 60’badedragten dvs ikke i rørknoglerne i arme og ben.
Gulknoglemarv består primært af fedtceller, og voksne har primært gul knoglemarv.

Periost: Oversdien af en rørknogle er beklædt med bindevævshinde, priost. Ledbånd og sener sidder fast på (hæfter/udspringer) her på knoglerne via periost.I periost ligger blodkar og nerver.

Endosteum; De indre overflader af knoglens hulrum er beklædt med endodteum

Placering i kroppen: følgende er rørknogler: Humerus, ulna, radius, femus, Tibia, Falanger, Fibulus, mellmehånden, mellemfoden, falanger fingre og tæer.

Vækst i bredden: Appositionel vækst: Knogler vokser i bredden ved appositionel vækst: Osteoblaster nydanner knoglevæv på overfladen af allerede eksisterende knoglevæv, på ydersiden af knoglen. Appositionel vækst sker uden på knoglevævet men inden under periost

Vækst i længden: Vækst i knoglens længde foregår fra hyalinbrusken i episkiven. Den deler sig og producerer bruskvæv. Hyalinbruskcellerne vokser og modnes. brusken forkalker, bruskcellerne dør. Osteoblaster samler sig herefter på overfladen af det forkalkede brusk og producerer knoglevæv. På den måde vokser knoglen i længden. Dn del af brusken som sidder tættest på diafysen bliver således til knoglevæv.
Knoglen er færdigudvokset ved 12-25 årsalderen, her forbener epifyseskiven -> bliver til epifyse linje, og knoglerne vokser ikke længere i længden

Faktorer med indflydelse på knoglernes vækst:
Ernæring: Vitamin D og C
Hormoner: Væksthormoner (GH) fra hypofysen stimulerer deling af bruskcellerne og appositionel knoglevækst. Kønshormoner stimulerer til at begynde med vækst, men senere medvirker de til at få epifyseskiven til at forbene. Thyroideahormon er også nedvendig for vækst.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Kort beskrive den histologiske opbygning af en knogle herunder priost, kompakt og spongiøst knoglevæv

A

Knoglevæv består af ekstraculleær matrix og knogleceller Osteoblaster, osteocytter og osteoclaster.
Knoglecellerne producerer den ekstracellulære matrix, omgives af den og bryder den ned
Det er opbygningen af den ekstracellulære matrix der giver knoglevævet dets karakteristika

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angive navne på skulderågets og bækkenets knogler, de lange rørknogler på lår, under ben, overarm, underarm på både dansk og laltin

A

Skulderågets knogler
scapula - skulderbladet
clavicula - kraveben

Bækkenets knogler
Hofteben - Os coxae
Hver hafteben er en samling af 3 knogler: skamben, sædeben og Tarmben .
Korsben - Os sacrum

Lange rørknogler på lår og underben: 
Lårknogle - femur.
Knæskal: patella
Skinneben - Tibia
lægben - fibula

Lange rørknogler på overarm og underarm:
Overarmsknogle - humerus
Spoleben - Radius
Albueben - Ulna

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

kort beskrive ryggens anatomi, herunder angive antallet af ryghvirvler cervicalt, thorcalt og lumbalt

A

Rygsøjlen, calumna består af 26 knogler, hvor hos voksne af 24 ryghvirvler, 1 korsben og 1 haleben. Tidligt i fosterstadiet er der 33 hvivler idet korsben (5 hvirvler) og haleben (4 hvivler) endnu ikke er vokset sammen.

De 24 ryghvirvler består af:
7 cervicale/halshvivler, krummer fremad/lordoser
12 thoracale, krummer tilbage/kyfoser
og 5 lumbale hvirvler, krummer fremad/lordoser
Rygsøjler har et let s-form

hos nyfødt barn krummer hele ryggen nagud (kyfoser).

Den først eog anden ryghvivlen, C1 og C2 har specielle former og kaldes C1 = Atlas, som tillader ja-led/nikkebevægelsen og C2 = axis, som tillader nej-bevægelsen/ til siderne.
tilsammen kaldes de nakkeled.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskrive struktur og funktion af en intervertebral diskus.

