Dermatologi F21 Flashcards
15-årig pige der gennem en måned har haft et kløende udslæt lige over navlen, hvor huden er i kontakt med bukselinning/bæltespænde. Aldrig tidligere eksem. Øvrige hud er uafficeret.
(Foto)
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
- Psoriasis
- Dermatofytose
- Allergisk kontakteksem (nikkel)
- Atopisk dermatitis
- Allergisk kontakteksem (nikkel)
Note:
Kontakteksem kan være irritativt eller allergisk betinget. Det allergiske betinget kontakteksem skyldes, at haptener bidner til proteiner i huden og danner et kompleks som fungerer som et antigen og sensibilisere individet. Når kroppen fremover udsættes for det pågældende hapten, da vil det udløse en allergisk reaktion det pågældende sted.
HUSK epikutantest/lappeprøver.
Behandling er at undgå haptenet, undgå risikofaktorer, god hudpleje og topikalt steroid.
- Forkert - ligner ikke rigtig psoreasis. Pengene passer bedre med 3’eren.
- Forkert - det ligner ikke en svampeinfektion.
- Korrekt - ovenstående note beskriver casen meget godt. Eksemet kan være en blanding af inflammation, infiltration, papler, vesikler mm. og det passer meget med at det kun er det ene sted, at hun har eksem.
- Forkert - det er meget sent at udvikle AD for hun har jo ikke haft noget før.
6 måneder gammel dreng med udslæt siden 3 måneders alderen. Sidder primært i ansigtet men i perioder også på krop og ekstremiteter. Huden har siden fødslen været tør. Sover meget uroligt. Mor kendt med astma og pollenallergi.
(Foto)
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
- Psoriasis
- Atopisk dermatitis
- Seboroisk dermatitis
- Eczema craquele
- Atopisk dermatitis
Note: Hududslæt udviklet i en tidlig alder, tør hud, urolig søvn (formentlig pga. kløe), 1. grads slægtning med atopi –>atopisk dermatitis.
1. Forkert - psoriasis er skarptafgrænsede og højrøde elementer med stearinagtig skæl. Det er det ikke på billedet.
2. Korrekt - jr. ovenstående note,
3. Forkert - ligner heller ikke. Der er ingen tykke og fedtede skæl i hårbunden som ellers er klassisk.
4. Forkert - udseendet er ikke krakeleret.
Der er 10 gode råd ved håndeksem, hvilket råd er ikke korrekt?
- Brug handsker ved vådt arbejde
- Vask hænder i køligt vand, skyl og tør dem godt
- Anvend en fugtighedscreme med højt fedtindhold og uden parfume
- Sæbevask skal altid anvendes også når hænderne ikke er synligt snavsede
- Sæbevask skal altid anvendes også når hænderne ikke er synligt snavsede
9 måneder gammel pige med atopisk dermatitis kommer akut til egen læge grundet opblussen og voldsom kløe. Familien har ikke smurt barnet de sidste måneder da der har været ro i tilstanden.
(Foto)
Hvilken behandling vil du iværksætte udover grundig vejledning?
- Fugtighedscreme som basisbehandling og kur med lokalsteroid (gruppe 1-2 steroid)
- Prednisolonkur
- Antihistamin
- Fugtighedscreme som basisbehandling og Calcineurinhæmmer (Tacrolimus)
- Fugtighedscreme som basisbehandling og kur med lokalsteroid (gruppe 1-2 steroid)
Note: Behandling af AD er en 4-step behandling.
- step: Basal behandling i form af hudpleje med fugtighedscreme, undgåelse af irritanter/forværrende faktorer, og identifikation af forværrende faktorer.*
- step: Topikal steroid (mild-moderat) eller TCI (topikal calcineurinhæmmer = hormonfri creme). Steroid som 1. valg. TCI hvis man har for mange bivirkninger af steroid eller manglende behanslingsrespons på steroid.*
- step: Topikal steroid (moderat-stærk) eller TCI (tobikal calcineurininhibitor = hormonfri creme). Steroid som 1. valg. TCI hvis man har for mange bivirkninger af steroid eller manglende behanslingsrespons på steroid.*
- step: Systemisk behandling eller lysbehandling.*
I casen kommer en familie ind som ikke har behandlet i længere tid, hvorfor vi starter fra bunden af med step 1 og step 2.
