Hjerte/lunge anatomi Flashcards
Hjertets kontraktile aktivitet styres af henholdsvis sinusknuden og atrioventrikulærknuden.
- Angiv beliggenheden af disse to ansamlinger af knudevæv.
- Hvilke celletyper danner overflade på henholdsvis endocardiet og epicardiet?
Sv.: Sinusknuden i højre atrium i vinklen mellem v. cava superior og højre aurikel. AV-knuden i den septale væg af højre atrium over tilhæftningen af den septale tricuspidalklap - foran ostium sinus coronarii.
Sv.: Henholdsvis endotel og mesotelceller.
Hvilke strukturelle elementer indgår i opbygningen af alveolevæggen?
Sv.: Type 1 og type 2 pneumocyter (makrophager) , et tæt kapillærnet, lidt bindevæv - primært med elastiske fibre og nogle få kollagene fibre.
- Beskriv kort slimhinden i regio olfactoria.
- Angiv beliggenhed og histologiske karakteristika for det kavernøse (pseudokavernøse) væv i cavum nasi.
Sv.: Olfaktoriske celler er bipolære afferente neuroner med en dendrit der ender i en olfaktorisk knop med cilier og en centralt forløbende axon. Axonerne løber sammen og danner nervus olfactorius .Støttecellerne danner et flerradet cylinderepitel med basalceller (stamceller) og sekretoriske celler med mikrovilli.
Sv.: Nederste del af septum samt concha media og inferior. Består af et plexus af store tyndvæggede vener hvis varierende gennemstrømning regulerer luftpassagen i næseborene og sikre opvarmning af indåndingsluften.
Af leverens stofskifte funktioner er glukoneogenese og urinstofsyntese kvantitativt vigtige.
Forklar med udgangspunkt i denne oplysning hvorfor en sænkning i kulhydrat indholdet og en samtidig øgning i protein indholdet i kosten vil føre til et øget energi forbrug i lever.
Sv: Med lavt kulhydrat indhold i kosten er organismen nødt til at dække sit obligatoriske glukosebehov ved glukoneogenese. Denne proces koster 6 ATP per glukose dannet fra pyruvat. Efter nogen tid på en sådan kost, kan pyruvat kun stamme fra nedbrydning af protein, hvor de glukogene aminosyrer omsættes til pyruvat. Denne proces omfatter transaminering og urinstofdannelse fra den frigjorte aminogruppe. Dannelse af 1 mol urinstof fra 2 mol alanin koster 4 ATP.
Hjertet har fire sæt hjerteklapper – to mellem atrier og ventrikler og to mellem ventrikler og henholdsvis truncus pulmonalis og aorta. Beskriv makroskopisk opbygningen af disse klapper.
Sv.: I atrioventrikulær ostierne findes fligklapper (tre tricuspidalklapper på højre side og to mitralklapper på venstre). En fligklap er trekantet med en rand tilhæftet anulus fibrosus og to frie, let uregelmæssige rande, hvortil er hæftet chordae tendineae, som forbinder klapperne med papillærmusklerne. Klapperne lukkes svarende til lukkelinier, som findes ca. 2 mm fra den frie rand. Aorta og pulmonalostiet har hver 3 poseklapper – semilunærklapper - med en tynd fri kant som på midten har en knudeformet fortykkelse (nodulus). Lukkelinierne er ligeledes her ca. 2 mm fra den frie kant og det overlappende stykke betegnes lunula.
Beskriv kort forgreningsmønstret fra trachea til bronchiole.