A

Er en bruskskive, der ligger mellem hvirvellegemerne i columna. Yderst på skiven er den ring af fibrøst brusk, i midten er der en blød geleagtig masse.

funktion:
give ekstra støtte og forhindre ryghvivlerne i at gnubbe op af hinanden
Give affjedring i ryggen, dæmpe det tryk der forplanter sig op gennem rygsøjlen når man går
Tillade små bevægelser mellem ryghvivlerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

I hovedtræk beskriv opbygningen af hånden og fodens skelet

A

Hånden:
Håndrod: består af 8 knogler, arrangeret i 2 rækker af 4. Udgør en samlet gruppe af terningeformede knogler.
Håndled: 2 led. 1) proksimale håndled, lille bevægelighed. 2) distale handled, leddet mellem terningeknoglerækkerne, nærmest kugleled.
Karpaltunnelen: Tværs over hånden strækker der sig et ledbånd, der sammen med håndrodsknoglerne danner en tunnel, karpal tunnelen, hvori der løber senere, nerver og blod ud til håndrodsknoglerne.
Mellemhånden: består af 5 rørknogler, og er forbundet med håndrodknoglerne.
Fingerknoglerne: rørknogler, tommelfinger 2, resterende fingre 3.

Foden: består af fodroden, mellemforoden og tæerne.
Fodroden: 7 knogler. Springbenet (talus) danner led med fibula og tibia, der griber som en gaffel omkring talus, ankelleddet.
Hælbenet er den største fodrodsknogle, sidder under talus og støtter denne.
4 foreste fodrodsknogler er terningerknogler og ligger på en række tværs over foden
Mellemfod: 5 rørknogler
Tæerne: rørknogler, 2 på storetå og 3 i øvrige tæer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Redegør for knoglevævets komponenter: celler (osteoblaster, osteocytter og osteoclaster) og grundsubstans

A

Den ekstrecellulærematrix består af en uorganisk del og en organisk del
Uorganisk: 65-70% vægtmæssigt af knoglematrix består af uorganiske salte, primært calciumfosfat. Giver stivhed og trykfasthed. Uden ville knogle være bøjelig
Organisk del: 30-35% består primært af kollagen proteinfibre, giver knoglerne bøjelig og stræk hed. Knoglen bliver stiv/porøs uden dette.

Cellerne i knoglevæv
Osteoblaster: producerer knoglevæv ved ossifikatioin.
Prodcurer kollagen og proteoglycaner, der pakke si vesikler af golgi-apparatet og udskilles fra cellen med exocytose, samt vesikler indeholdende calsium og fosfat-ioner. Herved dannes knoglevæv.
Væksten sker på overlfaden af eksisterende knoglevæv (appositionel vækst)- Knoglevæv der udskilles af osteoblasterne dækker den tidligere knogle overflade og begraver osteoblasteren så den bliver til en osteocyt

Osteocytter bevarer knoglevævet, og er relativt inaktiv i forhold til osteoblaster. Rummene de befinder sig i kaldes lakunae.

Osteoclaster: Nedbryder knoglevæv. Storeceller med flere cellekerner. Pumper hydrogenioner (syre) ud som nedbryder calsiumfosfateni knoglevævet, samt producerer enzymer der nedbryder proteiner i knoglevævet. Nedbryder effektivest ved direkte kontakt til mineraliseret knoglevæv, osteoblaster hjeælper med dette, ved at producerer et enzym der nedbryder det tynde lag af uminiralisere organisk materiale, som normalt dækker.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

opdel muskler i skeletmuskler, glat muskel og hjertemuskel. Beskriv i hovedtræk af forskelle imellem disse med hensyn til: Motor kontrol, moter endeplader, anatomisk organisation af muskelcellerne, lokalisation i kroppen, kontraktile egenskaber.

A

Skeletmuskulatur:
Hæfter til knogler. funktioin at bevæge legemet.
Udseende af muskelceller: Lange og cylinderriske, op til flere centimeter. HAr flere cellekerne placeret perifert. Fibre består af myosin- og actin filamenter. Z-skriver mellem sarkomer. har t-tubuli og sarkoplasmatisk reticulum. Antallet af skeletmuskelceller er relativt stabilt efter fødsel, men kan blive større ved belastning.
Anatomisk organisation af muskelceller: Tværstribet pga z-skiverne, myofilamenterne ligger reglmæssigt mønstret i sarkomerne.
Motorendeplade: Den neuromuskulære synapse består af præsynaptiske terminal, synaptisk kløft, postsynaptisk membran, som er motorendepladen. På mortorendepladen sidder acetylcolin receptorer der åbner op for NA+-ionkanalen og danner depolarisering og aktionspotentiale i musklen.
Motorkontrol: Vulentær (ike-vuluntær ved reflekser). Styres af motoriske nervesystem, stigende aktivitet stimulerer kontraktioner.
Kontraktile egenskaber: stigende NA+ koncentration i muskelcellen medvirker til depolarisering. Kontraherer ved Ca2+ bindes til actinfilamenterne, som gør at myosinfilamenternes hoveder kan hæfte sig på og trække actinfilamenterne sammen, filamenterne glider ind ove rhiannden. KOntraktionerne afhænger af hvor mange motorunits der er stimuleret. Kan udføre tateniske kontraktioner, som kan være stærkere end enkeltkontraktionerne. Maksimalkontraktionskraft over begærenset perioder. Kan kontraherer hurtigt. kan blve træt

