Bevægeapparatet Flashcards
Beskrive hvorfor og hvorledes knogleremodelering foregår
Knogleremodellering er den proces, hvor gl. knoglevæv erstattes af nyt. ca. 10 % idskiftes hvert år. Osteoblaster opbygger, osteoclaster nedbryder. Processen:
- Nedbrydning indefra: Osteoclaster transportere i blodbanen i centralkanalen i knoglevævet og nedbrydningen danner lameller rundt om blodårerne.
- Nedbrydning udefra: Osteoclaster i periost laver riller som osteoblaster producerer nyt knoglevæv.
Remodellering: sørger for knoglen tilpasses belastning: øget fysisk aktivitet -> øget aktivitet hos osteoblaster. og omvendt.
Remodellering sørger for at marvhulen vokser i tekt med knoglens bredde, når knoglen ikke bliver for tung. Sker ved at osteoclaster nedbryder indefra.
Remodellering er vigtig efter en fraktur
Klassificer led i uægte led (Fibrøse forbindelser: suturer og syndesmoser; bruskforbindelser: symfyser) og i ægte led (synovialled) og angive eksempler herpå
Led: forbindelser mellem knogler.
Uægte led: Alle led som ikke er ægte, dvs. har synovialled.
Fibrøse forbindelse: Led forbundet med fibrøst bindevæv:
- Saturer ex. mellem kranieknoglerne
- syndesmoser ex. radius og ulna
Bruskforbindelser: Led forbundet med brusk, hyalin eller fibrøst brusk ex. mellem skamben, symfysen.
Ægteled: Synovialled. Indeholder ledhule, ledkapsel og synovialvæske.
Ledkapslen er den som afgrænserledet, holder leddet på plads og muliggør bevægelse. Yderste lag: fibrøst bindevæv. Inderste lag: synovialhinde, tyndt bindevæv. Producerer synovialvæsken.
Ledhulener rummet inden i synovial kapslen.
Synovialvæsken i kapslen/hulen er ledets “smørelse”. Består af filtrat af serum, kompleks blanding af polkysakkarider, proteiner, fedt og celler.
Ledbrusk: Ledfladerne på knoglerne (Ledhoved og ledskål) er beklædt med ledbrusk. Dette gør det muligt at få stor belastning uden at der opstår blødninger
Beskriv forskellige typer af ægte led (hængelled, kugleled, glideled) og angive eksempler herpå
Kugleled: Kugleformet ledhovede som passer ind i tilsvarende ledskål. Mest bevægelige led i kroppen, “multiaksialt”, muligt med bevægelse om flere akser. ex. skulderled, hofteled
Hængselled: Ledskålen i en knogle passer til valseformede ledhoved i den anden knogle. Bevægelse som i et dårhængsel, bøje- og strækkebevægelser. “monoasialt” kun bevægelighed om en akse. Ofte stramme ledbånd til at stabilisere bevægelser. ex. Albueled, knæled
Glideled: To glatte knogleoverflader, knoglene kan glide eller rotere i forhold tilhinanden. Ofte stramme ledkapsler, begrænser bevægeligheden. ex. leddene mellem ledtappene i ryghvivlerne.
Beskrive og skitsere et ægte leds opbygning og komponenter (fibrøs ledkapsel, ledbrusk, synovialhinde, synovialvæske) og disses funktion.
Se tegning. Et ægte led(synovialled) består af: Fibrøs ledkapsel, ledbrusk, synovialhinde, synovialvæske.
Fibrøs ledkapsel: Ledkapslen afgrænser leddet, stabilisere og begrænser bevægeligheden. Yderste lag er fibrøst bindevæv.
Ledbrusk: Ledfladen på knoglerne (ofte knoglehoved og knogleskål), beklædt med ledbrusk for at kunne modstår stor belastning og undgå blødninger.
synovialhinden: inderste lag i ledkapslen. Består af et tyndt lag bindevæv. Producerer synovialvæske.
