Eksamensspørgsmål

Question 1

Opgave 9. Føde til energi (20 point).
(a) Angiv 3 forskellige katabole omsætningsveje, hvor NAD+ optager to højenergi-elektroner under reduktion til NADH.

(b) Beskriv hvordan og i hvilket organel, der dannes CO2 under cellens metabolisme.

(c) Forklar forskellen på oxidativ fosforylering og substrat-niveau fosforylering, herunder
hvilken forskel der er på deres cellulære lokalisering.
(d) Forklar hvorfor fedtsyreforbrændingen kun er effektiv, hvis der er ilt til stede.

Question 2

Opgave 10 – Intracellulære compartments (20 point)
Insulin udskilles som svar på højt blodsukker-niveau af specialiserede beta-celler i bugspytkirtlen.
(a) Hvilket organel er involveret i translationen af insulin mRNA? (2 point)
(b) I hvilket organel finder de afsluttende modifikationer af hormoner generelt sted? (1 point)
(c) Hvilke cellulære strukturer oplagrer insulin, før det udskilles til blodbanen? (1 point)
(d) Hvilke cellulære strukturer og protein komplekser er afgørende for, at insulin kantransporteres til cellemembranen?? (6 points)
(e) Beskriv den molekylære mekanisme bag udskillelse af insulin ved reguleret sekretion. (10
points)

Question 3

Opgave 11 – Cellekommunikation (15point)
(a) Der findes en lang række komplekse signalveje, således at det kun er specifikke celler, der aktiveres af en bestemt type signalmolekyler. Benævn tre typer af membrane-bundne receptorer (3 points)
(b) Forklar forskellen mellem to af disse receptortyper (6 points)
(c) Stoffet DDT (Dichloro-Diphenyl-Trichloroethane) er en såkaldt ”endocrine disruptor”, idet det er en østrogen-agonist. Beskriv signalvejen for østrogen og forklar hvilke konsekvenser det vil have, hvis kroppen udsættes for DDT. (6 points)

Question 4

Opgave 12 – Cellecyklus (10 point)

(a) I æg fra frøer indeholder cellecyklus kun S- og M-fasen. De udvikler sig derfor meget hurtigt
til et voksent individ, hvilket er fordelagtigt, fordi de ikke er beskyttet af forældrene under udviklingen Hvilke faser i en normal cellecyklus mangler i cellecyklus hos æg fra frøer? (2
points)
(b) Hvilke checkpoints i cellecyklus mangler hos æg fra frøer? (2 points)
(c) Beskriv hvilke konsekvenser det vil have, at frø-æggene mangler disse checkpoints. (6 points)

Question 5

Opgave 7 – Energi fra føde og oxidativ fosforylering (20 point)
(a) Angiv hvilke produkter der opstår ved nedbrydningen af acetyl-CoA. (4 point)
(b) Angiv hvilke produkter der opstår ved den fuldstændige nedbrydning af glukose under
aerobe forhold. (4 point)
(c) Hvilket bærer-molekyle er nødvendigt for at nedbrydningen af fedtsyremolekyler kan
starte? (2 point)
(d) Forklar mælkesyre-dannelsen i muskulaturen. (2 point)
(e) Hvordan indgår aminosyrer generelt i energidannelsen i cellerne? (4 point)

(f) Beskriv kort den rolle som Cytochrom C har i (1) den oxidative fosforylering og (2) i den
apoptotiske proces. (4 point)

Question 6

Opgave 8 – Intracellulære compartments (10 point)
Balancen mellem Ran-GDP i cytosolen og Ran-GTP i kernen er essentiel for målrettet transport af
proteiner fra cytoplasmaet ind i kernen.
(a) Hvad karakteriserer proteiner, der skal transporteres ind i kernen?
(b) Hvor transporteres proteiner ind i kernen?
(c) Beskriv transportmekanismen og nævn herunder de involverede proteiner.
(d) Hvordan sikres den rolle Ran-GDP og Ran-GTP hver især spiller i denne proces?

Question 7

Opgave 9 – Cellekommunikation (10 point)
(a) Beskriv forskelle og ligheder mellem G-protein-koblet receptorsignalering og enzymkoblet
receptorsignalering, og
(b) Giv et eksempel på hver af dem.

Question 8

Opgave 10 – Cytoskeleton (10 point)
(a) Hvad er en microtubuli og hvad er dens funktion i cellen?
(b) Hvordan organiseres mikrotubuli i en celle?
(c) Forklar hvad dynamisk ustabilitet betyder for miktotubuli.

Question 9

Spørgsmål 11 – Cellecyklus (10 point)

Nævn de tre vigtigste kontrolpunkter i cellecyklussen, og for hvert af dem, gør rede for dets
funktion og virkningsmekanisme. Diskuter cellens stop og go beslutninger for hvert kontrolpunkt.

Question 10

Spørgsmål 12 – Fra celler til væv (10 point)
(a) Hvad er den overordnede fælles funktion af tight junctions, adherents’ junctions,
desmosomer og hemidesmosomer?
(b) Hvilken type filament består de hver især af?
(c) Hvilken specifikke funktion har de hver især i epitelceller?

Question 11

Opgave 9 - Energi fra føde og oxidativ fosforylering (20 point)
(a) Angiv 3 kemiske processer, hvor der kan dannes acetyl-CoA.
(b) Angiv mindst 2 måder hvorved der kan syntetiseres oxaloacetat.
(c) Angiv 3 måder hvordan NADH kan dannes på.
(d) Forklar princippet i ATP syntese ved oxidativ fosforylering.

Question 12

Opgave 10 - Intracellulære compartments (10 point)
(a) Beskriv kort mekanismerne bag den aktive transport af proteiner fra cytosolen og ind i
kernen via kerneporerne, herunder om protein importeres foldet og processens
energetiske forhold.
(b) Hvad er karakteristisk for proteiner, der forbliver siddende i cellemembranen?

Question 13

Opgave 11 – Cellekommunikation (10 point)
Beskriv (a) hvordan en receptor tyrosin-kinase (RTK) aktiveres, (b) hvordan signalet
videregives intracellulært og (c) hvordan signalet termineres.

Question 14

Opgave 12 - Cytoskeleton (10 point)
(a) Hvilken funktionel betydning har det at actinfilamenter og microtubuli er polariserede?
(b) Hvad er funktionen af motorproteiner? (c) Hvilken betydning har mikrotubuli i cellens
interfase?

Question 15

Opgave 13 - Cellecyklus (10 point)
(a) Navngiv hovedfaserne i cellecyklussen og giv en kort beskrivelse af, hvad der sker i de
forskellige faser.
(b) Hvilke roller har cykliner og cyklin-afhængige kinaser i denne proces?

