Geriatri Flashcards
Skelnen mellem intracerebrale blødninger hos ældre?
Cerebral amyloid angiopati:
+ kortikal subkorticalt = lobær/mere superficiel blødning
+ typisk hos de ældre > 70 år,
+ årlig reblødningsrisiko 4-6%
+ MR: microbeats (vigtigt ift. AK-behandling)
Hypertensive blødninger
+ > 60 år
+ basalganglier, thalamus, pons, cerebellum = “sub blødning”, evt. gennembrud til ventrikelsystem.
+ årlig reblødningsrisiko 1-2%
Kognitiv svækkelse og svimmelhed hos en pt. husk ofte?
En bred blødprøvescreening
* K og TSH
89 årig mand.
tidl apopleksi 2012, sequelae i fotm af nedsat kraft i ve side, afasi og kognitive forstyrrelser
Bor i egen bolig. Får hjemmehjælp. Sløj med feber nogle dage.
Indlæggels akut med forværring af vestresidig kraftnedsættelse.
AKUT CTC. uforandret fra 2012
Har pt. en ny apopleksi?
i og med symptomerne er de samme som fra sidste gang.
1/3 apopleksipt. har anden sygdom fx infektion.
Antihypertensiv behandling ved den ældre apopleksipatient med INFARKT/PROP?
Halskarstenose? risiko for “vandskelsinfarkt”/hypoperfusion, hvis BT bliver relativt lavt.
+ små udfald og lette symptomer.
+ 50% stenose => kirurgi
Behandlingsmål hos ældre over 80 år?
+ 80 årige skræbelige emd multisygdom: individuel vurdering.
Acceptere højere BT overfor bivirkninger
Ortostatisk hypotension - risiko for fald/fraktur.
Forsigtighed med aggresiv antihypertensiv behandling tilrådes
*husk initiel autorefleksion efter cerebral infarkt
Antihypertensiv behandling ved den ældre apopleksipatient med BLØDNING?
- På apopleksiafsnit anvendes i den akutte fase: første 48 tierm
+ Tabl. Nimotrop x 6 dagl. (ca-antagonisk som reducerer karspasmer)
+ IV. Trandate pn ved høje BT (kort varighed til 130 sys)
+ Plaster Minitran (protraheret nitrat-præp - døgndækning) - Efter 5-6 døgn skal alves mere langtidsholdbar løsning.
+ overvej komorbiditet og evt. 2 fluer med ét smæk princippet?
Vigtigt at huske hos den ældre apopleksipatient?
+ ofte betydlie comorbiditet
+ hod ældre: 90% iskæmiske 10% blødninger
+ ofte led efter AFLI (telemetri/Holter) ved de iskæmiske
+ Trombolysebehandling og trombektomi også ulighed hos ældre (se Neuro NBV)
+ stor risiko for komplikationer samlet set
+ høj mortalitet ved de ældste og med sværest skade.
+ Stor “skade” >= dårlig prognose funktionelt
+ Rehabiliteringstlibud individuelt afpasset
+ Behandlingsniveau? Pt. ønske?
apopleksi komplikationer?
+ infektioner
+ reblødning
Bivirkninger til medicin:
+ blødningskomplikationer, natriumforstyrrelser, hypotension,
+ “refeeding-problematik” (lavt kalium, fosfat, magnesium, vitaminmangel) ved underernærede der pludselig for øget ernæringstilbud fx via sonde
Sene:
+ Epilepsi: generaliserede eller partielle anfald.
+ risiko for depression
+ smerter
+ blødning ud i ventrikelsystemet -> risiko for hydrocephlus
ældre
sys 130-145
Inddel dyspnø
efter akut og kronisk opstået
* lungeemboli kan høre under begge
- Respiratorisk
+ forværring af KOL, infektion, pneumothorax, andet - Kardielt
+ AMI, hjertesvigt, rytmeforstyrrelse, klapsygdom
AK-behandling under infektiøsbetinget AFLI?
Ja, og derfra hjælp fra kardiologerne til at beslutte om den skal fortsætte efterfølgende
=> Maravan eller NOAK
Baggrund:
+ risiko for tromboemboliske events og senfølger deraf
Simvastatinbehandling ved pt. bør seponeres hos?
+ skrøbelige
+ pt. over 85 år.