Synovialvæske: Leddets smørelse. Fylder hulrummet/synovialkapslen. Består af concentrisk filtrat af serum og kompleks blanding af polysakkarider, fedt, proteiner og celler
Hvor mange knogler består skelettet af
206 knogler
Beskriv skelettes 5 hovedfunktioner
Skelettes 5 hovedfunktioner
- fungere som stillads, og understøtte kroppens vægt
- Beskyttelse af organer ex. kranium-hjerne, rygsøjle/calumna-rygmarven,
- Bevægelse af bløddele - muliggør bevægelse
- Produktion af blodceller, sker i knoglemarven og i det spongiøse knoglevæv
- Mineraldepot
Beskriv forskellige typer af knogler (rørknogler, terningeformede knogler, flade knogler, korte/uregelmæssige knogler)
Rørknogler: Fungere som vægtstænger for musklerne. Rørknogler består af et tyndt skaft, diafysen, og to bredere ender, epifyserne
- Diafysen: består primær af kompakt knoglevæv, og et tyndt lag af spongiøst knoglevæv, der omgiver marvhulen. Marvhulen er hulrummet i knoglen.
- Epifyserne: Består primært af spongiøst knoglevæv og et tyndt yderlag af kompakt knoglevæv. Er beklædt med ledbrusk.
- Epifyseskiven/-skiverne: Mellem epifyserne og diafysen er hver ende af knoglen er epifyseskiverne, hvor knoglens vækst foregår. Hos voksne er epifyselinjen ossificeret. hos børn og unge som stadig vokser (op til 25 år) består epifyseskiverne af hyalinbrusk.
Marvhulen og knoglemarv: Hulrummet i rørknoglerne kaldes marvhulen. I marvhulen samt i det spongiøse knoglevæv er der fyldt med marv. Rød knoglemarv producerer blodceller. Gul knoglemarv består primært af fedtceller.
- børn: rød knoglemarv i de fleste af kroppens knogler
- voksne: kun rød knoglemarv i 60’er badedragten, resten/de fleste består af gul knoglemarv.
Periost: Oversiden/ydersiden af rørknoglen er beklædt med en bindevævshinde, periost. I Periost ligger der blodkar og nerver. Knogler og sener hæfte rog udspringer via periost.
Endosteum: De indre overflader af knoglens rumhul er beklædt med endosteum (f.eks. marvhulen)
Placering i kroppen: følgende knogler er rørknogler: Humerus, ulna, radius, femur, Tibia, Fibula, metakarpalknogler, metatarpalknogle og fangere
Flade knogler:
Placeret så de beskytter indre organer fx brystben/sternum og ribben hjertet, kraniet hjernen.
histologisk opbygning: består et et tylt lag spongiøstknoglevæv som ligger mellem to tyndelag af kompakt knoglevæv.
Har ofte ikke epifyser og diafyseer.
ex. Ribben, brystben, skulderblad, coxae/hoftebensvinger, dele af kraniet
Terningeformede knogler:
ca lige mange, brede og tykke. Har ingen difyse.
Histologisk opbygning; minder meget om epifysen i en rørknogle, dvs. et lag af spongiøst knoglevæv mellem to lag kompakt knoglevæv
Flere knogler ligger tæt mod hinanden, så de udgør en kompakt knoglegruppe, hvor knoglerne kun kan bevæge sig lidt i forhold til hinanden. ex. Hånd- og fodroden
Uregelmæssige knogler:
Knogler med form som ikke passer ind i de øvrige kategorier. Har forskellig form afhængig af deres funktion.
Histologisk opbygning; minder meget om epifysen på rørknogle, dvs. et lag spongiøst knoglevæv omgivet af kompakt knoglevæv. Knoglerne har ikke diafyse, men kan indeholde epifyse. ex. ryghvivler, små knogler i kraniet.
Beskriv for de forskellige knogler findes
Rørknogler:
underekstremiteten: Femur, Tibia, Fibula, mellemfod og tæer / metatarsalknogler og falanger
Overekstremiteter: Humerus, ulna, radius, metakarpalknogler og falanger
Terningeformede: Hånd- og fodroden
Flade: Dele af kraniet, hoftevingene, skulderbladet/scapula
Korte og uregelsemæssige knogler: Ryghvirvler,små knogler i kraniet
Beskriv opbygningen af en rørknogle, herunder kort beskrive hvorledes knoglen vokser
Rørknogler fungere som vægtstænger for musklerne. Rørknogler består af et tyndt skaft (diafysen) og 2 bredere ender (epifyser))
Diafyse: består primært af kompakt knoglevæv og et tyndt lag spongiøst knoglevæv, der omgiver marvhulen (hulrummet i knoglen)
Epifysen: BEstår primært af spongiøst knoglevæv, tyndt yderlag af kompakt knoglevæv, beklædt med ledbrusk
Epifyseskiverne: Mellem epifyse og diafyse er hver ende afknoglen er epifyseskiverne, hvor knoglens vækst foregår. Hos børn og unge som stadig vokser er skiven af hyalinbrusk. Hos voksne er den ossificeret og kaldes epifyselinjen.
