Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Mikroanatomi > Funktion > Flashcards

Funktion Flashcards

1
Q

Meninges

A

Omgiver CNS med dura mater yderst, arachnoidea mater i midten og pia mater inderst

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Ventrikelsystemet i CNS

A
  • Indeholder CSV
  • Plexus choroideus har ependymceller mikrovilli i stedet for cilier, hvilket øger den sekretoriske overflade.
    Ependymcellerne danner CSV (ca. 0,5L pr. døgn)
  • Ependymcellerne er forbundet med zonula occludentes (som giver grundlag for blod-cerebrospinalvæske-barrieren
    -CSV løber ud i det subarachnoidale rum gn. de 3 huller i 4. ventrikel og returneres til blodet via villi arachnoideales
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Villi arachnoideales

A

Returnerer CSV fra det subarachnoidale rum til blodet via villi arachnoideales

De er udpostninger i subarachnoidalrummet i de venøse sinus (fx. )sinus sagittalis sup.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Cererospinalvæsken CSV

A
  • Fri kommunikation med intercellulærrummet i CNS, da ependymcellerne har zonula occludentes i plexus choroidea og ingen BL har
  • Fjerner affaldsstoffer
  • Beskytter mod stød i hjernen og rygmarv, fx når man går el. løber
  • Opdrift til hjernen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Blod-hjerne-barrieren

A

Selektiv transport af vandopløselige stoffer —> homøostase og beskyttelse af CNS
(Der er fri passage til fedtopløselige stoffer)

Findes i hele CNS, pånær circumventrikulære organer (som ligger ved hypothalamus og ventrikelsystemet, hvor kapillærerne er fenestrerede)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Elastiske arterier

A

Dæmper tryksvingninger –> jævn strømning af blodet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Muskulære arterier

A

Fordelingskar:

- Regulerer blodtilførsel til organer og væv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Arterioler

A

Modstandskar/Udvekslingskar

  • Opretholder systemisk BT
  • Sænker BT lokalt (beskytter kapillærvæggen)
  • Styrer blodtilførsel til kapillærnetværk
  • Stofudvekslingen mellem blod og væv sker vha. arterioler
  • Prækapillære sphinctere styrer kapillærnettets blodtilførsel
  • Metarteriolens konstriktionsgrad styrer gennemfartskanalens blodtilførsel
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Karvæggens lag

A

Akut MyokardieInfarkt

  • Tunica Adventitia (yderst lag)
  • Tunica Media (altid glad muskulatur)
  • Tunica Intima (intimt lag, tæt på lumen)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Sinus caroticus

glOmus caroticum

A

Strækreceptor

kemOreceptor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hjertet

A
  • Secernerer Atrialt Natriuretisk Peptid (ANP) –> blodtrykssænkende effekt
  • Pumper oxygeneret blod i det systemiske kredsløb og deoxygeneret blod til lungekredsløbet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Impulsledningssystemet i hjertet

A
  • Initierer
  • Leder
  • Kontroller impulser i hjertemusklen

Moduleres af det autonome nervesystem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Lymfekarsystemet

A
  • Dræner overskydende væske fra intercellulærrummet og fører det tilbage til blodet (2-3L pr. døgn)
  • Transporterer substanser og celler til blodet fx fra:

Sekundære lymfoid organer:
Lymfocytter og immunoglobuliner

Tyndtarmen: Absorberet cholesterol og fedtsyrer

Intercellulærrummet: Udfiltrerede plasmaproteiner, patogener etc.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Funktion af T og B celler og hvor dannes de?

A

Cellulært forsvar er T-cellemedieret = tænk CT - scanning

Humoralt forsvar er B-cellemedieret = tænk HB, (hårdheden på en blyant)

T-lymfocytter modnes i Thymus

B-lymfocytter modnes i Bone marrow (knoglemarven)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Thymus (brisselen)

A

Modning af T-lymfocytter som er dannet i knoglemarven

De T-lymfocytter som modnes i thymus bliver modnet i deres vej gennem cortex –> medulla

Op til 98% af T-lymfocytterne gennemgår apoptose og fagocyteres af makrofager

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Blod-thymus barrieren

A

Beskytter miljøet, hvor T-lymfocytternes modningsproces foregår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Lymfeknude

A

Filtrerer patogener fra lymfe på vej mod blodbanen

Ydre cortex (tænk på Y-antistoffaconen)
Ydre cortex' follikler er sæde for B-lymfocytter (humoralt respons = antistoffer)

