Hest - non-infektiøse

Question 1

hvad er hestens respirationsfrekvens, åndedrætsvolumen og minutvolumen hhv i hvile og under arbejde

Answer 1

Respirationsfysiologi ved en hest i hvile:
Respirationsfrekvens:10-18 pr. min
Åndedrætsvolumen: 5-8 liter pr. respiration
Minutvolumen: 75-100 liter
Iltudveksling: < 2 sec.

Respirationsfysiologi ved en hest under arbejde:
Respirations frekvens: 120 liter pr. min
Åndedrætsvolumen: 10-12 liter pr. respiration
Minutvolumen: 1200-1500 liter
Iltudveksling: <0,3 sec.

Question 2

hvor langt bør skopet være og hvad kan man se ved statisk og dynamisk endoskopi af næsehulen på hest

Answer 2

Skopet bør være ca 1 meter langt.
Man kan se højre og venstre næsebor, pharynx(aflukning af næsebor), larynx(abduktion og adduktion af arytenoidbruksene, aflukning af næsebor), luftposer, ethmoturbinalierne.

Question 3

hvilke tilstande kan konstateres ved dynamisk endoskopi

Answer 3

Laryngeal neuropati, DDPM (disloaktion af pallatum molle), EAE (eppiglottis entrapment), pharyngealkollaps.

Question 4

nævn en nasal lidelse og behandling

Answer 4

nasale progressive hæmatomer.
starter i bihulerne: ofte bilateralt, næsten eller fuldstændig obstruktion af næsegangen. vokser progressivt.
klinik:
stort rødt hæmatom der udfylder hele næsehulen uni- eller bilateralt.
Kan ses på røntgen, da næseskillevæggen skubbes til side. Behandling: afhængig af placering; ingen, formalinbehandling der får dem til at skrumpe, aflivning (nogle bliver konstant større), fjernelse via flapkirurgi ind i sinus conchofrontalis.

Question 5

beskriv luftposetympani, forekomst, klinik, diagnostik og behandling

Answer 5

Luftpose: Kan indeholde 400 ml, medialt og lateralt kammer.
Luftposetympani: non-inflammatorisk hævelse i parotisregionen. Masser af luft kommer ind og kan ikke komme ud.
Medfødt/erhvervet, især hos føl.
Klinik:
Smerte, dysfagi. dyspnø.

Behandling:
nogle stikker en kanyle i posen, men det er bedre at lave en fenetrering mellem de to sektioner i poserne. Dog er dette risikabelt pga blodkar der ligger derinde, bla. a. Carotis interna.

Question 6

beskriv luftposeempyem, forekomst, diagnostik og behandling

Answer 6

Luftposeempyen:
uni- eller bilateralt næseflåd, og der ses pus fra klapperne ved endoskopi/røntgen.
Årsager:
kan skyldes URT infektioner strep. Equi equi, strep. Zooepidemicus, retropharyngeal abcesser og traumer( stylohyoid fraktur), iatrogen(infusion af irriterende stoffer), stenotisk luftpose åbning.
Den retropharyngale lymfeknude kan abcedere ind i posen, bringe pus ind i luftposen så der opstår empyen, fx ved kværke hvor lymfeknuden sprænger.
Pussen ligner perler.
klinik:
Retrofaryngeal hævelse, nasal flåd, lymfadenopati, respiratorisk lyd og dysphagi. NB kan være asymptomatisk bærer af strep equi equi.

Terapi:
ilæggelse af katetre til skyldning - Flushing. Man benytter et foley kateter guider det i an vinkel på 45 grader ind og hælder saline/ringers ind, acetylcystine., kirurgisk (Sands snit).

Question 7

Luftposemykose, årsag, patologi og behandling

Answer 7

Årsag: Aspergillus.
Kan være en fatal tilstand, Aspergillusarter kan gennemerodere arteria carotis -> styrtblodbad, hesten kan falde død om. Dette kan være sket uden at man ved det, fordi der er dannet en slags prop. Så pas på med at fjerne sådanne.
klinik:
dysphagi, dyspnø, neurologiske symptomer da mange nerver løber forbi her, epistaxi.
Diagnose:
Endoskopi, her ses hæmoragi fra guttural pouch ostia, mycotiske plaques, neurologiske problemer. Pas på endoskopi kan lødsne clots og give mere hæmoragi.

Behandling:
Enilconazol og Imaverol og kirurgisk ilægning af spiral til aflukning af A. carotis.
Hvis de viser sig med hæmoragi er det vigtigste at stoppe blødningen fra den afficerede arterie(a. carotis interna eller a. maxillaris), man kan lave en ballon okklusion eller binde karret via en viborgs triangel. Der ses dog nogle komplikationer: retrograd blod flow som kan lede til fatal hæmoragi.

