Fordøjelsessystemet Flashcards
Forklar om det enteriske nervesystem
- Ligger i slimhinden i tarmsystemet
- registrerer:
1. Udspilelse af fordøjelseskanalens væg
2. Ændringer i pH værdi
3. Osmoralitet
4. Koncentration af næringsstoffer
Forklar hvad lange og korte reflekser er
Lang refleks:
- involvere CNS og enteriske nervesystem
- stimuleres udefra af fx syn, duft, smagen af og tanken om mad
- forbedereder fordøjelsessystemet på mad
- mere spyt, mavesyre, flere enzymer fra pancreas, øget peristaltik
Kort refleks
- foregår lokalt og involverer kun det enteriske nervesystem
- fx peristaltik pga. Udvidelse af fordøjelseskanalen
- fx når mad står og presser på lukkemuskler ml. forskellige afsnit af fordøjelseskanalen
Forklar peristaltik
- bevæger føden fremad i fordøjelseskanalen
- de 3 trin:
1. Kontraktion af cirkulært forløbende muskulatur bag ved føden
2. Kontraktion af længdeforløbende muskulatur foran føden
3. Kontraktion af cirkulær forløbende muskulatur tvinger føden fremad
Forklar synkeprocessen
Mundfasen
- bolus presses mod den hårde gane
- bolus presses via tungen ind i svælget + bløde gane presses opad og lukker for næsesvælget
Svælgfasen
- løfter struben, folder strubelåget nedad så det dækker trachea og presser bolus igennem pharynx
Spiserørsfasen
- peristaltiske bevægelser presser bolus igennem oesphagus
Forklar opbygning af ventriklens mucosalag og nævn de celler der befinder sig her, og deres funktion
Mucosalaget
- er foldet med brønde
- oven på slimhinden ligger tykt slimlag der beskytter mod mavesyre
Celler
- mukøseceller = producere og udskiller slim
- hovedceller = producere og udskiller pepsinogen
- parietalceller = producere og udskiller saltsyre og intrinsic faktorer
Forklar inddeling af ventriklens funktioner
Hovedfase
- starter når vi ser, lugter, smager og tænker på mad
- gør maven klar til at der ankommer mad
- parasympatisk lang refleks => ventrikel slapper af, der produceres slim, saltsyre og enzymer, G-celler aktiveres til dannelse af gastrin
Ventrikelfase
- når ventriklen er fyldt
- stræk- og kemoreceptorer (pH) registrerer at maden er ankommet
- kort refleks =>
1. Øget sekretion af HCl og pepsinogen
2. Øget kontraktion af ventriklen
3. Lokal sekretion af histamin => parietalceller udskiller mere HCl
4. Øget sekretion af gastrin => påvirkning af parietalceller, hovedceller og muskelceller => øget produktion af HCl, pepsinogen og øget kontraktioner - mereproduktionen stopper når mængden af ufordøjet mad falder og pH falder
Ventrikelfasen
- dosere chymus til duodenum
- strækreceptorer og kemoreceptorer registrere at chymus er ankommet til duodenum
- lav pH og tilstedeværelse af chymus => udskillelse af CCK, GIP og sekretin => hæmmer dannelse af HCl, pepsinogen, intrinsic factor, muskelkontraktioner og gastrin
Forklar om gastrin
Udskilles fra G-celler i ventrikel
Udskilles når:
- i Hovedfasen når ventrikel gør sig klar til ankomst af føde
- ved tilstedeværelse af føde i ventrikel
- ved tilstedeværelse af ufordøjet protein i duodenum
Virkning
- aktivere parietalceller, hovedceller og muskelceller til øget sekretion af HCl, pepsinogen og muskelkontraktioner
Histamin
Påvirker parietalceller til øget HCl udskillelse
Somatostatin
Virker ved negativ feedback => hæmmer parietalceller, histamin og gastrin
Sekretin
Udskilles ved lav pH i duodenum
Hæmmer HCl og pepsinogen produktion
Stimulere pancreas til at udskille bikarbonat til duodenum
CCK
Udskilles når chymus når duodenum
Hæmmer HCl og pepsinogen produktion
Stimulere pancreas til udskillelse af enzymer
Stimulere galdeblæren til at udskille galde
GIP
Udskilles når chymus kommer til duodenum
Hæmmer produktion af HCl, pepsinogen og muskelkontraktion i ventrikel
Forklar intestinum tenue opbygning og funktionen af de enkelte dele
Duodenum
- enzymer fra pancreas og galde blandes i chymus
- neutralisering af chymus via bikarbonat
- enzymatisk nedbrydning af chymus
Jejunum
- nedbrydning af chymus
- absorption
Ileum
- absorption
- Reabsorption af galdesafte
Nedbrydning af kulhydrater
- Spytamylase (munden)
- pancreas amylase (duodenum)
- laktase, sukrase, maltase (jejunum, ileum)
Nedbrydning af protein
Pepsinogen = HCl > pepsin (ventriklen)
Trypsinogen = enterokinase> trypsin (duodenum)
Aminopeptidaser (jejunum, ileum)