Dybe cortex (tænk på D - Diffust lymfoidt væv med T- lymfocytter)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Splen (milten)

A
  • Renser blodet for gamle og beskadigede blodceller og patogener
  • I milten kommer blodbårne antigener i kontakt med immunsystemets celler, hvilket muliggør en immunreaktion
  • (i føtallivet fungerer milten som hæmapoietisk organ)
    dvs. bloddannende organ
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Slimhindeassocieret lymfoidt væv
Mucose
MALT

A
  • Sekundære lymfoide organer (lymfocytter og lymfoidt væv) i GI-kanalen og urogenitalsystemet
  • Producerer dagligt store mængder IgA, som secerneres til slimhindens overflade sammen med sekretoriske komponen, der forhindrer enzymatisk nedbrydning af antistofferne

Patogener når MALT ved at gennemtrænge det overliggende epithel
i Epithelet findes M-celler der endocyterer antigener og ved transcytose udtømmer dem i intercellulærrummet, hvor de mødes af diffust og follikulært lymfoidt væv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Huden

A
  • Barriere mod UV-stråling, kemisk og mekanisk påvirkning, mikroorganismer samt mod varme og kulde
  • Temperaturregulering via svedproduktion og fordampning
  • Sekretion (fx vitamin D)
  • Absorption (fx nikotinplaster)
  • Sanseorgan
  • Del af innate immunforsvar
  • Opretholdelse af væskebalance –> forhindrer fordampning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hudens lag:

BS = GLKD (RP)

A

BS = Glad Luder Koster Dadler!!

Epidermis: Flerlaget pladeepithel
De alle hedder Stratum:

  • Disjunction: Skællende hornceller
  • Corneum: Hornceller
  • Lucidum: Tynd, kraftig eosinofil zone
  • Granulosum: Granulosaceller
  • Spinosum: Tornceller og Langerhansceller
  • Basale: Basalceller, melanocytter og Merkelceller

BasalLamina mellem epidermis og dermis

Dermis:
De hedder også Stratum
- Papillare
- Reticulare

Subcutis (underhud):
Løst, fedtholdigt BV hovr huden hviler på.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Dermo-epidermal grænseflade

A
  • Mekanisk støtte (forankrer epidermis til dermis)

- Mulighed for ernæring via diffusion fra stratum Papillare til avaskulære epidermis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Subcutis / tela subcutanea (Underhud)

A
  • Energidepot

- Varmeisolation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad står GI for?

A

Gastro-Intestinal kanalen

Tractus digestorius

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad hedder tungens papillae?

A

FiFu VaF ooooo

Papillae:
- Filiformes

  • Fungiformes
  • Vallata
    Foran Sulcus Terminalis
  • Foliatae
    Siden af tungen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Spytkirtler

A

Secernerer spyt (saliva) som har funktionen at:

  • Dræbe bakterier
  • Fugter slimhinder
  • Nedbryder stivelse
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Tonsiller

A

Sekundært lymfoidt væv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Primær lymfoidt væv

A

Det lymfoide væv og organer hvor der foregår en modning af lymfocyt-stamceller:

  • T-lymfocytter
  • B-lymfocytter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Sekundært lymfoidt væv

A

De dele af immunsystemet hvor immunreaktionerne foregår som lymfeknuder, milten og MALT

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Oesophagus (spiserør)

A

Flytter fødebolus fra pharynx –> ventrikel ved hjælp af peristaltik

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Mavesæt (ventriculus, gaster)

A
  • Produktion af mavesaft (enzymer og saltsyre) til nedbrydning af føden
  • Bekæmpelse af bakterier
  • Opbevaring af føde
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

5 celletyper i corpus fundus-kirtlerne i mavesækken

A

Mavens PH Er Sur:

  • Mukøse halsceller
  • Parietalceller
  • Hovedceller
  • Enteroendokrine celler
  • Stamceller
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Det Entero-Endokrine system

A
  • Secernerer polypeptider, som virker autokrint, parakrint og endokrint = Regulerer sekretion og motilitet i GI-kanalen)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

6 typer celler i tunica Mucosae i Tyndtarmen

A

Stud. Med. Elsker Bare Penis i Endetarmen

  • Stamceller
  • M-celler
  • Enteroendokrine celler
  • Bægerceller
  • Panethceller
  • Enterocytter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Tyndtarmen

