Hjertet og Kredsløbet Flashcards
Forklar hjertets arbejde
Hjertets arbejde er at pumpe blod til hele kroppen
De 2 muskelpumper i hjertet arbejder synkront, dvs. de pumper lige meget blod på samme tid
Fortæl om de 2 muskelpumper
De 2 pumper - højre og venstre af hjertet - er bygget sammen
Den højre pumpe (højre hjertehalvdel) sørger for kredsløbet gennem lungerne (“det lille kredsløb”)
Den venstre pumpe (venstre hjertehalvdel) sørger for kredsløbet til hele organismen (“det store kredsløb”)
De arbejder synkront: pumper lige meget blod på samme tid
De to hjertehalvdele er adskilt af en hjerteskillevæg, kaldes Septum
Hvordan virker hjertet?
Hjertet fører blod ud til hele kroppen via arterier og bliver returneret via vener.
Det er hjertets ventrikler, der pumper blodet rundt i kredsløbet. Det kan kun lade sig gøre, fordi der er klapper i begge ender af kammerpumpen.
Mellem atrier og ventrikler findes AV-klapperne
Nævn hjertets to faser
Diastolen = Hjertets hvileperiode - Ventriklerne er afslappet. Hjertet fyldes me blod fra de store vener. 70 mmHg
Fase 1: Stor indstrømning af blod fra atrier til ventrikler pga. stor trykforskel fra atrier til ventrikler
Fase 2: Efterhånden aftager indstrømningen pga. tiltagende trykudligning mellem atrier og ventrikler
Fase 3: Systolen starter i atrierne, som tømmer de sidste 20-30% af blodet ind i ventriklerne, inden systolen når til ventriklerne
Systolen = Ventriklerne trækker sig sammen (kontraheres) og blodet i ventriklerne presses ud i de store arterier. 125 mmHg
Fase 1: Ventriklerne trækker sig sammen og AV-klapperne lukker
Fase 2: Trykket i ventriklerne stiger, men ikke nok til at åbne aorta- og pulmonalklapperne
Fase 3: Fortsat kontraktion af ventriklerne, indtil trykket i ventriklerne er så stort, at aorta- og pulmonalklapperne åbnes
Fase 4: Ventriklerne slapper af og aorta- og pulmonalklapperne lukkes igen. Herfra starter hjertet forfra i en diastol
Transporten over kapillærene (mindste blodkar) sker ved?
Kapillærene sørger for udveksling af:
Gasser, væske, næringsstoffer, signalstoffer og affaldsstoffer
Transporten sker ved:
Diffusion (passiv, høj til lav koncentration)
Filtration (trykforskel over en membran)
Osmose (transport over en halvgennemtrængelig membran)
Gennem det autonome nervesystem har hjertet både en indbygget speeder og bremse. Angiv og beskriv disse.
Speeder: Øget sympatikusaktivitet og øget adrenalinproduktion giver en forhøjet slagvolume og puls. Dette medfører en øget minutvolumen
Det sympatiske nervesystem (FFF), fear, fight, flight, hsr en transmitter kaldet adrenalin
Bremse: Øget parasympatikusaktivitet gør det modsatte og hæmmer minutvolumen (hvile)
Det parasympatiske nervesystem (PPP), restutition, fordøjelse, hvile, har en transmitter kaldet asetycolin
Beskriv hjertets minutvolumen (mv)
Den mængde blod, som hver af de to hjertehalvdele pumper ud i løbet af et minut
Det beregnes ved:
MV (minutvolume) = HF (hjertefrekvens) x SV (slagvolume)
Hvad er HF og hvordan kan HF reguleres?
Hjertefrekvens er antallet af hjerteslag pr. minut (pulsen)
Reguleres af:
- Det autonomiske nervesystem. Ved balancen mellem det parasympatiske nervesystems bremsende virkning og den accelererende virkning af det sympatiske nervesystem
- Blodets indhold af hormonet adrenalin
Hvordan kan SV øges?
