Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Funktionel Anatomi > Histologi > Flashcards

Histologi Flashcards

1
Q

Tre typer skeletvaev i pattedyr

A

Taet kollagent bindevæv, brusk og knoglevæv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er brusk?

A

En specialiseret form af bindevaev, der består som andre bindevaev af celler og extra cellular matrix.

Cellerne, chondrocytter, er isolerede i små hulrum, lakuner, i den extra cellulare matrix, der består af fibre indlejrede i en grundsubstans.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

T/F, Brusk indeholer kar og nerver?

A

False

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Typer af brusk, der inddeles på grundlag af sammensaetningen af ECM

A

hyalin, elastisk og fibrøs brusk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

alt brusk er omgivet af

A

perichondriet (bortset fra ledbrusk og fibrøs brusk)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Funktion af hyalin brusk?

A

????/ mindsker gnidningsmodstand?

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q
A

(Senere) Embryonal hyalin Brusk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q
A

Embryonal hyalin Brusk (tidlig)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q
A

Mature Hyalin Brusk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hyalin Histogense

A
  1. brusk udvikles som bindevaev fra mesenchym
  2. mesenchymceller differentieres til chondroblasts, der danner en cellehobe.
  3. chondroblast begynder at secernere den metakromatise amorfe, grundsubstans samt kollagenmolekyler der polymiserer ekstracellulaert til kollagene fibriller. disse områder bliver til chondrifikationscentere
  4. øgning i matrix, of når chondroblasterne er helt omgivet af matrix bliver de til chondrocytter
  5. Perichondriet dannes rundt om chondrocytterne/brusken
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er hyalin brusk opbygget af?

A
  • isogene grupper (inderst)
  • terretorial matrix
  • Immature chondrocytter
  • Perichondrium (yderst)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Vaekst typer af hyalin brusk

A
  • Interstitel vaekst
  • Appositonel vaekst
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Interstitiel vaekst (hyalin brusk)

A

sker INDE i den eksisterende brusk. I chondrifikationscenteret undergår allerede differentierede chondrocytter mitotisk deling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Appositionel Vaekst (hyalin brusk)

A

Mesenchymceller OMKRING bruskanlaegget differentierer til chondroblaster og videre til chondrocytter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan ernaeres hyalin brusk?

A

diffusion igennem grunstubstancen, der er en vandholdig meget fast gel.
- der er ikke kar og nerver i brusk.
- brusken aerneres ved diffusion af naeringsstoffer og luftareter igennem vandfasen af dette gel (matrix)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad producerer chondrocytter?

A

Proteoglykan og Type II kollagen i matrixen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q
A

Elastisk brusk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvor ses elastisk brusk?

A
  • larynx
  • auricula
  • Ydre øregangsvaeg + tuba auditiva
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

elastisk brusk svarer histologisk til hyalin brusk med en undtagelse:

A

matrix er gennemvaevet af et taet netvaerk af spinkle elastiske fibre.

  • kan ses med orcein, hvilket farver de elastiske fibre rødbrune
  • elastiske fibre ses oftest omkring lakunerene
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q
A

fibrøs brusk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

fibrøs brusk er en overgangsform mellem

A

taet bindevaev og hyalin brusk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

hvad består fibrøs brusk af?

A
  • taet liggende kollagene fibre
  • spredte fibroblaster og bruskceller som ligger i lakuner omgivet af hyalin matrix
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilken type kollagen er i hyalin matrix vs taet bindevaev?

A

Bindevaev: Type I
hyalin matrix: Type II

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvor findes fibrøs brusk?

A
  • ydre del af disci intervertebrales
  • clavicula
  • kaebeledet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

hvilken type brusk har ikke perichondrium?

A

Fibrøs brusk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Aldersforandring i brusk

A
  • degenerative forandringer i brusk stiger med alderen, og skyldes de ret dårlige ernaeringsmuligheder
  • nedsat maengde/størrelse af proteoglykanaggregaterne, vandindhold, og beskadelse af kollagenet, ledsaget af ødem af matrix
  • Forkalkning er ofte skyld i de degenerative forandringer i brusk
  • bruskens mekaniske egenskaber forringes, hvilket fører til smålokaliserede brusk skader på bruskens overflade.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

1.

endochondral ossifikation

A

forkalkning af brusk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

regeneration af brusk

A

perichondriets chondrogene aktivitet begraenset til den aktive vaekstperiode inden voksen alderen.

