Depression_D Flashcards
Angiv definitionen af depression - kom herunder på hvad der er kendetegnet ved depression samt ledsagesymptomerne
Depression er kendetegnet ved forsænket stemningsleje, nedsat lyst eller interesse og nedsat energi eller øget træthed
Ledsagesymptomer
- Nedsat selvtillid eller selvfølelse, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død og selvmord, tænke- eller koncentrationsbesvær, agitation eller hæmning, søvnforstyrrelser, appetit- eller vægtændring
Underbehandling
Angiv lægemiddelvalg jf basislisten til behandling mod depression
Lægemiddelvalg
SSRI
Sertralin / Citalopram / Escitalopram
Kommentarer
Ved let depression vælges samtaleterapi. Ved moderat depression kan suppleres med SSRI (sertralin, citalopram eller escitalopram. Husk EKG og blodprøver (væske- og levertal) før og efter opstart. Opnås ikke effekt af optimal dosis SSRI efter 3-4 uger, skiftes til anden type antidepressivum, fx venlafaxin (SNRI). Hvis sederende effekt ønskes, kan mirtazapin anvendes. Mirtazapin kan give vægtøgning.
Igangsætning af behandling med antidepressive lægemidler hos unge voksne under 25 år med depression er en opgave for speciallæger i psykiatri.
Lægemiddel: Sertralin (Antidepressivum. Serotoningenoptagshæmmer. )
Angiv anvendelsesområderne for sertralin
Moderate til svære depressioner
Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) hos voksne samt børn og unge (6-17 år)
Socialfobi
Panikangst
Post-traumatisk stresstilstand (PTSD)
Lægemiddel: Sertralin
Angiv doseringsforslaget af lægemidlet når det anvendes mod depression
Doseringsforslag
Depression
Voksne. 50 mg 1 gang dgl. Efter en uge kan dosis øges med 50 mg ad gangen i intervaller på mindst en uge. Maksimal døgndosis er 200 mg.
Lægemiddel: sertralin
Skal man være opmærksom på nedsat leverfunktion ved samtidig brug af sertralin ?
Nedsat leverfunktion
Sertralin metaboliseres hovedsageligt gennem leveren. Ved mild levercirrose er set forlænget halveringstid, højere plasmakoncentration og ca. 3 gange øget AUC.
Forsigtighed ved let til moderat nedsat leverfunktion, hvor nedsat dosis eller forlænget dosisinterval bør overvejes.
Behandling bør undgås ved stærkt nedsat leverfunktion pga. manglende erfaring.
Lægemiddel: Sertralin
Hvad skal man være opmærksom på såfremt man ønsker at seponere behandlingen af Sertralin?
Seponering
På grund af risiko for seponeringssymptomer som fx svimmelhed, tremor, kvalme, søvnløshed og asteni bør seponering foretages gradvis.
Det anbefales normalt at aftrappe behandlingen over mindst 4 uger, gerne 8 uger eller længere.
Aftrapningsplanen skal løbende tilpasses individuelt til den enkelte patient.
I udgangspunktet kan der forsøges med en halvering af dosis med 1-2 ugers mellemrum (ved evt. symptomer forlænges intervallet med mindst 1 uge).
Når den lavest mulige dosis er nået, seponeres behandlingen efter nogle uger. Opstår der herefter symptomer, kan man forsøge at give mindst mulig dosis hver anden dag eller skifte til escitalopram dråber, som kan gives i passende fortynding.
Bemærk, at der typisk opstår problemer når sidste dosis seponeres, ikke ved de initiale halveringer af dosis. Desuden skal man omhyggeligt monitorere for om depressionen eller angsttilstanden vender tilbage med hyppige samtaler.
Hvis sidste del af aftrapningen ikke lader sig gøre, kan der evt. forsøges med skift til fluoxetin (fx 10-20 mg dgl.), der så seponeres uden aftrapning efter 1-2 ugers behandling.
Lægemiddel: Sertralin
Hvilke kontraindikationer skal man være opmærksom på
Kontraindikationer
Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, moclobemid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid, moclobemid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation.
Kombinationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt.
En evt. behandling med MAO-hæmmere må først indledes 2 uger efter seponering af sertralin.
Samtidig behandling med pimozid.
Lægemiddel: Sertralin
Hvilke forsigtighedsregler skal man være opmærksom på
Forsigtighedsregler
Blødningsforstyrrelser
Abnorm blødning er forekommet ved behandling med SSRI. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere blødningsforstyrrelser samt ved behandling, der kan øge blødningsrisikoen (fx NSAID-behandling).
Børn og unge
Hos børn og unge under 18 år er i sjældne tilfælde set øget risiko for suicidal adfærd og aggressivitet. Sertralin er kun registreret til behandling af OCD hos børn og unge. Hvis behandling skønnes nødvendig, overvåges nøje for tegn på suicidal adfærd.
Ved langtidsbehandling af børn anbefales kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling.
Diabetes mellitus
Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes mellitus.
Epilepsi og kramper
SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529).
Glaukom
Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom.
Mani/hypomani
Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani.
Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin.
Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien.
Angst
Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom dosisøgning hos patienter med angst.
Risiko for forlænget QT-interval
Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre.
Risiko for hyponatriæmi
Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Seponering bør overvejes ved hyponatriæmi.