- Korrekt jf. ovenstående.
- Forkert - systemisk steroid er sidste mulighed og de bør prøve mildere muligheder først.
- Forkert - indgår slet ikke i behandlingen af AD.
- Forkert - hvis du barnet fik mange bivirkninger af steroid, så kunne man overveje dette, men steroidcremen er 1. valg så den skal prøves først.
80 årig mand har udviklet et kløende udslæt på kroppen, som efter nogle dage spreder sig til arme og ben. Mistænker selv det kan være udløst af vaskepulver eller noget i kosten (mælk). Netop afsluttet 10 dages penicillin (Primcillin) behandling for halsbetændelse og udslættet startede 7 dage efter opstart på penicillin. Gennem 5 år fast behandling med blodtryksmedicin i form af Betablokker og vanddrivende (Selo-zok og Centyl). Fraset hypertensio arterialis i det væsentligste tidligere sund og rask. Aldrig tidligere hudsymptomer.
(Foto)
Hvilket udsagn er mest sandsynligt og skal afklares først?
- Patienten har formodentlig udviklet fødevareallergi, skal udredes og skal sættes på diæt uden mælk
- Patienten har netop gennemgået penicillinkur og har udviklet et maculopapuløst udslæt, derfor CAVE penicillin og henvisning til udredning for penicillinallergi
- Patienten kan være blevet allergisk overfor parfume og har udviklet et allergisk kontakteksem og skal henvises til epikutantest hos hudlæge
- Udslættet er betinget af den nylige infektion og skal ikke udredes yderligere
- Patienten har netop gennemgået penicillinkur og har udviklet et maculopapuløst udslæt, derfor CAVE penicillin og henvisning til udredning for penicillinallergi
3 år gammel dreng udviklet kløende udslæt på trunkus og ekstremiteter. Familien opsøger egen læge efter 3 dage grundet kløe og tiltagende udbredning. Nylig viral infektion med snot og let feber. Intet medicin. Aldrig hudsymptomer før.
(Foto)
Hvilket udsagn er korrekt?
- Han har udviklet akut nældefeber, som ofte er udløst af infektion hos børn
- Der er tegn på erythema multiforme, som ofte udløses af infektion
- Der er tegn på kutan lupus erythematosus, og der skal tages en hudstansebiopsi
- Han har udviklet acrodermatitis papulosa infantum, der som oftest afficerer kroppen
- Han har udviklet akut nældefeber, som ofte er udløst af infektion hos børn
Note:
1. Korrekt.“Tiltagende udbredning” lyder som kvadler.
2. Forkert. Erythema multiforme ses rigtig nok tit udløst af infektion. Det lyder som om at der er kvadler, mens erythema multiforme står i længere end 24 timer.
3. Forkert. Passer slet ikke med sygehistorien.
4. Forkert. Det klør sjældent og børnene er ikke rigtig påvirkede.
3 måneder gammel pige med debut af hududslæt i første levemåned. Har også udtalt arp i hårbund samt udslæt i bleregionen. Virker ikke kløende. Mor og far ikke kendt med atopisk sygdom.
(Foto)
Hvilken diagnose er korrekt?
- Seboroisk dermatitis
- Atopisk dermatitis
- Scabies
- Psoriasis
- Seboroisk dermatitis
Note: Seboroisk dermatitis er en tilstand med tykke og fedtede skæl i hårbunden som spreder sig til ansigt og kroppen. Det kan udvikle sig til blerdermatitis. Man kender ikke ætiologien bag, men barnet er helt upåvirket.
