E21 + F21 Flashcards
Hvilket redskab kunne lægen bede Robert anvende og hvorledes skal lægen forberede Robert på at anvende redskabet?
Foreslå PRO spørgeskema på mobilen, hvor han selv kan indberette sin helbredstilstand.
Herved kan han selv finde sine svar efterfølgende og forberede sig til næste besøg ved lægen, hvor de i fællesskab kan drøfte Robertsbesvarelser og skabe struktur for deres møder.
De kan sammen følge om hans helbredstilstand går op eller ned samtidig med Roberts behandling.
Lægen vil foreslå Robert at han under udredning og behandling selv bidrager med informationer som kan støtte læger og andet sundhedspersonale. Derfor vejleder lægen Robert om hvorledes han kan få adgang til et spørgeskema som indeholder en række punkter der kommer rundt om Roberts helbredsproblemer. Lægen har valgt et PRO skema som passer til de helbredsproblemer Robert har fortalt om. Robert er vant til at bruge mobiltelefon og sammen finder de det link som åbner spørgeskemaet. Robert udfylder skemaets første spørgsmål mens han besøger lægen. Derhjemme udfylder han resten og sender sine svar afsted . Han kan altid let finde sine svar og ser på dem før han næste gang besøger lægen. Ved næste besøg åbner lægen Roberts besvarelse og sammen drøfter de emner fra besvarelsen. De aftaler at Robert udfylder spørgeskemaet ca hver 3 måned i de kommende år. Og hver gang Robert besøger sin læge drøfter de sammen Roberts besvarelser på spørgeskemaet. Sammen får de en struktur for deres møder og begge får et billede af hvorldes Roberts samlede helbredstilstand ændres i opadgående eller nedadgående retning samtidig med at Robert behandles.
Hvad ville formålet med fælles beslutningstagen være i Roberts situation?
Valgsnak - mulighedssnak - præferencesnak - beslutningssnak.
Formålet er at pt informeres om muligheder og får en realistisk forventning til resultatet af den valgte behandling.
Inddrage, gøre tryg og skabe tillid til lægens kompetencer.
Sørge for i fællesskab at vælge og beslutte ud for Roberts præferencer og situation.
Fordele: øget viden om muligheder, bedre klarhed for hvad er vigtigt for pt., mere nøjagtig opfattelse af fordele og ulemper, bedre involvering i beslutningsprocessen, færre “ubeslutsomme” pt.
Formålet med fælles beslutningstagen er at patienten informeres om hvilke behandlingsmuligheder, som eksisterer og samtidig får en realistisk forventning til resultatet af en valgt behandling. I forhold til Roberts situation handler det om at give Robert tilstrækkelig information om forskellige behandlingsformer rettet mod hans specifikke hjerte-har lidelse, herunder operation. Med øget viden skulle Robert gerne føle sig mere tryg både i forhold til at blive inddraget i beslutningen vedr. behandlingsvalg (nu hvor hans lidelse er forværret), men også få tryghed og tillid til at lægen er kompetent, således at der i fælleskab vælges den rette behandling i forhold til Roberts præferencer og hans situation. I et Cohrane Review fra 2017 vises en forbedring indenfor følgende områder: Øget viden om muligheder; bedre klarhed over hvad er vigtigt for patienten; mere nøjagtig opfattelse af fordele og ulemper; bedre involvering i beslutningsprocessen; færre patienter forblev “ubeslutsomme”
Beskriv fordele ved anvendelse af robotkirurgi
Fordele: - Indgrebet er mindre end ved traditionelle 'åbne' indgreb -> færre komplikationer - Indgrebet er ofte mere præcist og mindre traumatisk for pt. = - Kortere operationstid - Mindre blodtab - Mindre smerte og ar - Mindre risiko for infektioner - Kortere indlæggelsestid - Hurtigere restitutionstid
- Ensartethed, præcision og stabilitet i de operationelle arbejdsgange.