Glatmuskulatur
Indersiden af huleorganer ex limoderm fordøjelseskanal, urinblære, luftveje, kirtler, blodkar. Forskellige funktioner; transport af føre, regulering af blodårernes diameter, pupilersstørrelse mm.
UDseende: Tenformede celler. Mindre en d skeletmuskulatur og hjertemuskelceller. 1 cellekerne placeret cenrtalt. HAr actin- og myosinfilamenter, færre en skeletmuskel. Har cytoskelet som sctinfilamenterne er fastgjort til. Mindre veludviklet sarkoplasmatiske retikulum. Lan nydannes hele livet.
anatomisk organisation; I nogle organer er der gap-junktions, der tillader hurtig spredning af aktionspotentiale mellem cellerne og samtidig kontraktion. (pupil og hud).
Motorendeplade: Nej. Men nervefibrene forgrener sig i muskelvævet og ender i en serie opsvulmninger (perler på en snor). Neurotransmitsstoffet skal diffundere længere end i skeletmuskulatur og det påvirker et stort antal muskelceller af gangen.
Motorkontrol: Ikke vulentær. Styres af autonomt nervesytem og hormonelle mekanismer. Stigende nerveaktivitet kan både hæmme og stimulere.Glat muskulatur i visse organer kan spontant danne aktionspotentiale ex. livmoder og fordøjelseskanal.
Kontraktile egenskaber: Depolarisering skyldes influx af Ca2+ i cellen. Kontraherer som skeletmuskel, actin- og myosin glider ind over hinanden. I nogle celler bevirker åbne celleforbindelser mellem muskelcellerne at de kontraherer samtidig (pupil og hud). Kan kontraherer selvom musklen er helt udstrækt (smart i fx ventriklen, skal kunne konstraherer selvom den er helt fyldt)

Hjertemuskulatur:
Hjertet. funktion: pumper blod.
Udseende: cylinderiske og forgrenede, op til 0,5 mm. 1 cellekerne placeret centralt. Har actin- og myosinfilamenter og mange mitrochondrier. Z-skiver mellem sarkomer. Veludviklet system af t-rør og sarkoplasmatiske reticulum.
Organisation af muskelceller: Tværstribet, ligesom skeletmuskulatur. Gub-junktioins som tillader hutigt spredning af aktionspotentiale mellem cellerne.
Motorkontrol: ikke voluntør. Styres af autonome nervesystem og hormonelle mekanismer. Stigende nerveaktivitet kan både hæmme og stimulere. Kan spontant danne aktionspotentiale.
Kontraktile egenskaber: Depolarisering i aktionspotentialet skyldes inlfux af Na+, men sinflux af Ca+ bevirker pleateaufasen. Kontraherer ligesom skeletmuskulatur, actin- og myosinfilamenter glider ind over hinanden. Åbne cellerforbindelser mellem muskelcellerne bevirker at de kontraherer hurtigt næsten samtidigt. Udføre aldrig tetaniske kontraktioner, da pleauteaufasen i depolariseringen med lang refraktærperiode.

17
Q

Beskriv skeletmusklens struturelle opbygning i muskelfasikler (muskelfiberbundter), muskelfiber (muskelcelle), myofibriller og myofilamenter.

