Dermatologi Flashcards
Hvordan skelner man mellem mild, moderat og svær psoriasis?
Mild psoriasis involverer 3% eller mindre af huden, moderat involverer 3-10% og svær psoriasis involverer mere end 10% af huden.
Hvor mange procent af en patients hudoverflade svarer til det areal, der dækkes af den enkelte patients håndflade og fingre med samlede fingre?
Én procent
Må man bruge kortikosteroidcreme til gravide med psoriasis?
Ja (s. 90 i klinisk dermatologi og venerologi)
Må man bruge D-vitaminanaloger til gravide med psoriasis?
Stoffet kan anvendes kortvarigt og på begrænsede områder til gravide.
Hvis man vælger at give methotrexat til en patient med psoriasis, hvornår vil den forventede effekt så indtræde?
Efter 4-8 uger
Kan man give systemisk steroidbehandling til en patient med svær psoriasis?
Nej! Systemisk steroidbehandling har ingen plads i psoriasisbehandlingen, pga risiko for udløsning af pustuløs psoriasis.
Hvilke komorbiditeter ses ved psoriasis?
Trunkal fedme Hypertension Hyperlipidæmi Diabetes Hjerte-kar sygdomme Mb. crohn Cancer (især karcinomer i huden) Depression.
Hvilket symptom er der altid ved eksem?
Kløe
Kan antihistaminer bruges mod kløe ved eksemsygdom?
Nej, antihistaminer har oftest ingen effekt på kløe ved eksemsygdom.
Hvad er differentialdiagnoserne til nummulat endogent betinget eksem?
Dermatofytose, psoriasis, lichen planus eller kontakteksem.
Hvilke andre sygdomme har man øget risiko for at få, hvis man lider af atopisk dermatitis.
Atopiske sygdomme omfatter atopisk dermatitis, allergisk astma og allergisk rhinitis. Sygdommene nedarves sammen, og tilstedeværelsen af én af sygdommene øger risikoen for de to andre.