78 Gaster ved overgangen fra oesophagus Flashcards
Gaster. Kendetegn
Lamina propria med Cardia-kirtler
Foveola gastrica
Generelt om gaster
Del af canalis alimentarius (består af spiserør, mavesæk og tyndtarm)
Opdeles i Cardia, corpus, fundus og pylerus
Funktion:
Produktion af mavesaft (enzymer og saltsyre) til nedbrydning af maden og bekæmpelse af bakterier
Overgangen til gaster
Epithelet i gaster består af højt enlaget cylinderepithel
overgangen sker et lille stykke fra mavemunden ‘‘cardia’’.
Lagene i gaster
Tunica mucosa = slimhinde
- Lamina epithelialis
- Lamina propria
- Lamina muscularis mucosae
Tunica submucosa
Tunica muscularis
- Plexus myentericus
Tunica serosa/peritoneum
- Mesothel
Diaphragma (ses nogle gange som tværstribet muskulatur i kanten af præp.)
Tunica mucosa
Slimhinde ind mod lumen
Plica gastrica
Folder i slimhinden
Area gastrica
- Konveks felter mellem net af lave furer i slimhinden
Foveolae gastricae
- Små fordybninger i area gastricae, hvor gl. gastricae udmunder i slimhinden)
Lamina epithelialis
Kun én celletype:
Højt, enlaget musinsecernerende cylinderepithel.
- Har ingen mikrovilli (da der ikke optages næringsstoffer i gaster)
Producerer mucin og bikarbonat:
- Bikarbonat beskytter mod mavens sure pH
Lamina propria
Løst cellerigt BV (plasmaceller)
Gl. Gastricae (3 tubulære kirtler):
- Cardiakirtler (SES i dette præp.)
- Corpus-fundus kirtler
- Pyloruskirtler
Lamina muscularis mucosae
- Indre cirkulært lag af glat muskulatur
- Ydre longitudinelt lag af glat muskulatur
Tela submucosa
Løst BV med kar og nerver
Cardiakirtlerne ligger her
Ganglierceller i plexus submucosa/Meissner ti linnervation af kirtlerne
Tunica muscularis
- Indre skråtforløbende muskellag
- Mellemste cirkulært muskellag (danner m. Sphincter pylori), kan ikke ses i præp.
- Plexus myentericus:
- Nervevævet har mørke kerner
- ydre longitudinelt muskellag
Tunica serosa / peritoneum
Mesothel:
- Enlaget pladeepithel
- Submesothelialt BV
- Forreste del af gaster er beklædt med peritoneum fra store sæk
- Bagerste del af gaster er beklædt med peritoneum fra lille sæk
Cardiakirtler
Indeholder: Mavens PH Er Sur
Mukøse kirtelceller Parietalceller Hovedceller Enteroendokrine celler Stamceller
Parietalceller
Syresekretion –> HCL
Store acidofile (pga. mitokondrier, danner ATP) runde celler - Mørk, central placeret kerne
Producerer HCL –> lavt pH i gaster
Parietalcellernes syresekretion reguleres på følgende måde:
Stimuleres af:
- Gastrin
- Histamin
- Acetycholin (n. X)
Hæmmes af:
- Syre i lumen
- Somatostatin
- Cirkulerende prostaglandin
Hovedceller
Pepsinosekretion
Serøse, stort antal
Basofile pga. RER, eosinofilt apikalt, pga. zymogengranula
Secernerer pepsinogen –> bliver til pepsin ved kontakt med lav pH
Pepsin:
- Spalter proteiner
Enteroendokrine celler
Orange/brunligt cytoplasma, apikal kerne.
Kan kun identificeres rigtig med histokemisk farvning
Struktur:
- Forskellige slags hormoner producerende celler, som ligger alene eller i små øer
- Svære at finde i LM
Funktion
- Secernerer polypeptider som virker auto-, para-, eller endokrint
• Regulerer sekretion og motilitet af MT-kanalen
Består af: SKIDE
S-celler:
o Sekretin
• Tilførsel af pancreassaft ved lavt enzymindhold
K-celler:
o Glukose afhængige celler
• Insulinotropt peptid (GIP)
• Stimulering af insulinsekretion
I-celler: o Cholecystokinin • Sekretion af enzymer fra pancreas • Tømning af galdeblæren • Hæmmer tømningen af gastor
D-celler:
o Somatostatin
EC-celler:
o Serotonin
A, N, MO og L celler er ikke så vigtige
