Fordøjelsessystemet

Question 0

Hvad inddeles fordøjelseskanalen i?

Answer 0

Mundhulen (cavium oris)
Spiserøet (øsofagus)
Mavesækken (ventriklen)
Tyndtarmen (duodenum, jejunum og ileum) 
Tyktarmen (colon) 
Endetarmen (rectum)

Question 1

De næringsstoffer, vi indtager kan inddeles i 3 hovedgrupper, hvilke?

Answer 1

1 -> Proteiner - nedbrydes til korte peptidkæder.
2 -> Kulhydrater - nedbrydes til korte sakkaridkæder
3 -> Lipider - nedbrydes til fedtsyrer og monoglycerider

Question 2

Fordøjelsesprocessen inddeles i?

Answer 2

Mekanisk behandling af føden
Sekretion af enzymholdige fordøjelsesvæsker - enzymatisk nedbrydning af næringsstoffer
Absorption af disse fra fordøjelseskanalen
Udskillelse af affaldsprodukter

Question 3

Sanseceller i fordøjelseskanalen reagere på forskellig typer stimuli, hvilke?

Answer 3

Spaltningprodukter af vores fødeemner - PH

Mekanisk påvirkning og stræk

Question 4

Hormonstyret regulering:

I fordøjelseskanalens epitelceller dannes der en lang række hormoner. Hvilke?

Answer 4

1 -> Gastrin
2 -> Sekretin
3 -> Cholecystokinin (CKK)

Question 5

Hvad gør gastrin?
Hvad gør sekretin?
Hvad gør CKK?

Answer 5

Hormon: Gastrin

• Produktionssted -> Antrum ventricull
• Stimuli for frigørelse -> Peptider og aminosyre i ventriklin. Acetykolin
• Hovedvirkning -> Stimulerer HCl - produktionen i ventriklen, stimulere vækst af ventrikel- og tarmmucosa

Hormon: Sekretin

• Produktionssted -> Tyndtarmen
• Stimuli for frigørelse -> H+ i tyndtarmen
• Hovedvirkning -> Stimulerer produktionen af HCO3- i pancreas

Hormon: CKK

• Produktionssted -> Tyndtarmen
• Stimuli for frigørelse -> Fedtstoffer, monoglycerider og aminosyrer i tyndtarmen
• Hovedvirkning -> Stimulerer produktionen af pancreasenzymer. Kontraherer galdeblæren

Question 6

Nervestyret regulering, nævn de korte og lange refleksbuer:

Answer 6

Man skelner mellem:

• Korte refleksbuer, hvor både de sensoriske og motoriske nerveceller er beliggende lokalt i tarmvæggen
• Lange refleksbuer, som går via centralnervesystemet (det autonome nervesystem)

Question 7

Nævn de korte reflekser i tarmen:

Answer 7

I refleksbuer indgår:

1) sansenerver, som påvirkes af tarmindholdets sammensætning eller volumen. Sender impulser til
2) nerveplekser i tarmvæggen, som reagerer på disse og sender impulser videre til
3) motoriske nerver, som styrer glat muskelvæv og kirtler i tarmvæggen

Question 8

Nævn de lange reflekser og hvad der indgår i dem:

Answer 8

Navnet lange refererer til at CNS er involveret.
De lange reflekser styres fra centre i rygmarven og modificeres fra centre i hjernen via det autonome nervesystem.
Sansecellerne i de lange refleksbuer ligger først og fremmest i tarmen, men også andre sanser som f.eks. syn, lugt, hørelse, sult og tørst kan indgå i refleksbuen.
Det sympatiske nervesystems virkning på fordøjelseskanalen er
- nedsætter motilitet og sekretion,
- reducerer blodtilførslen
- kontraherer lukkemuskler
Transmitterstoffet er noradrenalin
Det parasympatiske nervesystem (udgøres først og fremmest af n. vagus) har den modsatte virkning af det sympatiske system. Transmitterstoffet er acetylkolin

