Det adaptive immunsystem Flashcards
Beskriv antigenerne i det adaptive immunsystem og deres funktion
Molekyler, der kan starte en adaptiv immunreaktion
Som regel store molekyler, f.eks. proteiner eller polysakkarider.
Fremmede antigener: kommer ind i kroppen udefra (bakterier, vira, andre mekanismer)
Selv-antigener: produceret i kroppen selv, stimulerer specifik immunreaktion. Kan være skadeligt: autoimmune sygdomme, gavnligt ved hvis immunsystemet reager på antigener produceret af tumor
Beskriv antigenepitop, kloner, antigenreceptorer i det adaptive immunsystem og deres funktion
Antigenepitop: lymfocytter genkender ikke hele antigen-molekylet, men kun en lille del af det. denne de kaldes en antigenepitop
Kloner: grupper af lymfocytter, der reagerer på samme type antigen. Reagerer på en bestemt antigenetipop
Antigenreceptorer: overfladen af lymfocytter, der binder sig til antigenepitop
Beskriv vævstypemolekyler og MHC-klasser
Vævstypemolekyler er ofte nødsaget for aktivering af lymfocytter
MHC-klasse 1-molekyler: findes på overfladen af alle organismens kerneholdige celler. Præsenterer antigener produceret i cellen (aktiverer T-lymfocytter til at dræbe cellen)
MHC-klasse 2-molekyler: Findes på overfladen af professionelle antigenpræsenterende celler (B-lymfocytter, makrofager), som optager fremmede antigener ved endocytose. Aktiverer T-hjælpeceller, men bliver ikke selv dræbt
Beskriv cytokiner, overflademolekyler, klonekspansion i det adaptive immunsystem og deres funktion
Cytokiner: en form for signalmolekyler, bruges til at kommunikere mellem celler
Overflademolekyler: Nødvendige for aktivering af lymfocytter
Klonekspansion: Når en lymfocytklon aktiveres ved eksponering for et specifikt antigen, stimuleres celler inden for denne klon til hurtig celledeling -> klonekspansion
Redegør for det specifikke immunforsvars inddeling i to dele og T-hjælpecellernes rolle
Det antistofafhængige immunforsvar: indgår T-hjælpeceller (B-celleforsvaret)
Det cellemedierede immunforsvar: indgår T-hjælpeceller (T-celleforsvaret)
T-hjælpeceller indgår i begge forsvar og skal bruges til at aktivere B-cellerne og T-dræbercellerne. Antigen –> aktivering T-hjælperlymfocytter -> stimulerer B og T.
Aktivering sker ved: 1) Antigenpræsenterede celle optager antigen ved endocytose og præsenterer antigenet sammen med MHC2 molekyle. 2) T-hjælpeceller binder sig til antigenet med MHC2-molekyle. 3) T-hjælperceller stimuleres til at dele sig -> øger antal T-hjælpeceller, der kan genkende antigenet
Beskriv det antistoafhængige immunforsvars funktion
Forstås af B-lymfocytter og T.hjælper-lymfocytter, involverer antistofproduktion. Er effektivt overfor ekstracellulære antigener (bakterier, vira)
Beskriv aktivering og proliferation af B-lymfocytter i det antistofafhængige immunforsvar og funktionen
Når bindingen mellem B-lymfocyttens receptor og antigenet ikke er nok til at aktivere B-lymfocytten. 1) Receptor og antigen optages af B-lymfocytten ved endocytose, 2) Antigenet præsenteres for T-hjælper-cellen sammen med MHC2 molekyle. 3) Receptorer på T-hjælpercellen genkender antigenet og bindes til det på B. 4) B-cellen deler sig til plasmaceller og B-hukommelsesceller. Plasmacellerne producerer antistofmolekyler og hukommelsesceller genkender forhenværende antigener og producerer antistoffer
Beskriv antistoffer i det antistofafhængige immunforsvar og deres funktion
Findes primært i plasma og er frit cirkulerende (plasmaproteiner af typen globiner). Fem typer: IgA, IgE, IgG, IgM, IgD2.
Virkning på antigener: 1) kan binde sig til antigenepitopet og forhindre antigenet i at virke. Kan binde to eller flere antigener sammen, så de ikke virker.
Styrker det uspecifikke immunforsvar: kan aktivere komplementsystemet, kan initierer inflammatorisk resons, virker som opsoniner
Redegør for det cellemedierende immunforsvars formål
Antigenerne kommer her ind i cellerne, mens de i det antistofafhængige ligger i plasma. Mest effektivt over for intracellulære antigener (vira, svampe). Vigtig i bekæmpelsen af virusinfektioner og kræftceller
Beskriv processen hvormed aktivering af T-dræberceller i det cellemedierende immunforsvar og dets funktion
1) Virusinficeret celle præsenterer antigen på overflade med MHC1-molekyle. 2) T-dræbercellens receptor binder til MHC1/antigenkomplekset. 3) T-dræberceller aktiveres, ved der er cytokinestimulation og frigivelse fra T-hjælpeceller. 4) T-dræber-cellen deler sig og danner mange T-dræberceller og T-hukommelsesceller
Beskriv virkningen af T-dræbercellerne i det cellemedierede immunforsvar
- De får cellerne til at lysere: T-dræbercellen binder sig til målcellen og frigiver kemiske stoffer, der får den til at lysere. T-cellerne skal altså have direkte kontakt, mens B-cellen styrer antistoffer mod antigenerne
- T-dræbercellerne producerer cytokiner, der aktiverer andre dele af immunsystemet.