Fysisk træning medfører at hjertet bliver større og at slagvolumen øges
- Øge det slutdiastoliske volumen, dvs. hvor fyldt hjertet er før hvert hjerteslag
- Øge kontraktionskraften, dvs. hvor effektivt hjertet trækker sig sammen og tømmer sig ved hvert slag
- Øge det venøse tilløb til hjertet
Hvordan beregnes SV?
SV = MV / HF
Eller:
SV = EDV (det slutdiastoliske volumen) - ESV (det slutsystoliske volumen)
SV = Den mængde blod der pumpes ud ved hvert slag
I hvile er det, den slutdiastoliske volumen, dvs. den mængde blod der findes i ventriklerne lige før systolen, ca. 130 ml
Når systolen er slut, er der stadig ca. 60 ml blod tilbage i hjertet
SV = 130 - 60 = 70 ml
Hvad består hjertets impulsdannelse og ledningssystem af?
Sinusknuden
AV-knuden
Der Hisske bundt
Purkinjefibre
Ledningssystem:
Væggen i hjertet er opbygget af tværstribet muskelvæv
Men hjertemuskelvævet adskiller sig på flere punkter fra tværstribet skeletmuskulatur
Fibrene er ikke parallelt ordnede som i skeletmuskulatur, de er korte og danner et fint netværk
Muskler kan kun kontrahere sig, hvis de modtager en elektrisk impuls
Men hjertet har en evne til spontant at danne aktionspotentialer
Denne evne er knyttet til en samling specielle muskelceller, den såkaldte sinusknude, som er beliggende højt i højre atrium
Fra sinusknuden breder impulsen sig til hele hjertet via et ledningssystem
Fra sinusknuden løber impulser gennem nogle specielle muskelfibre til AV-knuden, hvor der sker en forsinkelse af impulsen, således at atriet kontraheres ca. 1/6 sec. før ventriklerne,
Fra AV-knuden når impulsen ventriklerne gennem det Hisske bundt, som forløber i hjerteskillevæggen
Siden ledes impulsen gennem purkinjetrådene, som spreder sig ud i ventrikelvæggen
I selve hjertemuskelvævet findes væskefyldte kanaler, som bevirker en meget hurtig elektrisk impulsspredning gennem hele hjertet
Dette bevirker en ensartet og samtidig kontraktion af ventriklerne, hvilket er helt afgørende for hjertes pumpefunktion
Ledningsystemets opgaver er?
To opgaver:
- At sørge for en hurtigere spredning af aktionspotentialet end det ville være muligt gennem det almindelige muskelvæv. Dette giver en effektiv kontraktion af hjertet
- At forsinke impulsledningen fra atrierne til ventriklerne.
Forklar Lymfesystemet
Lymfekarrene transporterer overskydende væske (ekstracellulærvæske) væk fra vævet og udtømmer sig i de store centrale vener
Lymfesystemet er en meget vigtig del af vores immunsystem
I lymfebanerne er indskudt talrige ”filtre” (lymfeknuder), som blandt andet opfanger mikroorganismer og fremmedlegemer
Forklar om impulsen
Fra sinusknuden løber impulser gennem nogle specielle muskelfibre til AV-knuden, hvor der sker en forsinkelse af impulsen, her kontraheres arteriet 1/6 sec, før ventriklerne.
Fra AV-knuden når impulsen ventriklerne gennem det hisske bundt., som forløber I hjerteskillevæggen.
Impulsen ledes derefter gennem purkinjetråedene som spreder sig I ventrikelvæggen.
Forsinkelsen af AV-knuden på 1/6 sec, spiller en stor rolle, da den er afgørende for yderligere fyldning af ventriklerne før de kontraheres.
Hvad sker der uden sinusknuden?
Foruden sinusknuden kan andre dele af ledningssystemet danne aktionspotentialer, men disse vil med normalt fungerende sinusknude blive undertrykt. Hvis sinusknuden ikke fungere normalt, kan andre områder I hjertet begynde at overtage impulsdannelsen. Dette fører til rytmeforstyrrelser I hjertet.