Question 16

Opgave 9 - Energi fra føde og oxidativ fosforylering (20 point)
(a) Beskriv den molekylære opbygning af glykogen og triacylglycerol.
(b) Hvilken af de 2 stoffer i (a) er den mest energirige pr. vægtenhed? Begrund dit svar.
(c) Beskriv kort organiseringen af elektrontransportkæden, herunder til hvilket celleorganel og til
hvilken del af organellet den er knyttet.
(d) Stoffet thermogenin tillader protoner at vandre tilbage over den indre mitochondriemembran
uden at passere ATP syntasen. Beskriv konsekvenserne heraf.

Question 17

Opgave 10 - Intracellulære compartments (10 point)

(a) Hvor i cellen syntetiseres proteiner?
(b) Hvad bestemmer om et protein forbliver i cellens cytosol eller om det eksporteres ud af cellen?
(c) Hvad sker der med ny-syntetiseret protein i henholdsvis det endoplasmatiske reticulum og i
Golgi apparatet?

Question 18

Opgave 11 – Cellekommunikation (10 point)

(a) Beskriv kort forskellen i den molekylære struktur på en 7 transmembran receptor (7TM
receptor) og en tyrosin kinase receptor (RTK). (3 point)
(b) Giv et eksempel på en signalvej, der indeholder et G-protein som signalmolekyle, begyndende
ved den membranbundne receptor og frem til og med aktivering af effektormolekylerne. (5
point)
(c) Hvilken funktion har tyrosin fosfataser i forhold til receptor tyrosin kinaser? (2 point)

Question 19

Opgave 12 - Cytoskeleton (5 point)

Beskriv forskelle i de 3 cytoskeletale filamenttypers rolle under celledeling (M-fasen bestående af
både mitose og cytokinese).

Question 20

Spørgsmål 13 – Cellecyklus (15 point)
Apoptosen er en programmeret celledød, hvor de inaktive procaspaser aktiveres og igangsætter
en kaskadelignende proces, der nedbryder cellens strukturer.
(a) Forklar hvordan caspasernes enzymatiske aktivitet kan forårsage at cellekernen forsvinder og
hvilke konsekvenser det har for DNA’ets stabilitet.
(b) Beskriv hvordan en aktivering af Bak- og Bax-molekylerne kan aktivere procaspaserne.
(c) Beskriv hvordan extraacellulære signalmolekyler kan hindre at cellen går i apoptose.

Answer 20

a) en aktivering af caspase-kaskaden medfører aktivering af kaspase-enzymer, der hydrolyserer
lamin hvorved kernemembranen opløses. Dette tillader nucleaser fra cytosolen at fragmentere
kromosomernes DNA.
(b) ved aktivering af Bak- og Bak-molekyler i den ydre mitochondriemembran slipper
mitochondriets Cytochrom C ud i cytosolen, hvor det medvirker til dannelse af et apoptosom, der
kan kløve procaspase-9 og udløse en caspase-kaskade.
(c) To korrekte svarmuligheder: Survival factors kan via RTK-receptorer aktivere
transskriptionsfaktorer, der øger dannelsen af Bcl2-proteinet, der så blokerer apoptosen. Eller (s.
561, 5th Ed.) survival factors aktiverer proteinkinasen Akt, der fosforylerer og inaktiverer Bad,
hvorved aktivt Bcl2 frigøres, hvilket også blokerer apoptosen.

Question 21

Opgave 7 - Energi fra føde og oxidativ fosforylering (20 point)
(a) Hvilken rolle spiller oxaloacetat i nedbrydningen af acetyl-CoA? (2 point)

(b) Hvad er Cytochrom C oxidasens rolle i elektrontransportkæden? (4 point)
(c) Beskriv kort den fuldstændig nedbrydning af triglycerider under aerobe forhold. (4 point)
(d) Hvilken betydning har det for mitochondriets funktion at den indre mitochondriemembran
er stærkt foldet? (2 point)
(e) Redegør for hvordan aminosyren alanin (COOH-CH(NH 2 )-CH 3 ) indgår i kroppens
energidannelse. (4 point)
(f) Beskriv betydningen af den anaerobe glykolyse. (4 point)

Question 22

Opgave 8 – Intracellulære kompartments (20 point):
Et ”single-pass” membranprotein (et membranprotein, der kun passerer gennem membranen en
enkel gang) integreres i membranen i ​​det endoplasmatiske reticulum.
(a) Beskriv kort hvordan membranproteiner integreres her, og adressér herunder
(b) Hvilken type signalsekvenser der er vigtige,
(c) Hvilken struktur der tillader inkorporeringen, og
(d) Hvad der sker med signalsekvensen efter vellykket integration.

Question 23

Opgave 9 – Cellekommunikation (10 point).
Beskriv forskellene mellem steroid- og peptidhormonmedieret cellesignalering eksemplificeret ved
kortisol og insulin.

Question 24

Opgave 10 – Cytoskeleton (10 point)
(a) Beskriv hvordan cilier er opbygget. Hvilken filamentstruktur og hvilken motor protein kan
man findes i denne struktur og hvordan er begge organiseret i cilia?
(b) Beskriv mekanismen bag ciliets bevægelse.

Answer 24

Svar: (a) Cilia (dansk fimrehår) måler cirka 0,25 μm i diameter og op til 20 μm i længden. Hvor de
er til stede, findes de i stort antal på celleoverfladen. Et cilium består af mikrotubuli belagt med
plasmamembran. Mikrotubulierne er små hule stænger lavet af proteinet tubulin. Mikrotubulierne
holdes sammen af ​​tværbindende proteiner. I bunden af cilia findes motorproteiner kaldet dynein.

(b) Cilier fungerer som årer og slår frem og tilbage for at skabe bevægelse.De motoriske proteiner
(dynein) er store fleksible molekyler, der tillader cilierne at være bevægelige. Proteinerne
hydrolyserer ATP til energi. Efterhånden som proteinerne aktiveres, gennemgår de konformations
ændringer, som muliggør komplekse bevægelser. Dynein-molekylerne kravler i det væsentlige
langs mikrotubulierne, trækker den nærliggende dublet op og sætter sig længere ned igen. Da
dubletterne er knyttet til hinanden gennem de tværbindende proteiner, kan de kun glide et kort
stykke langs hinanden. Denne bevægelse forårsager bøjning i cilium.

Question 25

Opgave 11 – Cellecyclus (15 point).
Hos får forårsager bakterien Clostridium novyi type B en nekrotiserende leverbetændelse.
(a) Forklar hvad nekrose er på cellulært niveau, og (b) forklar hvordan en nekrose adskiller sig fra
apoptose.