A

En skelet muskel består af muskel celler, blodkar, nerver og bindevæv

Muskel: En muskel består af flere muskelfiberbundter. Musklen er omgivet af bindevævhinde, epimysium

Muskelfiber bundter: De enkelte muskelfibre er ordnet i muskelfiberbundter. Hver muskelfiberbundt er omgivet af bindevæv, perimysium

Muskel fiber/muskel celler: Plasmamembranen hedder sarcolemma. Hver muskelcelle er omgivet et en bindevævshinde, der ikke kan skelnes fra sarcolemma i mikroskop. Uden på den eksterne lamina ligger endnu en bindevævshinde

Innervation: Hver skeletmuskelfiber er innerveret af en motorisk neuron. Hver neuron innerverer mange muskelfibre, fordi axonerne forgrener sig

Blodforsygning: Muskler har en opfattende blodforsyning. Der er kapillærnet rundt i hver muskel fiber

Sener: Alle bindevævshinderne e musklen går direkte over i senerne, der hæfter musklerne på skellettet, så hver eneste muskelfiber er forbundet til skellettet

Opbygning af muskelceller/muskel fibre:
Myofibriller: Den største bestanddel i muskel muskelfiberne. Lange tynde trådlignende cylinderriske strukturer, der strækker sig fra den ene ende af muskelcellen til den anden
Myofilamenter: Myofibriller største bestanddel er myofilamenter. Myofilamenter er lange tynde tråde, opbygget af proteinerne: actinfilamenter og myosinfilamenter (tykkere end actin)
Sarkomer: Langs hver myofibrill er myofilamenter ordnet i et mønster, der hele tiden gentages og giver den tværstribede muskulatur. Den mindst enhed kaldes en sarkom
- Z-skiven: Tværgående proteinnetværk. 2 z-skiver efter hiananden afgrænser et sakom. Hver Sakom indeholder 2 sæt af actinfilamenter, den ene ender af hver actinfilament sidder fast på Z-skiven. Hovederne i myosinmolekylerne kan binde til actin molekylerne
Nuklei: HAr flere cellekerne, ligger ofte perifert lige under sarcoplasma.
Cyteplasma/ hedder sacoplasma.
Mitochondrier: ligger spredt mellem myofibrilerne.
Sarcoplasmatiske reticulum: Sidder udsprændt i sarcoplasma mellem t-rørerne, og folder et ærme rundt om hvert myofibrill.
Sarcolemma og t-rør: cellemembranen hedder sarcolemma, og der er masser af rørformede (invanginatiner) T-tubuli som er fyldt med ekstracellulærvæske,, som stikker ind i muskelcellen rundt om sarkoplasma.

18
Q

Beskriv en motor-unit (motorisk enhed)

A

En motorisk enjed er en samatisk morisk neuron og alle de muskelfibre den innerverer. Muskelfibrene i skeletmuskelaturen danner således motoriske enheder
Hver motorisk neuron innerverer flere muskelcelle, fordi axonerne forgrener sig til flere muskelceller. Hver muskelcelle er derimod kun innerveret af en neuron.
Betydning for kontraktionskraft: Jo flere motoriske enheder der stimuleres på én gang, jo større kraft kontraherer muskeln med
Betydning for detaljeret bevægelser: Motoriske nehder varierer i størrelse fra nogle få til flere tusin muskelceller. Med få muskelceller muliggøres fien og detaljerede bevægelser, motoriske enhder med mange muskelceller muliggør kraftfulde bevægelser

19
Q

Beskriv den motoriske endeplade (neuromuskulære synapse) og hvorledes muskelcellen aktiveres

A

Neuromuskulær synapse nestår af:
Den præsynaptiske terminal: For enden af aconet af en motorisk neuron (axonterminalen). Hver præsynaptiske terminal indeholder mange mitochondrier og vesikler indeholdende neurotransmitterende Acethylsolin
Den synaptiske kløft: Mellemrummet mellem axonterminalen og sarkolemma.
Den postsynaptiske membran/motoriske endeplade: Kontaktområde mellem en motorisk nerve og en skeletmuskelfiber. Virker som en synapse idet nerveimpulser her overføres til muskelfiber.