Hvis brusken herefter beskadiges, udfyldes defekten af nydannet bindevaev , der opstår ved infvaekst af perichondriet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Knoglevaev hoved funktion

A
  • støtte organ + beskyttende funktion
  • calciumhomeostasen
  • består også af celler og ECM
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Knoglevaev’s makroskopiske opbygning

A
  1. Cortikalt, eller kompakt knoglevaev (Substantia Compacta)
    - kompakt masse uden synlige hulrum
  2. Tranekulaert/Spongiøst (substantia spongiosa)
    - består af fine bjaelker/plader - Trabeculae
    - hulrum fyldt med rød eller gul knoglemarv
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Lange rør knogler, fx tibia, består af

A

diafysen af cortikal knoglevaev, mens enderne epifyserne, består af trabekulaert knoglevaev, der kun helt ude ved enden består af en tynd skal af cortikal knolgevaev.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

overgang mellem diafysen og epifysen kaldes

A

Metafysen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Epifyseskiven

A

under vaekstperioden adskilles metafysen fra epifysen af en hyalin brusk skive epifyseskiven , hvoi knoglens laengdevaeks foregår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad gør benhinden / periost?

A

Beklaeder knoglernes ydre overflader (bortset fra de bruskbeklaedte ledflader)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad gør endost?

A

Beklaeder alle indre knogleoverflader

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q
A

Kompakt knoglevaev

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvilken type knoglaevev indeholder Haverske Systemer?

A

Cortikal knogle

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q
A

Kompakt knoglevaev visende et Haversk System
- Cementlinje
- Lakuner
- Haversk Kanal
- Canaliculi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad er et Haversk System?

A
  • Danner en laengdeforløbende cylinder i knoglen med en diameter på ca. 150um og lengde på ca. 3mm.
  • Centralt i et Haversk System, findes en Haversk Kanal med en gennemsnittelig diameter på ca 50 um
  • ## Haversk Kanal indeholder: Kapillaerer, nervetråde og bindevaev
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvad indeholder en Haversk Kanal?

A

Kapillaerer, nervetråde og bindevaev

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Omkring den Haverske kanal

A

knoglematrix arrangeret i koncentriske lameller. De er ca. 3um tykke og der er ca. 15 lameller i hvert system.

  • lamellerne består af Type I kollagen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Interstitelle Lameller

A

Mellem Haverske Systemer ses lamelrester fra nedbrydte Haverske Systemer, de såkaldte interstielle lameller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Ydre og Indre grundlameller

A

Under hhv. periost og endost er et relativt tyndt lag af fladeudbredte lameller, der løber parallelt med den cortikale knogles ydre og indre overflade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Cementlinjer (Kompakt Knoglevaev)

A

De Haverske Systemer er skarpt afgraensede af cementlinjer.

cementlinjer indholder relativt få kollagen fibre og er forholdsvis kraftigt mineraliseret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

Hvilken type kollagen ses i kompakt knoglevaevs lameller

A

Type I

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Osteocytter er…

A

knogleceller, der befinder sig i lakuner i lamellerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Canaliculi

A

Osteocytter der befinder sig i lakuner, der har spinkle udløbere der løber i tynde kanaler (Canaliculi)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Andet navn for haverske systemer

A

Cortikale Osteoner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Volkmannske kanaler

A

Karførende kanaler, forbinder de Haverske Kanaler med hinanden, samt knoglens ydre og indre overflade.
- løber transversielt
- ikke omringet af koncentriske lameller
- via Volkmann kanalerne, er karrene i de Haverske kanaler tvaerbundene og i forbindelse med karrene i hhv. periost of marvhule

50
Q

Hvad er Trabekulaert vaev opbygget af?

A

Trabekulaert ostoner
- form som en flad skive med en tykkelse påca 60 um og laengde på 600 um. Skiven er bygget af ca. 20 lameller, der løber parallelt med skivens overflade.

51
Q

\

Hvordan sker ernaering af osteocytter i trabekulaert knoglevaev?

A

Da der er trabekulaert knoglevaev ikke er Haverske Systemer eller Volksman Kanaler, er der heller ingen blodkar.

Derfor får de ernaering ved diffusion fra den endostale overflade via de kommunikerende canaliculi

52
Q

Vaevet Knogle

A

Ved knoglebrud, dannes umodent knoglevaev som ikke har lamellaer

53
Q

Periost lag

A

Består af et indre og ydre lag.

