Erhvervsmæssig brug som kendetegn Flashcards
Hvad er hensynet bag, at varemærkeretten alene beskytter mod erhvervsmæssig brug af mærket?
Hensynet bag er at sikre, at indehaverens rettigheder ikke er genstand for,
at andre erhvervsdrivende snylter på den ydede indsats. Omvendt foreligger der et hensyn til, at rent private handlinger ikke omfattes. Det ville være yderst
begrænsende for privatpersoner og ikke i overensstemmelse med varemærkets erhvervsmæssige
natur. Rent privat brug af et beskyttet
varemærke har ringe betydning for de økonomiske og samfundsmæssige beskyttelsesinteresser, som
begrunder princippet om indehaverens eneret.
Kan der forekomme situationer, hvor det kan være vanskeligt at sandsynliggøre et sigte om økonomisk vinding, men hvor der alligevel er tale om erhvervsmæssig brug?
Den danske sag om indkøb af blot to ure er et eksempel herpå. Inddragelse af forskellige parametre i helhedsvurderingen, herunder kriterier som volumen, hyppighed eller andre kendetegn, er med til at nuancere grænsedragningen, hvilket er stemmer overens med EU-rettens dynamiske funktioner + læs op på rapporten fra Max Plack Instituttet, der som eksempel nævner “et konsulentfirmas brug af en andens varemærke i firmaets interne kommunikation, som f.eks. interne analyser og rapporter”.
Hvor fremgår det, at det alene er brug af mærket “som kendetegn” der er beskyttet?
Dette fremgår ikke direkte i VML, men ligger implicit i referencen til ”tegn” i VML § 4, stk. 2.
Hvad er Max Planck Insituttet?
Det er en anerkendt forskningsorganisation inden for videnskab og teknologi.
Hvis en privatperson sælger en genstand med et varemærke på, er der så tale om erhvervsmæssig brug?
Selve handlingen skal have karakter af erhvervsmæssig virksomhed, og rent private salg er dermed udelukket fra enerettens anvendelsesområde. Dette understøtter, at EU-Domstolen har uddybet, at der skal foretages en helhedsvurdering med inddragelse af alle relevante faktorer, herunder volumen, hyppighed og andre kendetegn.
På side 22 nævner du, at der er indsat en bestemmelse om varer i transit. Hvorfor er det væsentligt at nævne?
Det nævner jeg for at gøre det klart, at jeg ikke beskæftiger mig yderligere med problematikken om varer i transit. Det er for at fastlægge, hvorfor jeg har inddraget de pågældende domme og at det i forhold til mit speciale alene er relevant at fokusere på, hvad domstolene har udtalt om kravet om erhvervsmæssig brug.
Hvad handlede U.2014.867 H (Fagforeningslogo) om?
Sagen handlede om, at en fagforening i sine annoncer havde anvendt en anden fagforenings varemærke for at gøre kunderne opmærksomme på, at der kunne være en besparelse ved at foretage et skifte. Højesteret fandt ikke, at brugen i annoncerne kunne anses for erhvervsmæssig brug, og brugen af logoet var derfor ikke omfattet af varemærkelovens regler. Grunden hertil var, fagforeninger i almindelighed ikke fortager handlinger i erhvervsøjemed.
Er det en varemærkekrænkelse at påsætte tredjemands varemærke på egne produkter, også selvom den umiddelbare køber kender til omstændighederne?
Dette har den norske Højesteret taget stilling til at det er, på baggrund af Arsenal-dommen, jf. s. 49 i immaterialret. Senere forbrugere kan opfatte det som en angivelse af, at produkterne stammer fra varemærkeindehaveren.