Muskelcellen aktiveres ved følgende proces:

  1. Et aktionspotentiale når frem til den præsynaptiske terminal.
  2. Aktionspotentialet bevirker at spædingsstyrede Ca2 kanaler i cellemembranen i axonen åbner -> Ca2 diffundere ind i den præsynaptiske terminal
  3. Den øgede intracelllulære koncentration af Ca2 i axonet bevirker de Ca2-afhængig exocytose af Acetylvesiklerne.
  4. Acetylcholin-molekylerne diffundere over den synaptiske kløft
  5. Acethylæcholin-molekylerne binder dig til receptorer på den postsynaptiske membran, som er receptorstyrede Na2+ kanaler, Na2+-ioner diffundere ind i muskelcellen.
  6. Det bevirker en depolarisering i den postsynaptiske membran. Et aktionspotentiale i en motorisk neuron udløser en depolarisering over tærskelværdi i muskelcellen -> udløser aktioinspotentiale.
  7. Efterfølgende nedbrydes achethylcolin af achethylcolineterase, så muskel ikke modtager vedvarende aktionspotentiale og derved bliver ved med at kontraherer.
20
Q

Redegør for funktionen af det sarkoplasmatiske reticulum og t-tubuli (t-rør)

A

Det sarkoplasmatiske retikulum: Sidder udspændt i sarkoplasma mellem t-rørne, foldet som et ærme omkring myofibrillerne.
Funktion: transportere aktivt Ca+-ind i sig selv. Når aktionspotentialet udløses i muskelcellen, åbnes Ca2-kanalerne i det sarkoplasmatiske reticulum, Ca2-ionerne diffundere ud i sarcoplasmaet. Ca2-ionerne påvirker actinfilamenterne, så de aktive steder blotlægges og myosinfilamenterne kan binde sig til actin. Det sarcoplasmatiske reticulum ervigtig for muskelkontraktionen, men også til at få kontraktionen til at ophøre, ved aktivt at transportere Ca2+ ind i sig selv igen

T-tubuli: En række rørformede invaginationer i sarcolemma, der stikker ind i muskelcellen. T rørne er fyldt med ekstracellulærvæske.
Funktion: Når et aktionspotentiale spreder sig over sarcolemma, spredes det via t-tubuli til de centrale dele af muskelcellen. Ttubuli står i tæt forbindelse til det sarcoplasmatiske reticulum, så når aktionspotentialet spredes via t-rør, åbnes ca2+-kanalerne i sarcoplasmatiske reticulum og ca2+ diffunderer ud i sarcoplasma.

21
Q

Beskriv hovedtræk i den neuronale stimulation af muskelkontraktionen

A

Skeletmuskulatur innerverer af motoriske nerveceller, og der er således voluntært kontrolleret (undtagen reflekser).
Voluntærebevægelser: Aktionspotentialet genereres i CNS, sendes igennem decenderende nervetractusser i medulla spinalis og derefter via motoriske nerveceller i PNS til skeletmusklerne.
Reflekser: Aktionspotentialer genereres i medulla spenalis eller hjernestammen, sendes via motoriske nerveceller i PNS til skeletmuskulaturn.

en øget ativitet i nervecellerne til skeletmuskulaturen vil medfører øget kontraktion i musklerne.

Den neuronale stimulation af muskelkontraktion:

  1. et aktionspotentiale når frem til den præsynaptiske ternimal i axonet.
  2. Aktionspotentialet bevirker at Ca+ kanaler åbnes og Ca2 diffundere ind i præterminalen i axonet.
  3. Vesiklerne med Acetylcolin reager ved exocytose på den øgede Ca2 koncentration, og acetylcolin diffundere ud i den terminalske kløft
  4. Her binder Acetylcolin sin til receptorer på postterminalmembranen, som er Na+ kanaler, og Na+ diffundere ind i Muskelcellen.
  5. Depolariseringen af muskelcellen, aktionspotentialet fra axonen, får muskelcellen til at kontraherer fordi aktionspotentialet er over tærskelværdi.
  6. Acetylcolinerase spalter molekyler i den synaptiske kløft, for at stoppe depolariseringen af musklen.
22
Q

beskriv princippet i exitations-kontraktionens koblingen (stimulering og kontraktion af en muskelfiber)

A

Kontraktion af skeletmuskel: Glidefilament-mekanismen. Sarkometeret bliver kortere, fordi actin- og myofilamenterne glider ind over hinanden, så områder med overlap af de to filamenter øges.