Risiko for knoglebrud
Hos patienter over 50 år er der set øget forekomst af knoglebrud ved behandling med SSRI. Undersøgelser tyder på, at SSRI kan mindske knoglemassen og dermed øge risikoen for knoglebrud. Mindskning af knoglemassen er imidlertid også iagttaget ved ubehandlet depression.
Skizofreni
De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling.
Suicidaltanker og -adfærd
Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år.
Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance.
Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd.
Lægemiddel: Sertralin
Hvilke bivirkninger ser man ved brugen af sertralin
Bivirkningerne er oftest forbigående
Meget almindelige bivirkninger (>10%):
Diarré, Kvalme, Mundtørhed, Svimmelhed, Træthed, Hovedpine, Døsighed, Søvnløshed og ejakulationsforstyrrelser
Almindelige bivirkninger ( 1-10%) - bl.a.: Palpitationer, Tinnitus, synsforstyrrelser, abdominalsmerter, dyspepsi, flatulens, obstipation, opkastning, smagsforstyrrelser, vægtøgning og hedeture
Lægemiddel: Sertralin
Hvilke interaktioner skal man være opmærksom på?
Interaktioner
MAO-hæmmere
Kombination med MAO-hæmmere kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret.
Alkohol
SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening.
Påvirkning af P450-enzymer (CYP)
Grapefrugtjuice bør undgås, da plasmakoncentrationen af sertralin kan øges med ca. 100 % - muligvis pga. hæmning af CYP3A4. Kombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx proteasehæmmere, itraconazol og claritromycin) bør også undgås. Forsigtighed ved kombination med moderate hæmmere af CYP3A4 (fx erythromycin, fluconazol, verapamil). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Specielt ved høje doser hæmmer sertralin CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Påvirkning af trombocytfunktionen
SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne.
Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler.
Risiko for øgning af den serotonerge effekt
Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere, andre serotonerge antidepressiva, lithium, triptaner, tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI.
Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering.
Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet: Visse antiarytmika (fx amiodaron2, dronedaron2, flecainid, sotalol)
En lang række antipsykotika (fx amisulprid2, chlorprothixen2, clozapin1, droperidol2, flupentixol, haloperidol1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid1,2, prochlorperazin2, quetiapin, risperidon, sertindol1,2, sulpirid, ziprasidon1,2) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin2) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram2, escitalopram2) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon2, donepezil, lithium1, methadon1, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib2, venlafaxin).
1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret.
2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler.
Andre interaktioner
Sertralin forhøjer niveauet af pimozid. Mekanismen er ukendt. Kombinationen bør undgås på grund af pimozids snævre terapeutiske index.
Lægemiddel: Sertralin
Angiv lægemidlets farmakokinetik
Farmakodynamik
Selektiv serotoningenoptagshæmmer (SSRI). Hæmmer genoptaget af neurotransmitteren serotonin ved at blokere serotonins transportprotein (SERT). Mængden af serotonin uden for nervecellen øges derved.
Medvirkende til den antidepressive effekt er formentlig en direkte øgning af serotonin i synapsespalten eller en nedregulering og desensibilisering af 5HT1A-autoreceptorerne (der hæmmer frigørelse af serotonin fra nerveterminalen). Imidlertid har SSRI’erne også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregulering af cortisolreceptorerne, medførende mindsket hypofyse-binyrebark aktivitet, øget neurogenese i hippocampus).
Påvirker desuden andre neurotransmittere og receptorer.
Lægemiddel: Sertralin
Angiv lægemidlets farmakokinetik
Farmakokinetik
Undergår udpræget first-pass metabolisme i leveren.
Maksimal plasmakoncentration efter 4,5-8 timer.
Steady state efter ca. 1 uge.
Metaboliseres i leveren (herunder via CYP3A4 og CYP2C19), bl.a. til den svagt aktive metabolit N-desmethylsertralin.
Plasmahalveringstid ca. 26 timerfor sertralin og 62-104 timer for N-desmethylsertralin.
Lægemiddel: Citalopram (Antidepressivum. Serotoningenoptagshæmmer. )
angiv anvendelsesområderne for lægemidlet
Moderate til svære depressioner, inkl. forebyggelse af periodisk depression
Socialfobi
Panikangst
Generaliseret angst
Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
Lægemiddel: Citalopram
Angiv doseringsforslag når lægemidlet anvendes mod depression
Depression
Voksne. Initialt 20 mg 1 gang dgl. Dosis kan efter en uge øges til 40 mg dgl. Maksimal døgndosis er 40 mg.
Ældre. Initialt 10 mg dgl. Maksimalt 20 mg dgl. Dosisøgning bør foretages langsomt under nøje overvågning.
Bemærk:
Dosis bør ikke overskride 40 mg pga. øget risiko for forlænget QT-interval.
Sædvanligvis halv dosis til ældre over 65 år og maksimalt 20 mg dgl.
Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år, bl.a. pga. manglende erfaring.
Lægemiddel: Citalopram
Hvad skal man være opmærksom ved såfremt der dispenseres citalopram og patienten har nedsat nyrefunktion
Nedsat nyrefunktion
Forsigtighed, erfaring savnes
GFR 0-30 ml/min.
Forsigtighed ved GFR < 30 ml/min pga. manglende erfaring.