A
  • Nedbrydning af chymus (fødebolle)

- Absorption af næringsstoffer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Tyktarmen

A
  • Absorption af vand og uorganiske salte

- Sekretion af mucin –> beskytter slimhinden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Mucin

A

Beskytter slimhinden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Pancreas (bugspytkirtlen)

A

Exokrin:
- Sekretion af enzymer og bikarbonat

Endokrin:

  • Sekretion af glukagon, insulin, somatostatin, pankreatisk polypeptid
    hhv. A-celler, B-celler, D-celler og F-celler af ovenstående
Man kan huske det på
Aglukagon
Binsulin
DS
FP
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hepar (leveren)

A
  • Depot; oplagning af: Glukose (glukogen), A-vitamin, B12-vitamin, folinsyre og jern.
  • Proteinsyntese, bla. albumin, prothrombin og fibrinogen
  • Omsætning og transport af lipider
  • Afgiftning af fx alkohol
  • Omsætning af steroidhormoner fx kønshormoner
  • Exokrin funktion: Produktion af galde
  • Endokrin funktion: fx IGF
  • First pass-metabolisme
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Vesica biliaris (galdeblæren)

A
  • Opbevaring og opkoncentrering af galde
41
Q

Åndedrætssystemet

A

Respiration:

  • Tilfører ilt
  • Eliminerer kuldioxid

Ventilation

42
Q

Cavum nasi (næsehulen)

A
  • Fugter og opvarmer inhaleret luft
  • Sanseorgan (lugtesans i regio olfactoria)
  • Resonansrum
43
Q

Larynx (strubehovedet)

A
  • Luftvej
  • Tonegenerator for stemmen
  • Lukkemekanisme –> intratorakal og abdominal trykstigning (ved bugpresse)
44
Q

Trachea (luftrøret)

A

Luftvej

Adrenalin –> bronchodilatation (udvider)

Sympaticus (fight or flight): Det kræver megen luft at flygte eller kæmpe

45
Q

Pulmones (lungerne)

A
  • Ventilation
  • Respiration (gasudveksling)

Brusk og kirtler følger hinanden i luftvejene, dvs. hvis der ikke ses brusk, ses der heller ingen kirtler

Bronchier indeholder begge dele
Bronchioler indeholder ingen af delene

46
Q

Pleura (lungehinden)

A

Serøs hinde som beklæder lungens overflade og inderside

Serøs væske i pleura hulen (ml. de to lag) som mindsker friktion og faciliterer lungernes bevægelse under ventilation

47
Q

Corpusculum renalis

A

Filtration af blod –> primærurin/ultrafiltrat (180L pr. døgn)

Molekyler filtreres fra afhængigt af:

  • Størrelse
  • Ladning
  • Form
48
Q

Nyretubulus

A

Modulering af primærurin:

  • Reabsorption
  • Sekretion
49
Q

Juxtaglomerulærapparatet (JGA) i nyrerne

A

JG-celler secernerer renin

JGA er en del af nyrernes samlerør

50
Q

Det endokrine system:

Hypofyse (Gl. Pituitaria)
Corpus pineale (koglekirtlen)
Gl. Thyroidea (skjoldbruskkirtlen)
Gll. Parathyroidea (biskjoldbruskkirtlerne)
Binyrerne (Gll. Suprarenales)
A

Endokrine celler ses:

  • Solitært (fx enteroendokrine celler)
  • i Endokrine væv (fx ovariet)
  • i Endokrine organer (kirtler, fx Gl. Thyroidea)

Kroppens overordnede styringsystem
Endokrin system (langsomt virkende)
Nervesystem (hurtigt virkende)

  • Syntiserer hormoner –> afgiver dem til blodet
  • Har kraftig blodforsyning
  • Frigøre hormoner til blodet
51
Q

Et hormon

A

Kemisk substans, der secerneres til blodet og transporteres med det til målceller, for at udføre sin virkning på receptorniveau

52
Q

Negativ feedback

A

Et respons dæmper stimulus af hormonproduktionen

  • Sekretion af hormon hæmmes af højt ‘‘hormonrespons’’ og stimuleres af lavt ‘‘hormonrespons’’ –> opretholder en homøostase.
  • Regulerer næsten alle endokrine akser, fx:
    TSH (op) –> T3 og T4 (op) –> TSH (ned) –> T3 og T4 (ned) –> TSH (op) osv.
53
Q

