Hjerte/lunge fysiologi Flashcards
Hvad sker der med plasmavolumenets størrelse under en stillingsændring fra opret til liggende hos mennesket og redegør for mekanismerne for ændringen.
Sv.: Under en stillingsændring fra opret til liggende øges plasmavolumenet med ca. 10 % (300 ml), fordi forskydningen af veneblodet fra kapacitanskarrene i underekstremiteter og bughule op til hjerte og hoved medfører et nedsat hydrostatisk tryk i kapillærerne kaudalt for hjertet. Det nedsatte hydrostatiske kapillærtryk vil ifølge Starlingligevægten for væskebevægelser over kapillærmembranen forskyde væske fra interstits til blodbane. Der vil således indfinde sig en ny ligevægt med et øget plasma volumen, nedsat kolloidosmotisk tryk i plasma og nedsat kapillærtryk kaudalt for hjertet.
Redegør for, hvordan blodtryksreflekserne under en stillingsændring fra opret til liggende nedsætter den totale perifere vaskulære modstand ?
Sv.: Under en stillingsændring fra opret til liggende øges det venøse tilbageløb til hjertet, fordi det venøse hydrostatiske indifferenspunkt befinder sig kaudalt for højre atrium. Det øgede tilbageløb medfører et øget stræk af atrierne og de tilstødende store kar og dermed af de kardiopulmonale baroreceptorer, som således stimuleres. Iifølge Starlings hjertelov øges slagvolumenet fra begge ventrikler og dermed også det arterielle pulstryk, som stimulerer de arterielle baroreceptorer i sinus caroticus og aorta. Da det arterielle hydrostatiske indifferenspunkt befinder sig ud for aortabuen, stimuleres baroreceptorerne i sinus caroticus ligeledes pga. et øget hydrostatisk tryk. Stimulationen af de kardiopulmonale og arterielle baroreceptorer medfører en nedsat efferent sympatisk nerveaktivitet, som fører til dilatering af de prækapillære sphinctere, som nedsætter den totale perifere vaskulære modstand.
Forklar hvorfor partialtrykket af CO2 i den slutekspiratoriske luft kan være lavere end i arterieblodet, og hvad forskellen kan benyttes til.
Det slutekspiratoriske partialtryk af CO2 kan være lavere end i arterieblodet pga. af opblanding af CO2-frit luft fra et alveolært dødt rum, således at det fysiologiske døde rum er større end det anatomiske. Derfor kan forskellen mellem partialtrykket af CO2 i arterieblodet og den slutekspiratoriske alveoleluft benyttes til at udregne graden af alveolært dødt rum vha. Bohrs formel.
- Beskriv kort forløbet og forgreningen af de to coronararterier.
- Angiv – evt. ved en skitse – forsyningsområdet for de to coronararterier.
- Hvilken funktion har foramen ovale i forbindelse med det føtale kredsløb?
Sv.: De to coronararterier afgår fra aorta ascendens (sinus). A. coron. dxt. løber i sulcus coronarius mellem højre atrium og conus arteriosus til bagsidens sulcus interventricularis posterior, hvor den ender som ramus interventricularis post.
a. coron. sin deler sig næsten med det samme i ramus interventricularis anterior til sulcus interventr. ant. og ramus circumflexus som fortsætter i sulcus coronarius og bøjer ned på facies diaphragmtica. Den afgiver under sit forløb ramus marginalis.
Sv.: A. coronaria sin. forsyner det meste af venstre ventrikel, lidt af højre ventrikels forflade, venstre atrium og forreste 2/3 af septum interventriculare, samt højre gren og delvist venstre gren af det His’ke bundt.
Sv.: Foramen ovale tillader blodets passage fra højre atrium til venstre atrium og ventrikel, således at kun en mindre del af minutvolumen passerer gennem lungekredsløbet.
Hvilke strukturelle elementer indgår i opbygningen af alveolevæggen?
Sv.: Type 1 og type 2 pneumocyter (makrophager) , et tæt kapillærnet, lidt bindevæv - primært med elastiske fibre og nogle få kollagene fibre.