1. Korrekt - chek til følgende: opstår i spædbarnsalderen, arp. i hovedbunden, bledermatitis, ikke kløende.
2. Forkert - det er ikke kløende. Plus svarmulighed 1 passer perfekt.
3. Forkert - fnat klør og dette virker ikke kløende. Plus svarmulighed 1 passer perfekt.
4. Forkert
Hvad kaldes fortykket hud på grund af langvarig kløe og kradsning ved atopisk dermatitis?
(Foto)
- Dennie-Morgan fure
- Lichenisering
- Ekskoriation
- Plaque
- Lichenisering
Note:
- Dennie-Morgan fure: kaldes også bare for morgan-fure af forelæser. det er en hudfold under øjet.*
- Ekskoriation: rifter som følge af kradsning (pga. kløe)*
- Plague: et cirkelformet rødt infiltrat på mere end 1 cm i diameter.*
Hvilket af følgende udsagn vedrørende arbejdsbetingede eksemer er korrekt?
- Ses oftest hos ældre på arbejdsmarkedet med en gennemsnitsalder på 60 år
- Læger har kun pligt til at anmelde hvis eksemet er påvist at være arbejdsbetinget og ikke bare på mistanke om arbejdsbetinget sygdom
- Hyppigste årsag til arbejdsbetinget eksem er kontakt med vand og rengøringsmidler
- Håndeksem anerkendes meget sjældent som arbejdsbetinget eksem
- Hyppigste årsag til arbejdsbetinget eksem er kontakt med vand og rengøringsmidler
60 årig kvinde som pludselig udvikler svært angioødem med hævelse af øjenomgivelser og tunge. Henviser sig i skadestuen. Ikke andre akutte symptomer. Således kredsløbs stabil, og har ikke symptomer fra nedre luftveje. Ingen forandringer på øvrige hud. Ikke nyt medicin. Gennem 5 år fået samme vanddrivende medicin og samme ACE-hæmmer. Spiste 4 timer før hævelserne opstod en æggemad til frokost. Ingen familiær disposition til angioødem. Aldrig tidligere angioødem tilfælde.
(Foto)
Hvilket udsagn er korrekt?
- Angioødem som led i fødevareanafylaksi og patienten skal på diæt uden æg
- ACE-hæmmer angioødem og ACE-hæmmeren skal seponeres og patienten skal CAVE registreres for ACE-hæmmere
- Urticaria/angioødem og patienten skal sættes i fast antihistaminbehandling
- Hereditært angioødem og patienten henvises til specialistafdeling
- ACE-hæmmer angioødem og ACE-hæmmeren skal seponeres og patienten skal CAVE registreres for ACE-hæmmere
1. Forkert. Usandsynligt at hun skulle være allergisk overfor æggemad da hun formentlig har fået æg før - og det er første gang hun får angioøden.
2. Korrekt. Meget sandsynligt da ACEi kan give angioødem selv mange år efter første gang lægemidlet blev taget.
3. Forkert. Der er intet om, at patienten skulle have samtidig urticaria. De to forekommer kun samtidig hvis der er tale om en histaminmedieret årsag (men angioødem kan sagtens forekomme uden urticaria af denne årsag). Men ACEi responderer ikke så godt på antihistamin.
4. Forkert. HAE er en specialistopgave, men usandsynligt nåt der ikke er nogen i familien med angioødem.
20 årig kvinde med atopisk dermatitis siden 1 års alderen. Udvikler pludselig voldsomt, let ømt udslæt i ansigtet specielt omkring højre øje.
(Foto)
Hvilken undersøgelse skal iværksættes straks?
- Priktest
- Podning for herpes og vurdering ved øjenlæge
- Epikutantest
- Blodprøver med infektionstal
- Podning for herpes og vurdering ved øjenlæge
Note: Når man har AD er huden ikke intakt og det skaber et nemt miljø for bakterier og vira ift. infektion. Herpes viser sig typisk i form af sår især i ansigtet.
