Immundefekt Flashcards
Forskel på primær og sekundære immundefekter?
Primær:
Genetisk betinget
Oftest medfødt
Sekundær (erhvervet):
Sekundær til andre sygdomme
Ikke (primært) genetisk betinget
Oftest ikke medfødt
Klassifikation af primære immundefekter (I-VIII)
I. Combined T-cell and B-cell immunodeficiencies
Severe Combined Immunodeficiency (SCID)
II. Well-defined syndromes with immunodeficiency
DiGeorge Syndrom, Wiskott-Aldrichs Syndrom
III. Predominantly antibody deficiencies
Brutons agammaglobulinæmi, Common Variable Immuodeficiency (CVID)
IV. Diseases of immune dysregulation
Immundysregulation, polyendocrinopathy, and enteropathy, X-linked (IPEX) syndrom
V. Congenital defects of phagocyte number, function, or both
Kronisk granulomatøs sygdom (CGD), kongenit neutropeni
VI. Defects in innate immunity
IRAK4, MyD88
VII. Auto-inflammatory disorders
Familiær Middelhavsfeber (FMF)
VIII. Complement deficiencies
C2-komplementdefekt, MBL-mangel
Hvilke patogener er associeret med defekt i B-celle/hypogammaglobunæmi?
Kapselbærende bakterier: fx S. pneumoniae, H. influenzae
Parasitter: fx Giardia lamblia
Virus: Enterovirus
Hvilke patogener er associeret med defekte T-celler?
Bakterier: G-negative, mykobakterier
Svampe: candida, kryptokokker, pneumocyster
Virus: HSV, VZV, CMV
Parasitter: kryptosporidier
Hvilke patogener er associeret med defekte fagocytter?
Bakterier: Staphylococcus aureus, E. coli , Serratia marcescens, Burkholderia, Pseudomonas
Svampe: Aspergillus, nocardia
Hvilke patogener er associeret med defek komplement-system?
C3: Kapselbærende bakterier, Neisseria meningitidis
C5-C9: Neisseria meningitidis
Hvilke patogener er associeret med defekte NK-celler?
Virus: herpes virus, human papilloma virus
Hvilke patogener er associeret med defekt INF/IL-12 akse?
Atypiske mykobakterier, non-tyfus salmonella
To hyppigste PID i DK?
MBL-mangel: 1:20
IgA-mangel: 1:600
(Ofte asymptomatisk)
Kriterier for henvisning af voksne for udredning for PID?
Overvej ved ét eller flere af følgende:
1) To eller flere nye øreinfektioner inden for et år
2) To eller flere nye bihuleinfektioner inden for et år (fravær af allergi)
3) En verificeret lungebetændelse om året i mere end et år.
4) Påvist bronkieektasier
5) Kronisk diarré med vægttab.
6) Tilbagevendende svære virusinfektioner
7) Tilbagevendende behov for IV antibiotika for at behandle infektioner
8) Tilbagevendende dybe abscesser i huden eller indre organer
9) Persisterende oral candidiasis eller svampeinfektioner i huden eller andre steder.
10) Infektion med normalt harmløse mykobakterier
11) Familiær disposition til primær immundefekt.
Hvilke blodprøver skal tages før henvisning for udredning af PID?
Hæmoglobin, trombocyttal, leukocyt- og differentialtælling. IgG, IgA, IgM IgG-subklasser CD4+ T-celle tælling s-albumin, M-komponent HIV-test MBL S. pneumoniae antistoffer
Obs: Selvom parametre er normale kan pt. godt have PID.
Principper for behandling af PID?
1) Behandle infektioner
2) Forebygge infektioner
3) Korrigere / behandle immundefekt
Hvordan kan PID korrigeres/behandles?
Substitutionsbehandling med Immunglobulin
Knoglemarvstransplantation (KMT)
Stamcelletransplantation (SCT)
Genterapi – indføre et ”rask” gen i kroppen
Enzymerstatning – ex ADA-mangel
Cytokinbehandling – g-interferon, IL-2
Neutrofil stimulation – GM-CSF, G-CSF
Antistofmangel syndromer
1) X-linked agammaglobulinemia
2) Autosomal recessive agammaglobulinemia
3) Hyper-IgM syndromes
4) Common Variable Immunodeficiency (CVID)*
5) Selective IgA Deficiency (SIGAD)
6) IgG Subclass Deficiency
7) Specific Antibody Deficiency (SAD)
8) Transient Hypogammaglobulinemia of Infancy (THI)
For Brutons (x-bundet) agammaglobulinemia beskriv incidens og patogenese
Incidens 1: 200.000
Patogenese:
Defekt i Brutons tyrosin kinase (BTK) medførende manglende udvikling af B-celler. =>
Drenge med ingen eller få B-celler og svært nedsat niveau af IgG, IgA og IgM
For autosomal recessiv agammaglobulinæmi beskriv incidens og patogenense.
Meget sjælden
Patogenese:
Defekter i forskellige gener af betydning for udvikling af B-celler i knoglemarven (IGHM, BLNK, IGLLI, CD79a) =>
Børn med ingen eller få B-celler og svært nedsat niveau af IgG, IgA og IgM
Klinik for agammablobulinæmi?
Debut i 6 måneders alderen når maternelle antistoffer forsvinder. Diagnosticeres normalt inden 5 års alderen.
Recidiverende bakterielle infektioner ses som otitis media, sinuitis, bronkitis, pneumoni, diaré
Øget tilbøjelighed til bakterielle infektioner, især kapselbærende bakterier som streptococcus pneumoniae og Haemophilus influenzae
Øget risiko for alvorlige infektioner som sepsis, meningitis og osteomyelitis
Øget tilbøjelighed til enterovirusinfektioner som kan føre til kronisk enteroviral encephalomyelitis
Øget frekvens af tarminfektioner
Øget risiko for mykoplasmainfektioner i luftveje, urinveje og bevægeapparatet Øget forekomst af autoimmune sygdomme (artritis)
Hvad er CVID?
Common Variable Immunodeficiency (CVID) er en heterogen gruppe af B-celle defekter karakteriseret ved nedsat antistof produktion og nedsat vaccinerespons.
Klinik for CVID (alder ved sygdomedebut og infektioner med øget forekomst)
Sygdomsdebut oftest i 10- til 30 års alderen, men kan ses også hos yngre og ældre. Der går ofte 5-7 år fra symptomdebut til diagnose.
Over 90 % har tilbagevendende/langvarige sinopulmonale infektioner (otitis media, sinusitis, pneumoni).
Øget risiko for alvorlige bakterielle infektioner, som sepsis og meningitis, specielt med kapselbærende bakterier som pneumokokker.
Infektioner med usædvanlige mycoplasmaarter i luftveje, urinveje og led.
Encephalitis på grund af infektion (fx enterovirus) eller autoimmunproces. Udvikles ofte langsomt og kan medføre sen udvikling og indlæringsvanskeligheder.
Øget forekomst af tarminfektioner; bl.a. med Giardia lamblia
Øget forekomst (20-30 %) af kroniske lungeforandringer (fibrose, bronkiektasier).
Øget forekomst (20-30 %) af autoimmune sygdomme, hyppigst idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP) eller autoimmun hæmolytisk anæmi (AIHA).
Forekomst (10 %) af granulomer/ granulomatøs inflammation i lymfeknuder, lunger (GLILD), milt, lever og/eller tarm. (Kan misdiagnosticeres som sarkoidose.)
Immunbetinget enteropati eller cøliaki-lignede lidelse medførende kronisk diarre.
Splenomegali. Granulomer i leveren kan medføre portalhypertension medførende esophagus varicer og splenomegali. Dette kan være ledsaget af hypersplenisme.
Øget forekomst af malignitet, specielt malignt lymfom og ventrikelcancer.
CVID laboratoriefund?
Hæmoglobin, leukocytter og trombocytter
B-lymfocytter
CD4+ T-celler
Hæmoglobin, leukocytter og trombocytter kan være lave.
Antallet af perifere B-lymfocytter (CD19) kan variere, men kan være lavt eller B-lymfocytter kan helt mangle.
CVID kan på baggrund af B-cellefænotype (antal B-lymfocytter, andel af isotypeskiftede memory og transitionelle B-lymfocytter) opdeles ifølge EUROclass klassifikation. En lav andel af isotypede skiftede B-lymfocytter er associeret med non-infektiøse komplikationer. Nedsat somatisk hypermutation ses hos en vis del af patienterne.
En del patienter har nedsat antal CD4+ celler og/eller funktionel T-celle defekter.
Manglende eller lavt niveau af specifikke antistoffer mod tidligere vaccinationer eller gennemgået infektion.
Der kan hos ca. 20 % påvises defekt i gener af betydning for den terminale differentiering af B-celler (ICOS, TACI, CD19, BAFF-R, CD81, CD20, LRBA, IL21, CTLA4, NFKB2, PRKCD).
Behandling af CVID?
Substitutionsbehandling med immunoglobulin .
Forebyggende antibiotisk behandling i visse tilfælde fx bronkiektasier.
Der kan være indikation for at behandle non-infektiøse komplikationer med steroid, anti-CD20 antistoffer (rituximab) eller anden immunmodulerende behandling.
Splenektomi kan være indiceret i udvalgte tilfælde.
IgG-subklassedefekt: Prævalens og definition
Prævalens: hos voksne 1:250
Definition:
Nedsat koncentration af IgG1, IgG2 eller IgG3 (< 2 SD under middelværdi) med normalt niveau af IgA og IgM. > 7 år.
Betydningen af nedsat IgG4 er ukendt.
Patienter med IgG2-subklassedefekt har ofte dårligt immunrespons på kapselpolysakkarider
IgG-subklassedefekt: Klinik
Klinik:
Oftest asymptomatisk
Recidiverende eller kroniske luftvejsinfektioner
Øget forekomst af kroniske lungeforandringer (bronkiektasier, lungefibrose)
IgG-subklassedefekt Behandling og monitorering
Behandling:
Ved recidiverende lungeinfektioner, bronkiektasier og/eller insufficient respons på pneumokokvaccination kan der være behov for:
Forebyggende antibiotika
Substitutionsbehandling med immunglobulin
Monitorering:
IgG kan ikke bruges
Hyppighed af infektioner
Behandlingspauser bør overvejes