En person sætter sig op og lader underbenene hænge ud over sengekanten, hvorved blodgennemstrømningen af vævene i underbenene halveres.
1. Redegør for en mekanisme for den nedsatte blodgennemstrømning og angiv hvad den kaldes.
Sv.: Når benene hænger nedad øges det hydrostatiske tryk i arteriolerne, hvis vægge strækkes. Dette medfører et stræk af karvæggenes glatmuskulatur , som reagerer ved at trække sig sammen pga. af øget calcium influx. Dette fører til øget kontraktion og dermed en nedsat lumen i arteriolerne. Det smallere lumen fører til en nedsat blodforsyning af det tilstødende væv. Mekanismen benævnes det myogene respons.
Redegør for, hvorfor underbenenes væv svulmer lidt op, når benene hænger nedad, og hvilke faktorer, som modvirker opsvulmningen.
Sv.: Starlingligevægten i vævene i underbenenes kapillærer forskydes, fordi det hydrostatiske tryk i kapillærerne øges som følge af det højere hydrostatiske tryk i de deklive vener. Dette fører til øget fluks af væske fra kapillærer ud i det tilstødende interstitielle væv. Den øgede væske i interstitset får bene til at svulme en smule op. Dette modvirkes af de andre kræfter i Starlingligevægten, hvor væskeudsivningen til interstitset øger dettes hydrostatiske tryk, nedsætter dets kolloidosmotiske tryk og øger det kolloidosmotiske tryk i plasmaet i kapillærerne.
Beskriv ud fra fysiologiske termer, hvordan en støttestrømpe kan hindre opsvulmningen.
Sv.: En støttestrømpe øger det hydrostatiske tryk i det interstitielle væv gennem kompression af vævet, således at dette modvirker flux af væske over kapillærmenbranen ud af kapillærerne. På den måde nedsættes det intrakapillære hydrostatiske tryk i forhold til trykket i de omkringliggende væv, således at vævsvæsken absorberes af kapillærerne, så opsvulmningen af benene modvirkes.
Redegør for hvorfor det venøse tilbageløb til hjertet øges under normal gang i forhold til at sidde eller stå stille.
Sv.: Under gang vil muskulaturen i underekstremiteterne under deres kontraktion udøve et udefra kommende tryk på venerne, som pga. venernes klapsystem fører til et øget venøst flow af blod til hjertet. Dette benævnes muskelpumpen, som således nedsætter de venøse transmurale tryk i underekstremiteterne.
Beskriv mekanismer, hvorved en arteriole kontraheres.
1) Det myogene respons. Det myogene respons defineres som kontraktion af et blodkar som følge af øget intravaskulært tryk og omvendt som vasodilation i forbindelse med et trykfald. Det myogene respons fremkommer fx når en legemsdel som en arm eller et ben sænkes, og det hydrostatiske tryk øges. Rent mekanistisk kan det myogene respons forklares som et samspil af ændringer i membran egenskaber i den glatte muskulatur, som fører til aktivering af ion kanaler, ændringer i intracellulære signal pathways i de glatte muskler og ændringer i funktionaliteten af de kontraktile proteiner og i endothelcelle medieret modulering af tonus i den glatte muskulatur. Effekten af det myogene respons er, at kapillærerne beskyttes mod trykstigninger og derved dannelse af vævsødem.
2) Nedsat koncentration af metabolitter og/eller øget iltkoncentration. Nedsat koncentration af metabolitter (laktat, ADP, adenosin m.fl.) samt øget iltkoncentration opstår, når et væv er vel perfunderet. Det fører til nedsat kontraktion af den glatte muskulatur i arteriolevæggen.
3) Neuroendokrin aktivering herunder øget sympatikustonus. Øget sympatikustonus fører til øget frigørelse af noradrenalin, som gennem α1-adrenoceptorer inducerer kontraktion af arteriolerne. Eksempler på endokrine stoffer, der øger arteriole tonus er angiotensin II, endothelin og vasopressin.
Beskriv virkningerne af øget sympatisk nerveaktivitet på hjertet.
