Fordøjelsessystemet Flashcards
Hvad inddeles fordøjelseskanalen i?
Mundhulen (cavium oris) Spiserøet (øsofagus) Mavesækken (ventriklen) Tyndtarmen (duodenum, jejunum og ileum) Tyktarmen (colon) Endetarmen (rectum)
De næringsstoffer, vi indtager kan inddeles i 3 hovedgrupper, hvilke?
1 -> Proteiner - nedbrydes til korte peptidkæder.
2 -> Kulhydrater - nedbrydes til korte sakkaridkæder
3 -> Lipider - nedbrydes til fedtsyrer og monoglycerider
Fordøjelsesprocessen inddeles i?
Mekanisk behandling af føden
Sekretion af enzymholdige fordøjelsesvæsker - enzymatisk nedbrydning af næringsstoffer
Absorption af disse fra fordøjelseskanalen
Udskillelse af affaldsprodukter
Sanseceller i fordøjelseskanalen reagere på forskellig typer stimuli, hvilke?
Spaltningprodukter af vores fødeemner - PH
Mekanisk påvirkning og stræk
Hormonstyret regulering:
I fordøjelseskanalens epitelceller dannes der en lang række hormoner. Hvilke?
1 -> Gastrin
2 -> Sekretin
3 -> Cholecystokinin (CKK)
Hvad gør gastrin?
Hvad gør sekretin?
Hvad gør CKK?
Hormon: Gastrin
- Produktionssted -> Antrum ventricull
- Stimuli for frigørelse -> Peptider og aminosyre i ventriklin. Acetykolin
- Hovedvirkning -> Stimulerer HCl - produktionen i ventriklen, stimulere vækst af ventrikel- og tarmmucosa
Hormon: Sekretin
- Produktionssted -> Tyndtarmen
- Stimuli for frigørelse -> H+ i tyndtarmen
- Hovedvirkning -> Stimulerer produktionen af HCO3- i pancreas
Hormon: CKK
- Produktionssted -> Tyndtarmen
- Stimuli for frigørelse -> Fedtstoffer, monoglycerider og aminosyrer i tyndtarmen
- Hovedvirkning -> Stimulerer produktionen af pancreasenzymer. Kontraherer galdeblæren
Nervestyret regulering, nævn de korte og lange refleksbuer:
Man skelner mellem:
- Korte refleksbuer, hvor både de sensoriske og motoriske nerveceller er beliggende lokalt i tarmvæggen
- Lange refleksbuer, som går via centralnervesystemet (det autonome nervesystem)
Nævn de korte reflekser i tarmen:
I refleksbuer indgår:
1) sansenerver, som påvirkes af tarmindholdets sammensætning eller volumen. Sender impulser til
2) nerveplekser i tarmvæggen, som reagerer på disse og sender impulser videre til
3) motoriske nerver, som styrer glat muskelvæv og kirtler i tarmvæggen
Nævn de lange reflekser og hvad der indgår i dem:
Navnet lange refererer til at CNS er involveret.
De lange reflekser styres fra centre i rygmarven og modificeres fra centre i hjernen via det autonome nervesystem.
Sansecellerne i de lange refleksbuer ligger først og fremmest i tarmen, men også andre sanser som f.eks. syn, lugt, hørelse, sult og tørst kan indgå i refleksbuen.
Det sympatiske nervesystems virkning på fordøjelseskanalen er
- nedsætter motilitet og sekretion,
- reducerer blodtilførslen
- kontraherer lukkemuskler
Transmitterstoffet er noradrenalin
Det parasympatiske nervesystem (udgøres først og fremmest af n. vagus) har den modsatte virkning af det sympatiske system. Transmitterstoffet er acetylkolin
Giv eksempler på styringsmekanismer:
Spytkirtlernes sekretion er udelukkende styret af lange reflekser Ventriklens motilitet og sekretion er ligeligt styret af hormonelle og nervøse mekanismer
Bugspytproduktionen og udtømmelsen af galde i tarmen er i det væsentlige hormonelt reguleret
Tyndtarmens motilitet og sekretion er i vidt omfang styret af korte reflekser
Mavesækken opdeles i:
Fundus Corpus Antrum
Mavesækkens vigtigste opgaver er:
Starte nedbrydningen af proteiner til polypeptider - virke som reservoir (lager) af føden
Sende føden videre til tyndtarmen i passende små portioner til videre fordøjelse
Mavesækkens forskellige celler er:
Mucinproducerende celler danner mucin, som dækker slimhinden og beskytter slimhinden mod mekaniske påvirkninger, pepsinpåvirkning og ætsninger af saltsyren
Parietalcellerne producerer HCl (saltsyre) og IF Hovedcellerne danner pepsinogen → pepsin
Der sker en meget hurtig udskiftning af epitelet (1-2 dage) såvel i mavesækken som tarmen
Vi producerer ca. 2 liter mavesaft/døgn
Ventriklens tømning:
Tømningen er afhængig af muskelkontraktioner i mavesækken og pH-værdien i duodenum hvor åben pylorus er (afslappes af gastrin)
Tyktarmen (colon):
Tyktarmen virker som reservoir for afføringen
Der sker en yderligere resorption af fordøjelsessekreter (i det væsentlige vand) således at tarmindholdet får en passende konsistens
Mundspyt:
Spytmængden er ca. 1.5 liter i døgnet
Spyttet produceres i små mundspytkirtler, som ligger spredt overalt i mundslimhinden, samt i de 3 store kirtler beliggende uden for mundhulen, men med udførselsgang til mundhulen (parotis, submaxillaris og sublingualis)
Spyt indeholder:
99% vand samt
Mucin, som omdannes til slim i forbindelse med vand – virker som smøremiddel
Amylase – nedbryder stivelse
Bicarbonat ( HCO3- ) - en base, som neutraliserer den syre, der dannes ved bakteriel nedbrydning af føden
Andre enzymer, som virker bakteriedræbende
Bugspytkirtlen (pancreas):
Pancreas er både en eksokrin og en endokrin kirtel
Den eksokrine kirtel ligner i sin opbygning meget mundspytkirtlerne
Den eksokrine del har en udførselskanal, som delvis er fælles med galdevejene
Galden og pancreassekretet udtømmes i duodenum (ca. 2 liter/døgn) Sekretet indeholder enzymer, der kan nedbryde:
- Proteiner (proteinaser)
- Fedt (lipaser + galdesalte) - kulhydrater (amylaser)
Pancreas-sekretet er basisk pga stort indhold af bicarbonat, som skal neutralisere det sure maveindhold, når det udtømmes i duodenum
I forbindelse med mave-tarmkanalen findes en række kirtler og organer, hvis sekreter har afgørende betydning for tarmkanalens funktion.
- Mundspytkirtlerne
- Bugspytkirtlen
- Lever/galdeblære
Især den i midten er vigtig:
- Ved kontraktion af ventriklens muskulatur sker der en æltning og opblanding af maveindholdet med mavesaften
- Proteinernes nedbrydning begynder under påvirkning af saltsyre og enzymet pepsin
- I ventriklen fortsætter nedbrydningen af fødens stivelse, indtil spytamylasen ødelægges af mavens saltsyre