MArvhule og knoglemarv: Rørknoglens hule i diafysen kaldes marvhulen. Marvhulen samt hulrummet i det spongiøse knoglevæv er fyldt med marv.
Rødknoglemarv producerer blodceller. Børn børn er der rød knoglemarv i alle rørknoglerne. Hos voksne kun i 60’badedragten dvs ikke i rørknoglerne i arme og ben.
Gulknoglemarv består primært af fedtceller, og voksne har primært gul knoglemarv.
Periost: Oversdien af en rørknogle er beklædt med bindevævshinde, priost. Ledbånd og sener sidder fast på (hæfter/udspringer) her på knoglerne via periost.I periost ligger blodkar og nerver.
Endosteum; De indre overflader af knoglens hulrum er beklædt med endodteum
Placering i kroppen: følgende er rørknogler: Humerus, ulna, radius, femus, Tibia, Falanger, Fibulus, mellmehånden, mellemfoden, falanger fingre og tæer.
Vækst i bredden: Appositionel vækst: Knogler vokser i bredden ved appositionel vækst: Osteoblaster nydanner knoglevæv på overfladen af allerede eksisterende knoglevæv, på ydersiden af knoglen. Appositionel vækst sker uden på knoglevævet men inden under periost
Vækst i længden: Vækst i knoglens længde foregår fra hyalinbrusken i episkiven. Den deler sig og producerer bruskvæv. Hyalinbruskcellerne vokser og modnes. brusken forkalker, bruskcellerne dør. Osteoblaster samler sig herefter på overfladen af det forkalkede brusk og producerer knoglevæv. På den måde vokser knoglen i længden. Dn del af brusken som sidder tættest på diafysen bliver således til knoglevæv.
Knoglen er færdigudvokset ved 12-25 årsalderen, her forbener epifyseskiven -> bliver til epifyse linje, og knoglerne vokser ikke længere i længden
Faktorer med indflydelse på knoglernes vækst:
Ernæring: Vitamin D og C
Hormoner: Væksthormoner (GH) fra hypofysen stimulerer deling af bruskcellerne og appositionel knoglevækst. Kønshormoner stimulerer til at begynde med vækst, men senere medvirker de til at få epifyseskiven til at forbene. Thyroideahormon er også nedvendig for vækst.
Kort beskrive den histologiske opbygning af en knogle herunder priost, kompakt og spongiøst knoglevæv
Knoglevæv består af ekstraculleær matrix og knogleceller Osteoblaster, osteocytter og osteoclaster.
Knoglecellerne producerer den ekstracellulære matrix, omgives af den og bryder den ned
Det er opbygningen af den ekstracellulære matrix der giver knoglevævet dets karakteristika
Angive navne på skulderågets og bækkenets knogler, de lange rørknogler på lår, under ben, overarm, underarm på både dansk og laltin
Skulderågets knogler
scapula - skulderbladet
clavicula - kraveben
Bækkenets knogler
Hofteben - Os coxae
Hver hafteben er en samling af 3 knogler: skamben, sædeben og Tarmben .
Korsben - Os sacrum
Lange rørknogler på lår og underben: Lårknogle - femur. Knæskal: patella Skinneben - Tibia lægben - fibula
Lange rørknogler på overarm og underarm:
Overarmsknogle - humerus
Spoleben - Radius
Albueben - Ulna
kort beskrive ryggens anatomi, herunder angive antallet af ryghvirvler cervicalt, thorcalt og lumbalt
Rygsøjlen, calumna består af 26 knogler, hvor hos voksne af 24 ryghvirvler, 1 korsben og 1 haleben. Tidligt i fosterstadiet er der 33 hvivler idet korsben (5 hvirvler) og haleben (4 hvivler) endnu ikke er vokset sammen.