Indre: løst, vaskuliseret bindevaev med en raekke celler.
- i vaekstperioden ses osteroblaster (knogledannede celler, samt osteoprogenitorceller, der er stamceller for osteoblaster. Efter vaekstperioden omdannes osteroblasterne til **lining cells ** der danner et enkelt alfadet lag på knogleoverfladen
- Spredt mellem lining cells ligger der osteoprogenitor cells
- Lining cells kan normakt ikke genoptage productionen af knoglematrix, men ved et knoglebrud, deler osteoprogenitor cellerne sig og giver ophav til nyt knogkevaev under helingen af knoglebrudet.

ydre: Består af taet bindevaev med kar og nerver
- blodkarrene er større og leverer grenene til de Volkamannske Kanaler.
- Bundter af kollagene fibre passerer desuden fra det ydre lag af periost ind i den ydre del af knoglen. Sharpeyske fibre

54
Q

Sharpeyske fibre

A

Binder periost (ydre lag) fast til den underliggende knogle

55
Q

T/F, endost er tyndere end periost

A

true

56
Q

Hvad består endost af?

A
  • Enkelt lag af affladede lining cells
  • Beklaeder knogleoverfladen på trabekler, marvhuler, haverske og volksmannske kanaler.
  • Findes også Osteoprogenitorceller, og i områder med knogledannelse optraeder osteoblaster
57
Q

Knogle matrix består af

A

Ekstracellulaere matrix, som består af en organisk og en uorganisk matrix

organske: kollagene fibre indlejrede i en grundsubstans (elastiske)
Uorganiske: calciumsalte (stryke)

58
Q

grundsubstancen i knoglematrix består af

A
  • proteoglykaner
  • chondroitinsulfate
  • ostecalcin
  • osteonectim
  • ostepontin
  • BMP (bone morphogenetic proteins)
59
Q

Ostecalcin

A

Produceres af osteoblaster, binder sig til hydroxyapatitkrystaller og har muligvis betydning for mineraliseringsprocessen
- En del af ostecalcin når ind i blodet, og kan derfor bruges som en markør for graden af knogledannelse.
- Forekommer KUN i knoglevaev

60
Q

Osteonectin og Ostepontin

A

adhesive glycoproteins, der binder knogleceller og kollagene fibre til hydroxyapatit.

61
Q

BMPer

A

Bone morphogenetic proteins

  • Stor betydning for udviklingen af knogle pre- og postnatalt.
  • stimulerer differentiering af osteoblaster fra mesenchymalceller og osteoblasternes knogledannende evne.
62
Q

Mineralsalte i det uorganiske knoglematrix

A
  • Hydroxyapatitkrystaller
  • ## ligger mellem enderne af kollagen molekylerne
63
Q

mi

Mineraliserings process

A

deponeringen af mineraler i den organiske matrix i brusk og knoglevaev

  • nydannede, endnu uforkalkede matrix hedder osteoid og består af proteoglykaner og kollagene fibre, altså den organiske del af matrixen.
  • Mineraliseringsprocesses starter formegentligt ved afsnøring af såkaldte matrixvesikler fra osteoblasterne ligesom fra andre celler som chondrocytter i brusk
  • I matrixvesiklerne opkoncentreres calcium og phosphate ved calcium bindende molekyler og basisk fosfatase, og krystallerne dannes ved ufaelningen af calciumfosfat, når dette opløslighedsprodukt overskrides.
  • krystallerne frigives fra vesiklerne ud i osteoidet hvor de sammen med kollagen og proteoglykaner danner grundlaget for yderligere krystaldannelse.
64
Q

To stadier af mineraliseringsprocessen

A

Primaer
- Processen starter få dage efter dannelse af den organiske knoglematrix. I løbet af 1-2 måneder, aflejres op til 70% af det indbyggede knoglemineral

Sekundaer
- den fuldstaendige mineralisering, i de følgende måneder til år, hvor hydroxyappatitkrystallerne vokser ved ombytning af krystalbundet vand med mineral

65
Q

Typer af knogleceller

A
  • osteoprogenitor celler
  • osteoblaster
  • osteocytter
  • lining cells
  • Osteoklaster
66
Q

Osteoprogenitor celler

A
  • Differenterer fra primitive mesenchymale celler
  • Forekommer i fosterets mesenchym naer ossifkiationscentre, og findes efter fødslen og gennem resten af tilvaerelsen i knoglemarv, endost, og det dybe lag af periost
  • Osteoprogenitor er stamceller for osteoblaster - sker mest i føtallivet og under vaeksperioden,
  • voksen livet : forekommer uddifferentiering af Osteoprogenitor celler til osteoblaster i forbindelse med healing af knoglebrud, modellering og remodellering.
67
Q

Osteoblaster er de …

A

Knogledannende celler, dvs. de syntisiserer og secenerer den organisme knoglematrix (osteoid)

i områder med knogledannelse laver osteoblasterne et lag af kubiske celler på overfladen af det nye osteoid. De er i knotakt med hinanden igennem gap junctions.

