besætnings- og folkesundhed Flashcards
hvad skyldes mavesår hos svin?
primært: lav partikelstørrelse/for fint formalet foder
andre årsager: NSAID, transport (stress og lavt foderoptag), systemisk sygdom, lungebetændelse, heliobacter species, PCV2, råvaresammensætning, foderoptag (ad lib kontra måltider)
hvad er de kliniske tegn på mavesår?
ingen specifikke symptomer, produktionsnedgang, afmagring, hård fæces, forandrede blodværdier, vomitus, utrivelighed, bleghed, uren hud, melæna, obstipation og akut dødsfald
hvordan scorer man de patologiske forandringer ved mavesår?
ventrikelindeks: 0 = Normal mave 1 – 3 = Forhorning 4 – 5 = Erosion 6 – 8 = Sår/ar 9 – 10 = Konstriktion
hvordan diagnosticeres mavesår?
serumpepsinogen, udvalgte blodparametre, blod i afføring, klinik, (post mortem)
hvad er de 3 klassiske mykotoksiner?
zerealonon: hormonpåvirkning af hundyr, prolaps
ochratoksin: nefrotoksisk, mavesår og anoreksi
vomitoksin/DON: anoreksi, vomitus og diarre
hvordan kan man behandle ved forekomst af mykotoksiner?
- fjerne kilde til toksinet
- toksinbindere i foderet
- bruge korn/foder til mindre følsomme aldersgrupper
- reserveret prognose ved kroniske skader
Hvad skyldes Mulberry heart disease?
akut E-vitamin mangel eller mangel på Selen.
hvordan ses jernmangel induceret anæmi? og hvad er en mulig differentialdiagnose?
bleg hud, grise bliver tykke over nakken, hurtig vejrtrækning, stift hårlag, manglende lyserød ryglinje, vækstreduktion og følgesygdomme som bl.a. diarre der forværre anæmien. desuden bleg muskulatur, stort slapt hjerte og ødem.
differentialdiagnose: mykoplasma suis.
hvorfor mangler pattegrise ofte jern?
Der er kun 1 mg/dag jern i soens mælk og grisene skal bruge 40 mg/kg vægtforøgelse. de har kun 200mg jern ved fødslen.
farestald:
hvad er en ammeso?
en so der får overskydende nyfødte grise.
farestald: hvad er opsamlingssøer?
so der får frafaldsgrise fra flere kuld
farestald: hvilke grise finder man i farestalden?
drægtige søer sidste uge før faring, diegivende søer. (nogle steder har man også nyfravænnede grise her, men det anbefales ikke pga. smittefare)
farestald:
hvad sker der med foderstyrken før og efter faring?
den sænkes før og stiger efter
farestald:
hvad er de 3 mest almindelige sygdomme i farestalden og hvordan behandles de?
MMA (farefeber), mastitis og flåd.
alle 3 kan behandles med Sulfa+TMP/penicillin/amoxycillin
andre sygdomme er: mælkemangel, nedsat ædelyst, utrivelighed, skuldersår, halthed, død uden kliniske tegn.
farestalden:
hvilke patogener giver ofte yverbetændelse?
Strep., Staph., E. coli, Klebsiella m.fl.
farestald:
hvordan kan sygdomme i farestalden forebygges?
hygiejne, tørt gulv ved indsættelse, yver desinfektion, reduceret foderstyrke under og efter faring.
farestald:
hvad er årsagerne til mækemangel?
mastitis, influenza, PRRS, blære og nyrebetændelse, mykotoksiner, foderstyrke, hormoner, ion-balance, mangl. vand, dårlig laktogenesis, flyttes sent til farestald, mykoplasma suis, sepsis, knudeorm, m.fl.
farestald:
hvad karakteriserer flåd fra vulva? hvis det er patologisk, hvad skyldes det så?
ses normalt 1-2 dage efter faring, hvidt og klart. ses det mere end 3 dage efter faring er det patologisk og kan skyldes vaginitis, blærebetændelse, endometritis.
farestald:
hvad karakteriserer nedsat eller ophørt ædelyst?
det ses første uge efter faring, der kan være feber og evt. yverbetændelse eller flåd. kan skyldes mastitis, influenza, PRRS, mykoplasma suis, glässers, sepsis, blære eller nyrebetændelse, akut mavesår, foderstyrke, vandmangel.
farestald:
hvad kan være årsagen til utrivelighed eller lav huldscore?
mavesår, kroniske sygdomme, ekstremt vægttab under diegivning, tilbageholdt foster, orm, toksinpåvirkning (langvarig), foderoptag, foderstyre eller sammensætning.