Answer 25

Svar: Nekrose er klassisk blevet defineret som en uprogrammeret form for celledød, der opstår som
reaktion på overvældende kemisk eller fysisk fornærmelse. Ydre kræfter, der kan føre til denne
utilsigtede celledød, omfatter ekstrem fysisk temperatur, tryk, kemisk stress eller osmotisk chok.
Ruptur af cellen, som er karakteristisk for nekrose, fører til lækage af det cellulære indhold ind i det
ekstracellulære rum. Dette forårsager frigivelsen af ​​biomolekyler, kaldet Damage-associated
molecular patterns (DAMPs), som kan genkendes af immunceller og udløse en inflammatorisk
reaktion. Apoptose er et stramt kontrolleret mønster af programmeret celledød karakteriseret ved
distinkte morfologiske ændringer sammen med aktiveringen af ​​specifikke caspaser og
mitokondrielle kontrolveje. Det kan udløses via indre eller ydre veje. Den iboende vej kan aktiveres
af cellestress, DNA-skade, udviklingssignaler eller tilbagetrækning af overlevelsesfaktorer. Den ydre
vej udløses via påvisning af ekstracellulære dødssignaler fra andre celler.
En apoptotisk celle kan identificeres ved at skelne mellem morfologiske karakteristika. Den virker
krympet og viser en karakteristisk deformeret membran, der kaldes membranblebbing. Det er også
karakteriseret ved kromatinkondensation og nuklear fragmentering.
Membranblødning kan føre til dannelsen af ​​små vesikler, kaldet apoptotiske legemer, rundt om
kanten af ​​den døende celle. Det er vigtigt at bemærke, at cellemembranen forbliver intakt under
apoptose. Da cellemembranen bevarer integriteten under apoptose, forhindres intracellulære
cytokiner og fordøjelsesenzymer i at blive frigivet til det ekstracellulære rum, hvilket begrænser
tilstødende vævsskader og inflammation.

Question 26

Opgave 12 – Celler til væv (10 point).
(a) Hvordan adskiller stamceller sig fra voksne, differentierede celler?
(b) Forklar hvad der menes med begrebet stamcelle-nicher og giv et eksempel på det.

Answer 26

Svar: a) Stamceller er uengagerede celler, som enten kan være pluripotente som findes i den indre
cellemasse af en blastocyst, eller de kan være multipotente og give anledning til væv af en specifik
afstamning, såsom endodermale stamceller kan give anledning til lever- og bugspytkirtelceller og
væv. b) Stamcelle-nicher i vores krop er for eksempel i knoglemarven, hvor vi kan finde
hæmatopoietiske stamceller med evnen til selv at forny og give ophav til celletyper i blodet og
immunsystemet. Disse stamceller er pluripotente, men kan kun give anledning til væv og organer
defineret af deres nicheplacering.

Question 27

Opgave 9 – Energi fra føde (20 point).
(a) Beskriv kort hvordan gærceller under anaerobe forhold kan danne ethanol ud fra glucose. (7
point)
(b) Angiv hvordan aminosyrer kan indgå i cellernes energiforsyning. (5 point)

(c) Under den oxidative fosforylering opbygges en protongradient over den indre
mitochondriemembran. Beskriv 3 forskellige måder hvorpå gradientens energi anvendes. (6
point)
(d) I hvilken del af cellen/hvilket organel foregår følgende reaktioner: (1) Dannelse af laktat
under anaerobe forhold og (2) Citronsyrecyklus? (2 point)

Question 28

Opgave 10 - Intracellulære compartments (10 point).
a) Beskriv endosomets rolle i forbindelse med receptormedieret endocytose.
b) Beskriv funktionen af Golgi-apparatet.

Question 29

Opgave 11 – Cellekommunikation (10 point).
(a) Hvad forstås ved begrebet parakrin signalering? Angiv navnet på en anden form for
signalering mellem celler. (3 point).

(b) Forklar og eksemplificer hvordan signalmolekylet acetylcholin kan give forskellige
responser i forskellige celletyper. (4 point)
(c) Giv et eksempel på signalvejen for en intracellulær (nucleær) receptor. (3 point)

Question 30

Opgave 12 - Cytoskeleton (10 point).
(a) Beskriv opbygningen og funktionen af Myosin 1.
(b) Forklar begrebet ”threadmilling” i forbindelse med aktinfilamenter.

Answer 30

Svar: (a) Myosin 1 er et motorprotein, der har et globulært hoved og en hale. Hovedet kan binde til
aktin og hydrolysere ATP, hvorved det bevæger sig i forhold til aktinfilamentet. Halen bestemmer
hvilke komponenter, der bindes til myosinet. Myosin 1 er vigtig i forbindelse med cellebevægelse og
vesikeltransport langs aktinfilamenter.
(b) Aktinfilamenter består af aktinmonomerer der polymeriseres. Aktinfilamenter har en plus-ende
med aktin, der har bundet ATP og en minus-ende med Aktin-ADP. Aktinfilamenter vokser hurtigst i
plus-enden og nedbrydes hurtigst i minus-enden. Aktin-ADP, der bliver frigivet i minusenden, vil
blive omdannet til aktin-ATP og hæfte sig fast i plusenden. Derved dannes en form for
”trædemølle” hvor monomere der frigives i den ene ende bygges på i den anden ende.
Læringsmål: ”Kunne beskrive typer og funktion af forskellige motorproteiner”, ” Kunne forklare
”threadmilling” ved aktinfilamenter”

Question 31

Opgave 13 - Cellecyklus (10 point).
(a) Forklar, ved hjælp af et konkret eksempel, betydningen af apoptose i forbindelse med
skulptureringen af den udviklende dyreorganisme. (3 point)
(b) Redegør for anafasen og beskriv herunder funktionen af Anaphase Promoting Complex
(APC) (7 point)

Answer 31

Svar: (a) Apoptosen balancerer overskydende celledelinger, bland andet ved at eliminerer overskud
af neuroner under hjernens udvikling og eliminere overskydende væv under fingrenes dannelse. (b)
I anafase A trækkes kromatiderne mod centrosomerne (polerne), I anafase B bevæger
centrosomerne (polerne) sig fra hinanden. APC er med til at adskiller søsterkromatiderne under
anafase. Det gør det ved at aktivere separase, der nedbryder de cohesinkomplekser, som binder
søsterkromatiderne sammen. Derudover sender APC cyclin B til destruktion og afslutter dermed
mitosen. Læringsmål: ”Kunne eksemplificere apoptosens betydning for skulpturering af den
udviklende organisme.”, ”Kunne redegøre for de forskellige faser i mitosen, og hvad der er
karakteristisk for de forskellige faser”, ”Kende til anaphase promoting complex og dets funktion”.

Question 32

(b) Navngiv to forskellige typer af kontakter mellem epitelceller markerede i (a) og beskriv kort
cellekontakternes funktion. (4 point)

Answer 32

(b) Hemidesmosom: forankrer celler til basalmembranen;
Desmosomer: forbinder intermediær-filamenter mellem celler, giver trækstyrke og mekanisk
signalering; Adherens junctions: forbinder aktinbundter mellem celler: Gap junctions: tillader
transport af vandopløselige små-molekyler; Tight junctions: forsegler mellemrummet mellem celler.

