Ikke-infektiøse lidelser i fordøjelseskanalen hos kvæg noter Flashcards

1
Q

Hvad menes med ordet produktionssygdomme?

A

Sygdomme, hvis
frekvens og alvorlighed
har direkte sammenhæng
med produktionsbetingelserne
– Fodring
– Ydelse
– Alder
– Genetik
– Opstaldning
– Management

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Produktionssygdomme er multifaktorielle, hvad menes med dette?

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Nævn de almindelige stofskifte lidelser hos kvæg i DK?

A

– Energistofskiftet (eks.
ketose = husmandssyge)

– Mineralstofskiftet (eks.
hypocalcæmi =
mælkefeber)

– Mangelsygdomme (eks.
selen-mangel)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn de almindelige fordøjelseslidelser hos kvæg i DK?

A

– Formavelidelser (eks.
løbedrejning)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Nævn de almindelige infektionssygdomme hos kvæg i DK?

A

– Mastitis
– BVD, paratuberkulose,
salmonella
– Blue tongue, Q-fever

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Nævn de almindelige lidelser hos kvæg i Danmark? (overordnet)

A
  • Stofskifte lidelser
  • Fordøjelseslidelser
  • Klovlidelser

• Kroniske traumer, især
halthed

• Infektionssygdomme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er den den højydende kos dilemma?

A

• Negativ energibalance i perioden efter kævning – uanset hvad der tilbydes af foder
• Store mængder kraftfoder (letfordøjelige kulhydrater)
– flygtige fede syrer (VFA)
• Øget gasproduktion
• Øget syreproduk?on →↓ vom pH
– Motilitetsforstyrrelser (atoni)
– Ændringer i vommens og bagtarmens flora

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan foregår den problemorienterede
undersøgelse?

A

• Anamnese
• Inspektion
• Palpation
• Tegn på dehydrering
(hudtugor og indsunkne
øjne)
• Slimhinder (farve og
fugtighed)
• Kapillærfyldningstid
• Perifer temperatur
• Auskultation
• Rektalundersøgelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad kigger man på ved inspektion i den problemorienterede undersøgelse?

A

• Inspektion
– Alment befindende
– TPR
– Smerteadfærd
– Svedudbrud
– Abdomens form

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad kigger man på ved palpation i den problemorienterede undersøgelse?

A

– Abdomens fylde
– Kreds løb
• Tegn på dehydrering (hudtugor og indsunkne øjne)
• Slimhinder (farve og fugtighed)
• Kapillærfyldningstid
• Perifer temperatur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad kigger man på ved auskultation i den problemorienterede undersøgelse?

A

Auskultation
– Abdominal auskultation
(perskussions-og sving-)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke tegn viser en ko på smerte?

A

• Står med fremstrakt
hals
• Skærer tænder
(bruxisme)
• Stønner, evt. i takt med
respirationen
– Dyb palpation i reg.
xiphoidea
– Ryggreb
– Stavprøve
• Tygger fråde
• Kolikuro som vi ser hos
hesten er sjælden

Overvej andre anatomiske lokalisationer for smerte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad giver lyden “småbobler, gurgler” ved auskultation?

A

• Væske, der bevæger sig
spontant: småbobler,
gurgler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad giver lyden plaskelyd ved auskultation?

A

Væske, der bevæges i
atonisk GI med luft:
plaskelyd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad giver en tympanisk lyd ved auskultation?

A

Luft: tympanisk lyd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad giver et ping eller en steel-band lyd ved auskultation?

A

Luft, der er
komprimeret over en
væskeoverflade: ping
eller steel-band

17
Q

Hvilke former for auskultation kan man foretage?

A
  • Perkussionsauskultation
  • Svingauksultation
18
Q

I hvilken side og hvor kan man høre vomatoni, venstresidet løbedrejning, højresidet løbedrejning, cecum dilatation?

A
19
Q

Hvad er ætiologien for venstre og højresidet tympani?

A
20
Q

Hvordan foretager man en systematisk rektalundersøgelse?

A

• Kønsorganer
• Vom
• Kaudale
tyndtarmsslynger.
• Venstre nyre, evt. den
kaudale pol af højre
nyre
• Peritoneum
• Aorta m. bifurkatur
• Bækkenknogler
• Blære
• Lymfekirtler

21
Q

Hvad ses på billedet?

A

Blindtarmsdilatation og volvolus

• Karakteristisk rektalfund
– Simpel dilatation: stort
“kakkelovnsrør”
– Volvulus involverende
colon: ømt område
centralt i abdomen

22
Q

Hvad undersøger man en mælkeprøve for?

A

• Mælkeprøve
– Visuel bedømmelse
– pH
– Ketonstoffer

23
Q

Hvad undersøger man vomsaft for?

A

• Vomsaft
– Farve
– Kons istens
– Lugt
– pH
– Sedimentationsflotations test (mikrofloraaktivitet)
– Redoxpotentiale (fermentativ aktivitet)
– Mikroskopi (protozoaktivitet)
– Gramfarvning (mikrobiel mikroflora)
– Kloridkoncentration

24
Q

Hvad tjekker man blodprøven for?

A

Blodprøven
– Hæmatokrit
– Plasmaprotein
– SBE (Standard Base
Exces s)
– Ioner (Na+, K+, Ca++, Cl -)
– Glukose
– Glutaraldehydtest
– Leukocytter
– Fibrinogen

25
Q

Hvad tjekker man urinprøven for?

A

Urinprøve

– pH
– Ketonstoffer

26
Q

Hvad tjekker man et bughulepunktat for?

A

Bughulepunktat
– Farve
– Transparens
– Proteinindhold
– Leukocyttal og -fordeling

27
Q

Hvad undersøger man fæces for?

A

Fæcesanalyse
– Parasitter
– Bakterier
– Blod

28
Q

Hvad laver man biopsier af?

A

Biopsier
– Lever
– Rektum

29
Q

Hvor laver man punktater?

A

Punktater
– Løbe
– Bladmave

30
Q

Hvilke diagnostiske test (parakliniske undersøgelser) kan man lave ved fordøjelsesbesvær?

A

Mælkeprøve

Vomsaft

Blodprøve

Urinprøve

Bughulepunktat

Ultrasonografi

Fæcesundersøgelsen

Biopsi

Punktater

Eksplorativ laparotomi

Laparoskopi

31
Q
A