Forelæsning 2_Klassisk sociologi: Emile Durkheim

Question 1

Hvilken nationalitet havde Emile Durkheim?

Answer 1

Fransk

Question 2

Hvem var den vigtigste forløber for Durkheim?

Answer 2

Auguste Comte (1798-1857) - Grundlæggeren af den franske positivisme.

Question 3

Hvilket videnskabssyn havde Durkheim?

Answer 3

Positivistisk

Question 4

Var Durkheim altid positivistisk i hans undersøgelser, når det kom til stykket?

Answer 4

Nej - han kunne endda bevæge sig væk fra et årsagsforklarende og deterministisk perspektiv og mere i retning af en meningsforstående samfundsvidenskab.

Question 5

Hvad er “sociale fakta” for Durkheim?

Answer 5

Det er ting, som eksisterer uden for eller uafhængigt af individerne og som udøver tvang over dem. Sociale fakta har altså en tingslig eller objektiv eksistens.

Question 6

Hvis det ifølge Durkheim ikke er individernes ideer og forestillinger, som bestemmer det sociale hvad gør så?

Answer 6

Sociale fakta udøver tvang over individerne.

Question 7

Hvilke former for social tvang snakker Durkheim om?

Answer 7

• Volumen/tæthed blandt mennesker
• Strukturel tvang
• Normativ tvang
• Kulturel eller kognitiv tvang

Question 8

Hvad dækker den sociale tvang “volumen/tæthed” over?

Answer 8

Durkheim mener at en form for tvang skyldes antallet af mennesker (volumen) og omfanget af kontakt mellem dem inden for et givent område (tæthed). Hvis der er en høj volume og tæthed øges sandsynligheden for kontakt og presset øges på hver enkelt.

Question 9

Hvad dækker strukturel tvang over?

Answer 9

Organiseringen af samfundet i hierarkiske mønstre, i adskilte grupper (familier, virksomheder, etc.) udgør en social ramme, som påvirker al adfærd.

Question 10

Hvad dækker normativ tvang over?

Answer 10

Denne virker gennem aktørernes forståelse, følelser og motivation. Man tvinges fordi man føler respekt over andre individer, autoriteter, institutioner osv. (socialisering)

Question 11

Hvad er kulturel eller kognitiv tvang?

Answer 11

Mennesker ideer, begreber og forestillinger - deres virkelighedsopfattelse - er et resultat af en social eller kulturel påvirkning. Durkheim ser her sproget som en overindividuel struktur.

Question 12

Hvordan betragter Durkheim samfundet?

Answer 12

Som en organisme.

Question 13

Hvilket emner dækker Durkheim i sit første hovedværk fra 1893?

Answer 13

Forsøger at beskrive grundtrækkene i det moderne samfund. Han snakker bl.a. om solidaritet: Mekanisk solidariet.

Question 14

Hvad skriver Durkheim om i sit tredje hovedværk fra 1897?

Answer 14

Selvmord, som han deler op i altruistiske, egoistiske og anomisk selvmord.

Question 15

Hvad skriver Durkheim om i sit fjerde og sidste hovedværk fra 1912?

Answer 15

Religion - myter hos den australske urbefolkning. Hvor han bl.a. skrev at religionens mere almene funktion ligger i dens bidrag til social integration. Samtidig var han lidt kontroversiel og skrev de dyrkede guder i virkeligheden var et fordrejet udtryk for samfundet som en reel kraft.

Question 16

Beskriv ordet “Anomi” fra kapitlet om Durkheim:

Answer 16

Sociale forhold præget af manglende eller uklare normer - skaber usikkerhed og frustration (anomisk selvmord).

Question 17

Beskriv ordet “Conscience collective” fra kapitlet om Durkheim:

Answer 17

System af fælles ideer (religiøse, moralske, empiriske), der er karakteristiske for et samfund og som præger enkelt-individernes opfattelser.

Question 18

Beskriv ordet “Funktion” fra kapitlet om Durkheim:

Answer 18

Forestillingen om at en skik e.l. vedligeholdes, fordi den har gunstige konsekvenser for (en del af) samfundet. (Tilbagevirkning („feedback”) fra konsekvenserne til årsagen).

Question 19

Beskriv ordet “Holisme” fra kapitlet om Durkheim:

Answer 19

Tanken om at samfundet udgør en helhed eller et organiseret system med egne love/funktioner. Helheden — den sociale virkelighed — eksisterer uafhængigt af individerne og påvirker dem.

Question 20

Beskriv ordet “Mekanisk solidaritet” fra kapitlet om Durkheim:

Answer 20

Sammenholdsformen i enkle samfund præget af lighed — „tiltrækning på grund af lighed”.

Question 21

Beskriv ordet “Organisk solidaritet” fra kapitlet om Durkheim:

Answer 21

Sammenholdsformen i komplekse samfund baseret på den gensidige afhængighed mellem de specialiserede aktiviteter.

Question 22

Hvad er en social kendsgerning ifølge Durkheim?

Answer 22

En social kendsgerning er enhver handlingsmåde, fastsat eller ikke, som er i stand til over for et individ at udøve en ydre binding; eller ligefrem, som er generel i et givet samfunds udstrækning, alt i mens den har en selvstændig eksistens, der er uafhængig af dens individuelle manifestationer

Question 23

Nævn et eksempel på en social kendsgerning

Answer 23

Børneopdragelse, gruppe opførsel, normer i dagligdagen, sprog etc.