Question 33

Cellerne i det i (a) markerede væv er terminalt differentierede. Forklar principperne for,
hvordan de udskiftes og fornyes af stamceller. (6 points)

Answer 33

(c) Den elastiske brusk vokser kun lidt ved appositionel
vækst. Chondroblaster, som findes i perichondriets chondrogene lag, undergår mitose.

Chondroblasterne blev dannet ved asynkrone celledelinger af stamceller i både identiske datter-
stamceller og en progenitorcelle til chondroblasten. Chondroblaster kan enten dele sig i flere

chondroblaster ved mitose eller differentiere til chondrocyter som danner lacunae efter en asynkron
celledeling.)

Question 34

Beskriv opbygning af karvæggen i en arterie, vene og lymfekar

Question 35

Opgave 1 – Epithel (10 point)
(a) Beskriv den histologiske opbygning af flerlaget, uforhornet pladeepithel. (3 point)
(b) Hvad vil det sige at et epithel er flerradet? (2 point)
(c) Beskriv opbygningen samt funktionen af mikrovilli og nævn et sted i kroppen hvor
epithelcellerne har mikrovilli. (3 point)
(d) Beskriv forskellen på acini og alveoler. (2 point)

Answer 35

(Svar: (a) Stratum basale er nederste cellelag hvor der ses mitoser og pigmentkorn i cytoplasma
på kubisk til lav cylinderformede celler, Stratum spinosum hvor cellerne er stjerneformede og
Stratum superficiale hvor cellerne er mere affladede men med tydelige kerner helt ud i det yderste
cellelag. (b) at kernerne ligger i flere højder, men at alle celler hviler på basalmembranen.. (c)
Microvilli er korte cytoplasmatiske udposninger, understøttet af actin-filamenter og deres funktion
er at øge epithelcellens overflade så den absorptive kapacitet øges. Ses bl.a. på den luminale
flade af tarmepithelceller. (d) Acini har lille eller ingen lumen, mens alveoler har et tydeligt lumen)

Question 36

Opgave 2
(a) Hvilken funktion har osteoclasten? (1 point)
(b) Fra hvilken celletype stammer makrofagerne? (1 point)
(c) Hvilke trådtyper findes i bindevævets ekstracellulære matrix? (3 point)
(d) Forklar hvad der forstås ved hhv. appositionel og interstitiel vækst i brusk. (2 point)
(e) Forklar hvordan det primære ossifikationscenter dannes. (3 point)

Answer 36

Svar: (a) den nedbryder knoglernes extracellulære matrix (b) monocyt (c) kollagen-fibre, elastiske
og retikulære tråde (d) appositionel vækst er pålejring af brusksubstans fra chondroblaster i
perichondriet i bruskens ydre flade mens interstitiel vækst er vækst af brusk indefra, d.v.s. ved
bruskdannelse i primitivt bindevæv. (e) Det primære ossifikationscenter udgøres af degenerede
bruskceller i forkalket brusk-extracellulær matrix i midten af bruskanlægget til en lang rørknogle.
Det primære ossifikationscenter dannes ved indvækst af kar fra periferien af bruskmodellen, hvor
der er en benvævsmanchet dannet ved direkte ossifikation, og en efterfølgende ossifikation oven
på den calcificerede bruskvæv fra hæmatogene osteoprogenitorceller, der differentierer sig til
osteoblaster.

Question 37

Opgave 3 – Blodcelledannelse og muskelvæv (10 point)
(a) Beskriv kort hvor og hvordan erythrocyterne dannes, herunder hvad der forstås ved en
erythroblastisk celleø. (5 point)
(b) Beskriv forskelle og ligheder mellem skelet- og hjertemuskelceller. (5 point)

Answer 37

Svar: (a) Erythrocyterne dannes ud fra den haematopoetiske stamcelle, der over en række
pluripotente mellemtrin uddifferentieres til proerythroblaster. Disse bliver kaldt basofile erythroblast
når de producerer store mængder haemoglobin mRNA, polychromatiske erythroblaster når der er

en blanding af hamoglobin mRNA og haemoglobin, og efterfølgende oxyfil erythroblast når
hamoglobin-proteinet dominerer over mRNA. Erythroblastens kerne nedbrydes, men der resterer
et netværk af ribosomalt RNA og cellen kaldes da en reticulocyt. Sluttelig forsvinder RNA-resterne
og erythrocyten er færdigdifferentieret, hvorefter den via knoglemarvens sinusuider kommer ud i
blodbanen. Erythropoisen finder sted i det haematopoetiske rum i den røde knoglemarv, mere
specifikt i den erythroblastisk celle-ø hvor der centralt ligger en makrofag, der har nutritiv funktion
og som fagocyterer udstødte kerner (b) Ligheder: Både skelet- og hjertemuskelceller har
tværstribning og begge er trådformede. Forskelle: Skeletmuskulaturen består af flere centimeter
lange og 10-100 um tykke myocyter, mens hjertemuskelceller er kortere og tyndere, 10-20 um.
Skeletmuskelceller har flere perifert lokaliserede cellekerner mens hjertemuskelceller har en enkel
centralt lokaliseret kerne. Skeletmuskelceller er uforgrenede mens hjertemuskelceller har flere
forgreninger og der hvor forgreninger af 2 muskelceller mødes findes (Ebnerske) kitlinier, hvor
hjertemuskelcellerne interdigiterer og har kraftige adhaesions-specialiseringer (fascia adherens)
men også gap junctions.

Question 38

Opgave 4
(g) Hvilken funktion har en neutrofil granulocyt?
(h) Hvilken funktion har en lymfocyt?
(i) Hvilken funktion har blodpladerne?
(j) Hvilken funktion har en eosinofil granulocyt?

Answer 38

Svar: (g) fagocytose (h) antistofproduktion eller cellemedieret immunitet (i) deltager i
blodets koagulation (i) immunologiske reaktioner mod parasitter eller svampe

Question 39

Opgave 1 - Epitel (10 point)
(a) Beskriv den histologiske opbygning af flerlaget, uforhornet pladeepitel. (5 point)
(b) Beskriv den molekylære opbygning af et desmosom og giv et eksempel på hvor den
forekommer. (2 point)
(c) Giv eksempler på hvor hver af følgende epiteltyper forekommer (3 point):
1. Flerradet cilieret cylinderepithel
2. Enlaget pladeepithel
3. Enlaget cylinderepithel.

Answer 39

(Svar: (a) Stratum basale er nederste cellelag hvor der ses mitoser og pigmentkorn i
cytoplasma, Stratum spinosum hvor cellerne er stjerneformede, Stratum superficiale er
øverst og ses som et mørkfarvet lag af flade kerneholdige celler på grund af
keratohyalinkorn i cytoplasma, (b) Cirkulære elektrontætte plader på samme sted på
naboceller hvor cadheriner-molekyler fra begge sider hæfter cellerne sammen.

Intracellulært hæfter cadherinerne på intermediærfilamenter. De forekommer på epithel-
celler, f.eks i 1. luftveje, f.eks. trachea (luftrør). 2. Endothel på indersiden af kar. 3. tarm.