Exitations-kontraktionenkoblingen: Mekanismen hvorved et aktionspotentiale i muskelcelllen bevirker kontraktion af muskelcellen (mekanisk bevægelse)

Processen ved en kontraktion af muskelcelle 7 trin

  1. Der dannes et aktionspotentiale i sarcolemma. Aktionspotentialet spreder sig over hele muskelfibrens sarcolemma.
  2. Nåraktionspotentialet når t-tubuli, bliver t-rørene depolariseret, hvilket spreder sig in di muskelcellen.
  3. Depolarisering bevirker Ca2+ frigivelse dra sarkoplasmatiske retikulum ud i sarkoplasma.
  4. Ca2+ binder sig til actin-filamenterne
  5. Myosinhovederne kan nu binder sig til Actinfilamenterne.
  6. Myofilamenternes hoveder har oplagret energi, som bruges på at bøje myosinhovederne, og trækker actin-filamenterne sammen/mod hinanden. Dette gør sarkometeret kortere
  7. ATP bruges til at bryde bindingen mellem myosinhovedet og actin filamentet, og myosinhovedet retter sig ud igen. Resten af ATP nedbrydningen oplagres i myosinhovederne
  8. Trin 5-7 gentages så længe Ca2+ koncentrationen i sarkoplasma er højt nok og der er ATP til stede.

Ophør af muskelkontraktion
Skyldes Ca2+ aktivt stransporteres tilbage til det sarkoplasmatiske ritukulum, bevirker at de aktive steder på actinfilamenterne holde rop med at være eksponeret og at myofilamenterne ikke længere kan finde sig, hvilket gør at kontaktionen ophører og musklen afslappes.

23
Q

Redegør for hvorledes der dannes energi (ATP) til denne proces

A

Den energi der kræves til muskelkontraktion fås ved spaltning af ATP til ADP og Pi. ATp er en energitransportør, og er påkrævet for at musklerne kan kontraherer. ATP kommer fra 3 kilder
1. lagre af kratinfosfat i muskelcellerne: Energibehov: danner energi ud af ADP og Pi -> ATP. I hvile lagre muskelcellen ATP ved at have kreatin + ATP

Glykogenlager: skeletmuskler har glykogenlagre som opbygges i hvile, og nedbrydes til glykose under aerob eller anaerob forbrænding når cellen har brug for energi

  1. Anearob forbrænding: glykose nedbrydes via glykolyse tiul mælkesyrer, og 2 ATP-molekyler pr. glykoseenhed produceres. Anaerob er mindre effektivt en anerob, men går hurtigere og er uafhængig af ilt. bruges ved hutigt kortvarig belastning
  2. Aerob forbrænding: glykose nedbrydes med ilt ved glykolyse, dannelse af acetylcolin, krebscyklus og elektrontransportkæden. Herved dannes 38 ATP. Meget effektiv, men langsom
24
Q

Definer tetanus (tetanisk kontraktion)

A

Vedvarende kontraktion af en muskelfiber, som skyldes en serie af aktionspotentialer, der kommer hurtit efter hinanden. Kortere tid imellem aktionspotentialerne end ved enkeltkontraktioners varighed, musklen når derfor ikke at slappe af imellem kontraktionerne.
Ufuldstændig tetanisk kontraktion: musklerne slapper delvist af ind imellem
Fuldstændig tetanisk kontraktion: Musklerne når ikke at slappe af imellem kontraktionerne

25
Q

Beskriv en isometrisk, isoton, concentrisk og eccentrisk kontraktion

A

Isometrisk kontraktion: Iso= samme, metrisk = mængde. Ingen ændring i muskellængden, spændingen stiger. Giver ingen ydre bevægelse, og hele musklens energiomsætning omdannes til varme

Isoton kontraktion: (iso=samme, Ton=kraft). Musklens længde ændres, mens spænding er konstant
Concentrisk:Musklens længde forkortes samtidig med stigende muskelspænding
Eccentrisk: musklenslængdeforlænges samt stigende spænding.

De fleste muskelkontraktioner er en blanding af isometriske og isotone kontraktioner

26
Q

Beskriv baggrunden for gradering af muskelkraft (antal stimulerende fibre, tværsnitsareal, længdespændingsforhold)

A

Graduering af muskelkraft afhænger af:

  1. antal stimulerende mutorunits: Jo flere motorriske enheder i en muskel, der aktiveres, jo større kontrakttionsstyrke
  2. Stimulerende frekvens: ved stumulifrekvens opnås tetaniske kontraktioner som kan gøre kontraktionskraften større i forhold til enkeltkontraktioner
  3. Længdespændingsforhold: kraften som en muskelfiber udvikler er størst ved en bestemt længde. Hvis fibern eer enten kortere eller lavere end denne længde, falder kontraktionsstyrken
  4. Tværsnitsareal: Kraften som musklen kan udvikle, stiger med musklens tværsnitsareal.
27
Q