Dokumenter det er fravalgt medicin i journalen.
kronisk hjertesvigt hos ældre
EF/Pumpefunktion under 40
Kroniske symptomer forenelig med hjertesvigt
+ Dyspnø
+ Trætbarhed og/eller væskeretention
+ oftest abnorm EKG
Årsag
- iskæmisk hjertesygdom
- hypertension
- ideopatisk dilateret kardiopati obs. alkohol
NYHA-differentiering fortsat
Behandling: se cardio-NBV 1. Alle: ACE-hæmmer/ARB + Betablokker \+ Diuretika \+ Mineralocortikoid-receptor-antagonister (losartan) \+ evt. digoxin 2. konservativ: \+ fysisk træning \+ væskerestriktion og reduktion af salt \+ vægttab hos overvægtige. Sufficient kost hos kardiel kakektiske.
Langtidsbehandling af AFLI ≈ hvilefrekvens <100 med
1. Frekvensregulering
+ Digoxin
+ Betablokker (v. ventrikelfunktion skal foreligge)
+ Non-Dihydropyridin (verapamil, v. ventrikelfunktion skal foreligge, og kan IKKE kobles til B-blokker)
+ Amiodaron/Codarone (mere i det akutte stadie)
+ DC-koncertering
2. Antitrombotisk
Diagnostisk udredning af AFLI?
- EKG
- Anamnese
+ symptomer
+ arytmi varighed/mønster
+ underliggende kardiovaskulær
+ tromboembolirisiko
+ blødningsrisiko. - Objektiv undersøgelse inkl. BT-måling
- EKKO (visualisering af klapforhold)
- Blodprøver *husk TSH
- supplerende
Klapsygdom hos ældre?
ca. 100.000 i DK, med årligt 1700 hjerteklapinterventioner, heraf 800 kateterbaseret.
- Aortastenose (2-7% af alle over 65 år)
+ funktionsdyspnø, kan have angina, belastningsudløst svimmelhed/synkope
Hvem skal have foretaget EKKO?
Generelt gennemføres ved st.c. mislyd eller uafklaret dyspnø.
Symptomer og udredning af lungeemboli?
Symptomer:
+ dyspnø, hypoxi, sinustakykardi, uforklaret synkope og/eller hæmoptyse
Udredning:
+ EKG
+ A-punktur
+ D-dimer
+ Troponiner
+ Well’s score = sandsynlighed for lungeemboli)
+ Pulmonal CT-angiografi (obs. kontrakst og nyrefunktion)
+ EKKO (anbefales for at se dilatation af højre hjertekammer)
Behandling:
1. Fragmin 200 IE/kg indtil billeddiagnostik => EKKO efterfølgende
metoprololsuccinat til fordel for alfa-betablokker?
- Selektiv B1-blokker (kun hjertet, hvilket er en fordel hvis en pt. har KOL eller anden lungesygdom)
- ikke perifer vasoeffekt med alfa
Hvornår er hjertemagnyl og maravan sammen en god ide?
Velindiceret ved
+ Non-stemi, og pt. ikke tåler clopidogrel
+ stentbehandling
Ellers bør man altid overveje om det er en god ide med begge præp på en gang.
Hvad skal man være meget opmærksom på ift. guideline og ældres medicin?
Guidelines driver polyfarmaci. Dvs. derfor skal man være reflekterende over hvad man giver disse pt.
Fald patienten skal spørges om (*4 ting)?
- Var der bevidsthedstab?
- Daglig gang/balanceproblemer?
- Flere fald inden for ét år?
- Er der svimmelhed?
Hvis min. et ja, så skal pt. faldudredes via EL eller geriatrisk faldklinik, samt vurderes ift. osteoporose
Hvordan skelner med hurtigt mellem perifer eller central årsag til akut vertigo?
Sensitivitet: 100% Specificitet: 96% Central: 1. HIT: ÷ korrektion 2. Cover: + korrektion 3. Spontan nystagmus: + retningsskift eller hvis retningen er ren vertikal, horisontal eller tosinonal
Perifer:
- HIT: + korrektion
- Cover: ÷ korrektion
- Spontan nystagmus: trætbar og hvis ensrettet horisontal/torsional
Akut vertigo skyldes oftest:
- BPPV
- Vestibularis neurit
- Mb. Maniere
- infarkt i cerebellum og pons
Hver år falder 30-35% af +65 årige og ca. 50% af +85-årige hjemmeboende min. 1 gang. Det giver anledning et mange frakturer - har vi nogle tal på det?