Positiv feedback

A
  • Et respons forstærker stimulus af hormonproduktionen (det er ikke vedvarende og ender brat)
  • Ses meget sjældent, fx ved sekretion af østrogen og LH (lige før ovulation)
54
Q

Hypofysens regulation af sekretion

A

Via hypofysens portale system når de neurosekretoriske substanser fra hypothalamus’ pars distalis de kromofile celler, der hermed inhiberes eller stimuleres til at producere og secernere deres respektive hormoner

55
Q

Corpus pineale (knoglekirtlen)

A

4x8mm
150mg
Ligger i 3. ventriklens loft med Pia mater omkring

  • Sekretion af melatonin (styrer døgnrytmen)
56
Q

Ren (nyren)

A

3 x 6 x 12cm
150g
Alle nyrens kapillærer er fenestrerede

  • Ekskretion (udskiller affaldsstoffer)
  • Homøostase (pH, elektrolytter, ekstracellulær volumen og BT)
  • Endekrin (EPO, 1,25(OH)2 - vitamin D3, renin)
57
Q

Hypofysen (Gl. Pituitaria)

Dens hormoner og deres funktioner

A

1,2 x 0,8cm
0,5g
Ligger i Sella Turcica omgivet af tyndt veneplexus

Adenohypofysen:
Fra de basofile celler
FLAGTOP

FSH (dannelse af sædproduktion og ægfollikler)

LH (Follikelmodning, ovulation, corpus luteum)

ACTH (Adrenocorticotrops hormon = Stimulerer prod. af cortisol (binyrebarkhormon)

GH (Growth hormone = stimulation af knogle, muskelvækst og metabolisme

TSH (Stimulerer vækst af thyroidea

O (MSH - melanOcytstimulerende hormon)

P (Prolaktin = stimulerer mælkeproduktion og forhindrer menstruation

Neurohypofysen:
Fra de acidofile celler

ADH (opkoncentrering af urin)

Oxytocin (kontraktion under fødsel)

58
Q

Gl. Thyroidea (skjoldbruskkirtlen)

A

5 x 2,5 x 2,5cm
20g

  • T3 og T4 = stofskifteregulerende hormoner
  • Calcitonin (sænker S-calcium)
59
Q

Gll. Parathyroideae (biskjoldbruskkir

A

0,3 x 0,5cm
130mg tilsammen
Placeret posteriort ifht. Gl. Thyroidea

  • Producerer PTH (afgørende rolle i Ca2+-metabolismen
60
Q

Binyrerne (Gll. Suprarenales)

A

1 x 3 x 5cm
10g tilsammen

Cortex og Medulla

Cortex producerer steroidhormoner:
MGA (AKA)
i zona GFR

  • Mineralokortikoider, fx aldosteron
  • Glukokortikoider, fx kortisol
  • Androgener, fx androstenedion

Medulla producerer katecholaminer

  • Adrenalin
  • Noradrenalin
61
Q

Ovaria (æggestokke)

A

1 x 2 x 3cm
12-15g tilsammen
Størrelsen varierer med cyklus
Beklædt med kubisk peritonealt mesothel og tynd BV-kapsel (tunica albuginea)

  • Produktion og modning af oocytter
  • Hormonproduktion og sekretion (østrogen og progesteron)

Kun 400 follikler gennemgår ovulation af en kvindes liv.

62
Q

Corpus luteum og corpus albucans

A
  • Under graviditetens første del er corpus luteum ansvarlig for progesteron- og østrogensekretion (placenta overtager produktionen senere)
63
Q

Ovariecyklus

A
  • Ovariecyklus’ hormoner styrer endometriecyklus = menstruationscyklus)
  • Slimhinden i tuba uterina og endocervix påvirkes også
64
Q

Tuba uterina (æggeledere)

A

10-12cm
Ø: 8mm (infundibulum)
Ø: 2mm (pars uterina)

Muskulært rør der leder oocytten fra ovarieregionen til uretus

Befrugtningen sker oftest i pars ampulla tuba uterina

Inddeles i:
Infundibulum (med fimbriae)
Ampulla
Isthmus
Pars uterina
65
Q

Uterus (livmoderen)

A

2,5 x 5 x 8cm
40-50g (nullipara)
70g (multipara)