- Kirurgens arbejdsbelastning er mindre -> mindre træthed og færre sygedage blandt kirurger
- Højere produktivitet: En kirurgisk specialist vil kunne tilse flere patienter og tilrettelægge operationer
- Kan inden for kræftområdet udgøre et behandlingsalternativ til konventionelle behandlinger med stråle- og kemoterapi
Beskriv ulemper ved robotkirurgi
Ulemper:
- Store udgifter til indkøb og drift af robotter
- Ressourcer til at indretning, planlægning samt undervisning af kirurger og operationssygeplejersker
- Sparsom videnskabelig evidens for mere skånsom operation og et overordnet bedre behandlingsforløb
- Videnskabelig dokumentation for potentielle bivirkninger er mangelfuld
- Manglende evidens for læringskurve
- Ressourcespild: brug af robotkirurgi ved simple operationer, der kan foretages mere omkostningseffektivt med kikkert eller almindelig åben teknik
- Mulighed for afkobling mellem vurdering/beslutning og praktisk udførsel for kirurgiske specialister
Roberts læge har foreslået at Robert benytter en sensor til non-invasiv selvmonitorering af B-glukose målinger. Data sendes trådløst til brugerens smartphone, der via en app kan aflæse målingerne.
Hvad kunne udfordringerne og begrænsningerne være for at anvende denne teknologi i Roberts tilfælde?
Har Robert adgang til den nødvendige smartphone teknologi, og forudsætningerne for at kunne betjene selvmonitorerings-app’en korrekt.
Er der flere mulige teknologiske løsninger at vælge imellem så den bedst løsning findes til Robert?
Er der noget i Roberts dagligdag og vaner som udfordrer pålideligheden af de optagne målinger?
Hvordan håndteres ansvaret for optag og levering af målinger? Adressering af sikkerhedsspørgsmål (patientdata, pålidelig, behandlingsansvar mm).
Hvordan kan/skal Roberts telefon overføre målingerne til en central enhed? (plus point for referencer til f.eks. nationale standarder (Medcom) og særlige taksonomier (ICD-10, SNOMED, LOINC).
Ud over at målingerne gemmes lokalt på Roberts telefon, sendes de også til endokrinologisk afdeling på Aalborg Sygehus. Her overvåges Roberts trend af et neuralt netværk trænet på data fra Italien. Hvis Roberts målinger forværres, sendes en alarm til lægen.
Hvad skal lægen forholde sig til før denne beslutter at reagere på alarmen?
Svar skal arbejdes på :)
Forhåbenligt har de studerende lært at forholde sig fornuftigt til teknologianvendelse i klinisk beslutningstagen. Konkret igennem en forståelse for de mange muligheder og beslutningstrin som maskin læring/kunstig intelligens indfører.
Nogle af de emner som jeg gerne ser de studerende berøre i deres svar er:
• Forståelse for de mange forskellige årsagssammenhænge som kan påvirke alarmen.
• Faktorer vedrørende hvordan alarmen præsenteres, grundlaget for alarmeringen, og indsigt i de bagvedliggende sammenhænge (algoritmegennemsigtighed)
• Anvendelsen af udenlandske data i en dansk sammenhæng og hvilke udfordringer den studerende kan se hverved
• Hvordan indlejres alameringssystemet i lægens arbejdsdag og i særdeleshed i Roberts behandlingsforløb.
• Berører besvarelsen differentierede alarmniveauer – trends, grænseværdier mm.
Hvilke modeller og egenskaber ligger til grund for udviklingen af AI systemet?
Der er tale om et beslutningsstøttesystem der ikke blot præsenterer nødvendig information for beslutningen eller viser trends og grænseværdier så det placerer sig på et niveau hvor man anvender komplekse modeller til informations og videns kontrol. Det kan være baseret på logiske eller statistiske modeller, samt selvlærende egenskaber (machine learning) eller fuzzy set formalismer.
Hvad er dine overvejelser omkring fuldt ud at stole på den AI-drevne billeddiagnostiske undersøgelse?
Er AI systemet baseret på neurale netværk er det ikke muligt at afdække hvordan systemet er kommet frem til den pågældende diagnose og det kan derfor være vanskeligt at afgøre i hvor høj grad man kan stole på anbefalingen. Indsigt i datagrundlagt for beslutningsstøtten er også vigtig for at reducere bias og andre fejl.
Hvad kendetegner et beslutningsstøtteredskab? (7)
- man skal kunne 3
- Redskabet bruges i dialogen mellem patient og kliniker, når der skal træffes en beslutning.