- Hoftenærefrakturer 8-9.000
- Håndledsfrakturer 6.500
Hyppigste årsag til ulykkedød blandt ældre med ca. 1400 dødsfald pr år.
Typer og definitioner på ortostatisk hypotension OH)?
- Initial OH
Tid: 0-30 sek.
BT-fald: ≥ 40/20 mmhg - OH
Tid: 30 sek - 3 min.
BT-fald: ≥ 20/10, 30/15 mmhg hos hypotonikere - Progressiv OH
Tid: 3 min - 30 min.
BT-fald: ≥ 20/10, 30/15 mmhg hos hypotonikere
HUSK:
- Hvis pt. har ortostatisk hypotension er det vigtigt at notere sig, om der ved undersøgelsen er pulsstigning
- Ortostatisk hypotension behøves ikke at indebære et lavt blodtryk, fordi det handler om selve trykfaldet. Hvis BT er lavt, er benævnelsen postural hypotension derfor mere præcis.
Hvis pt. har ortostatisk hypotension er det vigtigt at notere sig, om der ved undersøgelsen er?
Pulsstigning (side 419 i Geribog)
+ Pulsstigning = sympatikoton reaktion, som udtryk for
- Manglende volumen eller medicinbivirkning
- Nedsat almen tilstand eller længerevarende sengeleje
÷ Pulsstigning = asympoatikoton manglende eller beskeden pulsstigning pga.
- Primær autonom dysfunktion: multiple systematrofi (MSA), Parkinson, Lewy-body demens
- Sekundær autonom dysfunktion: DM, uræmi, amyloidose, alkoholoverforbrug
Nedsat muskelstyrke er en af de hyppigste årsager til fald blandt ældre. Hvad skyldes nedsættelse og hvordan kan man hurtig klinisk vurdere det?
Ældre får sarkopeni (nedsat muskelstyrke, muskelmasse og fysisk præstation)
3 test:
- Rejse-sæt-sig
- håndgrebsstyrke
- Benpres
Når nogle risikofaktorer til fald blandt ældre?
+ Sarkopeni (nedsat muskelstyrke, muskelmasse og fysisk præstation)
+ Komorbiditet
+ nedsat syn (visus og synsfelt)
+ Nedsat sensibilitet og proprioception
(*Amiodaron, alkohol m.fl. kan medfører neuropati)
+ Polyfarmaci > 5 præp. (alt medicin, men særligt neuroleptika, benzodiazepin og antidepressiva.
+ alkoholintagelse (akut og kronisk obs. polyneuropati)
+ mangeltilstande: fx D-vitamin (muskelstyrke), B12 og folat (anæmi) m.fl.
+ Elektrolytforstyrrelser
I udredningen af den akutte faldpatient skal anamnesen være fokuseret og detaljeret på samme tid, så man næsten kan “se faldet for sig” når man læser journalen.
Hvilken memo-teknik kan benyttes?
S-allitteration = 9 x S
- Svimmelhed: hvis akut svimmelhed 3-test (HIT, Cover og nystagmus obs. perifer eller central)
- Synkopemistanke: st.c, EKG, ortostatisk BT-måling (3 min.), evt. konf til kardiolog
- Sygdom: Komorbiditet?
- Syn: visus og synsfelt?
- Styrke: muskelstyrke er nedsat hvis pt. ikke kan rejse sig fra stol uden at bruge armene
- Stabilitet: observer gang + Tandemtest og Rombergsprøve
- Sensibilitet of proprioception: Knæ-hæl og finger-næse-forsøg, stilingssans. Kan pt. mærke stemmegaffel eller monofilament?
- Sideeffects: medicin og KRAM
- Sindstilstand: Kognitiv eller emotionel påfaldende (evt. MMSE og urskive)
Alle geriatiske patienter screenes ved indlæggelse med Bartels indeks - hvad siger den noget om?
*ifølge bogen, ved ikke om det passer i virkeligheden
Graden af selvhjulpenhed
< 25 afhængig af hjælp
> 80-100 selvhjulpen
Ældre pt. har ikke samme sygdomspræsentation som yngre. Men hvad er vigtigt eller hvad siger noget om sygdomsudviklingen hos den ældre pt?
Graden af funktionsnedsættelse ift. varighed og karakter
