Industriøkonomi Flashcards
Nævn de 6 karakteristika for en industri i fuldkommen konkurrence (FK)
- Der er et stort antal købere og sælger
- Virksomheder bestemmer selv hvorvidt de vil indtræde i en given industri
- Goder og servicer er homogene. Ingen produktdifferentiation
- Alle køber og sælger har perfekt viden. Ingen transaktionsomkostninger
- De kan sælge så meget output, de vil, til prisen.
- Virksomheder agere uafhængigt at hinanden
Hvad står SCP for, og hvad er det? - nævn hver del af SCP separat og giv eksempler.
Structure - Conduct - Performance Paradigme - den baserer på emiriske analyser. Overordnet set siger paradigmet at strukturen på et marked påvirker virksomhedernes adfærd som påvirker deres performance.
Strukturen mener man vil påvirke virksomhedens adfærd, altså hvordan de agere. Hvis der er store virksomheder (struktur) vil de så danne karteller (adfærd) og til sidst hvordan påvirker det så performance.
Struktur:
-Antal og størrelse af købere og sælger – store sælger og få eller mange?
-Ind- og udgangsbetingelser (høje adgangsbarriere: Novo Nordisk)
-Produktdifferentiation
-Vertikal integration – hvor høj grad er virksomheden vertikal integreret, altså ejer de flere led i leverancekæden.
Adfærd:
-Forretningsmæssig mål
-Prispolitik
-Branding og marketing
-R&D
-Eventuelle sammensværgelser (collusion)
Performance:
-Profitten
-Vækst
-Kvalitet af produkter
-Teknologisk fremgang
-Produktivitet
Hvad er det dårlige ved SCP paradigmet (giv eksempler)
- Paradigmet burde specificere sammenhængen mellem variablerne. Altså kan det påvirke begge veje, fx adfærd der påvirker strukturen
- Variable overlapper
- Målene for performance ikke er gode nok
- Generelt er variablerne (struktur, adfærd og performance variablerne) sværere at kvantificere
- Den er for statisk. Dvs. der er ingen i paradigmet som forholder sig til hvordan variablerne kan ændre sig over tid.
Forklar Economics of scope
Opstår når en virksomhed producere to eller flere produkter med samme sæt af ressourcer. Her kan man opnå økonomiske fordele.
Forklar Economics of scale
En reduktion i gennemsnitlige omkostninger i takt med øget produktion.
Forklar Diseconomies of scale
En forøgelse i gennemsnitlige omkostninger i takt med øget produktion.
Hvad er Minimum efficient scale (MES)
Det punkt hvormed virksomheden ikke opnår yderligere besparelser i gennemsnitlige omkostninger ved øget produktion.
Høj MES = large scale entry
Lav MES = small scale entry
Beskriv de 6 karakteristika for en industri karakteriseret ved et monopol
- Mange købere, men kun én sælger. Derfor vil den efterspørgselsfunktion som sælgeren står overfor være markedsefterspørgslen.
- Adgangsbarriere skal være uendelige store.
- Komplet produktdifferentiation. Det betyder at der findes ingen substitutter til produktet.
- Køber og sælger kan både have perfekt og uperfekt information
- Geografisk lokation.
- Sælger forsøger at optimere profit.
Fx har medicinale virksomheder ikke særlige mange substitutter, bl.a. pga. patent. Derfor er det et marked som lægger tæt på monopol.
Beskriv kritikken af den neoklassiske teori
Teorien har sine rødder i begyndelsen af 1900-tallet, hvor mange af dens antagelser var realistiske. I dag er virksomheder og industrier blevet mere komplekse og derfor beskyldes teorien oftest for at være urealistisk.
Forskellige punkter
- Organisationens mål: Profitmaksimere → Det er ikke nødvendigvis alle virksomheders mål. Der findes mange andre mål.
- Usikkerhed og uperfekt information: Ifølge teorien har virksomheder fuldstændig perfekt information både udbud og efterspørgsel.
- Organisationens kompleksitet: Man antager i høj grad af virksomhederne ikke er komplekse og beslutningstagning ikke er kompleks → det passer ikke. Beslutninger er mere komplekse end antaget.
- Beslutninger: Teorien antager profitmaksimering og altid producere til optimalt → det er ikke sådan at beslutninger bliver truffet i realiteten.
Hvad er Zero Conjectual Variation? - Forklar meningen med strategi antagelsen (når en virksomhed tager konkurrenceprisen forgivet)
Zero conjectual variation: Beskriver forholdet når en virksomhed aggerer på markedet, kan nogle af modellerne være så primitive at de ikke tager højde for at der er flere virksomheder på markedet. Kort: de tager ikke hensyn til at der er andre på markedet udover dem.
Forklar Betrand modellen; antagelser, ligevægt, kritik.
Antagelser:
- Ingen transaktionsomkostninger eller informationsomkostninger
- To virksomheder der producere samme produkt med samme omkostninger
- Begge virksomheder tager den andens virksomheds pris for givet
Ligevægt:
Findes i en Bertrand model ved at antage at begge virksomheder træffer deres beslutninger sekventielt. De vil derfor starte med at konkurrerer hinanden ned i pris fra Pm (monopolpris) til Pc = MC (marginale omkostninger) → fuldkommen konkurrence ligevægt. Hvis man sænker prisen yderligere kører man med negativ profit og det kan man ikke gøre.
Man har samme omkostninger og tager den anden virksomheds pris for givet. Derfor indgår man i en budkrig. En virksomhed tager udbuddet på hele markedet. Det finder den anden virksomhed ud af og sænker prisen yderligere. Dette sker indtil de ikke kan sænke prisen mere og så ender man i fuldkommen konkurrence ligevægt – en ligevægt ingen har lyst til at være i.
Kritik:
Virksomhederne burde lære modpartens strategi at kende. Det virker underligt at et duopol på et marked skal konkurrerer hinanden ned til fuldkommen konkurrence.
Tip: Fokuser på antagelser! Det er dem som man skal vælge modellen ud fra til eksamen.
Forklar Edgworth modellen; antagelser
Antagelser:
- 2 virksomheder har konkurreret hinanden ned i en Bertrand ligevægt.
- De har hver en kapacitetsbegrænsning på ½ Q
De to virksomheder har konkurreret hinanden ned i fuldkommen konkurrence Pc = MC. De kan hver især kun sælge ½ Q pga. kapacitetsbegrænsning. Derfor ser den ene virksomhed mulighed for at sætte prisen op, da den anden virksomhed ikke kan sælge yderligere og derfor kan forbruger ikke vælge dem. De sætter prisen op til P1.
- trin: Virksomhed A indser at den med fordel kan hæve prisen til P1 og producere ¼ Q, netop fordi virksomhed B ikke kan tage flere kunder pga. produktionsbegrænsning.
- trin: Nu hæver B prisen til lige under P1 og sælger ½ Q.
- trin: Virksomhed A får nu incitament til at sænke prisen yderligere (og kommer tættere på ½ Q).
- trin: Til sidst ender de i fuldkommen konkurrence igen og så starter processen fra start igen. Derfor ender de aldrig i ligevægt.
Beskriv dominant price leadership modellen
Antagelser:
- En industri domineret af én virksomhed
- Virksomheden sætter prisen og de andre følger
- Den dominerende virksomhed har perfekt information
Forklar Baromatic leadership modellen
Her er lederen ikke den største eller mest dominerende. Barometrisk lederskab opstår når et selskab annoncere en prisændring som med tiden alligevel ville være sat af markedskræfterne. Fejler virksomheden i at læse markedet, vil lederskabet gå videre. Lederen er bedst til at vide hvad trendsene er, så snart lederen ikke ved det mere → lederskabet skiftes.
Fx hvis man kigger på telefon og PC markedet: I starten ville alle virksomheder gerne have at deres produkter lignede Apples med bl.a. låseknappen på telefonen. Senere blev det populært at telefonerne var større og her efterlignede Apple mere de andres produkter bl.a. med låseknappen på siden.
Forklar forskellen på hhv Dominerende strategi Nash ligevægt Nul-sums spil Simultant spil Sekventielt spil
Dominerende strategi: Har et optimalt valg uafhængigt af modparten. Fx uanset hvordan SAS fører deres strategi, har Ryan Air deres dominerende strategi som giver dem den mest optimale profit.
Nash ligevægt: En ligevægt hvor ingen af spillerne har incitament til at afvige fra ligevægten.
Nul-sums spil: Et spil hvor summen af alle payoffs er lig 0. Fx Poker - når der er nogen der tager noget, så er der nogen der vinder noget.
Simultant spil: Et spil hvor deltagerne vælger deres udfald simultant (foregår eller eksistere samme tid med noget andet)
Sekventiel spil: Et spil hvor deltagerne vælger deres udfald sekventielt (gør det i en bestemt rækkefølge). Det er den vi oftest bruger her! Der er en som træffer en beslutning → hvad gør de andre så?