Question 40

Opgave 2 – Binde- og støttevæv (15 point)
(a) Hvad er forskellen på osteoklaster og megakaryocyters funktion?
(b) Beskriv kort forskellen på hyalin brusk, elastik brusk og trådbrusk. Giv mindst et
eksempel på hvor hver af brusktyperne forekommer.
(c) Beskriv kort forskellen på hvordan cellerne i bruskvæv og knoglevæv ernæres.

Answer 40

(Svar: (a) Forskellen på deres funktion er at osteoklasten er specialiseret i resorption af
knoglens extracellulær matrix, mens megakaryocyten danner blodplader ved afsnøring af
cytoplasma-fragmenter til sinusoiderne. (b) Hyalin brusk: En trådfattig glasagtig brusktype
og danner bruskringe i trachea og bronchier samt ledoverflader. Elastisk brusk: rigt på
elastiske tråde, findes hvor elasticitet behøves; ydre øre, epiglottis. Trådbrusk: rigt på
kollagene tråde type I, støddæmpende menisker, disci intervertebrales. (c) I brusk
ernæres chondrocyterne ved diffusion fra ledvædsken eller fra kar i det underliggende
(knogle)væv, i knoglevæv findes der i osteonernes midte blodkar, der muliggør udveksling
af næringsstoffer til cellerne gennem canaliculi. Periosten vaskulariserer karrene i de
Haverske systemer via de Volskmann’ske kanaler.

Question 41

Opgave 3 – Blod og kar (10 point)
(a) Beskriv kort hvor og hvordan erythrocyter dannes.
(b) Beskriv kort, gerne ved hjælp af en skitse, opbygningen af en muskulær arterie.

Answer 41

Svar: (a) Dannes i røde benmarv. Erythropoiesen starter med en hæmatopoetisk
stamcelle, der udvikler myeloid stamcelle – proerythoblast –basofil erythroblast stimuleret
af EPO fra nyren, indeholder hæmoglobin mRNA, polychromtisk erythroblast med lige dele
hæmoglobin mRNA og hæmoglobin protein, oxyfil erythroblast med tab af cellekerne og
med færdigt hæmoglobin, reticulocyt, der indeholder rester af mRNA og ribosomer, færdig

erythrocyt. Disse udviklingtrin ligger omkring en makrofag, som er støttecelle, og udgør
tilsammen en erythroblastisk celleø. (b) En muskulær arterie består af Tunica interna,
tunica media og tunica externa. Tunica interna ligger tættest på lumen og består først af et
endothellag. Derefter kommer noget løstvævet formløst bindevæv. Så kommer tunica
media, imellem tunica media og tunica interna findes lamina interna som er nogen
elastiske tråde. Tunica media, som består af tunica fibrosum, hvilket er bindevæv og
tunica muskularis, hvor der er muskelceller, ligger mellem tunica interna og tunica externa.
Imellem tunica media og tunica externa har vi lamina externa. Tunica externa består af
bindevæv.

Question 42

Opgave 4 - Muskelvæv (5 point)
(a) Hvad forstås ved (1) det sarcoplasmatiske reticulum og (2) T-tubuli i tværstribet
muskulatur? (2 point)
(b) Beskriv, gerne med en skitse, hvorledes epi-, peri- og endomysium er fordelt i en
skeletmuskel. (3 point)

Answer 42

Svar: (a) 1. det endoplasmatiske reticulum i muskelceller, indeholder calcium-ioner, 2.
indfoldninger af muskelcellens plasmamembran, der mod det sarcoplasmatiske reticulum
ender blindt og sammen med dette danner den såkaldte triade-struktur.

Question 43

Opgave 5 - Nervevæv (10 point)
(a) Forklar hvad Nissl substans er og hvor den findes i neuronet. (3 point)
(b) Forklar hvilken betydning myelinskeden har for neuronets funktion. (2 point)
(b) Beskriv kort to forskelle mellem myelinskedens dannelse i CNS i forhold til PNS. (5 point)

Answer 43

Svar: (a) Nissl substans er en ansamling af rER og frie ribosomer og polyribosomer. Den findes i cytoplasma af
nervcellens soma/perikaryon. Der findes mindre Nissl substans i axonhøjen (b) Myelinskeden fremskynder
neurotransmission og celle til celle-kommunikation. (c) Myelinbiogenese udføres af oligodendrocytter i CNS. En enkel
oligodendrocyt kan myelinere mange internoder og også myelinere flere forskellige axoner mens en Schwannsk celle i
PNS kun myeliniserer en enkel internode.

Question 44

Opgave 1 - Epitel (10 point)
(a) Beskriv den histologiske opbygning af flerlaget, forhornet pladeepitel. (2,5 point)
(b) Hvilket molekyle hæfter epitelcellerne på basalmembranen i det nederste cellelag? (1 point)
(c) Beskriv forskelle og ligheder mellem microvilli og cilier. (4 point)
(d) Beskriv opbygningen af en gap junction og giv et eksempel på hvor gap junctions forekommer.
(2,5 point)

Answer 44

Svar: (a) Stratum basale er nederste cellelag hvor der ses mitoser og pigmentkorn i cytoplasma,
Stratum spinosum hvor cellerne er stjerneformede, Stratum granulosum der ses som et mørkfarvet
lag på grund af keratohyalinkorn i cytoplasma, Stratum Lucidum der er et lag celler med
lysbrydende cytoplasma og som kun kan ses i hårløse områder, Stratum corneum hvor kernen er
opløst og cytoplasmaet homogent farvet, intercellularsubstansen indeholder exocyteret keratin der
holder de døde keratinocyter sammen. Det yderste cellelag flager ofte af (strantum disjunctum);
(b) integriner;
(c) Microvilli er korte (1 um) cytoplasmatiske udposninger, understøttet af actin-filamenter og
deres function er at øge epithelcellens overflade så den absorptive kapacitet øges. Cilier er
længere (10 um), bevægelige cytoplasmatiske udfoldninger som stabiliseres af et 9+2
arrangement af microtubuli ofte forankret i en centriolestruktur kaldet basallegemet. Motorproteinet
dynein muliggør bøjning af mikrotubuli idet forskydning begrænses af tværbroer af protein mellem
mikrotubuli. Cilier tjener til f.eks. transport af slimlag i luftveje.
(d) En gap junction er en tunnelagtig forbindelse mellem 2 cellers cytoplasma, bestående af
connexon-strukturer på samme sted og forankret i plasmamembranen og hvor hver connexon
består af homo-hexamer af proteiner, arrangeret i en cirkulær struktur i hver af cellerne på. Gap
junctions kan findes i neuroner og i hjertemuskelceller.

Question 45

Opgave 2 – Binde- og støttevæv (15 point)
(a) Forklar hvordan længdevæksten foregår i epifyseskiven (vækstlinien, ”physis”) på den
voksende rørknogle.
(b) Beskriv opbygningen af kompakt benvæv. Hvilken celle-type er den mest talrige i dette
bindevæv?
(c) Beskriv kort sammensætningen af extracellularmatrix i fibrocartilago og angiv herunder
hvordan cellerne forankres molekylært i brusken.

Answer 45

(a) Reservebrusk-zone er hyalin brusk med chondrocyter spredt i vævet, i proliferations-zonen
undergår chondrocyterne aktiv celledeling og organiseres i longitudinelle søjler. I denne zone ses
den egentlige længdevækst i epifysens retning, i hypertrofierings-zonen ophører celledeling, men
cellerne vokser i størrelse. Zonen bidrager til længdevæksten, I degenerations-zone sker der en
forkalkning af den sparsomme bruskmatrix og degeneration af chondrocyter mens der
ossifikations-zonen sker bruskfjernelse og knogledeponering i form af osteoid dannet af
osteoblaster. Chrondrocyterne er døde som følge af apotose og de tomme lakuner invaderes af
kapillærer og osteoprogenitorceller fra den primitive marvhule.
(b) Kompakt knoglevæv er opbygget som en tætpakket knoglemasse med Haverske systemer
(osteoner) og mellemliggende interstitielle lameller, der er rester af delvist nedbrudte Haverske
systemer. Osteoner udgøres af ca. 15 koncentriske lameller omkring en centralkanal. Hver lamel
består af tætpakkede, parallelle kollagene fibre type II indlejret i grundsubstans af vang og
proteoglycanaggregater mineraliseret med hydroxyappatit-krystaller. Mellem lamellerne findes
osteocyter i lakuner, de kommunikerer gennem canaliculi. Den longitudinelt forløbende
centralkanal indeholder kar og nerver og forsynes fra de tværgående Volkmannske kanaler.
(c) Fibrocartilago er en blanding af fastvævet formet bindevæv og hyalint brusk. Derfor er fibrene i
den ekstracellulære matrix primært bundter af kollagene fibre (type I) indlejret i en grundsubstans
indeholdende glucosaminoglycaner eller proteoglycaner i form af aggrecan-agregater samt
kollagen type II fibre. Derudover indeholder den vand. Cellerne cortikale aktin-filamenter forankres
til de kollagene fibre v.h.a. integriner og fibronectin.

Question 46

Opgave 3 - Blod og kar (7,5 point)
(a) Beskriv kort hvor og hvordan blodplader dannes. (2,5 point)
(b) Beskriv hvordan opbygningen af en middelstor vene adskiller sig fra opbygningen af en arterie.
(5 point)

Answer 46

(a) Blodplader dannes i den røde benmarv. Megakaryocyterne ligger i det haematopoietiske rum
med deres cellekerner og stikker lange cytoplasmaudløbere hvorfra blodplader afsnøres ind i det
vaksulære rums sinusoider.
(b) Venen har en stor lumen mens arterier har en lille lumen i forhold til væggens tykkelse. Vener
har veneklapper, det har arterier ikke. Venevæggens lag er ikke skarpt afgrænsede som i
arterierne, men den består af de samme generelle lag: Tunica intima/interna, der er tynd og udover
et endothel lag kun består af et tyndt subendothelt lag af løstvævet bindevæv og en

4

usammenhængende lamina elastica interna. Tunica media er tynd i forhold til tunica adventia og
har kun få glatte muskelceller og elastiske/kollagene tråde i vener, mens den i arterier er det
tykkeste lag med mange koncentriske lag af glatte muskellag. Tunica adventitia (externa) er
veludviklet og udgør hovedparten af karvæggen i en vene, mens den hos arterier er tyndere end
tunica media. I begge kartyper består den af løstvævet bindevæv

Question 47

Opgave 4 - Muskelvæv (10 point)
a. Forklar hvorfor man lysmikroskopisk ser tværstribning i skelet- og hjertemuskelceller. (4 point)
b. Hvordan koordineres kontraktionen af de glatte muskelceller? (2 point)
c. Beskriv hvordan calcium-frigørelse i en skeletmuskelcelle kan udløse en kontraktion af cellen.
(4 point)

Answer 47

(a) actin og myosin arrangerer sig i et parallelt arrangement således at actin-filamenternes ene
ende er forankret i Z-skiven, myosinfilamenterne er arrangeret i parallelle bundter mellem
actifilamenterne på en måde så der opstår et M-bånd i sarkomerets midte hvor der ikke er nogen
actin-filamenter. I det område af sarcomeret, hvor der udelukkende er de tynde actinfilamenter
findes I-båndet og hvor der er både findes actin-og myosin-filamenter findes A-båndet.

(b) Der er gap-junctions mellem de glatte muskelceller, hvilket muliggør at en stigning i Ca-
koncentrationen i en glat muskelcelle spredes til nabocellerne.

(c) Når calcium-ioner slippes ud af det sarcoplasmatiske reticulum vil de bindes til det calcium-
sensitive protein troponin, der derved ændrer konformation. Derved vil tropomyosins binding til

actin ændres en smule, hvorved motorproteinet myosin kan få lov at binde sig til actin hvilket
medfører en forkortning af sarkomeret og dermed en kontraktion af muskelcellen.

Question 48

Opgave 5 - Nervevæv (7,5 point)
Forklar hvad der forstås ved følgende betegnelser i forbindelse med en nervecelle
a. Soma.
b. Dendrit.
c. Axon.
d. Terminal.
e. Pseudounipolær.

Answer 48

Svar:
(a) nervecellens krop hvor cellekernen ligger.
(b) afferente udløbere fra soma
(c) efferente udløbere fra soma
(d) talrige fine forgreninger med synapser i axonets terminale del
(e) en nervecelle med én dendrit og et axon, der er smeltet sammen på det første korte stykke.

Question 49

Opgave 1 – Epithel & Kirtler (10 point)
(a) Hvilken struktur hæfter epithel til basalt? (1 point)
(b) Nævn hvilket molekyle i desmosomerne der binder epitelcellerne sammen og nævn hvilken
filamenttype af cytoskeleton der hæfter på desmosomet intracellulært. (2 point)
(c) Nævn to overfladespecialiseringer, der kan findes på enlaget cylinderformede
epithelceller? (2 point)
(d) Beskriv kort den mest almindelige opbygning af en sero-mukøs acinus. (2 point)
(e) Hvad karakteriser hhv den apokrine, holokrine og merocrine sekretionsmåde. (3 point)

Answer 49

Svar: (a) basalmembranen (”integriner” og ”hemidesmosomer” godkendes med 0,5 point) (b)
Cadherin; intermediærfilamenter/keratin (c) microvilli, cilier, (stereocilier, kinocilier, flageller
godkendes også). (d) De mucøst secernerende celler findes inderst i acinus, de serøst secernerende
celler udgør en halvmåne af celler beliggende perifert i acinus. (e) ved apocrin sekretion er sekretet
omgivet af en dobbelt plasmamebran og der tabes overflademembran fra den secernerende celle i
processen, ved den merocrine sekretionsform udtømmes sekretet ved fusion af vesikel med
plasmamembranen (exocytose godkendes også) og vesiklens indhold udtømmes til det
ekstracellulære rum. Ved holocrin sekretion udtømmes sekretet ved at hele cellen, der er fyldt med
sekretionsprodukt, sprænges.

Question 50

Opgave 2 – Binde- og støttevæv (10 point)
(a) Hvilken funktion har plasmacellen? (1 point)
(b) Hvilken funktion har mastcellen? (1 point)
(c) Hvilke bindevævsceller danner tråde? (2 point)
(d) Hvad består bruskvæv af? (3 point)
(e) Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af epifyse-skiven og forklar de processer, der finder
sted i de forskellige zoner. (3 point)

Answer 50

Svar: (a) Antistofproduktion. (b) inflammatoriske reaktioner med vasoaktive stoffer (c) fibroblaster
og reticulum celler. (d) en overvægt af extracellulær matrix, fibre af type II kollagen, enkelte
elastiske tråde, grundsubstans af vand med hyaluronsyreaggregater, i brusklakuner findes
chondrocyter. (e) Reservebrusk-zone er hyalin brusk med chondrocyter spredt i vævet, i
proliferations-zonen undergår chondrocyterne aktiv celledeling og organiseres i longitudinelle
søjler. I denne zone ses den egentlige længdevækst, i hypertrofierings-zonen ophører celledeling,
men cellerne vokser i størrelse. Zonen bidrager til længdevæksten, I degenerations-zone sker der en
forkalkning af den sparsomme bruskmatrix og degeneration af chondrocyter mens der
ossifikations-zonen sker bruskfjernelse og knogledeponering. Chrondrocyterne dør af apotose og
de tomme lakuner invaderes af kapillærer og osteoprogenitorceller fra den primitive marvhule.

Question 51

Opgave 3 – Blodceller og nervevæv (15 point)

(a) Beskriv opbygningen af den røde benmarv. (5 point)
(b) Forklar hvor og hvordan myelinskeden dannes af hhv. oligodendrocyter og
neurolemmocyter. (5 point)
(c) Forklar hvad der forstås ved hhv. anterograd og retrograd transport inden i axonet. Beskriv
og eksemplificerer betydningen af hver af disse transportformer. (5 point)

Answer 51

Svar: (a) Hæmatopoietisk rum: Forstadier til blodlegemer/blodceller, Stroma: Reticulumceller
(fibroblaster), Makrofager, Ekstracellulær matrix (ECM), Enkelte fedtceller. Vaskulært rum:
Blodforsyning, transport, endothelceller, sinusoider. (b) Neurolemmocytens plasmamembran vikles
i PNS flere gange rundt om et enkelt axon, således at myelinskeden kommer til at bestå af mange
koncentriske lag af plasmamembran. Oligodendrocyten myeliniserer axoner i CNS ved at dets
plasmamembranen vikles omkring axonet på op til 50 forskellige axoner. (c) Anterograd transport
er transport (af vesikler) fra perikaryet ud gennem axonet mod dennes perifere ende via
mikrotubulig, mens retrograd transport er fra axonets ende og ind mod nervecellekroppen. Den
anterograde transport tillader f.eks. neurotranspmittere at nå fra syntesestedet i perikaryet og ud
til axonets ende, som er synapsen, mens retrograd transport muliggør genbrug af membrandele og
metabolitter samt transport af signalstoffer den modsatte vej.

Question 52

Opgave 4 – Celle- og fibergenkendelse (10 point)
På billedet mærket Opgave 4 i VirMik ses en blodudstrygning fra en hest farvet med May-
grünewald Giemsa.
(g) Hvilken funktion har en monocyt? (1 point)
(h) Hvad er forskellen på serum og plasma (2 point)
(i) Hvilken funktion har en thrombocyt? (1 point)

Answer 52

(g) fagocytose, (differentieres til en makrofag i vævet) (h) serum er
blodplasma uden fibrinogen, plasma er blod uden blodceller men med fibrinogen (i) deltager i
blodets koagulation.

Question 53

Opgave 1 – Præparationsteknik, epithel og kirtler (15 point).
Snittet benævnt ”Opgave 1” i VirMik viser mandlen (tonsilla palatina) fra en hund. Snittet er
farvet med H.E.
a) Forklar hvordan fiksering af væv til histologisk præparation virker og hvilken betydning det
har. (4 point)
b) Hvilke molekyler hæfter epitelceller til basalmembranen? (2 point)
c) Klassificer det væv, som pilen markerer. (2 point)
d) Beskriv forskellen på stroma og parenchym i en kirtel. (4 point)
e) Hvilken sekretionsmekanisme benytter følgende kirtler sig af: (3 point)
1. Talgkirtler (engelsk sebaceaous glands)?
2. Mælkekirtler?
3. Svedkirtler?

Answer 53

c) Klassificer det væv, som pilen markerer. (2 point)
d) Beskriv forskellen på stroma og parenchym i en kirtel. (4 point)
e) Hvilken sekretionsmekanisme benytter følgende kirtler sig af: (3 point)
1. Talgkirtler (engelsk sebaceaous glands)?
2. Mælkekirtler?
3. Svedkirtler?

Svar: (a) Hurtig fiksering med f.eks. formaldehyd denaturerer og inaktiverer de vævsenzymer, der
frigives ved cellens død og nedbryder de cellulære strukturer ved autolyse. Ved hurtig fiksering
bevares de histologiske strukturers morfologi (b) integriner. (c) Flerlaget uforhornet pladeepithel.
(d) Stroma er støttevæv, oftest bindevæv med kar og nerveforsyning, parenchymet er de sekretoriske
celler i kirtlen. (e) – 1 holokrin,2. apokrin og 3merokrin (kan også være apokrin).
Læringsmål: ”Viden om betydning af hurtig fiksering”; ”Kunne beskrive integriners betydning for
celle/ECM kontakten”; ”Kunne redegøre for hovedgrupper og undergrupper af epithel, deres
struktur, eksempler på forekomst (et pr. epitheltype) samt kunne identificere disse på et histologisk
billede”; ”vide hvad som er stroma og parenkym samt udførselsgange”;” Kunne redegøre for
klassificering af kirtler (efter sekret, struktur, sekretionsmåde”

Question 54

Opgave 2 – Bindevæv (10 point).
(a) I hvilken type bindevæv er mastceller særlig talrige og hvad indeholder mastcellernes
granula? (2 point)
(b) Beskriv, gerne ved hjælp af en skitse, opbygningen af et hyaluronsyre-aggregat. (2 point)
(c) Nævn 3 forskellige bindevævstyper og giv for hver af dem et eksempel på hvor det
forekommer. (6 point)

