Hjertet/kredsløbet - Anatomi og fysiologi Flashcards
Hvad hedder hjertet på latin?
Cor
Hvor mange/hvilke kamre er der i hjertet?
- 4 kamre
- 2 forkamre; atrium dextrum og atrium sinistrum
- 2 hjertekamre; ventriculus dexter og ventriculus sinister
På dansk er det højre og venstre atrium samt højre og venstre ventrikel
Hvilke slags åre fører blodet til og fra hjertet?
Arterier fører iltet blod væk fra hjertet mens vener fører u-iltet blod til hjertet
Hvad hedder hjerteklapperne og hvor mange er der?
4 hjerteklapper
trikuspidal, pulmonal, mitral og aortaklappen
På latin:
Valva tricuspidalis, valva trunci pulmonalis, valva mitralis og valva aortae
Hvad er hjerteklappernes funktion?
Deres funktion er at ensrette blodstrømmen så blodet ikke kan løbe tilbage igen når forkammer og hjertekammer trækker sig sammen
Hvad er de specifikke hjerteklappers funktion?
Pulmonal og aortaklapperne opfanger begge det blod der løber tilbage mod henholdsvis højre og venstre ventrikel under hjertets hvilefase (diastolen). Trikuspidal og mitralklapperne stopper begge det blod, der forsøger at løbe tilbage mod henholdsvis højre og venstre atrium under sammentrækningsfasen (systolen)
Hvordan foregår hjertets cyklus? (et hjerteslag)
Et hjerteslag består af en atriesystole, en ventrikelsystole og en fælles diastole
I atriesystolen kontraherer de to atrier sig samtidig for at pumpe blod ned i begge ventrikler. Trikuspidal- og mitralklapperne er åbne, og pulmonal- og aortaklapperne er lukkede. herefter begynder atrierne deres hvilefase, som kaldes atriediastolen. Under atriediastolen begynder ventrikelsystolen, hvor pulmonal- og aortaklapperne åbner, så de fyldte ventrikler nu pumper blod ud i truncus pulmonalis og aorta mens trikuspidal- og mitralklapperne lukker, så blodet ikke kan løbe tilbage i atrierne. Lukningen høres som et klik, som kaldes første hjertelyd. Ventriklerne begynder nu deres hvilkefase, som kaldes ventrikeldiastolen. I starten af ventrikeldiastolen opfanges blodet af pulmonal- og aortaklapperne, som lukker for blodets tilbageløb mod ventriklerne. Dette høres også som et klik, som kaldes anden hjertelyd. trikuspidal- og mitralklapperne åbner, og blodet løber nu passivt ind i henholdsvis højre og venstre atrium og videre ned i højre og venstre ventrikel. atrier og ventrikler er nu begge i hvilefase, som kaldes den fælles diastole. Efter endt fælles diastole starter en atriesystole.
Hvordan fungerer hjertets ledningssystem?
Hjertets cyklus styres af ledningssystemet som består af hejrtemuskelceller, der er særligt hurtige til at danne impulser. Sinusknudens celler er de hurtigste og styrer resten af hjertets muskelceller, det vil sige at de starter hvert hjerteslag. sinusknuden udsender impulser ca. 70 gange pr. minut. Hver impuls fra sinusknuden løber til AV-knuden (atrio-ventrikulær-knuden). Når atrierne påvirkes af impulsen, begynder atriesystolen.
Impulsen bremses lidt i AV-knuden, inden den løber videre gennem det hiske bunmdt og purkinjefibrene i skillevæggen mellem ventriklerne (septum cordis), ned til hjertespidsen (apex cordis). Atrierne når herved at tømme alt blod ned i ventriklerne, inden ventriklernes systole starter. Ved apex cordis vender impulsen og løber opad i ventriklernes ydre vægge og i papillærmusklerne (musculi papillares). Når ventriklerne påvirkes af impulsen, begynder ventrikelsystolen.
Hvad er det hiske bundt?
Det hiske bundt består af hjertemuskelceller og er det eneste sted, impulser kan løbe fra atrier til ventrikler. Resten af adskillelsen mellem atrier og ventrikler består af bindevæv som ikke kan led impulser. Dette er hensigtsmæssigt for at styre impulsernes forløb og dermed skabe regelmæssige ventrikelsystoler.
Hvordan foregår hjertets blodforsyning?
Hjertemusklens blodforsyning sker gennem de 2 små koronararterier (aa. coronarie), som udgår fra aorta lige over aortaklappen. blodet løber ind i koronararterierne, når hjertet er i diastole, og der er tilbageløb i aorta ned mod aortaklappen. Blodet kan nu løbe ind og forsyne hjertemuskulaturen. A. coronaria dextra (RCA - right coronary artery), forsyner højre hjertehalvdel. A. coronaria sinistra (LMS - left main stem), deler sig i CX (circumflex artery) og LAD (left anterior descendens) og forsyner venstre hjertehalvdel.
Hvordan er hjertevæggen opbygget?
Hjertevæggen består af 3 lag, endokaridet, myokardiet og perikardiet.
Endokardiet: Det inderste lag (tættest på blodet), består af endotelceller, glat på ydersiden så bldoet kan strømme lettest muligt gennem hejrtet med minimal modstand
Myokardiet: Det midterste lag, består af hjertemuskelceller, tykt
Perikardiet: Det yderste lag, består af 2 lag pladeepitelceller, der er et lille hulrum med væske mellem de 2 lag
Hvad er det lille kredsløb og hvordan fungerer det?
I det lille kredsløb pumpes blod fra højre ventrikel til lungerne gennem truncus pulmonalis til lungearterierne (aa. pulmonalis), g de små lungekapillære, hvor kuldioxid udskilles til alveolerne, mens ilt optages den mdsatte vej. Det iltmættede blod løber herefter via lungevenerne (vv. pulmonales) til venstre atrium.
Herefter starter det store kredsløb
Hvad er det store kredsløb og hvordan fungerer det?
Det lille kredsløb slutter efter det iltmættede blod via lungevenerne er løbet til det venstre atrium hvorefter det store kredsløb starter ved at venstre ventrikel pumper blodet ud til resten af kroppen gennem aorta. Aorta deler sig til mange mindre arterier og arterioler, som fordeler sig ud til hele kroppen. De små arterioler munder ud i kapillærer, som forsyner kroppens celler med næringsstoffer og ilt, samtidig med at kuldioxid fjernes fra cellerne. Kapillærerne ender i små venoler. Venolerne samles til større vener, som til sidst ender i v. cava inferior og v. cava superior, der begge indmunder direkte i højre atrium.
Trykket, som hjertet pumper blodet af sted med, falder efterhånden som blodet løber gennem mindre og mindre kar. Efter kapillærerne på venesiden er der ikke mere et fremaddrivende tryk. For ar blodet nu kan komme tilbage til hjertet, bruges venepumpen, som består af muskel- og thoraxpumpen. Muskelpumpen opstår ved muskelkontraktioner, fx. ved gang. Da klammes venerne sammen mellem de omgivende muskler og blodet presses et stykke tættere på hjertet. Veneklapperne sikrer, at blodet ikke løber baglæns væk fra hjertet. Thoraxpumpen suger blod tilbage til hjertet, når man trækker vejret ind. Udvidelsen af thorax skaber et undertryk, der driver blodet op mod hjertet.