68
Q

ID Osteoblaster og Osteoid

A
69
Q

ID: Lameller, Osteocytter i lakuner, osteoblaster, osteoid

A
70
Q

Osteoblaster Mikroskopisk

A
  • Kernen ligger som regel vaek fra den nydannede osteoid
  • cytosplasmet er kraftigt basofilt
  • Veludviklet ER
  • prominent Golgi Apparatus
  • På overfladen af osteoblaster og i cytoplasma, findes enzymet: Basisk fosfatase der har betydning for mineraliseringsprocessen
71
Q

Osteoblaster under knogledannelse

A
  • ca 10% omdannes til osteocytter
  • resten undergår apoptose eller bliver til lining cells
  • lining cells bevarer kontakten med osteocytterne via udløbere i canaliculi
72
Q

Den egentlige knoglecelle

A

osteocytter

73
Q

Differentiering fra osteoblast til osteocyst

A
  • Gradvis tilbagedannelse af det ru ER og og Golgi Apparatus
74
Q

Sclerostin

A

glykoprotein produceret af osteocytter der virker haemmende på osteoblasters knogle dannelse, og kan igennem det her styre knogledannelse.

75
Q

Kollagenase

A

Knoglenedbrydning finder aldrig sted på overflader der er beklaedt med osteoid eller anden ikke-mineraliseret knoglematrix (kollagen), og må derfor fjernes med dette enzym, før osteoklaster opnår direkte kontakt med mineraliseret knoglevaev og begynder nedbrydningen.

  • seceneres af lining cells
76
Q

Osteoklaster er de…

A

Knoglenedbrydende multi-nuklulaere kaempeceller

77
Q

Osteoklaster mikroskopisk

A
  • Cytoplasma i unge osteoklaster er let basofilt. men ellers typisk eosinofilt.
  • Ofte lokaliserede i indsaekninger på knoglens overflade benaevnt Howshipske Lakuner
  • Cytoplasmet indeholder mange golgi-apparater, mitokondrier, mange vakuoler
78
Q

ID Osteoklaster, Howspisk Lakune

A
79
Q

De mange vakuoler i osteoklaster indeholder

A

Lysosomer
- Cathepsin K
- MMP
- TRAP - bruges som en specifik markør for osteoklaster

80
Q

Bølge kant / ruffled border

A

På den overflade af osteoklasten der vender mod knogeloverfladen ses en bølgekant, som består af dybe indfoldninger og udposninger af plasmalemma

81
Q

Subosteoklastiske Rum

A

Mellem osteoklasten og knogleoverfladen

  • Der periferert, forsegles af en ringformet zone: Forseglingszone hvor osteoklasten cellemembran er fast nedbundet til knoglevaevet vha. celle-adhesionmolecules (osteopontin og integrin)
82
Q

Kulsyreanhydrase

A

I cytoplasmet naer bølgekanten ved osteoklaster, findes dette enzym.

83
Q

Hvad nedbryder hhv. det organiske og uorganiske knoglematrix?

A

Organisk: Cathepsin K

Uorganisk: Den lave pH (4 i det Subosteoklastiske rum)

84
Q

Osteoklaster original stamcelle?

A

Osteoklastprogenitor celle

(en anden end de øvrige knogleceller)

85
Q

Osteoklast differentiering

A
  1. Osteoklastprogenitor celle
  2. Prae-osteoklaster (mononuklaere)
  3. Osteoklaster (multinuklaere)
86
Q

RANK/RANKL

A

Regulerer differentiering af osteoklaster

87
Q

Osteoprotegrin (OPG)

A

Overvejende dannes af osteoblaster

Haemmer differentiering og aktivering af osteoklaster, idet OPG kan binde til RANKL, så RANKL ikke kan binde til RANK

88
Q

PTH

A

stimulerer osteoblasternes produktion af RANKL

89
Q

Diartroser (synovial led)

A
  • Aegte led
  • ledfladerne beklaedes af ledbrusk (oftest hyalin)
  • lav friktion
  • synovial vaeske udfylder ledhulen
90
Q

Hvad er cartilago articularis?

A

Ledflader beklaedt med en spesialiseret form af hyalin brusk
- glat overflade, skyldes aggregationstilstanden og den vandbindende evne af proteoglykanerne i matrix

91
Q

Ledbrusk Histologisk

A

Superficielt
- Chondrocytterne er små og affladede parallelt med overfladen
- kollagene fibre bøjer mod bruskens overfalde

Profundt
- chondrocytterne blover større og rundere (isolerede eller isogene grupper). Endnu dybbere, er chondrocytterne afrundede i søjler, vinkelret på overfladen.
- kollagene fibre står vinkelret mod ledbruskens overflade.

