Hvad er velfærd? (1)

Question 1

Beskriv kort hvad velfærdsstaten er?

Answer 1

Den har to hjørnesten: demokrati (Weber) og afhjælpe social nød (Durkheim). Den skal sikre minimum standarder for levevilkår.
Der er både tale om “old social risks” som er tæt koblet til industrisamfundets og “new social risks” koblet til det postindustrielle samfund (individualisering, kvinder ud på arbejdsmarkedet, overvægtige mm.).

Question 2

Hvilke former for omfordelig findes der i velfærdsstaten?

Answer 2

Social velfærd: socialpolitiske kontakt- og serviceydelser (pension, plejehjem mm.)
Fiskal velfærd: skattefradrag (børnefradag, rentefradag).
Erhvervsmæssig/faglig velfærd: frynsegoder (frokost, arbejdstøj, bil)

Question 3

Hvordan inddeler Titmuss’ velfærdsstaten i modeller?

Answer 3

Residuel model: Familie og marked skal opfylde behovstilfredsstillelse (social sikring gennem individuel opsparing). Familiens ressourcer betinger livsskæbnen. Ellers fattigvæsenet.
Præstationsmodel: Fortjeneste, arbejdsevne og produktivitet afgør den sociale behovtilfredsstillelse. Klasse afgøre livsskæbnen.
Institutionel model: Universel og behovsbestemt fordeling af ressourcerne i samfundet. Evner betinger livsskæbne. Alle modtager og har egeninteresse i velfærdsordningerne (og høje ydelser).

Question 4

Hvorfor er den klassiske velfærdsstat dårlig til at håndtere forskellighed?

Answer 4

Den bygger på homogene og kollektive klasseidentiteter, som havde fokus på en lige behovstilfredsstillelse. Forskellighed er blevet en ny udfordring. Anerkendelse kan være svaret (Honneth: man kan kun få et positivt selvforhold, hvis man anerkendes af andre).

Question 5

Forklar Esping-Andersens tre velfærdsregimer.

Answer 5

Den angelsaktiske liberale regime (residuelle): Velfærd er kun til mennesker i nød. Lav decommodificering og lavt offentligt forbrug. Man sparer selv op til fx pension og uddannelse. Oftest konservative regeringer (UK, USA). 
Den konservative (præstations): Sociale rettigheder baseres på arbejdsmarkedsrelation. Velfærd er bestemt af indkomst og eget bidrag til sociale forsikringer (ikke skattefinanseriet). Findes i lande hvor kristen demokratiske partier er stærke (Tyskland).
Den social demokratiske (institutionelle): Generøse universelle velfærdsydelser, som er en rettighed. Højt offentligt forbrug og høj decommodificering. Stor offentlig sektor som også fungerer som arbejdsgiver. Ofte lande hvor socialdemokratiske partier er stærke (Skandinavien).