- Det skal give klare, forståelige oplysninger til patienterne om tilstanden, og behandlingsmuligheder.
- Værktøjet skitserer resultater, risici og usikkerhed på en klar og saglig form. INGEN ANBEFALINGER.
- Det skal hjælpe patienten med at tænke over, hvad der er vigtigt for ham/hende, og hvilken løsning der er bedst.
- Et beslutningsstøtteværktøj kan ikke stå alene, og skal ikke erstatte dialogen mellem patient og kliniker.
- At udvikle et beslutningsstøtteværktøj kan i nogle tilfælde fungere som en trojansk hest, hvis man gerne vil arbejde med fælles beslutningstagning.
- MEN implementering af fælles beslutningstagning kræver forandringer i hele systemet.
Beslutningsstøtteredskaber findes i mange forskellige former, nævn mindst en slags.
Beslutningsstøtteværktøjer findes i mange forskellige former – herunder:
1. KORTE (1-side) der skitserer valg (f.eks. option grids)
2. Mere detaljerede foldere (”brief decision aids”)
3. LANGE ”over- the-counter” beslutningsstøtteværktøjer:
a. Computerprogrammer
b. Dvd’er
c. Mobile apps
d. Interaktive websider
Et fint svar vil også være at de vælger den generiske model af et beslutningsstøtteredskab fra Region Syddanmark som et eksempel på et brief decision aid/beslutningsstøtteredskab ???
Nævn også flere mulige barrierer for at afdelingen anvender metoden fælles beslutningstagning (7)
- ”Vi gør det allerede”
- Det er for besværligt (tidspres)
- Mangel på tilgængelig viden om metoder
- Manglende færdigheder og erfaring
- Mangel på beslutningsstøtte til patienter og fagfolk
- Mangel på tilpasning til kliniske systemer og arbejdsgange
- Manglende strategi for implementering
Beskriv forudsætningerne for at man kan sende henvisningsdata mellem institutionerne?
For at patientdata kan sendes mellem institutioner skal de respektive IT-systemer både være forbundne og i stand til at kommunikere. Forklaringen kan bygges op om ALT-modellen (Anvendelse, Logik, Teknologi). Såfremt systemerne er koblet på den nationale service platform, kan en delt datamodel sikre at patientens informationer indfanges og struktureres identisk på tværs af systemer. F.eks. kan et standardiseret klassifikationssystem, som ICD-10, sikre diagnosticeringen af det planocellulære karcinom (C44) registreres og efterfølgende læses korrekt.
Hvorledes vil du planlægge processen, så PRO data anvendes i kontakten mellem Ullas egen læge, diabeteskoordinatoren ved Endokrinologisk afdeling og fysioterapeuten tilknyttet Brystkirurgisk Center? (4)
1) PRO data er aftalt som en integreret del af patientforløbet.
2) Alle parter i patientforløbet anvender samme PRO spørgeskema.
3) Ulla har løbende adgang til alle sine PRO data baseret på bidrag til PRO spørgeskemaet.
4) De forskellige sundhedsprofessionelle som Ulla møder er informeret om at Ulla forventer at der ved konsultationen tages afsæt i Ullas seneste bidrag til PRO data.
Hvem af de implicerede personer anvender og vurderer Ullas indsamlede PRO data?
De sundhedsprofessionelle som er direkte dialog partnere for Ulla har adgang til samme PRO data som Ulla.
Endokrinologisk afdeling anvender en sundheds-app udviklet til diabetes monitorering. Beskriv kort fordelene og mulige ulemper ved at sygehuse bruger sundheds-apps til at udsende og indsamle informationer fra en patient som Ulla?
Fordelen er at apps kan bruges til at udsende og indsamle information til og fra patienten. Data kan således hurtigt sendes til mange patienter, og data kan indsamledes med et meget lille tidsforbrug for personalet. Patienterne kan muligvis undgå at bruge tid på transport, hvis de kan få besvaret spørgsmål via en app. For nogle patienter kan apps også medvirke til at forbedre kontakten med sundhedsvæsenet.
Ulempen er at nogle patienter ikke har smartphones eller en computer og at andre er utrygge ved at sende og modtage information om helbred digitalt. Der er således en mulig ulempe i form af ulighed i brugen af denne sundhedsteknologi.