Kort beskrive mekanismer bag udviklingen af muskeltræthed

A

Nedsat ydeevne af musklerne efter langvarig eller intens belastning

Mekanismer bag udvikling af muskeltræthed:

  1. Lav PH i sarcoplasme:Mælkesyrer/lactose acid som produkt af ATP-produktionen ved anaerob forbrænding. Syren fører til surhed i sarkoplasma, hvilket nedsætter kraftydviklingen.
  2. Reduceret frigørelse af Ca2+: ved langvarig belastning reduceres udskillelse af Ca2+ fra det sarkoplasmatiske reticulum.
  3. Synaptisk træthed: Acethylcolin i den præsynaptiske terminal forbruges hurtigere end den opbygges/gendannes, og der frigøres således ikke nok acethylcolin til at stimulere et aktionspotentiale i den postterminalemembran/muskelfibrene.
  4. Psykisk træthed.

Forledele ved muskeltræthed: musklerne reducerer deres ydeevner inden ATP-lagret er helt opbrugt, og der udvikles stivhed

28
Q

Knoglefrakturer - redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesyg-domme, behandling, forebyggelse, prognose og byrde for patient/samfund

A

Forskellige former for knoglebrud: Skråfraktur, tværfraktur, spiralfraktur..

heling: foregår ved dannelse af blodsamling, knoglevævet omkring dør pga. manglende blod. blodansamlingen nedbrydes, dødknoglevæv fjernes af osteoclaster. osteoblaste ossificerer og brusk omdannes til spongiøst knoglevæv.remoduleres. heler. Betingelser: kræver stabilitet, blodfornysing, stimulatin af frakturen ved balastning for bedre healing.

Brud på lårben: skyldes mormor-fald + oseteoprose. Meget hyppig. incidens stiger med alderen. Prognose 10.13 % dør inden for første måned.
Brud på Humerus: hyppig balndt børn og voksne, direkte traume ved fald på kulder. komblikationer: sammenvoksning af ledkapsel. behandling: typisk foretager læge ikke noget, ellers udretning af knoglefraktur og evt fikseres, indsætning af skulderprotese.
Håndled; skyldes fald + osteoprose.hypigste fraktur. komplikationer: blødskader.

Symptomer: smerte (direkte eller indirekte ømhed), funktionsnedsættelse, evt. hævelse, fejlstilling, misfarvning. Røntgen tages for diagnose
Forebyggelse:
1. Mod osterporose: hormonbehandling, vitamin D og kalktilskud, motion.
2. mod fald: Bedre almen tilstand, blodtryk, undgå svimmelhed..+fysiske omgivelser. + træning for bedre balance og styrke. + ernæring.
Behandling: optimere forhold for knogleheling og minimere risikoen for komplikationer.
4 behanldingselementer: 1. stoppe blødning. 2. sætte knoglerne på plads i forhold til hinanden. 3. Faksiation: bandage (gips), kirurgisk behandling ex skuer og skinner. Osteosyntese. 4. Rehabilitering: genoptræning som ved normaæ funktionsnedsættelse vha. fysioterapi.
Almindelige komblikationer ved knoglebrud: Infektion ved operation. Forsinket healing (normal tid 6 uger). Ledstivhed og begrænset bevægelighed. Kar-, nerve- eller seneskader ved traumet eller operationen. Dub venøs trombose: blodprop i venerne under benet.

29
Q

Osteoporose - redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesyg-domme, behandling, forebyggelse, prognose og byrde for patient/samfund