farestald:
hvad kan være årsagen til død uden kliniske tegn?
mavesår, tilbageholdt foster, hjerteproblemer, gaspustere (Clostridium novi), nnyresvigt, organdrejning.
pattegrise:
hvor gammel er en neonatal/spædgris?
op til 1 uge efter faring.
pattegrise:
hvad er splitamning?
opdeling af nyfødt kuld under diegivning så alle sikres råmælk.
pattegrise:
hvordan er stalden indrettet til pattegrisene i farestalden?
de har en hule, varmelampe og gulvvarme (blødt leje), hundehuller, evt. mælkekopper/trug til supplering af mælk.
pattegrise:
hvornår og hvordan fodres pattegrise?
fra 2-3 uger efter faring. tørfoder i trug eller på gulv. fravænningsfoder eller særligt pattegrisefoder efter tilnærmet ædelyst. jernsupplement er standard.
pattegrise:
hvordan er standard management af pattegrise?
forskellige strategier for kuldudjævning og håndtering af sultgrise, jern-supplement, halekupering (egentlig forbudt), slibe tænder (for soens skyld), kastration (kommende lov om smertestillende)
pattegrise:
hvad er den totale pattegrisedødelighed ca.?
ca. 20% (21,7% i 2017)
pattegrise:
hvad er de 4 mest almindelige sygdomme hos pattegrise?
ledbetændelse, diarre, navleinfektion og coccidiose.
klinisk ses: nysen, hoste, diarre, utrivelighed, halthed, CNS forstyrrelser, hudlidelser (sodeksem pga. S. hyicus), anæmi, død uden kliniske tegn.
pattegrise:
hvad kan nysen hos pattegrise skyldes? og hvordan kan det behandles?
influenza, Bordetella bronchoseptica, porcine cytomegalovius, porcine respiratorisk coronavirus, nysesyge, støv eller ammoniak.
man kan behandle med penicillin, amoxicillin, sulfa+TMP, tulathromycin. vaccine mod influenza, B. bronchoseptica og nysesyge).
pattegrise:
hvad kan hoste og dyspnø hos pattegrise skyldes?
AP, mykoplasma, kighoste, e. coli, strep spp., PRRS eller influenza.
man kan behandle med penicillin, amoxicillin, sulfa+TMP, tulathromycin. vaccine mod influenza, B. bronchoseptica og nysesyge).
pattegrise:
hvad kan diarre hos pattegrise skyldes?
e. coli, rotavirus (søer kan vaccineres), isospora suis, C. perfringens C+A, kulde, NNPD.
pattegrise:
hvordan kan diarre hos pattegrise forebygges?
vaccination af søer, AI/AU, hygiejne, sunde søer, ophør med antibiotika til navlebetændelse, gødningsimmunisering af søer (man udsætter gylte for bakterier inden de farer), probiotika, fodring.
pattegrise:
hvad skyldes utrivelighed/lav huldscore hos pattegrise?
infektioner som fx mellemørebetændelse, sult.
pattegrise:
hvad skyldes halthed hos pattegrise? hvordan kan det forebygges?
klovbylder, ledbetændelse (e. coli, staph, strep, glässers). kan forebygges med sunde søer, klima/nærmiljø, guldbelægning, hygiejne, rutiner ved kastration og halekupering, vaccination af søer.
pattegrise:
hvad skyldes CNS problemer hos pattegrise?
meningitis med e. coli, strep. glässers, mellemørebetændelse, dehydrering, sult.
pattegrise:
hvad skyldes sodeksem og impetigo (overfladisk hudbetændelse) hos pattegrise? hvordan kan det forebygges?
toksinogene staf. hyicus. ofte ved nystartede besætninger. der ses sort fedtet hud og impetigo.
forebygges ved at undgå skader i huden (tænder), autovaccine og for mange 1. lægs kuld.
pattegrise:
hvad skyldes anæmi hos pattegrise? hvordan kan det forebygges?
jernmangel, mykoplasma suis, E vit mangel, blødning.
forebygges med jern, tiamulin til søer/pattegrise og e vitamin i foder til drægtige søer.
pattegrise:
hvordan behandles navlebrok hos pattegrise? hvordan kan det forebygges?
alle pattegrise behandles i 1. levedøgn. amoxicillin, sulfa+TMP.
forebygges med iod, klip navnestreng og god hygiejne og godt gulv.
pattegrise:
hvad skyldes det ofte når der ses død uden kliniske tegn?
blodforgiftning (fra e. coli, strep., staph eller glässers), klemt, e vit. mangel.
PCV2 og PMWS:
hvad karakteriserer PMWS?
- starter 2-3 uger efter fravænning
- øget dødelighed
- utrivelighed og afmagring
- forstørrede lymfeknuder
- diarre
- anæmi
- ikterus
- morbiditet 10-30%
- mortalitet 50-90%
PCV2 og PMWS:
hvad karakteriserer PCV2 som virus?
- circoviridae
- DNA virus
- meget stabilt
- inficerer kun grise
- det er type 2 der er virulent (der er både type 2a,b,c,d,e hvor b-e giver PMWS)
- oronasal og vertikal smitte
- læsioner i lymfeknuder, lever, lunge, nyre og tarm.
- opkoncentreres i makrofager
- udskilles i gødning, spyt, næsesekret og urin (påvist i sæd og mælk)
PCV2 og PMWS:
hvilke histopatologiske forandringer ses ved PMWS?
- udtynding af lymfocytter i lymfoide organer
- infiltration af lymfocytære celler
- multinukleære kæmpeceller
- basofile inklusionslegemer
PCV2 og PMWS:
hvordan kan man behandle/forebygge PMWS?
man kan ikke behandle virus, men kun de sekundære infektioner. Man kan forebygge med AI/AU, forbedre management, lav belægning, sygestier, kontrol og vaccination (circovac til søer 2 shots, cricoflex til søer 1 shot)!
PCV2 og PMWS:
hvad er forskellen på PCV2 og PMWS?
Det er ikke det samme. PCV2 er i næsten alle besætninger og predisponerer sammen med en ukendt faktor for sygdommen PMWS. Man mener det har at gøre med hvor stor virusbelastningen er.
PCV2 og PMWS:
Hvad er andre PCV2 associerede sygdomme?
- PCVD eller PCV2AD
- klinisk form for PMWS er sjælden.
- PDNS (porcine dermatitis and nefropati syndrom) med vaskulitis sfa. type 3 hypersensitivitetsreaktion, er sjælden.
- reproduktionsform med fosterdød er sjælden.
- subklinisk med væksthæmning er hyppig. uspecifikke symptomer (enteritis, luftveje, mavesår, nedsat produktivitet, sek. infektioner)
PCV2 og PMWS:
hvad er symptomerne på PDNS?
- grise frA 6-20 uger.
- hudforandringer - blødning
- nyreforandringer - lyse, store og med blødninger.
- æymfeknuder er forstørrede, hæmorhagiske.
- hårdt ramte grise har feber og ophørt ædelyst.
- diff. diagnose er afrikansk svinepest!
smågrisestalden:
hvilken stald går smågrisene i?
klimastalden
smågrisestalden:
hvordan defineres smågrise?
- 7-30 kg
- kaldes også klimagrise eller fravænningsgrise.
- fra fravænning til flytning til slagtesvinestald går der 6-7 uger.
smågrisestalden:
hvad er den mest almindelige staldindretning til smågrise?
to-klimastald med:
- overdækning
- gulvvarme
- fast gulv + spalter
- foder og vand
- evt. overdækning. - temperaturen skal være ca 23 grader til de mindste og så falder den gradvist jo større de bliver ved til 17 grader når de vejer 30 kg.
- rode og beskæftigelsesmateriale (halm eller reb fx).
smågrisestalden:
hvilke krav er der til indretning af sygestier?
- for smågrise og slagtesvin skal der altid være en ledig sygeplads
- blødt leje i 2/3 af arealet
- varmekilde
- afkølingsfacilitet
smågrisestalden:
hvilke andre typer staldindretninger der end 2-klimastald?
FRATS (fravænning til slagt)
og babystalde eller klimacontainere.
smågrisestalden:
hvad har foderet betydning for?
tilvækst, økonomi, diarre, mavesår og halebid.
smågrisestalden:
hvilke råvarer anvendes til smågrisefoder?
hvede, byg, havre, rug, evt majs, vitaminer og mineraler.
der er forskel på fravænningsfoder og smågrisefoder i energiniveau. desuden optimeres der med råprotein.
smågrisestalden:
hvor mange essentielle aminosyrer er der til grisen? og hvilken aminosyre er især vigtig?
