Årsrapportens bestanddele Flashcards
Hvad er formålet med årsrapporten?
Frembringe information om virksomhedens økonomi
Henvender sig til regnskabsbrugeren, som er personer uden for selskabet (eksternt regnskabsvæsen, jf. bogen)
Bonding mellem ledelsen og shareholders
Er årsrapporten åben bog til al viden om virksomheden?
Nej.
Årsrapporten er ikke et ”access-to-all”- instrument fx oplyses det ikke, hvis virksomheden er dybt afhængige af enkeltpersoner (fx CEO), om ens produkter er teknisk/økonomisk forældede (eller forventes i nær fremtid) eller om ens relationer til samarbejdspartnere/markedet.
Hvorfor er årsrapporten vigtig?
Giver regnskabsbrugeren forudsætninger for at vide:
● Hvor mange penge selskabet er værd
● Hvor mange penge virksomheden tjener
● vurdere, om man er villig til at investere i eller yde lån til virksomheden, og
● vurdere forsvarligheden i ledelsens forvaltning af virksomhedens midler og økonomi
● vurdere virksomhedens udbyttepolitik osv.
OBS. Årsrapporten skal læses med kritiske øjne - ledelsen udarbejder årsrapporten og har mulighed for at manipulere med regnskabet (en fotoautomat producerer flere pasfotos, hvori vi cherry-picker det flotteste) ➡️ ÅRL giver et vist spillerum (undgå sminkede regnskaber)
Vigtigste kilde til kritisk læsning er “anvendt regnskabspraksis”, da det beskriver de metoder, som regnskabet er opgjort efter.
Spændingsfelt mellem det historiske kostprincip og fremadrettede elementer
● Historiske kostprincip-fløjen (benyttes i dag):
Et årsregnskab, i det omfang det er praktisk muligt, indeholder pålidelige og relevante oplysninger om en virksomheds økonomiske situation.
Betænkeligheder? = ja, at årsregnskabet ikke giver et informeret vurderingsgrundlag for stakeholders
● Fremadrettede elementer-fløjen:
Et traditionelt årsregnskab er utilstrækkeligt og indeholder ikke brugbar og relevant information (dvs. præget af formalitet og for lidt information af reel interesse). Der mangler flere fremadrettede elementer, der giver bedre mulighed for at bedømme en virksomheds udviklingspotentiale og værdi.
Hvad “kan” årsrapporten indeholde?
● Ledelsesberetning
● Ledelsespåtegning
● Revisionspåtegning
● Anvendt regnskabspraksis
● Koncernforhold
● Resultatopgørelse
● Balance
● Pengestrømsopgørelse
● Egenkapitalopgørelse
● Noter
● 5 års hoved- og nøgletal
Hvad er en ledelsesberetning (hint: ledelsens fristil)?
Ledelsen udarbejder årsrapporten, jf. ÅRL § 8
I ledelsesberetningen erklærer ledelsen, at:
1) ledelsen har aflagt årsrapporten i overensstemmelse med lovens krav
2) at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat, samt
3) at de skøn, der er foretaget, er forsvarlige og giver et retvisende billede
Ledelsesberetningen kaldes “ledelsens fristil, da ingen indholdsmæssige krav i lovgivningen”.
➡️ Ledelsens mere generelle udtalelse om virksomhedens stilling, herunder:
● Årets begivenheder/aktiviteter
● Begivenheder efter balancedagen (fx COVID-19 i 2019-årsrapporter)
● Udvikling i året
● Årets resultat og finansielle stilling smh. med forventninger hertil
● Forventet udvikling
Tilvalgsmulighed for regnskabsklasse A
Begrænset til beskrivelse af væsentligste aktiviteter og ændringer for regnskabsklasse B
Betydeligt mere omfattende for regnskabsklasse C (og endnu mere så for D) = pligt
Hvilke krav stilles til regnskabsklasse B’s ledelsesberetning (hint: væsentligste aktiviteter og ændringer)?
Skal beskrive “væsentligste aktiviteter” og “væsentlige ændringer”, jf. ÅRL § 76a, herunder:
● Ændring af primær aktivitet
● Indtræden på nye forretningsområder
● Køb eller opkøbt af konkurrerende virksomhed
● Kun væsentlige aktiviteter og ændringer skal beskrives (mere omfattende krav for klasse C)
Baggrunden er, at større investorer sjældent interesser sig for virksomhederne i klasse B
Hvilke krav stilles til regnskabsklasse C’s ledelsesberetning?
Skal indeholde særskilt beskrivelse af en række forhold opremset i ÅRL § 99, nr. 1-7), og beskrivelserne skal så vidt muligt angive beløb:
1) Væsentlige aktiviteter (produkter, forretningsmodel mv.)
2) Eventuel usikkerhed ved indregning eller måling (f.eks. verserende retssag eller going concern forudsætningen)
3) Usædvanlige forhold (uanset om positive eller negative), der kan have påvirket indregning eller måling (f.eks. Covid-19)
4) Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold
NB: Ikke kun væsentlige aktiviteter som for B, men den detaljeret redegørelse inden for drift, organisation, personaleforhold mv.)