OBS:Melanomer kan afficere luftposerne men det giver sjældent nogle kliniske tegn.

Question 8

Pharyngeal cyster, årsag, forekomst og behandling

Answer 8

årsag:
reminiscens af den raske lomme hvor gl. thyroidea ligger. Der er en slags "gang" som ikke lukkes og den danner denne cyste. De er derfor medfødte.
Forekomst:
unge heste med symptomer som kan forsvinde, hvis der går hul på cysten. Men den tilbagedannes oftest. 
klinik:
- regurgitation da hesten ikke har mulighed for at få foderet over cysten og ned i esophagus.
- dyspnø
- ind- og ekspiratorisk stenoselyd
Diagnose:
endoskopi
Terapi:
operation eller brænding
Prognose:
god

Question 9

Inspiratoriske stenoselyde:

klinik ved “ganesejlsproblemer” - dynamisk nasopharyngealt kollaps, diagnose og behandling

Answer 9

Ukendt ætiologi,
Klinik:
inspiratorisk stenoselyd under arbejde eller samling.
Slimhinden er fortykket og suges ind mod midtplanet. Vides ikke om hesten har nedsat præstationsevne pga dette; indgangen til larynx er lige så stor som under normale forhold.
Måske er der noget i de nedre luftveje,, to ting der hænger sammen?
Diagnose:
Udelukkelsesdiagnose. Benyt dynamisk endoskopi og se efter abduktion af cricoarythenoideus dorsalis sinister og dexter. De skal begge to være glatte i overfladen og ikke nuprede. Se efter den bløde gane, suges den ind i lumen?Ses der hævelser som tegn på irritativ tilstand?Trachealskyl og BAL for at udelukke infektioner som årsag.
Terapi:
steroider (inhalation eller PO).
Prognosen er afventende (guarded).

Question 10

Nævn mulige årsager til inspiratoriske stenoselyde

Answer 10

pharyngealkollaps, dorsal dislokation af den bløde gane, strubepibning, entrapment af epiglottis.

Question 11

Nævn sygdomme i næsehulen som årsag til uens luftstrøm og eller stenoselyd

Answer 11

Atherom (cyste), stenose af plica alaris, nasale polypper, tumorer, progrssive hæmatomer, fremmedlegemer, traume.

Question 12

nævn klinik, diagnose, årsag og terapi ved dorsal dislokation af pallatum molle

Answer 12

Intermitterende eller persisterende malpositionering af den bløde gane. Den hopper over epiglottis.
Årsag:
I dag mener man at det skyldes deficit i M. thyrohyoideus. M thyrohyoideum går fra tungebenet til thyroidet. undertrykket i næsehulen gør at ganen suges ind, da der er for lidt overlap af epiglottis, og hesten synker for at få ganen på plads.
Det kan derfor også være prædisponerende at have en hypoplastisk epiglottis.

Symptomerne:
Regurgitation/ dysphagi, hoste og nedsat præstationsevne.
Inspiratorisk stenoselyd og en ekspiratorisk snorkelyd, hesten stopper pludseligt op, den respirere gennem munden, og laver synkebevægelser, i 30% af tilfældene høres dog ingen lyd.

Diagnosen er en tentativ diagnose der stilles under arbejde samt ved ejers observation, den konklusive diagnose kan kun stilles ved dynamisk endoskopi, hvor pallatum molle ses at dække epiglottis.

Terapi:
kirurgisk staphylektomi, myektomi af de accessoriske respirationsmuskler, Tie-foreward hvor det hele bindes fremad så overlappet øges mellem epiglottis og den bløde gane. Der lægges en sutur fa udspring til insertio. succesrate = 80%.
Der kan evt. monteres en Cornel-culler som monteres på hovedtøjet og trykker op mellem mandibelgrenene.

Question 13

hvornår benyttes de kirurgiske teknikker Tie-foreward og Tie-backwards?

Answer 13

Tie foreward: larynx bindes fremad - dislokation af pallatum molle

Tie-backwards: larynx bindes bagud - strubepibning

Question 14

Årsag og klinik ved ganespalte

Answer 14

• Det er en medfødt kondition.
• Symptomerne ses som regurgitation, dysphagi, aspirationspneumoni, nedsat vækst.
• Diagnosen stilles via endoskopi.
• Terapien kan foregå via kirurgi eller aflivning.