  • Muskulært hulorgan, hvori nidation og fosterudvikling sker
  • Veaktion under fødsel
66
Q

Vagina (skeden)

A

7-10cm
Ø: 2-3cm
Muskulært rør med H-formet lumen og rugae vaginales

  • Kvindeligt kopulationsorgan
  • Fødselsvej
  • Vej for menstruationsproduktet
67
Q

Placenta (moderkagen)

A

2,5cm tyk centralt
Ø: 20cm
500g

  • Stofskifte (syntiserer cholesterol, fedtsyrer og glykogen)
  • Udveksling: Gasser, næring, affaldsstoffer, hormoner, elektrolytter, IgG, lægemidler
  • Hormonproduktion: HCG, hCS, progesteron, østrogener
68
Q

Navlesnoren (Funiculus umbilicalis)

A

50cm
Ø: 1-1,5cm

  • Fører oxygeneret blod fra placenta til foster
  • Fører deoxygeneret blod fra foster til placenta
69
Q

Angiv de 5 sædveje

A
  • Testis
  • Epididymis
  • Ductus deferentes
  • Ductus ejaculatorius
  • Urethra
70
Q

Testis (testiklen)

A

2 x 3 x 4cm
15-20g hver

  • Produktion af spermatozoer
  • Hormonproduktion:
    Testosteron
    Enzymet 5-alfa-reduktase i kroppens væv omdanner testosteron til dihydrotestosteron (DHT), der er den mest potente form af testosteron
71
Q

Blod-testis barrieren

A

Zonula occludentes ligger mellem Sertolicellernes udløbere - opdeler epithelet i et basalt og et adluminalt rum

  • Afgrænser et adluminalt mikromiljø, der er ideelt for spermatogenese
  • Isolerer de spermatogene celler imod mandens immunsystem (efter første meiose)
  • Beskytter de spermatogene celler mod skadelige blodbårne stoffer
72
Q

Epididymis (bitestiklen)

ductus epididymis

A

Epididymis funktion:

  • Modning
  • Opbevaring
  • Transport af spermatozoer

Ductus epididymis er et 6m langt snoet –> løber langs testis’ bagkant og bliver til ductus deferens ved testis’ nedre pol.

73
Q

Ductus deferens (sædlederen)

A

35-40cm
Ydre Ø:3-4mm
Rør fra ductus epididymis ved testis ned pol –> prostata

  • Røret transporterer, vha. peristaltiske bølger i forbindelse med ejakulation, spermatozoer fra epididymis til prostata
74
Q

Ductus ejaculatorius

A

2cm lang gang gennem prostata

Her forenes ductus deferens og ductus excretorius (fra vesicula seminalis)

75
Q

Vesiculae seminales (sædblærerne)

A

1,5 x 4cm
15cm langt snoet rør
Udførselsgang: Ductus Excretorius

  • Secernerer et tyktflydende sekret som er:
    Flaviner
    Prostaglandiner
    Fruktose
    der kommer ud sidst ved ejakulation og udgør hovedparten af sperma

Prostata sprøjter fosfatase ud først

76
Q

Prostata (blærehalskirtlen)

A

2 x 3 x 4cm
20g
Gennemløbes af urethra og de 2 ducti ejaculatorii

  • Secernerer tyndt flydende sekret med sur fosfatase, der kommer ud først i ejakulationen.

Vesiculae seminales sprøjter flaviner, prostaglandiner og fruktose ud bagefter prostata

77
Q

Gll. Bulbourethrales (Cowpers kirtler)

A

1cm
Parrede tubulo-alveolære kirtler
Ligger i diaphragma urogenitale —> udmunder i urethra

  • Secernerer smørende sekret ved seksuel aktivitet
78
Q

Scrotum (pungen)

A
  • Holder testes’ temperatur konstant

Spermatogenesen er meget temperaturfølsom og foregår optimalt ved temperatur et par grader koldere end legemstemperatur

Hvis man varmer ens nosser op dør spermatocytterne

79
Q

Cornea

Angiv corneas 5 lag
ABCDE

A

Lysbrydning

  • Epithelium Anterius
  • Bowmans lag
  • Corneale stroma
  • Descemets membran
  • Epithelium posterior
80
Q

Limbus

ca. 2mm bred overgangszone ml. cornea og sclera

A
  • Afløb for kammervand og dermed opretholdelse af det intraokulære tryk
81
Q

Sclera (senehinden)

A

n. Opticus perfererer sclera i lamina cribrosa

  • Beskyttende, sej, stærk hinde
  • Omskeder 5/6 del af bulbus oculi
82
Q

Iris (regnbuehinden)

A

0,5mm
Ø: 15mm
Ligger lige foran linsen
Adskiller camera ant. og post.