Priktest: vi forventer ikke en type 1 allergi. der er intet i sygehistorien, der peger i den retning.
Epikutantest/lappeprøve: Vi forventer ikke en type 4 allergi, der er intet i sygehistorien der peger i den retning.
Blodprøver: Der står ikke noget med at hun har infektionssymptomer.
44 årig mand henvender sig i almen praksis, da han ønsker behandling af sin hudsygdom. Patienten har haft hudsygdom på arme og ben i ca. 15 år. Ved fjernelse af skæl ses punktformede blødninger.
(Foto)
Hvilken af følgende behandlinger vil du starte med som første valg på de viste hudområder?
- Lokalbehandling med gruppe I-II steroid
- Salicylsalve lokalt
- Henvise til lysbehandling hos dermatolog
- Lokalbehandling med gruppe III steroid evt. med D-vitamin analog
- Lokalbehandling med gruppe III steroid evt. med D-vitamin analog
Note: Behandling af psoriasis er en step-up-behandlingsalogoritme.
- Førstevalg er lokalbehandling med lokalsteroid, calcineurininhibitor og calcitopritol. Lokalsteroid til armene (kroppen) skal være gr. II-III og derfor er det ikke mulighed 1 der er det korrekte svar. Desuden har nyere forskning vist at vitamin D tilskud også kan gavne.*
- Andenvalg er lysbehandling og klimaterapi selvom det oftest er svært at få til at gå op rent praktisk.*
- Tredjevalg er systemisk behandling med MTX, ciclocporin og retinoid (neotigason).*
- Fjervalg er biologisk behandling med TNF-alfa-inhibitorer og nogle anti-IL’er.*
25 årig kvinde, tidligere rask, ingen disposition til hudsygdom.
Penicillin behandlet halsinfektion for 4 uger siden. Nu let kløende småplettet udslæt på krop og ekstremiteter. Det breder sig.
(Foto)
Hvilken diagnose passer bedst til denne tilstand?
- Pityriasis rosea
- Pityriasis vesicolor
- Guttat psoriasis
- Eythema multiforme
- Guttat psoriasis
Note:
- Forkert - viser sig mere som en ringformet element af større karakter og så nogle efterfølgende mindre elementer. Det ser sådan svampeagtigt ud.
- Forkert - her vil man se hyper-eller hypopigmenteringer.
- Korrekt - dråbeformede psoriasiselementer (velafgrænsede højrøde elementer med skæl). Klassisk efter strep A-halsbetændelse.
- Forkert - har ikke gennemgået forelæsningen endnu. Kommer tilbage til den.
Hvilken systemisk terapi bør IKKE anvendes ved behandlingen af psoriasis:
- Prednisolon (systemisk steroid)
- Neotigason ® (acitretin)
- Methotrexat
- Sandimmun ® (ciclosporin)
- Prednisolon (systemisk steroid)
Behandling af psoriasis:
1.valg: lokalbehandling
- Lokalsteroid gruppe II-III
- Calcineurininhibitorer
- Calciprotriol
2.valg:
- Lysbehandling
- Klimaterapi
3.valg: systemisk behandling
- MTX
- Ciclosporin
- Neotigason (retinoid)
4.valg: Biologisk behandling
- TNF-alfa-i
- anti IL’er
70 årig kvinde med mangeårig skællende affektion på begge fodsåler. Det kommer og går, kløe i perioder og smerter når der kommer revner.
(Foto)
Hvilken udsagn passer bedst til denne tilstand?
- Kontakt eksem bør mistænkes, og patienten bør omgående henvises til lappetest.
- Patienten har dermatofytose, hvorfor svampeskrab altid er nødvendigt i udredningen.
- Pustler skyldes infektion, hvorfor patienten bør få lavet podning fra friske pustler.
- Pustulosis palmoplantaris opfattes som en form for lokaliseret pustuløs psoriasis.