Question 15

Laryngeal neuropati (strubepibning), årsag og diagnose

Answer 15

også kaldet larynx hemiplegi:
konditionen er idiopatisk og stilles i 98% af tilfældene på N. recurrens sinister, paralyse af M. cricoarythenoideus dorsalis sinister som er den eneste abduktor til larynx.
Syndromet er sjældent hos ponyer.
Sygdommen er multifaktoriel, men der er sandsynligvis også noget arveligt i den. Oftest findes det hos højtydende hesteracer, så som fuldblod, travheste og varmblodsheste.
Forekomst:
Det findes i alderen 2-6år og incidenterne er ligeligt fordelt mellem kønnene.
Klinik:
inspiratorisk stenoselyd, og evt. også en eksspiratorisk stenoselyd, præstationsnedsættelse, dyret har en hæs vrinksen, og en langtrukken hoste.
Diagnose:
Ved endoskopi ses senestrøgene fra m. cricoaarythenoideis og processus muskularis, tydeligt i venstre side, hvor højre side er muskuløs.
scanning for muskelatrofi
dynamisk endoskopi

patofysiologiske baggrund:

Question 16

Laryngeal neuropati, gradering og terapi

Answer 16

inddeles i grader fra 1 - 4:

1. normal abduktion
2. asynkron abduktion, men synkron abduktion ved nasal okklusion.
3. asynkron abduktion, også ved nasal okklusion
4. ingen abduktion unilateralt under respiration, og arytenoidbrusken forbliver på eller tæt ved midtlinjen.

Terapi:
Laryngeal reinnervation (lang rekonvalescenstid)
Funktionel korrektion: laryngoplastik med tie-back:
der lægges en sutur der går fra den caudale rand af cricoidet til processus muskularis og der strammes op, så abduktionen persisterer. Stemmesækken vendes og fjernes, så de ikke everterer ved indfangning af luft. Dette betyder at hesten ikke kan give lyd fra sig… Gør begge dele samtidigt, for ikke at maskere strubepibningen.

Question 17

Efterbehandling ved laryngoplastik

Answer 17

4 ugers boksro, 4 ugers skridt ved hånd, 4 ugers lidt trav, 4 ugers langsom øgning i arbejdsintensiteten.

Question 18

epiglottis entrapment, årsag, prognose og terapi

Answer 18

Epiglottis er fanget i plica glossoepiglotica (ventral slimhindefold) som i en handske.
Årsag og patofysiologien ved dette syndrom er ukendt Her består terapien i at gennemskære folden gennem cavum oris.

diagnostik:
dynamisk endoskopi. Man bør ikke sedere(specielt ikke med alfa-2 agonister) hest ved endoskopi, dette gør nemlig at der kommer en afslappelse af de øvre luftveje, dvs. begge bruske hænger ind i midtplanet.
Prognose:
god ved normal længde af epiglottis, men dårlig ved epiglottis hypoplasi.

Terapi:
med en krog mellem den bløde gane og epiglottis skæres slimhindefolden igennem, så epiglottis blotlægges. Her sederes hesten med Atropin, domosedan, plegicil (acepromazin) og derefter torbugesic.

Efterbehandling:
sulfa/TMP og metacam eller finadynepasta

Question 19

Indikationer på endoskopi

Answer 19

• Kronisk hoste
• Nedsat præstation
• Ensidig/Dobbeltsidig lyd under arbejde
• Besværet vejrtrækning

Question 20

differentialdiagnoser ved kronisk hoste

Answer 20

• Recurrent airway obstruction(RAO)(forstadiet til COPD.) ses hos ældre heste.
• Inflammatory airway disease(IAD), ses hos yngre heste.
• Exercise induced plumonary hemorrhage(EIPH)
• Bronkopneumonier/pleuropneumonier
• Virale infektioner
• Neoplasier
• Dictycaulus arnfieldi

Question 21

RAO:

Årsager, forekomst, patogense, diagnose og behandling

Answer 21

luftvejsobstruktion induceret af organisk støv, hvor neutrofile granulocytter er den primære inflammatoriske celletype i bronkoalveolære lavage(BAL) (humant er det eosinofile-)
Multifaktoriel lidelse:
Allergisk respons mod partikler i hø. Allergener kan være: aspergillus fumingatus, Thermoactinomyces vulgaris(bakteriesporer), Faenia retivirgula(bakteriesporer).

Pathogenese:
Overreaktion af lungernes naturlige forsvarsmekanisme. Der ses inflammation med neutrofil influx 4-6timer efter udsættelse, og herefter også mucus og bronkokonstriktion. Hosten ses fordi der er et øget antal celler og ophobning af slim i de bagerste lungeafsnit. Herefter ses der aflukning af de bagerste lungeafsnit(ophobning af luft, overinflation), vi får herved nedsat elasticitet, forceret udånding, engbrystighedsfuge!! og respirationskrøbling.
OBS: normalt er der 3 cilliebærende celler til en bægercelle. denne fordeling ændres, så der ses nedsat følsomhed og desuden trættes hosterefleksen, så hosten til sidst forsvinder….