Answer 54

Svar: (a): løstvævet bindevæv, granula indeholder histamin og heparin (b) Hyaluronsyre udgør det
polysaccharid-skelet, som proteoglycanerne forgrener sig ud fra når de danner aggregater.
Proteoglycaner er en slags flaskerenserstruktur, hvor børsterne består af glucosaminoglycaner

(GAG) der er modificerede kulhydratkæder. GAG hæfter til et stamme af protein ved hjælp af linker-
proteiner. (c) løstvævet bindevæv – under epitheler som f.eks. tarmepithel; fastvævet formløst

bindevæv – i læderhuden, mesenkymalt bindevæv – i fosteret og omkring navlestrengen i nyfødte.
Læringsmål: ” Kunne beskrive og differentiere de vigtigste typer af bindevævsceller samt relatere
deres opbygning til deres funktion; ”Kunne skitsere grundsubstansens opbygning;
glukosaminoglykaner (GAG), proteoglykaner, hyaluronsyre”; ”Kunne beskrive og differentiere de
forskellige fibre”; ” Kunne beskrive og kategorisere de forskellige bindevævstyper ud fra deres
opbygning og kunne give et eksempel hver på deres forekomst”

Question 55

Opgave 3 - Støttevæv (10 point).
Snittet benævnt ”Opgave 3” i VirMik viser forfoden (Os metacarpale III) på en hund. Snittet
er farvet med H.E.

(b) Hvad er forskellen på appositionel og interstitiel vækst af brusk? (2 point)
(c) Hvad er forskellen på periost og endost? (2 point)

Answer 55

(a) appositionel
vækst af brusk dækker over en perifer pålejring af ny grundsubstans i bruskens periferi mens
interstitiel vækst er dannelse af brusk inde i bruskanlægget ved at osteoblaster deler sig og
producerer yderligere matrix. (c) Periosten er det lag af osteoblaster og fibroblaster/fibrocyter, der
beklæder den ydre flade af knogler, mens endosten er det lag af osteoblaster, der beklæder
benvævet ind mod knoglens marvhule.
Læringsmål: ” Kunne identificere benvæv på et histologisk billede.” ”Kunne beskrive benvævets
opbygning, herunder celletyper (osteocyt, osteoblast, osteoclast), grundsubstans, mineralisering,
osteon=Haversk system, blodforsyning”; ” Kende de forskellige typer for tilvækst af brusk”

Question 56

Opgave 4 – Blod- og lymfekar (10 point).
Snittet benævnt ”Opgave 4” i VirMik viser sædstrengen (Funiculus spermaticus) fra en ræv.
Snittet er farvet med Rf.Jh.Pf.
a) Nævn mindst 2 karakteristika for en vene
(b) Beskriv betydning af det hydrostatiske og det kolloid-osmotiske tryk i forbindelse med
mikrocirkulationen.

Answer 56

Svar: (a) Pilen markerer en vene. Karakteristika for venerne er: Tunica intima, der kan danne
veneklapper ind mod lumen,(kan ikke ses på snittet), tunica media er tynd sammenlignet med en
arterie af samme størrelse. Tunica externa/adventitia forholdsmæssigt tyk og indeholder ofte glatte
muskelceller og elastiske fibre.
(b) Det hydrostatiske tryk, der stammer fra hjertepumpen og tyngdekraften, medfører at væske
bliver presset ud af kapillærerne i den arterielle ende af kapilærnetværket. Dette medfører at
koncentrationen af kolloider (primært plasmaproteiner) i blodet stiger. Dermed øges det osmotiske
tryk i den venøse ende af kapilærnetværket, hvorved væske trækkes tilbage til blodbanen.

Question 57

Opgave 5 - Blodceller (10 point).
(a) Beskriv den morfologiske opbygning af en neutrofil granulocyt, og forklar hvordan nogle af
dens karakteristika relaterer til dens primære funktion.
(b) Forklar forskellen på plasma og serum og nævn mindst tre bestanddele af plasma.

Answer 57

Svar: (a) Neutrofile granulocytter har en polymorf kerne og mange granula i cytoplamaet. Disse
granula udgøres primært af Azurofile og specifikke granula. De Azurofile granula indeholder
blandt andet lysosomale enzymer og de specifikke granula indeholder alkalisk fosfatase,
collagenase m.m. De enzymer, der findes i den neutrofile granulocyts granula benyttes i forbindelse
med fagocytose, der er cellens primære funktion.
(b)Plasma er den væske, der bliver tilbage, når man fjerner cellerne fra blodet. Plasma består
primært af Albumin, immunglobuliner, fibrinogen og vand. Hvis blodet koagulerer, dannes der et
koagel (en blodprop), der består af fibrintråde og blodlegemer. Fjerner man koagelet og de
resterende blodceller ved at centrifugere prøven, vil der restere en klar væske, der betegnes serum.
Plasma indeholder blandt andet albumin, immunglobuliner, fibrinogen og vand

Question 58

Opgave 6 - Muskelvæv (10 point).
Snittet benævnt ”Opgave 6” i VirMik viser en tunge (Lingua) fra en kat. Snittet er farvet med
Jh.Pf.
(a) Hviken type muskelvæv peger pilen på? (2 point)
(b) Hvad er funktionen af intercalated discs (Ebnerske kitlinier) i hjertemuskelceller? (8 point)

Answer 58

Svar: (a) Tværstribet skeletmuskulatur. (b) Intercalated discs (Ebnerske kitlinier) ligger på Z-
skivens plads og angiver grænsen mellem to helt adskilte celler. Kitlinierne har tre funktioner.

Fascia adherens forankrer aktinfilamenterne, Desmosomer holder de tilstødende hjertemuskelceller
sammen og gap junctions tillader at aktionspotentialet spreder sig fra celle til celle og hjælper
dermed til at synkronisere kontraktionen af hjertevævet.
Læringsmål: ”Kunne identificere de tre forskellige typer af muskulatur på et histologisk billede”,
”Kunne forklare grundlæggende begreber ved hjertemuskulatur: myofibriller, myofilament,
sarcoplasmatisk retikel, T-tubuli, intercalated disks (=indskudsskiver=kitlinier),”

Question 59

(b) Beskriv opbygningen af henholdsvis et multipolært neuron og et pseudounipolært neuron. (8
point)

Answer 59

(b) Et multipolært neuron består af et soma (cellelegeme), hvorfra
der udgår et axon og flere dendritter. Soma består af en stor lys Nucleus og cystoplasmaet,
der kaldes perikaryon. I perikaryon ses nissels substans, der er ansamlinger af rER.
Dendritterne er udløbere, der øger neuronets overflade. Axonet er den struktur,
hvorigennem der sendes signaler til målcellerne. Et psuedounipoært neuron har i
modsætning til et multipolært neuron ikke dendritter. Det er oprindeligt dannet med to
axoner, der dog er smeltet sammen til et axon, hvorpå soma er hæftet fast. Dermed kan
signalet sendes ubrudt forbi soma.