  • Øjets blænde, da pupildiameteren og dermed lysindfald kan varieres
83
Q

Corpus ciliare (strålelegemet)

A
  • Produktion og sekretion af kammervandet
  • Linsens ophængningsapparat (zonula ciliaris) afgår fra den indre overflade
  • Akkomodation af linsen
84
Q

Kammervand (humor aquosus)

A

Vandklar væske med brydningsindeks som vand

  • Opretholder det intraokulære tryk
  • Ernæring af linsen og cornea (avaskulære)
85
Q

Choroidea (årehinden)

A

Tynd, brun hinde
Løst bundet til sclera
Fast bundet til retinas pigmentepithel

  • Absorberer overflødigt lys i bulbus
  • Forhindrer at lys reflekteres tilbage til retina vha. stor mængde melanin
86
Q

Retina (nethinden)

A
  • Fagocytose af gamle disci fra stave og tappe
  • Blod-retina-barrieren med zonula occludentes
  • Absorption af lys –> forhindrer refleksion, der ville forstyrre billeddannelsen
87
Q

Stave og tappe

A

Stave: sort/hvid syn)

Tappe: farvesyn

88
Q

Retinale gliaceller

A

Müller-celler: Store celler med affladede kerner

  • Mekanisk afstivende og isolerende
  • Opretholdelse af det retinale ekstracellulære miljø
  • Kan tilbagedannes til multipotente stamceller, der kan differentiere til fx enten stav- eller tapceller
89
Q

Lens (linsen)

A
  • Lysbrydning
  • Akkomodation:
    Kontraktion af m. Ciliaris –> zonula trådene afslappes –> linsens krumning øges –> lysbrydning øges

Linsen bliver tykkere og fastere med tiden

90
Q

Glaslegemet (corpus vitreum)

A
  • Lysbrydning

- Fastholdelse af okulære strukturer i øjet

91
Q

Gl. tarsales (Meibomske kirtler)

A

30 styks
Ligger i den dybe del af tarsales
Vertikalt løbende rør

  • Secernerer et produkt der forhindrer tårevæsken i at løbe over øjenlågets rand
  • Produktet forhindrer også sammenklæbning af øjenlågene
92
Q

Ydre øre (auris externa)

A
  • Opfanger lydbølger og guider dem til trommehinden
  • Beskytter mellem- og indre øre mod indkommende partikler
  • Retnignsbestemmer lyd
93
Q

Meatus acusticus externus (ydre øregang)

A

3,5cm langt rør
mediale 2/5 ossøs
laterale 3/5 elastisk brusk

  • Cerumen og terminalhår beskytter den dybere del af øregangen
    de produceres af Gl. Ceruminosae og talgkirtler
94
Q

Mellemøret (auris media)

i mellemøret er membrana tympani (trommehinden)

A
  • Omdanner svingninger i trommehinden til trykbølger i væsken i det indre øre
  • Forstærker signalet ca. 25 gange

Membrana tympani:
1cm
Ø: 0,1mm

Trommehindens lag:
Effekten (af trommehinden) Forstærker Mumlen

  • stratum Epitheliale
  • stratum Fibrosum
  • stratum Mucosae
95
Q

Tuba auditiva (det Eustachiiske rør)

A
  • Udligner lufttrykket på begge sider af membrana tympani via ventilation af cavitas tympani
  • Forbinder cavitas tympani med nasopharynx
96
Q

Indre øre (auris interna)

A

Indeholder:
- Høreorganet i den cockleære del

  • Ligevægtsorganet i den vestibulære del
97
Q

Receptorepithel i øret

A

Danner grundlag for ligevægtssansen

98
Q

Hårceller i øret

A
  • Bøjning af stereocilierne danner grundlag for høresansen

Ydre hårceller bøjes pga. kontakt med membrana tectoria
12.000 styks

Indre hårceller bøjet pga. vibratoin i endolymfen
3.500 styks

99
Q

Membrana tectoria

A
  • Stimulation af hårceller (del af høresansen)

Mikroanatomi (50 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions