Forsvar mod Infektioner Flashcards

1
Q

Hvad er patogene?

A

Mikroorganismer der kan fremkalde sygdomme, hvis de trænger ind i kroppen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er leukocytterne?

A

Hvid blodlegemer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvor finder man leukocytterne?

A

I blodet, lymfesystemet og mellem cellerne i vævene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad betyder det at være ‘immun’?

A

Det betyder at leukocytterne har husket bestemte mikroorganismer der har trænget ind i kroppen før, og husker hvad de skal for at ødelagde disse mikroorganismer. Man plejer derfor ikke at får den sygdom igen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan kan man inddeler immunforsvaret?

A

I tre planer:

  1. det ydre forsvar
  2. det uspecifikke forsvar
  3. det specifikke forsvar
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er det ydre forsvars primær funktion?

A

At holde mikroorganismer ude. Er derfor forbundet med huden og slimhinden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er det uspecifikke forsvars primær funktion?

A

Det er det første modangreb mikroorganismer møde, hvis de kommer igennem det ydre forsvar.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad består det uspecifikke forsvar af?

A

Leukocytter, stoffer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er det primær funktion af immunsystemet (det specifikke forsvar)?

A

Selvom det er langsomt om at aktivere, er det immunsystemet der bygger immunitet op over for mikroorganismer. Det er immunsystemet der ‘husker’ patogene og udvikler en plan for at kommer af med disse patogene inden de danner sygdomme i kroppen næste gang.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvor er leukocytterne dannet?

A

I det røde knoglemarv, ligesom alle andre blodceller. Men de kan både cirkulærer rundt med blodet, eller vandre ind i vævet gennem kappillærvæggene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er leukocytternes primær funktion?

A

De kan skelne mellem de molekyler der hører til kroppen og dem der ikke høre til kroppen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke overflader hører det ydre forsvar til?

A

Huden, mave-tarm-kanalen, luftvejene, urinvejene, kønsorganerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan beskytter huden kroppen mod patogene?

A
  1. Flerlaget pladeepitel danner en tæt og uigennemtrængelig barriere for mikroorganismer.
  2. Fedt sikrer mod udtørring og sprækker i 1. Der skal ikke komme huler i huden ellers kan patogene trænger igennem. Fedt har også en lav pH, som patogene ikke kan lide.
  3. Sved har en lav pH-værdi og salt. Patogene kan ikke overlever når der er lav pH og salt.
  4. Normalflora- huden egne bakterier som udkonkurrerer patogene.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan virker det ydre forsvar i mave-tarm-kanalen?

A
  1. Slim på overfladen af slimhinderne hindre patogene fra at kommer i kontakt med slimhinderne. Slimen indeholder antistoffer, der binder sig fast til patogene så de ikke kan kommer igennem slimhinderne. I mund, svælg og spiserør er slimen særlige tykt.
  2. Enzymer findes i spyttet og i mavesækken, som nedbryder patogene.
  3. Saltsyre i mavesækken laver et miljø med meget lav pH-værdi som fleste patogene ikke kan overlever i.
  4. Normalflora i tynd og tyktarmen udkonkurrerer bakteriers mulighed for at slå sig ned og formere sig.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan virker det ydre forsvar i luftvejene?

A
  1. Slim klistrer til patogene og vi hoster slimen op så det kan synkes. Så bliver patogene ødelagte i mavesækken.
  2. Makrofager findes helt ned i bunden af lungene. De spiser patogene.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan virker det ydre forsvar i urinvejen?

A
  1. ‘Skylleeffekt’- vi danner nye sterile urin hele tiden, især hvis vi drikke rigeligt med vand, som tisses ude. Den skyller patogene ude, hvis de har trængte inde i urinrøret.
  2. Slim lukker urinrøret af og indeholder enzymer og antistoffer der dræber bakterier.
  3. Det nye urin indeholder overskud af salt, der gør at urinen har et lav pH-værdi, som fleste patogene ikke kan leve i.
  4. Urin indeholder også antistoffer, som binder sig fast til patogene så de bliver skyllet ude i stedet for at trænge igennem slimhinden.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan virker det ydre forsvar i kvindelige kønsorganer?

A
  1. Der er et tykt lag flerlaget pladeepitel, der gør det svært for patogen at trænge igennem.
  2. Normalflora udkonkurrerer patogene.
  3. En slimprop ved livmoderhalsen gør at patogene ikke kan trænge op i livmoderen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvorfor hedder det ‘det uspecifikke forsvar’?

A

Fordi leukocytterne reagere på ALLE mikroorganismer (bakterier, virus, og svampe). De rydder også gamle, ødelagte celler væk.

19
Q

Hvorfor siger man at man er ‘medfødt’ med det uspecifikke forsvar’?

A

Fordi når man er født, fungerere dette system helt som den skal.

20
Q

Hvad hedder de 5 leukocytter i det uspecifikke forsvar og hvad er deres funktion?

A
  1. Makrofager- de spiser (optager og nedbryder: fagocytere) både virus, bakterier og ødelagte celler. De udgiver et signalstof (interleukiner) der sørger for gode kommunikation mellem leukocytter.
  2. Neutrofile granulocytter- spiser patogene og døde celler. De tiltrækkes af signalstoffer fra makrofager.
  3. Basofile granulocytter og mastceller- frigiver histamin og heparin for at påvirker blodker, kapillærer, og blodets konsistens.
  4. Eosinofile granulocytter- nedbryder parasitter.
  5. Dendritiske celler- fagocyterer (æder) mikroorganismer. Præsentere de nedbrudte dele til lymfknuden. Den præsentation aktiverer immunsystemet.
21
Q

Hvor finder man makrofager?

A

I mange væv som her forbundet med kroppens omgivelser (luftvejene, mave-tarm-kanalen, leveren, knoglemarv, milt).

22
Q

Hvilket type leukocyt findes der mest af i blodet?

A

Neutrofile granulocytter

23
Q

Hvilket rolle spille neutrofile granulocytter i betændelse?

A

De spiser de ødelagte celler, bakterier og selv dør kort tid efter. Kan findes i pus.

24
Q

Hvor mange neutrofile granulocytter dannes leveren normalt i løbet af dagen?

A

100 milliarder

25
Q

Hvad sker der med produktionen af neutrofile granulocytter ved infektion?

A

Knogelmarven producerer mere. Den kan måles og man kan se om der er infektion i kroppen eller ej.

26
Q

Hvor finder man basofile granulocytter?

A

I blodet.

27
Q

Hvor finder man mastceller?

A

I vævet.

28
Q

Hvad indeholder både basofile granulocytter og mastceller?

A

Histamin og heparin.

29
Q

Hvad er histamin og dets funktion?

A

Et stof der frigives af basofile granulocytter og mastceller der påvirker blodkar så de

  1. dilateres og fremmer blodtilførslen til området, og
  2. kontrahere kapillærvæggene så de bliver mere runde og utætte.
30
Q

Hvad er heparin og dets funktion?

A

Et stof der frigives af basofile granulocytter og mastceller der virker:
1. antikoagulerende.

31
Q

Hvad er eosinofile granulocytter?

A

Leukocytter fundet i det uspecifikke forsvar der frigiver enzymer der nedbryder parasitter.

32
Q

Hvad er dendritiske celler?

A

Store celler der æder mikroorganismer og præsentere de ædte dele til lymfeknuden. Den præsentation aktiverer immunsystemet.

33
Q

Hvilke to typer stoffer kan man finde i det uspecifikke forsvar?

A
  1. Komplementsystemet- en gruppe af mere en 20 plasmaproteiner (komplementfaktorer)
  2. Interferoner- stoffer der er frigivet af en celle der er blevet inficeret med virus. De bliver optaget af de raske celler omkring det inficeret celle, og nedsætte produktion af protein i de raske celler. Protein er noget virus har bruge for at overleve. Så reducerer interferoner virus’s fremgang.
34
Q

Hvad er komplementsystemet og hvilket del af forsvarer hører et til?

A

Det er en gruppe af mere end 20 plasmaproteiner (komplementfaktorer) der er med til at angriber bakterier.

35
Q

Hvad hedder de plasmaproteiner i komplementsystemet og hvad laver de?

A

Komplementfaktorer. De klumper sig sammen på overfladen af bakterier. Det gør at ædeceller kan nemmere tage fat på bakteriet og spise det. De kan også bygge et pore på overfladen af bakterien, hvor væske vil trænge ind. Bakterien svulmer op, brister og dør.

36
Q

Hvad er C-reaktivt protein (CRP) og hvad gør det?

A

Det er en a kroppens antistoffer der skuer tempoen og virkning op på komplementsystemets bekæmpelse.

37
Q

Hvad er interferoner og hvordan fungerer de?

A

De er stoffer i det uspecifikke forsvar der bliver frigivet at inficeret celler. De bliver derefter optager af de raske celler i nærheden og nedsætter deres produktion af proteiner. Der er godt fordi virus lever af protein o hvis cellerne tæt ved et virus er i dvaletilstand med produktionen af proteiner kan virus ikke spreder sig.

38
Q

Hvad er immunsystemets tre funktioner?

A
  1. at øge spisning af patogene og virkning af komplementsystemet.
  2. at dræbe kroppens virusinficerede celler
  3. at udvikle immunitet over for patogene
39
Q

Hvad er lymfocytter?

A

Leukocytter der hører til immunsystemet.

40
Q

Hvor finder man lymfocytter?

A

I knoglemarven, blodet, lymfeknuder, ander lymfatisk væv.

41
Q

Hvad reagerer lymfocytter på?

A

Et specifik fremmed molekyle (antigen).

42
Q

Hvad hedder de fremmede molekyler som lymfocytter reagerer på?

A

antigener

43
Q

Hvordan bliver man immun ovee for en antigen?

A

Når lymfocyten genkender sit specifikke antigen, bliver den aktiveret. Den deler sig hurtigt til mange flere der også er aktiveret af den antigen. Samtidig ee en hukommelse bygget op af den antigen, så kroppen hurtigere angriber den næste gang.

44
Q

Hvad hedder de to hovedgrupper af lymfocytter i immunsystemet?

A

T-lymfocytter og B-lymfocytter