Sv.: Trachea deles til 2 hovedbronchier, som igen deler sig i 2 + 3 lap-bronchier. Lapbronchierne forgrenes til segment bronchier (10 og 11). Herefter er forgreningen dichotom – dvs. ”en bliver til to”. Der er endnu 4 bronchiegenerationer. Herefter kommer man over i bronchiolerne (ingen brusk,kirtler og bægerceller, men megen glat muskulatur og enlaget cylinderepitel) som der er ca. 7 generationer af. Den sidste bronchiole hedder den terminale bronchiole. Den er også afslutningen på det konduktive system , og man kommer herefter over i den respiratoriske del, hvor der er alveoler i væggen. Den første del af det respiratoriske system er de respiratoriske bronchioler , som der er 3 generationer af, med tiltagende antal alveoler i væggen. Herefter alveolegange, som er næsten uden egenvæg med alveoler og alveoleansamlinger mundende overalt i væggen. Sidstnævnte benævnes alveolesække. Vi er til sidst ude ved de enkelte alveoler.
b) Beskriv de celler som producerer surfactant.
Sv.: Surfactant produceres af henholdsvis clara-celler i bronchioleepitelet og type 2 pneumocyter i alveolerne. Det er kubiske afrundede celler, som prominerer ud i lumen. De har et veludviklet rer og er karakteristiske ved i elektronmikroskopet at have store, lamellære, lipidholdige sekretkorn, som indeholder surfactant. Dette nedsætter den luminale overfladespænding i alveoler og bronchioler og hindrer dermed sammenfald.
Det føtale hjerte modtager iltet blod via vena cava inferior.
Angiv kort blodets passage gennem hjertet hos fosteret.
Sv.: Størstedelen af det iltede blod fra vena cava inf. ledes via foramen ovale direkte til venstre atrium og videre til det store kredsløb. Via vena cava sup. kommer venøst blod til højre atrium. Det vil til dels opblandes med det iltede blod. Størstedelen passerer til højre ventrikel og videre enten ud i lungekredsløbet eller direkte via ductus arteriosus til aorta – med indmunding under afgangen af karrene til hoved og overextremiteter. Fra lungen vender venøst blod tilbage til venstre atrium via v. pulmonalis.
b) Navngiv og definer de makroskopiske strukturer (ostier, muskulære strukturer etc) der kan erkendes i det opklippede højre atrium?
Sv.: Ostium venae cavae sup et inf – indmundingerne af de to vener. Sinus venarum cavarum – det glatvæggede bageste fælles indmundingsområde for vena cava sup. et inf. Crista terminalis – grænsen mellem sinus venarum cavarum og det egentlige atrium. Ostium atrioventriculare dxt med valva tricuspidalis. Fossa ovale – det lukkede føtale foramen ovale (forbindelsen mellem de to artrier). Ostium sinus coronarii – indløbet af hjertets venøse blod fra sinus coronarius. Auricula dxt. – tyndvægget udposning på atriet fortil. Musculi pectinati – parallelt forløbende muskelkamme udgående fra crista terminalis frem mod ostium atrioventriculare dxt.
a) Beskriv hjertets fire ostier med tilhørende klapsystemer.
Sv.: Der findes to ostier mellem atrier og ventrikler og to mellem ventrikler og henholdsvis afgangen af aorta og truncus pulmonalis. Ostium atrioventriculare dxt er lidt større (11-12 cm i circumferens ) end ostium atrioventriculare sin (9 – 10 cm). De er forsynet med henholdsvis 3 og 2 trekantede fligklapper, som har en side tilhæftet anulus fibrosus og to sider som via chordae tendineae er nedbundet til papillærmusklerne. Lukkelinierne er den del af klappen som lukkes mod den modstående klap. De ligger ca. 2 mm fra den frie rand.
Ostium aortae og trunci pulmonalis er mindre med en circumferens på 7-8 cm. De er begge forsynet med 3 pose(semilunær) klapper. Disse har en tynd fri kant med en lille fortætning, nodulus, midt på. Lunula er et tyndt seglformet parti som lukker mod den modstående klap.
b) Beskriv henholdsvis knudevæv og purkinjefibre. Hvor i hjertet findes de to typer væv?
Sv.: Knudevævet består af små modificerede hjertemuskelceller som ligger tilfældigt anordnet og med en del karholdigt løst bindevæv imellem muskelcellerne. Purkinjefibre er store, modificerede hjertemuskelceller som indeholder få myofibriller. De er glycogenrige og de ligger placeret subendocardielt.
