Forelæsning 1_Introduktion til Sociologi Flashcards
Hvad beskæftiger man sig overordnet med i Sociologi?
Mennesket i samfundet
Hvilken overordnet problematik nævnes af Nisbet, som den grundlæggende for etableringen af sociologien?
Ordensproblematikken. Bruddet med den gamle orden, hvor det gamle Europa med kongedømme, sociale klasser, lokal forankring og monarki herskede. magt, rigdom og status blev forandret med den industrielle og den franske revolution og Nisbet frygtede at dette ville føre til kaos og uorden.
Nævn hvad den industrielle revolution sætter i gang på makro niveau?
Helt overordnet påvirker den industrielle revolution 5 områder: Arbejdsbetingelser, transformationen af ejendom, den industrielle by, teknologi og fabrikssystemet.
Hvordan bliver “arbejde” påvirket af den industrielle revolution?
Den største forandring sker på makroniveau med forvandlingen af arbejdet. Den industrielle revolution skaber forandringer i arbejdet. Man vil nu ikke længere arbejde i små samfund men som en del af den store industri på fabrikker. Teknologien forandrer arbejde.
Hvordan bliver “urbanisering” påvirket af den industrielle revolution?
I byerne isoleres vi som individer, der sker et tab af fællesskab og værdier. Samme problematik ser vi hos Durkheim.
Hvordan påvirker den franske revolution staten på makro niveau?
Man bevæger sig fra monarki over mod et mere demokratisk samfund med rettigheder for den enkelte. Værdierne i det politiske system ændres til lighed, frihed og fornuft og hermed også de økonomiske realiteter, hvor adelen og kirken ikke længere havde monopol på at styre det økonomiske. Uddannelse blev en ret og pligt for alle(37-38) Forandringer udspringer altid med ideer og ideologier, som tager afstand fra det bestående (22-23)
Staten er ikke skabt for religionen men religionen for staten. Staten er nu det suveræne. Man fjerner ikke kristendommen men regulerer den (38)
Staten skal nu intervenere sociale problemer og give støtte til de som ikke har (41).
Hvordan påvirkes familien og individet af den franske revolution?
Familien undergik også store forandringer idet individet fik rettigheder og man blev individualiseret idet man blev løsrevet af det lokalt forankrede samfund.
Alle individer blev set som lige og alle skulle gives mulighed for at udøve deres talent (36).
Hvad tænker de konservative og radikale om “arbejdet” efter den franske revolution i følge Nisbet?
Forandringen af arbejdet er en af de største. Arbejdet havde før været forankret i beskyttende landsbysamfund og familie.
Den almindelige arbejders status blev fornedret i denne forandring iht. både de konservative og de radikale. (24) .
Hvad tænker de konservative og radikale om “ejendomsretten” efter den franske revolution i følge Nisbet?
for de konservative er ejendom og retten hertil, basis og absolut nødvendig for eksistens af familien, kirken og staten. De radikale afviser ejendomsretten og det er deres primære mål (s. 26)
Enighed→De radikale og de konservative var dog enige om ikke at bryde sig om stort industri ejendom, da denne repræsenterede og blev solgt på markedet. De var med andre ord enige om ikke at stole på industrien og på kapitalen, men hvor de radikale lagde sig opad Marx i synet på, at dette var en skridt mod socialismen og at den måtte afskaffes var de konservative mere nervøse den ustabilitet og fremmedgørelse mellem befolkningen som blev skabt af den private ejendomsret (27) .
Hvad tænker de konservative og radikale om “teknologien og produktionen” efter den franske revolution i følge Nisbet?
Under disse forandringer medførtes forandringer mellem mænd og kvinder. Der truede eller lovede med at ændre den traditionelle familie og gøre en ende på den kulturelle separation mellem by og land. De radikale var splittede. For det var ikke så meget teknologien der fremmedgjorde menneskets natur, som lå i arbejdet. Men det at nogle drog profit af det. De konservative stolede ikke på fabrikkerne og den mekaniske opdeling af arbejde. De synes de ødelagde de familiære og lokale fællesskab. De efterlader mennesket svag og afhængigt. (29-30)
Alligevel var Marx og de radikale ikke fuldt overbevist af den nye tenologi: Industrialiseringen har druknet al religiøs ekstase og efterladt os i iskoldt vand af egoisme 26-kritik fra Marx.
Hvad tænker de konservative og radikale om “urbaniseringen” efter den franske revolution i følge Nisbet?
De radikale var draget mod moderniseringen og de konservative var drevet mod de gamle samfund. Marx så moderniseringen som en god ting, der skulle føres ind i et senere socialistisk samfund. De konservative derimod så, at morale og idealer lå i landsbyfællesskabet og at disse derfor ville forsvinde og blive til rodløshed i byerne (29).