A

Tab af knoglemasse, ældre kvinder, frakturer, forebyggelse = behandling.
definition: tilstand med svind af samlet mængder knoglevæv, ledsaget af frakturer.
Forekomst: hyppighed stiger med alderen og hyppigst hos kvinder. hos 70-årige skyldes 70 af alle frakturer osteoprose
Ætiologi og patagonese:Forekommer når der ikke er balance mellem oesteoclaster og blaster, nedbrydning overstiger opbygning af knoglevæv- porøse og svage knogler. brækkernemmere og bliver deforme.
disponenter: 1. kvinder: lav østrogenudskillelse, øger osteoclater aktivitet. anoexi. ekstrem fysisk sport. 2. Mænd: lav testoteron udskillelse, pga mere knoglemasse er det mindre problematisk. 3. lsvt indatg af calcium/reduceret absorption af calcium i tyndtarm. 4. Lavt indtag af D vitamin eller mangel på soleksponering 5. Inaktivitet. 6. Medikamenter der hæmmer calciumabsorptiontion i tarmen. 7. arv, alkoholforbrug, sygning, lavt BMI (under 19).
symptomer: mangel på knoglemasse ses først ved frakturer. brud på columna: tabt af højde. almen funktionsnedsættelse pga smerter.
Komblikationer: øget risiko for frakturer, invadilitet.
Behandling: ingen kurativ. Forebyggelse er bigtigst behandling. sigter mod: 1. reducerer tab af knoglemasse, reducerer osteoclasters aktivitet 2) øgeproduktion af knoglemasse, stimulere osteoblasters aktivitet + calcium og vitamin D indtag. Medikament behandling: Vitamin C, D, østrogen, biofosfat - inaktiverer osteoclaster, calcitonin-spray - næsepray der hæmmer claster.
livsstilsfaktorer: kost og motion
Faldeforebyggelse og hoftebestykkelse.

30
Q

Artrose - redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesyg-domme, behandling, forebyggelse, prognose og byrde for patient/samfund

A

Slidgigt.
Ledlidelse i ægte led med degenererende forandringer i ledbrusk og lednære knogler.
Forekomst: hyppigste ledlidelse, stiger med alderen, 90-100% af 80-årige. Rammes hyppigst i fingerled og ryghvivler.
Patologi: skader på ledbrusk og lednæreknogler, periodevis forværring, intet jævnt forløb. Ledbrusk degenerer: ledbrusk mindre modstandsdygtig, mat og revner i brusken, kan slides helt af. Osteofytese: randudbrydninger i knoglen langs ledet. Remodullering af knogle: cyctedannelser. Synovitis og ledkapselændring: inflammation i synovialvæsken.
Ætiologi: ukendt. ses som primær og sekundær lidelse ex. diabetes
Risikofaktorer: alder, genetik, overvægt, tidligere ledskader, varig fejlbelastning.
SymptomeR: Smerter,ledstivhed, bevægelighedsbesvær, fast hævelse, fejstilling, funktionstab.
Behanlding: 1.træning, vedligeholde og styrke lednes funktion. 2. Vægttab der reducerer belastning. Medikamentel smertelindring. kirurgisk behandlig. ingen kurativ behandling.
diagnostik: røntgen.

31
Q

Rygsmerter - redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesyg-domme, behandling, forebyggelse, prognose og byrde for patient/samfund

A

Hyppigt næsten alle mennesker oplever rygsmerte i livet. Fleste smerter kan diagnostiseres. psykosociale forhold har stor betydning for risko af udvikling. Fysisk træning modvirker passiv sygdomsadfærd.
Årsager: muskulære og ledbånd som årsag rygsmerter, forsnvring af spinal nerven. arkolyse brud på ryghvivel. infektion. Akutteog kroniske rygsmerter.

32
Q

Reumatoid artrit - redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesyg-domme, behandling, forebyggelse, prognose og byrde for patient/samfund

A

hyppiste inflammatoriske ledsygdom. 1% af den danske befolkning.
Karakteristik: ledsmerter, stivhed, hævelse forårsaget af inflammation i synoviali. Spredes til synovialkapslen, ledbrusk, lednære knogler.
Behandling: smertestillende, binyrebarkhormon., fysioterapi og patientudannelse på gigtskole. Ubehandlet fører ti funktionsnedsættelse.

33
Q

Ankyloserende spondylit - redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesyg-domme, behandling, forebyggelse, prognose og byrde for patient/samfund

A

inflammatorisk reumatisk sygdom, inflammtion i det aksiale skelet columna eller krosryggen. Prævalens 0,5 %.
Karakteristik: inflammation som giver rygsmerter og stivhed i columna. Udvikling af ankylose som er fibrøs/ossøs sammenvoksning af medfører stivheden.
behandling: fysioterapi og smertestillende.
diagnose: røntgent, MR-scanning

34
Q

Arthritis urica- redegøre for forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer/fund, diagnostik, følgesyg-domme, behandling, forebyggelse, prognose og byrde for patient/samfund

A

1 % af befolkningen. monoarthrit der kan udvikles til polyarthri og udskille urickrystaller i synoviallis som medfører synovitis. behandles med smertestillende og uratsænkelnde mediccin (kostomlægning)