Knudevævet ligger i sinus knuden og atrioventrikulærknuden. Sinusknuden ligger subepicardialt i vinklen mellem v. cava superior og højre atrium mens AV knuden ligger i septum i højre atrium - lige over trigonum fibrosum. Purkinjefibrene starter lige under AV knuden og fører impulsen ned gennem trigonum fibrosum som det His’ske bundt, som herefter splittes op til hver sin ventrikel og udbredes subendocardielt til ventrikelvæg og papillærmuskler.
Beskriv Vena Azygos systemet.
Består af V. azygos, V. hemiazygos og V. hemiazygos accesoria. Drænerer thoraxvægen og bagerste del af mediastinum. Danner en anastomose mellem V. cava inf. og sup. uden om hjertet, og danner desuden en anastomose mellem disse store vener og vener fra hvirvelsøjlen.
V. azygos: - størst, højre side - løber bag oesophagus, til højre for ductus thoracicus og aorta thoracica, tæt opad højre lunge. –> Svinger over højre hovedbronchie –> Til v. cava sup. (i niveau med T4-T5)
V. hemiazygos og hemiazygos accessoria: - danner tilsammen en longitudinel stamme på venstre side - stor variation
Hemiazygos: Ascenderer op til T8 –> Svinger over columnas forside (bag aorta, oesophagus og ductus thoracicus) til v. axygos.
Hemiazygos accessoria: Descenderer fra T1 til T8 –> Til V. hemiazygos/direkte til v. azygos
Beskriv aorta’s relationer i Thorax.
Aorta ascendens - i mediastinum medium: Fortil – auricula dxt., truncus pulmonalis, pericardiet, højre lunge og pleura, thymus
Bagtil – a. pulmonalis dxt., hø. hovedbronchie, sinus transversus pericardii, ve. atrium
Arcus aortae - i mediastinum superius: Højre side – bagtil ligger trachea og oesophagus. Venstre side – krydses af n. phrenicus sin., n. vagus sin., rr. cardiaci n. vagi sin., nn. cardiaci fra grænsestrengen, venstre lunge. Nedadtil, i konkavitet – truncus pulmonalis’ deling, venstre hovedbronchus, n. laryngeus resurrens sin.
Aorta descendens - I mediastinum posterius: Bagtil – Columnae thorakalis (først lidt til venstre, til sidst i midtlinien). Ductus thoracicus og v. hemiazygos (venstre) og v. azygos (højre). Fortil – venstre hovedbronchus, pleura og venstre lunge, pericardium (venstre atrium), nedad til oesophagus. Opadtil ligger den til venstre og lidt foran oesophagus, nedadtil bag oesophagus
Beskriv oesophagus relationer i thorax.
Relationer: - I mediastinum superius: Fortil – trachea, bifurkatur, nn. laryngi recurrentes (i fure lateralt) Bagtil – Columna thorakale. Højre – pleura og højre lunge, v. azygos (buer ind mod v. cava. sup.) Venstre – a. carotis comm. sin., a. subclavia sin., aortabuen, aorta thoracica, n. recurrens sin., pleura og venstre lunge.
I mediastinum posterius Fortil - pericardiet/venstre atrium Bagtil – (fra ve. mod hø.) Aorta thoracica, v. hemiazygos, ductus thoracicus, v. azygos, samt Columna thoracalis. Lateralt – Pleura og lunger
Beskriv endocardiet mikroskopisk.
Endocardiet består af det egentlige endocardium, og et subendocardielt lag:
Egentlige endocardium: Lag af tæt bindevæv - inkl. mange elastiske fibre og bundter af glatmuskulatur.
Subendokardialt lag: Løsere bindevæv - Inkl. kar, nerver og dele af impulsledningssystemet. Nedbinder endocardie til myocardie og fortsætter mellem muskelfibrene.