Question 24

Vedr. den sociale arbejdsdeling, hvad er der så ifølge Durkheim i den traditionelle samfund?

Answer 24

En fælles bevidsthed, som indfanger individets bevidsthed; Sociale normer er stærke og social adfærd er reguleret til at passe ind i den fælles bevidsthed.

Question 25

Vedr. den sociale arbejdsdeling, hvad er der så ifølge Durkheim i det moderne samfund?

Answer 25

I et moderne samfund så Durkheim den komplekse arbejdsdeling som resulterende i en organisk solidaritet. Forskellige specialiseringer i arbejdet og forskellige sociale roller skaber afhængigheder, som binder folk til hinanden, fordi man ikke længere selv er i stand til at udfylde alle sine behov.

Question 26

Gør rede for Durkheims videnskabssyn og hvilken tradition han er fortaler for.

Answer 26

a. Videnskabssyn: Positivistisk – Han ser på det materielle for at komme frem til det immaterielle – han bruger empirien (statistik og andre data)
b. Tradition: Strukturalistisk(går ind for langsom forandring over tid) og funktionalistisk (han ser på funktionerne ved individerne og forklarer deres sammenspil)

Question 27

Hvad er en social kendsgerning (social tvang)?

Answer 27

En social kendsgerning(det samme som social tvang) er enhver handlingsmåde, fastsat eller ikke, som er i stand til over for et individ at udøve en ydre binding; eller ligefrem, som er generel i et givet samfunds udstrækning, alt i mens den har en selvstændig eksistens, der er uafhængig af dens individuelle manifestationer. Løbende i artiklen kommer den med eksempler på dette så som en forælders opdragelse af sit barn, hvor man pålægger barnet måder at se, føle og handle på som, som det ikke spontant ville være nået frem til. Når restriktionen ophører vil barnet som regel stadig føle en binding, fordi det lidt efter lidt er blevet til vaner eller indre tilbøjeligheder.

b. Den sociale tvang har en funktion – den skal holde orden i samfundet.
c. I det mekaniske samfund er det lighed der binder sammen og i det organiske er det forskelligheden. Han er bange for at sammenhængskraften i det organiske samfund forsvinder, der kommer en anomi (normløshed).
d. Social tvang er usynlig indtil vi træder udenfor og bryder den.

Question 28

Diskutér hvilke problemer, der kan være forbundet med Durkheims definition af ”social kendsgerninger”.

Answer 28

a. Han nævner ikke plads til aktørernes handlinger.
b. Orden er vigtigt → Manglende fokus på magt.
c. Paradoks: Individualisering men så alligevel ikke?

Question 29

Gør rede for årsagerne til social forandring ifølge Durkheim, og diskutér herunder hvilken teoretisk inspiration han benytter sig af.

Answer 29

Øget urbanisering og industrialisering skaber forandring ved en øget interaktionsfrekvens. Ved det antallet af personer på et område øges og derved øges presset på den enkelte. Han er inspireret af Comte og Darwinisme (organismen). Spencer var også en inspirationskilde pga. socialdarwinismen. Ved at gå fra det mekaniske til det organiske samfund sker en anomi – moralen bliver mindre i samfundet, en form for normløshed.

Question 30

Social integration er et nøglebegreb hos Durkheim. Giv nogle eksempler på, hvordan interessen for social integration kommer til udtryk i dagen samfund – og diskutér ligheder og forskelle med Durkheims tilgang.

Answer 30

a. Integration er hvordan vi får socialiseret hinanden. Durkheim er optaget af en samfundsmoral. Nogle af de temaer som Durkheim arbejdede med er de samme temaer, som er væsentlige og relevante i dag.
b. Når interaktionsfrekvensen øges så øges sandsynligheden for integrationen. Der sker en større arbejdsdeling. Man kan øge interaktionsfrekvensen ved uddannelse og føde børn på tværs af etnicitet og derved udvikles den organiske solidaritet.
c. I opvæksten socialiseres vi ind i samfundet af vores forældre, som er mellemmænd. Disse ydre ting bliver så indre. Det er den integration som sker i samfundet. Den ydre tvang er for Durkheim en god ting.
d. Eksempler fra i dag er når nogle går i mod denne normale sociale tvang, som der er konsensus om i samfundet:
i. Den mest overordnede er ”velfærdssamfundet” hvor man sikrer at ingen falder ud over kanten
ii. Betaler skat – på den måde kan vi omfordele goderne og skabe mindre ulighed og derved øge sammenhængskraften og dermed undgå ulighed som kan skabe kaos.
iii. Der er nærmest en kvote for hvor mange af ”indvandrere” der må være på en folkeskole
iv. Danmarks Radio
v. Folkeskolen socialiserer børn
vi. Indfødsretsprøve

Question 31

Giv nogle eksempler på, hvordan graden ”social integration” kan måles.

Answer 31

a. Hvis der er for meget eller for lidt social integration vil der være for mange selvmord.
b. Er der mindre ulighed?
c. Flytter folk sig op i socialklasserne?
d. Kriminalitet