Fordøjelse

Question 1

Hvad er de 4 fordøjelsesorganer?

Answer 1

Munden, maven, tyndtarmen og tyktarmen

Question 2

Hvad er syreudskillelsemekanismen?

Answer 2

CO2 + vand omdannes til bicarbonate og H+. Protonerne krydser den apicale membran via aktiv counter-transport med K+. Bicarbonate krydser den basolaterale membran ved udskiftning med chloride, der kan transporteres over den apicale membran ind i lumen via kanaler.

Question 3

Hvilke celler udskiller mavesyre?

Answer 3

Parietalceller

Question 4

Hvad stimulerer syreudskillelse?

Answer 4

Det parasympatiske nervesystem, gastrin og histamine

Question 5

Hvad udskilles i munden, og i hvor store mængder?

Answer 5

Der frigives spyt med spytamylase og lipaser, 1,5 L

Question 6

Hvad er funktionen af spytamylase?

Answer 6

Det begynder nedbrydning af kulhydrater

Question 7

Hvad udskilles i maven, og i hvor store mængder?

Answer 7

Gastric juice, 2 L

Question 8

Hvad indeholder gastric juice?

Answer 8

HCl, pepsinogen (der spaltes til pepsin), IF og gastrin.

Question 9

Hvilken funktion har den lave pH i maven?

Answer 9

Det stimulerer spaltning af pepsinogen til pepsin. Det kan beskytte mod mulige patogener i mad. Det denaturerer proteiner.

Question 10

Hvad udskilles i tyndtarmen, og hvilken mængde?

Answer 10

Pancreatic juice (1,5 L), galde (0,5 L) og intestinale sekretioner (1,5L)

Question 11

Hvilken funktion har pancreatic juice, og hvad indeholder det?

Answer 11

Bruges til at neutralisere mavesyren, og indeholder en høj koncentration af bicarbonate, og derudover mange fordøjelsesenzymer.

Question 12

Hvilken funktion har galde og galdesalte?

Answer 12

De bruges til at nedbryde fedt.

Question 13

Hvordan beskyttes maven selv mod den lave pH?

Answer 13

Ved et tykt lag af mucus og bicarbonate.

Question 14

Hvordan nedbrydes proteiner?

Answer 14

Nedbrydningen begynder i maven, hvor der udskilles pepsinogen, der på grund af den lave pH spaltes til pepsin, der kan begynde at nedbryde proteinet. I tyndtarmen spaltes det yderligere af trypsin og chymotrypsin. Til sidst spaltes det til tripeptider, dipeptider og aminosyrer carboxypeptidase og aminopeptidase.

Question 15

Hvordan optages aminosyrer i blodet?

Answer 15

Aminosyrer og peptider overføres til epitelceller via co-transport med natrium over den apicale membran. I epitelceller vil tripeptiderne og dipeptiderne blive spaltet til aminosyrer. Aminosyrerne krydser den basolaterale membran via fasciliteret transport og kommer så ind i blodbanen.

Question 16

Hvordan nedbrydes kulhydrater?

Answer 16

Nedbrydningen begynder i munden via spytamylase. Der sker ingen nedbrydning i maven. I tyndtarmen bliver det videre nedbrudt via amylaser, der findes i pancreatic juice. Kulhydrater kan dog ikke nedbrydes helt til monosakkarider af disse amylaser på grund af forgreningerne. De bliver nedbrudt helt af dextrinase og glucoamylase, sucrase, laktase og maltase.

Question 17

Hvordan optages monosakkarider i blodet?

Answer 17

Monosakkarider kan krydse den apicale membran i epitelcellerne via co-transport med natrium og fasciliteret diffusion over den basolaterale membran. Fruktose kan krydse hele vejen via fasciliteret diffusion. Når de har krydset epitelcellerne, så kan kulhydraterne diffundere ind i kapillærerne og herved er de kommet ind i blodbanen.

Question 18

Hvordan nedbrydes fedt?

Answer 18

Nedbrydningen begynder i munden og maven via lingual og gastric lipase. Det meste nedbrydning sker først i tyndtarmen, hvor de kommer i kontakt med galdesalte, der gør fat droplets tilgængelige for nedbrydning via pancreatic lipase, der nedbryder fedtdråberne til frie fedtsyrer.

Question 19

Hvordan gør galdesaltene fedt tilgængeligt for fordøjelsesenzymer?

Answer 19

Galdesaltene binder til fedtdråberne med deres hydrofobe side indad og den hydrofile side udad. Dette gør fedtdråberne lettere blandes med vand og de kan nedbrydes til mindre dråber, der er mere tilgængelige for fordøjelsesenzymer.

Question 20

Hvordan optages de frie fedtsyrer i blodet?

Answer 20

De frie fedtsyrer kommer ind i epitelceller via simpel diffusion. I fedtsyrer bliver de omdannet til triglycerider, pakkes i chylomikroner, der krydser den basolaterale membran via exocytose. Herfra kan de komme ind i lymfesystemet og herfra komme videre til blodet.

Question 21

Hvorfor kan fedt ikke gå direkte i blodet?

Answer 21

Chylomikronerne er for store til at krydse kapillærvæggen.

Question 22

Hvor sker absorptionen i fordøjelsen, og hvad bliver reabsorberet, samt hvor meget?

Answer 22

Absorptionen sker mest i tyndtarmen, men også i tyktarmen. I tyndtarmen bliver der genoptaget vitaminer, mineraler, vand og næringsstoffer (8,5 L). I tyktarmen bliver der optaget ioner og vand (0,4 L).

Question 23

Hvad kan aminosyrer bruges til?

Answer 23

• Danne nye proteiner (fx til muskler)
• Danne energi, fx kan de bruges til at danne intermediater i citronsyrecyklussen
• Reparation ved vævsskader
• Danne glucose via gluconeogenesen
• Danne ketonstoffer
• Syntese af mange biomolekyler, fx DNA, NAD+, histamine, adrenaline osv

Question 24

Hvad kan glucose bruges til?

Answer 24

• Det er cellens foretrukne energikilde, altså bruges til at danne ATP
• Kan lagres som glycogen

Question 25

Hvad kan fedt bruges til?

Answer 25

• Kan omdannes til energi
• Kan lagres i det adipøse væv (energilager)
• Bruges til at danne lipider, kolesterol og lignende