- Pustulosis palmoplantaris opfattes som en form for lokaliseret pustuløs psoriasis.
47 årig kvinde med negleforandringer gennem knap 1 år. Patienten har også skællende forandringer i huden.
(Foto)
Hvad er betegnelsen for de viste negleforandringer?
- Neglemykose
- Kronisk paronychion
- Onykolyse og fingerbølprik
- Beau furer
- Onykolyse og fingerbølprik
Kvinden har neglepsoriasis og udfra anamnesen med skællende forandringer i huden har hun formentlig også psoriasis i huden.
Negleforandringer ved psoriasis omfatter pitting, onykolyse, oliepletter og sivmarvsfortykkelse.
40 årig mand med kløende hududslæt igennem 3 måneder. I samme periode har han bemærket hvidlige aftegninger på kindslimhinder. Patienten har ingen symptomer herfra.
(Foto)
Hvilken diagnose er den mest sandsynlige?
- Granuloma annulare
- Lichen planus
- Candidiasis
- Pemfigoid
- Lichen planus
Note: Manden har et kløende udslæt på de volare håndled som er små violette papler. Desuden netmelontegning i slimhinden -→klassisk lichen planus.
- 1: Forkert - granuloma annulare er afgrænsede evt. ringformede rød/violette til hudfavede infiltrater typisk lokaliseret over led. Lokalisationen er rigtig nok, meeen det vil ikke se sådan ud + der vil ikke være affektion af slimhinderne.*
- 2: Korrekt - jf. ovenstående note. Behandling vil være lokalsteroid eller evt. systemisk steroid. For at spare på steroid vil man kunne give MTX, metronidazol, azathioprin, ciclosporin eller retinoid.*
- 3: Forkert - det er jo rigtig nok at man kan have nogle hvide plamager i munden ved candida, men det vil være plamager og ikke striber. Desuden hænger det ikke sammen med symptomerne på hænderne.*
4: Forkert - de prøver nok at snyde med kløe da bulløs pemfigoid har en kløende prodromal fase. Der er ingen bullae, men det kunne også være at det bare ikke var kommet endnu. Dog hænger det ikke sammen med beskrivelsen af mundhulen.
En 57 årig mand ses akut I almen praksis, da han over en uges tid har udviklet små røde elementer på underekstremiteterne. Disse elementer forsvinder ikke for tryk. Patienten har let irritation i huden, ellers ingen andre symptomer. Patienten har normalt blodtryk og fodpulse.
(Foto)
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Patienten har vaskulitis
- Patienten har stasedermatitis
- Patienten akut kontakteksem
- Patienten har dermatofytoid reation
- Patienten har vaskulitis
Note: purpura → tænk vaskulitis. Det er det i det fleste tilfælde.
1: Korrekt
2: Forkert - der er inge hævelse af benene.
3: Forkert - jeg vil forvente papler, pustler, tør hud mm. og ikke purpura. Der er intet i sygehistorien der leder i retning af kontakteksem. Det er også et atypisk lokalisation (ofte hænderne).
4: Forkert - det ville ikke se sådan ud.
Hvilken udredning og evt. behandling vil du iværksætte hos patienten fra opgave 19 (vaskulitis)?
- Udbygger anamnesen i forhold til hvad patienten har haft hudkontakt med – herunder fodtøj
- Bestiller blod- og urinprøver, samt henviser patienten til hudafdelingen.
- Tager svampeskrab fra tånegle og tå interstitser mhp. evt. antimykotisk behandling.
- Bestiller UL af venesystem, samt opstarter gruppe III steroid og kompressionsbind
- Bestiller blod- og urinprøver, samt henviser patienten til hudafdelingen.
Leukocytoklastisk vasculitis kan ses sekundært til en række sygdomme. Hvilken af følgende er IKKE en kendt årsag til vasculitis?
- Neoplastiske sygdomme
- Lægemidler
- Stofskiftelidelser
- Infektioner
- Stofskiftelidelser