Forekomst: ældre heste

Klinik:

• hoste
• mucuøst næseflåd - bilateralt
• engbrystighedsfure/heave-line fordi dyret bruger bugpressen til at trykke luften ud.
• træningsintolerance.

Behandling:

• Miljøforbedring skal have højst prioritet: Udskift hø med wrap, vand høet, ventiler stalden bedre, udmug bedre(ammoniak), giv hesten mere foldtid, hav evt løsdrift/ ude hele året, giv stråfoder på marken, giv krybbefoder uden støv, hav god management(feje/ ordne stald når hestene er ude). 7 timer at svine lungerne til, men 14 dage at gøre dem rene igen. 7 timers fold hjælper intet hvis hesten kommer ind på halm og får hø at spise.
• Medicinsk behandling: antiinflammatoriske stoffer: Corticosteroider, inhalation – glukocorticoider, oralt. Bronkodilator : clenbuterol giver en afslapplse af glat muskulatur. Sekretolytica: dembrexine, ophobning af slim i de bagerste afsnit af lungerne, som hesten ikke selv kan komme af med, kan afhjælpes med dette stof. Svovlbroerne i det tykke sekret nedbrydes.

Question 22

IAD, årsag, forekomst, patogenesem, diagnostik og behandling

Answer 22

Unge heste med hoste.
Der ses stort set de samme symptomer som RAO, er dog nok mere en virus der har startet tilstanden, frem for miljøet(fx ungheste der er flyttet til en ny stald).
Der ses forøget mængde mucus i trachea, forøget antal af inflammatoriske celer i luftvejene. Der ses ikke besværet respiration i hvile og ingen synlige akutte respiratoriske problemer.
Årsag:
Multifaktoriel, miljø, allergener, infektiøse agens
Patogense:
Hypersensitivitetsreaktion baseret på forekomst af mastceller og eosinofile.

Varighed: 7 uger(4-22uger) modsat RAO der varer hele livet, eller så længe som hesten befinder sig i det udløsende miljø. 3 typer.

Question 23

træningsinduceret pulmonær hæmorragi, årsag, patofysiologi, diagnostik og behandling

Answer 23

Blod fra lungerne under/efter træning, blod i trachea og bronkier der er synligt ved endoskopisk undersøgelse umiddelbart efter træning.
Syndromet har høj prævalens blandt væddeløbsheste, og ældre heste over 5 år er i risikogruppen. Tidligere episoder med EIPH gør at hesten har større risiko for at udvikle EIPH efterfølgende. Det er blevet overvejet om EIPH er en sygdom, eller prisen for at fremavle præstation ud over hvad kroppen kan holde til.

Ætiologi: Ukendt, ruptur af kapillærerne i alveolerne og deraf blødning ind i alveolerne. Ses især i højre caudodorsale lungeafsnit.

Prædisponering: Hjerteproblemer, øvre og nedre luftvejssygdomme.

Patofysiologi: Kapillærerne ødelægges pga. en stigning i det transmurale tryk over de pulmonære kapillærer. Det transmurale tryk opstår dels fra diaphragma under inspiration og dels i kapillærerne som følge af højt pulmonært arterielt tryk. I hvile er det pulmonære arterielle tryk ca. 20-25mmhg, ved hård træning ses det pulmonære arterielle tryk >100mmhg, pulmonære kapillærer tryk 60mmHg, alveolære tryk på 30mmHg = transmuralt tryk på 90mmHg.

Diagnosticering af EIPH: Epistaksis, hoste, nedsat præstation. Endoskopi indenfor 90 min efter løb. BAL/TA – hæmosiderofager(kronisk?)

Behandling: Reducering af komponenter af det transmurale tryk.
OBS øvre lufteveje(LH), Furosemid(teoretisk, benyttes meget i USA til racehorses, uetisk?!)

Question 24

Hvordan udføre et Tracheal aspirat

Answer 24

Sedation, aftørring af næsebor, lidokain gel, 30ml opvarmet fysiologisk NaCl, 10ml EDTA rør(lilla), plain rør til bakteriologi

Question 25

hvordan udføres BAL

Answer 25

Udstyr: Endoskop(min 2 meter), en BAL kateterslange.
Udførelse: Lidokain over bifurcatio trachealis, 180ml. opvarmet fysiologisk NaCl, 10ml EDTA rør(lilla), TA udføres altid før BAL hvis disse skal laves samtidig.

Question 26

trachealaspirat vs. BAL

Answer 26

TA fortæller om tilstanden i trachea, men kan ikke stå alene, da det kun siger noget om det øjeblikkelige miljø i hestens stald. BAL fortæller om tilstanden der har stået på længe.