5) Den forventede udvikling i virksomheden, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer lagt til grund for beskrivelsen
= UP: Næste års forventninger er tilstrækkeligt, medmindre ekstraordinære forventninger til fremtidige regnskabsår
6) Forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden
= Særligt de af virksomhedens udviklingsaktiviteter, som ikke opfylder betingelserne for aktivering som et aktiv i balancen samt forskningsaktiviteter (kan aldrig aktiveres)
7) Om eventuelle filialer i udlandet (som minimum oplysning om navn og hjemsted for filialen)
DERUDOVER én el. flere redegørelser vedr. ikke-finansielle forhold, som supplerer ledelsesberetningen fx:
1) Bæredygtighedsrapport
2) Redegørelse om politik for dataetik
Hvilke krav stilles til regnskabsklasse D’s ledelsesberetning?
1) Øvrige ledelseshverv for ledelsens medlemmer, jf. ÅRL § 107
2) Hvis børsnoteret og har flere aktieklasser, skal beretningen suppleres med oplysninger, som skaber gennemsigtighed omkring selskabets forhold, jf. § 107 a
= F.eks. om selskabets kapitalstruktur, ejerforhold, stemmerettigheder mv.
3) Hvis børsnoteret, skal beretningen indeholde rapportering på compliance med Anbefalingerne For God Selskabsledelse, jf. ÅRL § 107 b
= Rapportering sker efter “følg-og-forklar princippet” for den enkelte anbefaling
= Dvs. en redegørelse af, hvordan de følger anbefalingerne eller ikke følger dem, herunder hvorfor ikke
DERUDOVER én el. flere redegørelser vedr. ikke-finansielle forhold, som supplerer ledelsesberetningen fx:
1) Bæredygtighedsrapport
2) Redegørelse om politik for dataetik
Hvad er en ledelsespåtegning?
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelse af årsrapporten og skal derfor påtegne den, jf. ÅRL § 9.
Ved påtegning, erkender ledelsen, at:
1) at årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningen samt eventuelle standarder og krav i vedtægterne,
2) at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat, samt
3) at de skøn, der er foretaget, er forsvarlige og giver et retvisende billede
OPSUMM. ➡️ Dvs. i ledelsespåtegningen påtegner (bekræfter) ledelsen sin erklæring i ledelsesberetningen
OBS: Årsrapporten for alle virksomheder uanset regnskabsklasse skal indeholde en ledelsespåtegning
Hvad er en revisionspåtegning?
Revisors konklusion af, hvorvidt årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiviteter og finansielle stilling
Ved sin påtegning udtaler revisor sig om hele årsrapporten undtagen ledelsesberetningen
Revisor kan give forskellige påtegninger.
Hvad er en “blank” revisorpåtegning?
Den bedste påtegning
Revisors konklusion er, at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling, og at regnskabet er i overensstemmelse med årsregnskabsloven
Hvad er en revisorpåtegning “med modifikation”?
Den værste form for påtegning
Gives i to tilfælde:
1) Forhold bevirker, at revisor “ikke er enig med ledelsen” i, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiviteter og finansielle stilling; eller
2) Revisor har ikke fået tilstrækkelig dokumentation (f.eks. ikke dokumentation for ejer af ejendom).
Manglende dokumentation er ikke en undskyldning og i så fald beder Erhvervsstyrelsen om udarbejdelse af ny årsrapport
Forbehold: Hvad er en revisorpåtegning “med fremhævelse af væsentlig usikkerhed om fortsat drift” (hint: serviceydelse)?
Revisor fremhæver overfor regnskabsbrugeren, at der er forhold, som skaber væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift.
- fx manglende opnåelse af lånefinansiering e.lign.
OBS: Må ikke forveksles med et forbehold om “going concern” – hvis revisor er usikker på, om selskabet kan holde året ud, skal revisor give en påtegning med modifikation
PÅVIRKER IKKE REVISORS KONKLUSION, dvs. kan godt gives i kombination med en blank påtegning
Hvad er en revisorpåtegning “med fremhævelse af forhold i regnskabet”?
Revisor giver en serviceydelse til regnskabslæseren - fremhæver et forhold i regnskabet, som regnskabsbrugeren skal være opmærksom på.
OBS. SKAL fremhæve forhold, som ledelsen kan ifalde ansvar for (f.eks. manglende overholdelse af skattelovgivningen, ulovlige kapitalejerlån eller manglende overholdelse af kapitaltabsreglen)
PÅVIRKER IKKE REVISORS KONKLUSION, dvs. kan godt gives i kombination med en blank påtegning
Hvad er anvendt regnskabspraksis (hint: subjektive valg = indregningsmetoder og målegrundlag)?