Sv.: Den sympatiske nervevirkning på hjertet medfører øget hjertefrekvens, øget overledningshastighed i A-V knuden, øget kontraktilitet og øget irritabilitet af ventrikelmuskelcellernes membraner. Den øgede hjertefrekvens (positiv chronotrop effekt) sker via β1-adrenoceptor stimulering af hjertets pacemakerceller, hvorved tærskelværdien sænkes og hældningen af fase 4 i aktionspotentialet øges. Den øgede overledningshastighed i AV knuden (positiv dromotrop effekt) er ligeledes β1-adrenoceptor medieret via mekanismer på AV knudens aktionspotentiale, som ligner hvad der sker i pacemakercellerne i sinusknuden. Den øgede kontraktilitet (positiv inotrop effekt) medieres ligeledes via β1-adrenoceptor og involverer blandt andet frigørelse af intracellulære Ca2+-depoter, hvorved pumpekraften ved en given grad af stræk i hjertemuskulaturen øges. Dvs. at slagvolumen for en givet slut diastolisk volumen i venstre ventrikel øges. Endvidere fører sympatikus stimulering, ligeledes β1-adrenoceptor medieret, til en øgning af irritabiliteten af ventrikelmuskelcellernes membraner, så de er mere modtagelige for depolarisering (positiv bathmotrop effekt).
Beskriv hvilken effekt en stillingsændring fra opret til liggende har på plasmavolumenets størrelse.
Sv.: Under en stillingsændring fra opret til liggende vil plasmavolumenet øges ca. 10 %. Dette skyldes forskydningen af veneblodet fra underekstremiteterne og bughulen op til hjerte og det deraf følgende nedsatte hydrostatiske tryk i kapillærerne kaudalt for hjertet. Det nedsatte hydrostatiske kapillærtryk vil, jf. Starling ligevægten for væskebevægelser over kapillærmembranen (F = k[(Pc – Pi) – (πc – πi )], hvor F = flow af væske fra kapillær til interstits, k = filtrationskoefficienten, Pc = hydrostatisk tryk i kapillærerne, Pi = hydrostatisk tryk i interstits, πc = kolloidosmotisk tryk i plasma og πi = kolloidosmotisk tryk i interstits), forskyde væske fra interstits til blodbane. Der vil således indfinde sig en ny ligevægt med et øget plasma volumen og et let nedsat kolloidosmotisk tryk i plasma.
Hvad sker der med hjertets slagvolumen, når en person rejser sig fra siddende stilling og begynder at gå? Begrund svaret.
Sv.: Når personen rejser sig vil det venøse tilbageløb til hjertet nedsættes en smule, hvorved slag volumen falder. Når personen begynder at gå vil muskulaturen i underekstremiteterne under deres kontraktion udøve et udefra kommende tryk på venerne, som pga. venernes klapsystem fører til et øget venøst flow af blod til hjertet. Dette benævnes muskelpumpen, som således nedsætter de venøse transmurale tryk i underekstremiteterne. Det øgede venøse flow til hjertet vil medføre at preload og derved øget slagvolumen i forhold til siddende og stående stilling
Arteriernes elastiske egenskaber ændrer sig med alderen. Beskriv kort disse ændringer.
Sv.: Med alderen reduceres det relative forhold mellem elatiske fibre og collagene fibre i arterierne og gradvis vil der/kan der udvikles arteriosclerose, som vil nedsætte elasticiteten i arterierne, som vil medføre nedsat compliance, dvs. at en ældre person vil få en relativt større stigning i tryk som følge af en volumen ændring, altså at pulstrykket øges ved et givent slagvolumen.
Definer begreberne
a) kontraktilitet,
b) preload og
c) afterload
Sv.:
Kontraktilitet: Hjertemusklens evne til at trække sig sammen. Udtrykkes typisk ved ejection fraction (EF), altså den fraktion slagvolumen udgør af et givent slutdiastolisk volumen.
Preload: Tilløbstrykket, som giver en given slutdiastolisk tonus i hjertemuskulaturen. Normalt bruges udtrykket slutdiastoliske fyldningstryk .
Afterload: Den modstand som venstre ventrikel pumper mod.