Det dobbelte bogholderi

Question 1

Hvad er det interne bogholderi?

Answer 1

Virksomhedens interne regnskab, som anvendes til økonomistyring og planlægning

Adskiller sig fra årsregnskabet, da bogholderiet ikke skal offentliggøres

Alle registreringer skal kunne overføres til årsregnskabet ved regnskabsårets afslutning (“transaktionssporet”)

Bogholderiet bruges altså som grundlag til opstilling af årsregnskabet

Question 2

Hvorledes reguleres det interne bogholderi?

Answer 2

Tilrettelæggelse af den interne bogføring er i høj grad op til virksomheden selv – kun få begrænsninger i bogføringsloven (BFL), hvilket bl.a. er følgende:
1) Bogføre i overensstemmelse med god bogføringsskik
2) Enhver postering af en transaktion skal kunne verificeres ved dokumentation og bilag, jf. BFL § 9 (“kontrolsporet”)
3) Regnskabsmateriale skal opbevares i 5 år efter udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører, jf. BFL § 10 (understøtter kontrolsporet)
4) Virksomhedens system for registrering og lokalisering af regnskabsmateriale skal tilrettelægges på en forståelig måde i overensstemmelse med gængs praksis, jf. BFL § 14

Question 3

Hvad er det dobbelte bogholderi?

Answer 3

Det dobbelte bogholderi er en metode til registrering af transaktioner i virksomhedens regnskaber.

Princippet er toleddet og indebærer:
1) alle transaktioner har en debit- og en kreditside og vil ifm. en bogføring skulle registreres mindst to gange, og

2) summen af alle debitsider og summen af alle kreditsider vil altid være samme beløb

Hvis summen på debitsiden og kreditsiden ikke stemmer, er der fejl i bogholderiet!
Formål ➡️ Det dobbelte bogholderi sikrer dermed kontrol med fejl i regnskabet

Question 4

Hvorledes bogføres transaktioner i et kontosystem, og hvilke ?

Answer 4

Bogføringen er opbygget med en række delregnskaber (konti) for forskellige kategorier af transaktioner.
==> Enhver transaktion vil enten forøge eller formindske saldoen for en konto.

[Virksomheden bestemmer selv antal konti og fastlægger de konti, som er relevante for den type transaktioner, som virksomheden foretager sig] - de fire overkategorier vil typisk inddeles i:
1) Aktiver
2) Passiver
3) Indtægter
4) Omkostninger

Hver konto har en debit- og en kredit side.
➡️
Hvorvidt transaktionen (forøgelse eller formindskelse) skal debiteres eller krediteres på kontoen afhænger af, hvilken af de 4 overkategorier, som kontoen tilhører
Med andre ord er en formindskelse altså ikke altid en kreditering og en forøgelse ikke altid en debitering

OBS: Med andre ord er en formindskelse altså ikke altid en kreditering og en forøgelse ikke altid en debitering

Debitsiden er altid til venstre, og kreditsiden er altid til højre
Debet = tilgodehavende
Kredit = Fordring/gæld