Generelt Flashcards

1
Q

Hvad er impedans?

A

UL-bølgens modstand i forskellige væv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Definer “anekkoisk” og giv eksempler på dette

A

Anekkoisk (ekkotom) = sort

Homogen væv (f.eks. væske): Ingen forskel i impedans –> ingen reflektion af UL –> ekkotom –> anekkoisk (sort)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Definer “hypoekkoisk” og giv eksempler på dette

A

Hypoekkoisk (ekkosvag) = Mørk

Fx tumor i testikel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Definer “hyperekkoisk” og giv eksempler på dette

A

Hyperekkoisk (ekkorig) = lys

Heterogen væv (levervæv): Forskel i impedans –> mere/total reflektion af lyden –> ekkorig –> hyperekkoisk (lys)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Angiv de to frekvenser vi skal kunne

A

1) Abdomen: 2,5 - 5 MHz
2) Overfladisk: 5-15(40) MHz

Lave frekvenser mister mindre energi –> større penetrans –> godt til at se i dybden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Definer “artefakt”

A

Teknologisk fejl, hvor UL-billedet ikke afspejler virkligheden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Definer “slagskygge”

A

Tæt molekylær struktur (galdesten eller knogle), som absorberer hele lydimpulsen –> giver en sort akustisk skygge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Definer “enhancement”

A

Forstærkning af signalet

Lydbølgen har mindre modstand i væske —> tiltager i fart —> forstærkning af signalet.

Derfor modtages større signal fra væv under fx galdeblæren.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Definer “kantskygge”

A

Lydimpulsen afbøjes, når den tangentielt rammer en rund overflade —> giver en sort akustisk skygge

(Behøver vi ikke at kunne)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Definer “reverberation”

A

Lydimpulsen hopper frem og tilbage mellem to højfrekvente områder

Fx B-linjer ved grænsefladen mellem transduceren og lungehinde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Definer “spejling”

A

En slags reverberation - fejltolkning pga. reflektion. Typisk distalt for en kraftig reflekterende grænseflade (fx diafragma)

Fx hæmangiom på den ene side af diafragma, men det ligner at der er to (én på hver side af diafragma)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke sikkerhedsforanstaltninger er der ved UL?

A

Ikke scan samme sted i >20 min (temp. hæves med 1-1,5 grader)

Mest udsat: føtalt væv + retina

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

I liggende stilling - hvilken side er kaudalt og kranielt på skærmen?

A

Kranielt: Til venstre
Kaudalt: Til højre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad står de “3 P’er” for?

A

Patient, preset, probe

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

(Hvilke 4 presets kan man vælge imellem?)

A

1) Galdeblære
2) Abdomen
3) Lunger
4) Ob/gyn??

I hjerte-forelæsningen nævnes hjerte-preset også. Skal lige undersøge nærmere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Benævn 3 typer prober og deres egenskaber

A

1) Lavfrekvent, kurvet probe (“spade”):
- Lav frekvens (1-6 MHz)
- Kurvet array (buet i toppen af UL-billedet)
- Går i dybden
- 1. valg til abdomen og pleuraeffusion

2) Højfrekvent, lineær probe:
- Høj frekvens
- Lineær (lineært i toppen af UL-billedet)
- God til overfladen
- 1. valg til lunger (særligt pneumothorax), venflon og DVT

3) EKKO-probe/hjerte-probe:
- Fordel: Lille —> God til dybden + kan komme forbi ribbenene
- Ulempe: Svært at orientere sig
- 1. valg til hjertet

(Der ligger kun én probe til eksamen, men man skal fortælle, hvad det er for en type)

17
Q

Hvilke 5 (4) knapper skal indstilles for at opnå bedst mulig billedkvalitet?

A
  1. Dybde
  2. (Fokus) - autoindstillet (men skal altid være ud for det pågældende organ)
  3. Gain - juster på lysintensiteten
  4. Frys - før måling
  5. Mål - fx til måling af aortaaneurisme