Dermatologi F16 Flashcards
6 måneder gammel pige, som er født til termin efter ukompliceret graviditet. Forældrene har fra 6 ugers alderen bemærket et rødt element på abdomen, som efterfølgende er tiltaget i størrelse (foto). Der har ikke været sårdannelse eller blødning.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
- naevus flammeus
- pyogent granulom
- Infantilt hæmangiom
- pseudolymfom
- Infantilt hæmangiom
67- årig pensioneret gartner, der gennem de seneste 10 år har udviklet tiltagende erytematøse, skællende hudforandringer på begge håndrygge (foto) samt i skalpen. Der er tidligere foretaget curettage af element på håndryggen.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
- lichen ruber
- keratosis actinica
- carcinoma basocellulare
- lichen simplex chronicus
- keratosis actinica
12-årig dreng, der i løbet af 2 uger har udviklet en inflammeret, tumoragtig hævelse i hårbunden (foto). Han bor på landet og familien har en hund og to katte. Ved undersøgelse i Woods light fremkommer gul-grøn flourescens. Der foretages PCR undersøgelse med henblik på at få bekræftet diagnosen.
Hvilken af disse behandlinger er, udfra din tentative diagnose, relevant?
- systemisk antimykotisk behandling
- kirurgisk behandling
- antibakterielt middel
- lokalsteroid
- systemisk antimykotisk behandling
52- årig kvinde der gennem 5 år har haft en gradvist voksende, lysbrun tumor i venstre side af panden (foto). I samme periode er der tilkommet flere lignende elementer på truncus ledsaget af let kløe. Hun har aldrig været ivrig soldyrker.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
- malignt melanom
- pigmenteret basocellulært karcinom
- keratosis seborrhoica
- naevus pigmentosus
- keratosis seborrhoica
En 34-årig mand henvises da han har bemærket en nytilkommen, 8 mm stor brunsort plet på den ene fodrand (foto). Der er intet traume i anamnesen. Ved dermatoskopi fremtræder elementet med asymmetri og vekslende pigmentering.
Hvordan vil du varetage den videre udredning?
- excision af hele elementet mhp histologisk undersøgelse
- stansebiopsi
- ny dermatoskopi om 3 mdr.
- tangentiel afskæring
- excision af hele elementet mhp histologisk undersøgelse
66- årig kvinde med lys, fregnet hud, som i løbet af nogle år har bemærket et gradvist voksende erytematøst element på skinnebenet (foto). Patienten er kendt med psoriasis, men lokalbehandling med gruppe III steroid dagligt i 2 uger har ikke medført bedring af elementet.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
- lichen ruber
- superficielt basocellulært karcinom
- amelanotisk melanoma malignum
- psoriasis guttata
- superficielt basocellulært karcinom
7 år gammel dreng kendt med atopisk dermatitis, som igennem 2 måneder har udviklet flere bare pletter i hårbunden (foto) samt udtynding af øjenbryn. Der er ingen rødme eller skældannelse svarende til de afficerede områder i hårbunden.
Hvilket af disse udsagn passer ikke med din tentative diagnose?
- småknækkede hår i randzonen er tegn på aktivitet i sygdommen
- ophiasis er et godt prognostisk tegn
- negleforandringer optræder hos op til 30%
- der er ingen effektiv behandling
- ophiasis er et godt prognostisk tegn
25-årig tidligere rask kvinde, der 3 måneder efter en fødsel oplever øget hårtab med diffus udtynding af hovedhår (foto). Når hun reder sig bliver børsten fuld af hår og hun frygter yderligere hårtab. Der er bevarede øjenbryn- og vipper.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
- androgent hårtab
- telogent effluvium
- alopecia areata
- trikotillomani
- telogent effluvium
18-årig mand, som har gennemgået et behandlingsforløb for leukæmi. Der er opstået en fast hævelse (foto) omkring stedet, hvor der tidligere har været anlagt centralt venekateter (CVK).
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- neoplasma malignum cutis
- keloid
- pyogent granulom
- morbus Bowen
- keloid
En 39-årig tidligere rask mand udvikler over nogle måneder et lidt skællende, kløende område på halsen (foto).
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Svampeinfektion
- Sarkoidose
- Granuloma annulare
- Basocellulært karcinom
- Svampeinfektion
En 25-årig mand udvikler over nogle måneder et pletvist udslæt på begge ben (foto). Der er også tilsvarende pletter ved håndleddene og i ansigtet.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
- Postinflammatorisk hypopigmentering
- Patomimi
- Vitiligo
- Pityriasis versicolor
- Vitiligo
En 27-årig kvinde har på under 1 døgn udviklet dette smertefulde udslæt med blæredannelse på det ene ben (foto). Hun er afebril og alment upåvirket. Ingen erkendte udløsende faktorer. Der planlægges hudbiopsier (markeret med ringe).
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Bulløs erysipelas
- Bulløs pemfigoid
- Fytofotodermatose
- Patomimi
- Patomimi
En 46-årig mand har over knap et halvt år udviklet nogle rødbrune elementer i panden og på skalpen (foto). Elementerne klør ikke, og patienten føler sig i øvrigt rask. Han har dog sidste år været observeret for hævede lymfeknuder og et røntgenbillede af lungerne viste perihilære infiltrater.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Sarkoidose
- Kutant lymfom
- Eruptive nævi
- Solare lentigines
- Sarkoidose
En 51-årig tidligere rask kvinde udvikler over 2 år en blålig misfarvning af det ene ben gående ned på fodryggen (foto). Det startede som et rødligt, let hævet element på venstre crus som spredte sig og var ledsaget af let afskalning og kløe. Efterfølgende er tilkommet blålig misfarvning af venstre UE samt let atrofi og tydelig venetegning.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Sklerodermi
- Lipodermatosklerose
- Acrodermatitis chronica atrophicans
- Granuloma annulare
- Acrodermatitis chronica atrophicans
En 1 år og 6 mdr. gammel pige har udviklet disse sår omkring munden indenfor en uge (foto). Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Stevens Johnsons syndrom
- Impetigo
- Perioral dermatitis
- Herpes labialis
- Impetigo
En 14-årig dreng har over en måneds tid udviklet et skællende udslæt i hårbunden, som klør, og hvor der er sårdannelse og tab af hår (foto).
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Psoriasis
- Zinkmangel
- Trikotillomani
- Tinea capitis
- Tinea capitis
En 26-årig kvinde har bemærket dette kløende element i den ene fodsål (foto). Der er ikke forandringer andre steder på huden.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Scabies
- Lichen planus
- Larva migrans
- Tinea pedis
- Larva migrans
En 16-årig ung kvinde udvikler gradvist hårtab (foto). Huden i hårbunden ser umiddelbart normal ud, og der har ikke været noget udslæt eller skældannelse.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Syfilis
- Lupus
- Trikotillomani
- Alopecia areata
- Trikotillomani
En 43-årig mand har bemærket dette let kløende element på det ene lår (foto). Elementet har nok været der i nogle måneder og har spredt sig fra midten. Ingen effekt af lokalsteroid-behandling.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Carcinoma basocellulare af superficiel type
- Dermatofytose
- Erythema chronicum migrans
- Pyoderma gangraenosum
- Dermatofytose
35-årig kvinde udvikler akut et symmetrisk, skællende, let kløende eksantem på truncus og ekstremiteter (foto). Hun er tidligere hudrask og der er ingen familiær disposition til hudlidelse. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?
- Dermatofytose
- Pityriasis rosea
- Kontakteksem
- Psoriasis vulgaris
- Psoriasis vulgaris