Question 9

Giv eksempler på styringsmekanismer:

Answer 9

Spytkirtlernes sekretion er udelukkende styret af lange reflekser Ventriklens motilitet og sekretion er ligeligt styret af hormonelle og nervøse mekanismer
Bugspytproduktionen og udtømmelsen af galde i tarmen er i det væsentlige hormonelt reguleret
Tyndtarmens motilitet og sekretion er i vidt omfang styret af korte reflekser

Question 10

Mavesækken opdeles i:

Answer 10

Fundus Corpus Antrum

Question 11

Mavesækkens vigtigste opgaver er:

Answer 11

Starte nedbrydningen af proteiner til polypeptider - virke som reservoir (lager) af føden
Sende føden videre til tyndtarmen i passende små portioner til videre fordøjelse

Question 12

Mavesækkens forskellige celler er:

Answer 12

Mucinproducerende celler danner mucin, som dækker slimhinden og beskytter slimhinden mod mekaniske påvirkninger, pepsinpåvirkning og ætsninger af saltsyren
Parietalcellerne producerer HCl (saltsyre) og IF Hovedcellerne danner pepsinogen → pepsin
Der sker en meget hurtig udskiftning af epitelet (1-2 dage) såvel i mavesækken som tarmen
Vi producerer ca. 2 liter mavesaft/døgn

Question 13

Ventriklens tømning:

Answer 13

Tømningen er afhængig af muskelkontraktioner i mavesækken og pH-værdien i duodenum hvor åben pylorus er (afslappes af gastrin)

Question 14

Tyktarmen (colon):

Answer 14

Tyktarmen virker som reservoir for afføringen
Der sker en yderligere resorption af fordøjelsessekreter (i det væsentlige vand) således at tarmindholdet får en passende konsistens

Question 15

Mundspyt:

Answer 15

Spytmængden er ca. 1.5 liter i døgnet
Spyttet produceres i små mundspytkirtler, som ligger spredt overalt i mundslimhinden, samt i de 3 store kirtler beliggende uden for mundhulen, men med udførselsgang til mundhulen (parotis, submaxillaris og sublingualis)

Question 16

Spyt indeholder:

Answer 16

99% vand samt
Mucin, som omdannes til slim i forbindelse med vand – virker som smøremiddel
Amylase – nedbryder stivelse
Bicarbonat ( HCO3- ) - en base, som neutraliserer den syre, der dannes ved bakteriel nedbrydning af føden
Andre enzymer, som virker bakteriedræbende

Question 17

Bugspytkirtlen (pancreas):

Answer 17

Pancreas er både en eksokrin og en endokrin kirtel
Den eksokrine kirtel ligner i sin opbygning meget mundspytkirtlerne
Den eksokrine del har en udførselskanal, som delvis er fælles med galdevejene
Galden og pancreassekretet udtømmes i duodenum (ca. 2 liter/døgn) Sekretet indeholder enzymer, der kan nedbryde:
- Proteiner (proteinaser)
- Fedt (lipaser + galdesalte) - kulhydrater (amylaser)
Pancreas-sekretet er basisk pga stort indhold af bicarbonat, som skal neutralisere det sure maveindhold, når det udtømmes i duodenum
I forbindelse med mave-tarmkanalen findes en række kirtler og organer, hvis sekreter har afgørende betydning for tarmkanalens funktion.
- Mundspytkirtlerne
- Bugspytkirtlen
- Lever/galdeblære

Question 18

Især den i midten er vigtig:

Answer 18

• Ved kontraktion af ventriklens muskulatur sker der en æltning og opblanding af maveindholdet med mavesaften
• Proteinernes nedbrydning begynder under påvirkning af saltsyre og enzymet pepsin
• I ventriklen fortsætter nedbrydningen af fødens stivelse, indtil spytamylasen ødelægges af mavens saltsyre