92
Q

Forkalkede brusk lag

A

hviler på den kompakte knogleskal i den underliggende epifyse

93
Q

Hvordan erneares ledbrusken?

A

ved diffusion fra omgiverlserne
- naeringsubstanserne tilføjes fra synnovialmembranen via ledvaesken, samt kar i marvhulen

94
Q

Intraartikulaere ledskiver

A
  • består altid af fibrøs brusk
  • inkomplette med en indre fri kant: menisci
  • Komplette: disci, der opdeler leddet i 2 adskilte ledhuler
95
Q

Function af menisci og disci

A

stabiliserer leddet, udligne evt. inkongruens imellem ledfladerne of virke som stødpuder

96
Q

Labra

A
  • Skulderleddet og hofteleddet
  • fibrøs brusk
  • funktion: Forstørrelse af ledskålen, dels et vaern mod knoglebrud
97
Q

Capsula Fibrosa

A
  • ydre kappe omkring leddet
  • består af taet kollagent bindaevev
  • forbinder periost på de led-forbundne knogler.
  • leddets kar og nerver gennemborer kapslen
98
Q

Membrana Synovialis

A
  • Udgør det indre lag i ledkapslen
  • Beklaeder alle indre og ydre overflader i ledhulen med undtagelse af ledbrusk og ledskiver der er “nøgne”
99
Q

Omslagsfold

A

Den dannede fold mellem knoglen og den fibrøse kapsel

100
Q

Villi Synovialis

A

indre overlade af synovialmembranen, der øger den indre overflade.

101
Q

Synoviocytter

A
  • Forekommer overvejende i den indre overflade
  • 2 typer
  • Producerer og secernere komponenter i den ECM i synovialmembranen (fx; lubricin, der nedsaetter ledfladernes friktion
102
Q

Type A Synoviocytter

A

makrofaglignende, stammer fra knoglemarven

Funktion
- fjerne celle- og vaevsrester fra ledhulen ved fagocytose; de kan fungere som antigen praesenterede celle, og kan betragtes som residente makrofager.

103
Q

Type B Synoviocytter

A

fibroblastlignende, stammer fra mesenchymalceller

104
Q

Synovialvaesken / Liquor Synovialis

A
  • ultrafiltrat af blodplasma + Hyaluronan
  • smører ledfladerne så de kan bevaege sig friktionsløst mod hinanden
  • indeholder lubricin
105
Q
A

Synoviocytter

106
Q
A
107
Q

Ossifikation /forbening

A

dannelse af knoglevaev.

Foregår altid ved at osteoblaster syntesitiserer og secernerer organisk knoglematrix, der kort efter mineraliseres.

108
Q

Ossifikationscentrum

A

det sted i knoglen, hvorfra ossifikationen udgår
- primaere: det første forbeningspunkt
- Sekundere: de senere forbeningspunkter

109
Q

To typer af ossifikation

A
  • Intramembranøs
  • endochondral
110
Q

Intramembranøs ossifikation

A

udviklingen sker direkte i det primitive fosterbindevaev (mesenchym)
- kranieknolger
- mandibula
- clavicula

111
Q

endochondral ossifikation

A

finder sted i en i forvejen anlagt bruskmodel.

112
Q

Primitiv spongiosa

A

De små øer/trabekeler af nydannede knoglevaev, opstår som regel med lige afstand mellem blodkar.

Trabekalerne danner efterhånden spongiøst knoglevaev, med rigt vaskulariseret bindevaev i hulrummene.

113
Q

Primitiv spongiosa

A

dannes ved en fortsaettelse af trabaklerne,

114
Q

endochondrial ossifikation

A

knoglen dannes i en allerede anlagt model af hyalin brusk, omgivet af perichondrium

115
Q
A

Primitiv Spongiosa-
- Vaskulaert bindevaev
- knogletrabekler

116
Q
A

Primitiv compacta

  • Primitiv compacta
  • Vaskulaert bindevaev
117
Q

Første tegn på begyndende knogledannelse

A

Diafyseale ossifikationscentrum

  • Chondrocytterne hypertrofierer
  • lakunaerne vokser i størrelse –> reducerer bruskmatrix til tynde septa
  • matrix bliver mere basofil

Eventually, chondrocytterne undergår apoptose

118
Q
A
  • muskelfiber
  • kerne
  • endomysium

Skeletal muscle

119
Q
A

skeletal muscle

120
Q
A

Funktionel Anatomi (10 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions