Blodt og lymfesystemet

Question 1

Hvad indeholder blodet?

Answer 1

vand, celler og stoffer

Question 2

Hvad indeholder vandet (ekstracellulærvæsken)i blodet?

Answer 2

1. vand (90%)
2. næringstoffer (glukose, aminosyrer, fedt som findes i blodet som triglycerider og kolesterol, og vitaminer)
3. mineraler som hedder elektrolytter eller ioner (er natriumionen (Na+), klorionen (CL-), kaliumionen (K+), calciumionen (Ca2+) og hydrogencarbonat (HCO3)
4. affaldstoffer (carbamid, kreatinin, bililrubin, CO2, syrer)
5. hormoner
6. plasmaproteiner

Question 3

Hvad hedder den ekstracellulærvæsk i blodet?

Answer 3

Plasma

Question 4

Hvor mange typer celler er i blodet og hvad hedder de?

Answer 4

3

Røde blodlegemer (erytrocytter)

Hvide blodlegemer (leukocytter)

Blodplader (trombocytter)

Question 5

Hvad er plasmaproteinernes funktioner?

Answer 5

1. De skaber et kolloidosmotisk tryk, der holder/suger væsken i blodkarrene
2. De virker som en buffer i syre-base-reguleringen
3. De transporterer stoffer (hormoner og leukocytter) i blodet
4. De indgår i koagulationen af blodet
5. De deltager i infektionsbekæmpelsen

Question 6

Hvad er tryksforskellene (i tal) mellem de forskellige kar i kredsløbet?

Answer 6

I karrene er det normale systoliske tryk omkring 120mm Hg og det normale diastolisk tryk ligger omkring 90mm Hg.

I den arterielle ende er hydrostatiske trykket ca. 35mm Hg hvorimod det falder til ca. 15mm Hg i den venøse ende.

Det kolloidosmotiske tryk ligger omkring 25 mm Hg overalt.

Question 7

Hvordan er det hydrostatiske tryk dannet?

Answer 7

Blodet strømmer gennem blodkarrene pga. hjertets pumpning. Når det kommer i kapillærerne er trykket højere end senere i forløbet (i den venøse ende). Den pres, der skubber blodet frem, presser blodet også ud mod kapilærvæggene. Væsken og små molekyler fra blodet der er små nok til at komme gennem hullerne i væggen gør så. De bliver presset ude i vævet der ligger omkring karrene.

Question 8

Hvilken funktion har det hydrostatiske tryk?

Answer 8

At skubbe vand, ilt og nærringstoffer ud til alle vævsceller.

Question 9

Hvordan er det kolloidosmostiske tryk dannet?

Answer 9

Trykket er afhængige af mængden af plasmaproteiner i blodet. Plasmaproteiner er for stor til at trænge gennem kapilærvæggen, så den bliver i blodet. Koncentrationen bliver højt i blodet ved den venøse ende fordi meget væsk i blodet har været presset ud. Plasmaproteiner suger væske til sig ved osmosis. Når koncentrationen er højere i blodet end i vævet, begynder plasmaproteiner at suge væske tilbage til blodet.

Question 10

Hvilken funktion har det kolloidosmotiske tryk?

Answer 10

At føre affaldsstoffer, væske og CO2 væk fra vævsceller.

Question 11

Hvad er ødemer?

Answer 11

Ophobninger af væske mellem vævsceller.

Question 12

Hvorfor ophober væsken mellem vævsceller (ødemer)?

Answer 12

Det sker pga. en ubalance i kapillære væskeudveksling (mellem det hydrostatiske og kolloidosmotiske tryk) ELLER manglende lymfedrænage.

Question 13

Hvad er de fire årsager til ubalance i væskeudveksling i kapillærerne?

Answer 13

1. Forhøjet hydrostatiske tryk i den venøse ende.
2. Forhøjet hydrostatiske tryk i den arterielle ende.
3. Nedsat koncentration af plasmaproteiner i blodet (for lavt kolloidosmotiske tryk).
4. Nedsat funktion i lymfesystemet (fx pga af fjernelse af et lymfeknud).

Question 14

Hvilke funktioner har røde blodceller (erytrocytter)?

Answer 14

At sørge for transporten af O2 og CO2 i blodet.

Question 15

Hvilke funktioner har de hvide blodceller (leukocytter)?

Answer 15

1. At kæmpe mod fremmede mikroorganismer.

2. At nedbryde kroppens egen ødelagte eller nedslidte celler (makrofager som fagocyterer)

Question 16

Hvilke funktioner har blodplader (trombocytter)?

Answer 16

De hjælper til at størkne blod og standser blødninger

Question 17

Hvor bliver blodcellerne dannet?

Answer 17

I den røde knoglemarv. Dog i fosterstadiet, da knoglemarvet ikke er til stedet endnu, er blodcellerne dannet i leveren og milten.

Question 18

Hvad i erytrocytter, har evnen til at transporter O2, jern, og CO2?

Answer 18

Hæmoglobin.

Question 19

Hvordan er hæmoglobin opbygget?

Answer 19

Indeholder 4 proteiner (globiner) og 4 hæmgrupper.

Hver hæmgruppe indeholder en jern (Fe2+) og kan binde sig til en O2 molekyle. Dvs., hæmoglobin kan binde sig med 4 O2.

Question 20

Hvordan er erytrocytterne dannet?

Answer 20

De er dannet fra stamceller i den røde rygmarv. Inden de bliver modne, har de bruge for både en cellekerne og mitokondrie. Men lige inden de er modne, nedbryder de kernen og mitokondrien. De forlader så rygmarven og begynder deres vandretur i blodet.

Question 21

Hvorfor kan erytocytterne ikke repararere sig?

Answer 21

Fordi lige inden de kom ude fra den røde rygmarv, nedbrydte de kernen og mitokondrien, som ellers ville repararer cellen.

Question 22

Hvor lang er levetiden af en erytocytter?

Answer 22

ca. 120 dage

Question 23

Hvor bliver erytrocytter nedbrydte?

Answer 23

I leveren eller i milten.

Question 24

Hvad sker der med hæmoglobinen, når et erytocyt bliver nedbrydte?

Answer 24

Globinen, som er protein, er nedbrydt til aminosyrer og sende ud i blodet igen, hvor den kan genbruges til at opbygge nye proteiner.

Hæmdelen, som indeholder 4 jern, frigiver jernen. Jernen bliver genbrugt til at opbygge hæmoglobin,

Question 25

Hvilken affaldsstof bliver produceret af nedbrydning af hæmdelen af hæmoglobin?

Answer 25

Bilirubin

Question 26

Kan kroppen bruge bilirubin?

Answer 26

Nej.

Question 27

Hvad sker der med bilirubin?

Answer 27

Det bliver sendte fra leveren gennem gladvejene til tarmen, hvor det bliver udskilt i afføring. Det giver afføring sin farve.

Question 28

Hvad gør kroppen med jern, hvis ikke det har bruge for det endnu?

Answer 28

Det deponeres enten i leveren eller den røde rygmarv. ?

Question 29

Hvilket hormon styrer reguleringen af erytrocytter?

Answer 29

Erytropoietin (EPO)

Question 30

Hvor er erytropoietin produceret?

Answer 30

I nyrerne.

Question 31

Hvornår er erytropoietin produceret?

Answer 31

Når blodets indhold af CO2 er lavt.

Question 32

Hvornår er erytropoietin ikke produceret?

Answer 32

Når blodets indhold af CO2 er højt.

Question 33

Hvad er trombocytternes funktion?

Answer 33

Propdannelsen i koagulationsprocessen.. De klæber sammen over hullet for at lukke det. De frigiver også forskellige stoffer i forbindelse med blødningsstandingen der kontraherer blodkarren, så mindre blod kan sive ud gennem hullet.

Question 34

Hvor lang tid lever en trombocyt?

Answer 34

Ca. en uge.

Question 35

Hvad er hæmostasen?

Answer 35

Kroppens måde at standse blødninger.

Question 36

Hvilke to dele er med i processen af hæmostasen?

Answer 36

Propdannelsen

Koagulationen

Question 37

Beskriv hvordan en prop er dannet i hæmostasen.

Answer 37

Propdannelsen sker ved at trombocytterne binder sig til kollogentrådene, som findes i bindevævet af blodkarvæggen. Trombocytterne der har bindet sig til kollogentrådene frigiver så stoffer der gør at de bliver selv klæbrige. Andre trombocytter i blodbanen kan så klæbe sig fast til de første trombocytter. Det gør de indtil hullet er lukket.

Question 38

Beskriv hvordan koagulation sker i hæmostasen?

Answer 38

Fibrintråde er dannet ved at signalstoffet protrombin (koagulationsfaktorer), som er dannet i leveren ved hjalp af K vitamin, er frigivet til blodet i en inaktiv form. Protrombin er inaktivt. Disse faktorer er aktiveret når der sker en skade på et blodkar. Når protrombin bliver aktiveret til trombin, danner det fibrintråder, som strækker sig over trombocytproppen og danner sig som et net. Nettet fanger forbigående erytrocytter og trombocytter. Sammlet danner de en masse der hedder et koagel (det bliver geleagtig). Gelen forstærker proppen.

Question 39

Hvad er lymfesystemets funktioner?

Answer 39

• At opsamle og fjerne overskydende væske og proteiner fra vævene og transporterer væsken til blodet.
• At deltage i bekæmpelsen af fremmede mikroorganismer
• At transportere fedt, som har været optaget fra føden, fra tarmkanalen til blodet

Question 40

Hvad er lymfeknudernes funktioner?

Answer 40

Lymfeknuder dræber fremmede mikroorganismer så de ikke komme videre til blodet. De indeholder mange leukocytter, især lykocytter, som er med til at kæmpe mod mikroorganismer (fx bakteria eller virus). Da mikroorganismerne er samlet med lymfen fra vævet, fører de videre med lymfesystemet mod blodet. Men hvis de kommer tilbage til blodet, kan man får blodforgiftning. Lymfeknuder dræber disser mikroorganismer, så de ikke komme videre til blodet.

Question 41

Hvor finder man lymfoidt væv?

Answer 41

I lymfeknuder, i forbindelse med slimhinden i fordøjelsen, i lymfoid organer (brissel, mandler, milt)

Question 42

Hvad indeholder lymfoidt væv?

Answer 42

Manger leukocytter, som er med til at kæmpe mod mikroorganismer, og lymfocytter, som fjerner kroppens døde celler.