Afsnit med beskrivelse af den regnskabspraksis, som er anvendt til udarbejdelse af årsrapport, herunder:
● Den lovgivning, som virksomheden aflægger årsrapport efter
● Regnskabsklasse samt eventuelle tilvalg fra højere regnskabsklasser
– Metoder til indregning og måling af værdier
Årsrapporten for ALLE virksomheder uanset regnskabsklasse skal indeholde en beskrivelse af anvendt regnskabspraksis
[U1: Klasse A skal redegøre mere overordnet for indregningsmetoder og målegrundlag, jf. ÅRL § 21 (ikke egentlig afsnit)
/
U2: Mikrovirksomheder kan undlade at udarbejde anvendt regnskabspraksis, jf. ÅRL § 22b]
● Klasse B = redegøres for metoder til indregning og måling af de enkelte aktiver
● Klasse C = + hvad der anses for likvidposter, metoder til opgørelse af 5 års hoved- og nøgletal
Hensyn: Resultatopgørelsen og balancen er påvirket af subjektive valg af regnskabsmetoder (måling og indregning) og subjektive (ledelses-)vurderinger
Hvad gør sig særligt gældende ved ændringer i anvendt regnskabspraksis (forsøg på manipulation / begrundelse)?
Ved ÆNDRINGER i regnskabspraksis skal angives:
● Omtale/uddybning af ændringen
● Begrundelse af ændringen
– Ændringens eventuelle beløbsmæssige påvirkning af årets resultat samt egenkapitalen
UP: Regnskabspraksis må ikke ændres fra år til år, jf. princippet om reel kontinuitet i ÅRL § 13 (husk på Nordisk Fjer sagen)
U: Ændring er kun mulig, hvis det forbedrer det retvisende billede, jf. ÅRL § 11 ➡️ ledelsens vurdering, så det er svært at vurdere grænsen
OBS: hyppig ændring af regnskabspraksis (og revisor) kan være et faresignal (forsøg på manipulation af regnskabet) ➡️ husk på Nordisk Fjer.
Hvad er en resultatopgørelse?
Opgørelse over virksomhedens indtægter og omkostninger i løbet af året = det samlede resultat (overskud eller underskud) ultimo regnskabsåret.
Kædes sammen med balancen via posten “overført resultat” under egenkapitalen
➡️ repræsenterer den del af virksomhedens overskud, der ikke er udbetalt som udbytte, men er tilbageholdt i virksomheden / det beløb der efter årets resultat enten tilføjes eller trækkes fra egenkapital.
Årsrapporten for alle virksomheder, uanset regnskabsklasse, skal indeholde en resultatopgørelse
Pligt til opstilling efter “beretningsformen”, som er en opstilling med mellemtotaler (mellemberegninger)
* Mellemtotalerne:
1) EBITDA: “Earnings Before Interest, Taxes, Depreciation and Amortization” (resultat før renter, skat, nedskrivninger og afskrivninger)
2) Bruttofortjenesten: Avancen på de solgte varer 3) Vareforbrug: Virksomhedens omkostninger ved de solgte varer
Hvilke poster indgår i resultatopgørelsen?
● Omsætning:
De midler, som selskabet får ind via sin drift, f.eks. indtægt fra salg af varer
● Omkostninger
De midler, som virksomheden bruger som led I driften f.eks. vareforbrug, lønudgifter
● Renteindtægter/renteudgifter
De rentebeløb, som selskabet hhv. får ind/betaler på optagne lån
● Afskrivninger
Alle løbende afskrivninger af anlægsaktiver i balancen
● Nedskrivninger
Alle nedskrivninger af anlægsaktiver i balancen
● Hensættelser
Beløb, som er registreret på forpligtelser, som med mere end 50% sandsynlighed vil indtræde i regnskabsåret
Hvad er indtægter?
Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigninger i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere.
Hvorledes indregnes indtægter?
Alle indtægter fra driften indregnes i takt med, at de indtjenes, jf. ÅRL § 49, stk. 1
Underposten “Nettoomsætningen” = udtryk for salgsværdien af virksomhedens produkter/ydelser før betaling af moms
➡️ En væsentlig indikator for værdien af virksomheden, da det siger noget om, hvor meget virksomheden umiddelbart tjener via driften
Underposten “Bruttoomsætningen” =
Små og mellemstore virksomheder kan undlade oplysning om nettoomsætningen af konkurrencemæssige hensyn, jf. ÅRL §§ 32 og 81, og i stedet angive bruttofortjeneste/bruttotab
➡️ Defineres som omsætningen kun fratrukket direkte produktionsomkostninger (Siger derfor også noget om den umiddelbare indtjeningsevne for virksomheden
OBS: Brutto benyttes hyppigt i resultatopgørelser for virksomheder i klasse B
Hvornår er en indtægt tilstrækkelig pålidelig til at anses for indtjent (pålidelighedskriteriet)?
HR: først tilstrækkelig pålidelig ved fakturering eller levering -“faktureringsmetoden”
● betaling på kredit - gælder salgstidspunkt
● betaling forud levering - gælder leveringstidspunkt
U: indtægt kan anses for indtjent på tidspunktet for produktionens gennemførsel - “produktionsmetoden”
● Pligt i klasse C ved entrepriser og servicearbejder for fremmed arbejder, jf. ÅRL § 83b (dvs. bestillingsarbejder for tredjemand)
● Der indtægtsføres en forholdsmæssig andel af den endelige salgspris svarende til den del af det samlede arbejde, der er udført i regnskabsåret