De 24 ryghvirvler består af:
7 cervicale/halshvivler, krummer fremad/lordoser
12 thoracale, krummer tilbage/kyfoser
og 5 lumbale hvirvler, krummer fremad/lordoser
Rygsøjler har et let s-form
hos nyfødt barn krummer hele ryggen nagud (kyfoser).
Den først eog anden ryghvivlen, C1 og C2 har specielle former og kaldes C1 = Atlas, som tillader ja-led/nikkebevægelsen og C2 = axis, som tillader nej-bevægelsen/ til siderne.
tilsammen kaldes de nakkeled.
Beskrive struktur og funktion af en intervertebral diskus.
Er en bruskskive, der ligger mellem hvirvellegemerne i columna. Yderst på skiven er den ring af fibrøst brusk, i midten er der en blød geleagtig masse.
funktion:
give ekstra støtte og forhindre ryghvivlerne i at gnubbe op af hinanden
Give affjedring i ryggen, dæmpe det tryk der forplanter sig op gennem rygsøjlen når man går
Tillade små bevægelser mellem ryghvivlerne
I hovedtræk beskriv opbygningen af hånden og fodens skelet
Hånden:
Håndrod: består af 8 knogler, arrangeret i 2 rækker af 4. Udgør en samlet gruppe af terningeformede knogler.
Håndled: 2 led. 1) proksimale håndled, lille bevægelighed. 2) distale handled, leddet mellem terningeknoglerækkerne, nærmest kugleled.
Karpaltunnelen: Tværs over hånden strækker der sig et ledbånd, der sammen med håndrodsknoglerne danner en tunnel, karpal tunnelen, hvori der løber senere, nerver og blod ud til håndrodsknoglerne.
Mellemhånden: består af 5 rørknogler, og er forbundet med håndrodknoglerne.
Fingerknoglerne: rørknogler, tommelfinger 2, resterende fingre 3.
Foden: består af fodroden, mellemforoden og tæerne.
Fodroden: 7 knogler. Springbenet (talus) danner led med fibula og tibia, der griber som en gaffel omkring talus, ankelleddet.
Hælbenet er den største fodrodsknogle, sidder under talus og støtter denne.
4 foreste fodrodsknogler er terningerknogler og ligger på en række tværs over foden
Mellemfod: 5 rørknogler
Tæerne: rørknogler, 2 på storetå og 3 i øvrige tæer
Redegør for knoglevævets komponenter: celler (osteoblaster, osteocytter og osteoclaster) og grundsubstans
Den ekstrecellulærematrix består af en uorganisk del og en organisk del
Uorganisk: 65-70% vægtmæssigt af knoglematrix består af uorganiske salte, primært calciumfosfat. Giver stivhed og trykfasthed. Uden ville knogle være bøjelig
Organisk del: 30-35% består primært af kollagen proteinfibre, giver knoglerne bøjelig og stræk hed. Knoglen bliver stiv/porøs uden dette.
Cellerne i knoglevæv
Osteoblaster: producerer knoglevæv ved ossifikatioin.
Prodcurer kollagen og proteoglycaner, der pakke si vesikler af golgi-apparatet og udskilles fra cellen med exocytose, samt vesikler indeholdende calsium og fosfat-ioner. Herved dannes knoglevæv.
Væksten sker på overlfaden af eksisterende knoglevæv (appositionel vækst)- Knoglevæv der udskilles af osteoblasterne dækker den tidligere knogle overflade og begraver osteoblasteren så den bliver til en osteocyt
Osteocytter bevarer knoglevævet, og er relativt inaktiv i forhold til osteoblaster. Rummene de befinder sig i kaldes lakunae.
Osteoclaster: Nedbryder knoglevæv. Storeceller med flere cellekerner. Pumper hydrogenioner (syre) ud som nedbryder calsiumfosfateni knoglevævet, samt producerer enzymer der nedbryder proteiner i knoglevævet. Nedbryder effektivest ved direkte kontakt til mineraliseret knoglevæv, osteoblaster hjeælper med dette, ved at producerer et enzym der nedbryder det tynde lag af uminiralisere organisk materiale, som normalt dækker.
