Børnepsykiatri Flashcards
En tre årig pige undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Hun fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten, og hun søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Hun har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn. Hendes sproglige udvikling er forsinket, og hun kan sige enkelte ord, når hun har hørt andre bruge dem, men hun bruger dem ikke til at kommunikere. Når hun leger, bliver hun optaget af gentagelsespræget leg, og hun er meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger.
Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
A. ADHD/hyperkinetisk forstyrrelse B. Belastningsreaktion
C. Sprogforstyrrelse
D. Tilknytningsforstyrrelse
E. Autisme
E
En fire årig dreng med autisme undersøges på børnepsykiatrisk afdeling.
Hvilken komorbid lidelse er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
A. ADHD/hyperkinetisk forstyrrelse B. Mental retardering
C. Sprogforstyrrelse
D. Tilknytningsforstyrrelse
E. Angst
B
En 16-årig pige bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, hvor hun får diagnosen: Depressiv enkeltepisode af moderat grad.
Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlig for denne diagnose? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt.
A. Den sidste uge har pigen været trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen, og hendes energi til at lave lektier er helt væk. Hun bliver glad, når hun er sammen med veninder og føler, det giver hende overskud. Moren fortæller, at pigen har sovet dårligt et par nætter.
B: Den sidste måned har pigen været nedtrykt og trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen. Hendes energi til at lave lektier og deltage i fritidsinteresser er helt væk. Moren fortæller, at pigen gennem flere måneder har sovet dårligt. Hendes appetit er aftaget meget, og hun har haft et vægttab på ca. 5 kilo.
C: Den sidste måned har pigen været nedtrykt og trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen, og hendes energi til at lave lektier er helt væk. Moren fortæller, at pigen har mistet lysten til alt det, hun tidligere interesserede sig for så som fodbold. Pigen føler sig ikke længere god nok og selvtilliden er helt væk. Hun har mange selvbebrejdelser og skyldfølelse. Hun har sovet dårligt mange nætter, hendes appetit er aftaget meget, og hun har haft et vægttab på ca. 5 kilo. Pigen har givet udtryk for, at hun føler sig overvåget, når hun går på gaden og fortæller, at hun modtager hemmelige signaler fra mørkklædte skikkelser.
D: Den sidste måned har pigen været nedtrykt og trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen, og hendes energi til at lave lektier er helt væk. Moren fortæller, at pigen også har sovet dårligt flere nætter, og hendes appetit er aftaget meget. Moren fortæller desuden, at pigen havde en lignende periode med depression for et år siden og for ca. et halvt år siden, var der en 4-5 dage, hvor pigen var usædvanlig foretagsom og havde meget energi.
E: De sidste måneder har pigen ind imellem været nedtrykt og trist, og hun har haft selvmordstanker. Hun oplever også koncentrationsbesvær, når hun sidder i skolen, og hendes energi til at lave lektier er helt væk. Hun finder glæde og energi ved at være sammen med venner. Pigens vægt har været stabil.
B
En 17-årig pige bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling grundet mistanke om en depressiv enkeltepisode af moderat grad.
Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlige differentialdiagnoser? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt.
A. Tourettes syndrom, adfærdsforstyrrelser
B. Motoriske tics, ”pubertetsproblemer”
C. Motoriske tics, adfærdsforstyrrelser
D. Somatisk sygdom, bipolær affektiv sindslidelse
E. Somatisk sygdom, mental retardering
D
En 16-årig pige har diagnosen: Depressiv enkeltepisode af svær grad. Hun behandles med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til pigen? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt. A. Fluoxetin B. Citalopram C. Sertralin D. Venlafaxin E. Mirtazepin
A
En 5 årig dreng har diagnosen: Mental retardering af middelsvær grad. I hvilket område vil hans IQ (intelligenskvotient) placere sig? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt. A. IQ området: 70-80 B. IQ området: 50-69 C. IQ området: 35-49 D. IQ området: 20-34 E: IQ området under 20
C
Ved hyperkinetisk forstyrrelse/ADHD ses ofte komorbide tilstande. Hvilken af nedennævnte komorbide diagnoser er hyppigst? Det skal kun vælges ét udsagn. A. Depression B. Adfærdsforstyrrelser C. Tilknytningsforstyrrelser D. Tics E. Angst
B
Hos børn og unge med Tourettes syndrom ses ofte andre symptomer på psykisk forstyrrelse. Hvilket af nedenstående udsagn er den hyppigste komorbide tilstand? Der skal kun vælges ét udsagn. A. Social fobi B. Specifikke udviklingsforstyrrelser C. Tilknytningsforstyrrelse D. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) E. Mental retardering
D
Hvad er mannerismer? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn.
A. Stereotype, repetetive motoriske hånd- eller finger basken eller vriden
B. Stereotype, repetetive bevægelser hvor barnet går frem og tilbage
C. Stereotype, repetetive bevægelser hvor barnet går rundt i cirkler og siger lyde D. Stereotype, repetetive øjenbevægelser hvor barnet kigger rundt
E: Stereotype, repetetiv rokken med kroppen
A
En 12 årig pige får diagnosen: tilpasningsreaktion.
Hvad er de diagnostiske kriterier for en tilpasningsreaktion? Vælg kun ét af nedenstående svar.
A. Kendt traume eller belastning (ikke af usædvanlig eller katastrofekarakter) inden for sidste 1 måned.
Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer, men uden at opfylde kriterierne for andre psykiske lidelser eller tilstande. Varighed < 6 måneder.
B. Kendt traume eller belastning (ikke af usædvanlig eller katastrofekarakter) inden for de sidste 2 uger.
Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer, men uden at opfylde kriterierne for andre psykiske lidelser eller tilstande. Varighed < 1 måneder.
C. Kendt traume eller belastning af katastrofekarakter inden for de sidste 6 måneder. Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer, men uden at opfylde kriterierne for andre psykiske lidelser eller tilstande. Varighed < 6 måneder.
D. Kendt traume eller belastning af katastrofekarakter inden for sidste 1 måned.
Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer, men uden at opfylde kriterierne for andre psykiske lidelser eller tilstande. Varighed < 2 år.
E. Kendt traume eller belastning (ikke af usædvanlig eller katastrofekarakter) inden de sidste 2 år. Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer, men uden at opfylde kriterierne for andre psykiske lidelser eller tilstande. Varighed < 2 uger.
A