- især lysin er den vigtigste begrænsende faktor.
smågrisestalden:
hvad er fordele og ulemper ved hjemmeblandet foder?
fordele:
- hurtig justering
- bedre kendskab til kvalitet
- lavere risiko for salmonella, mindre diarre og færre maveforandringer
- kan være billigere
ulemper:
- ringere foderudnyttelse især ved grov formaling
- kræver interesse/viden fra ejer
smågrisestalden:
hvordan fodres de nyfravænnede grise (1-10 dage gamle)
- ofte samme foder som i farestald
- letfordøjeligt protein fx fiskemel
- zinkoxid (indtil 2022)
- let adgang for alle med automatisk fodring på gulv
- restriktivt eller efter ædelyst afh. af diarre.
smågrisestalden:
hvordan er fodersammensætningen for grise ældre end 10 dage sammenlignet med de yngre?
- der anvendes nu soyaprotein
- de går over til foderautomater
- fodres efter ædelyst.
smågrisestalden:
hvilke strategier kan man bruge for at forebygge sygdom i smågrisestalden?
- hygiejne, rengøring og desinfektion
- opvarmning og udtørring
- kuldvis opstaldning
- sortering efter størrelse
- tomme stier til grise der falder fra.
smågrisestalden:
hvilke kliniske tegn skal man holde øje med i smågrisestalden?
- nysen
- hoste
- diarre!
- utrivelighed
- tilvækst
- halthed
- CNS
- øresår
- halebid
- navlebrok
- dødelighed
- hudlidelser
smågrisestalden:
hvad er de mest almindelige sygdomme i smågrisestalden?
- 1-2 uger efter fravæning ses klassisk fravænningsdiarre med fx e. coli
- efter 3-6 uger ses lawsonia diarre.
smågrisestalden:
hvad karakteriserer den klassiske fravæningsdiarre med e. coli og hvordan behandles og forebygges den?
- diarre med vandig gødning
- +/- dehydrering
- diagnostik ved aerob dyrkning
- behandling med gentocin, amoxycillin og sulfa+TMP.
- kan forebygges med foderstrategi, indsættelsesstrategi og vaccination og håndtering af coccidier og rotavirus (genetik)
smågrisestalden:
nævn de 4 årsager til diarre i prioriteret rækkefølge.
- blandingsinfektion
- e. coli
- /4. lawsonia / intet påvist
smågrisestalden:
hvad karakteriserer lawsonia diarre? hvordan behandles det?
- ses hos grise 3-6 uger efter fravænning, hvor det ikke længere er e. coli der er årsagen.
- proliferation af tarmepitel
- behandles med tiamulin, tylosin eller tetracyklin.
- forebygges med fodersammensætning, AI/AU, hygiejne og vaccination.
smågrisestalden:
hvad kan hoste/dyspnø skyldes?
Actinobaccilus pleuropneumoiae, mycoplasma hyopneumoniae, strep. spp., PRRS, influenza, PCV2 eller støv.
smågrisestalden:
hvordan behandles og forebygges hoste/dyspnø?
- behandling med penicillin, amoxycillin, draxxin og tiamulin.
- forbygges med vaccination af søer (influenza, AP, PCV2 og PRRS) og af grise (AP, M. hyo., PCV2 og PRRS), AI/AU, klima.
smågrisestalden:
hvad kan være årsagen til utrivelighed/lav huldscore? hvordan behandles det?
- infekitoner (fx otitis media, PMWS eller Lawsonia)
- fravænningsdiarre
- anoreksi
- sultgrise
man kan flytte grisene til opsamlings eller sygesti med god foder og plads. vente med fravænning, stimulere foderoptag og forebyegge infektioner.
smågrisestalden:
hvad kan være årsagen til halthed og hvordan behandles det?
- klovbylder
- ledbetændelse
- skader
behandles med penicillin, amoxycillin, sulfa+TMP og NSAID.
smågrisestalden:
hvad kan være årsagen til CNS problemer og hvordan behandles det?
- meningitis (e. coli, Strep. suis, H. parasuis)
- otitis media
- dehydrering eller saltforgiftning
behandles med penicillin, amoxycillin og sulfa+TMP.
smågrisestalden:
hvad er årsagen til sodeksem og hvordan karakteriseres det?
toxinogene staf. hyicus. sort fedtet hud. ofte kun lokalt.
kan behandles med amoxicillin og sulfa+TMP eller ved topikal behandling med madolie. forebygges ved at undgå skader på huden.
smågrisestalden:
hvad er årsagen til øresår og hvordan behandles det?
delvist ukendt, men måske skyldes det bid/skrammer. behandles med amoxicillin og sulfa+TMP. forebygges ved at undgå slagsmål og høj belægning.
smågrisestalden:
hvad er årsagen til halebid og hvordan behandles og forebygges det?
skyldes mangel på plads, vand og foder, træk eller andet stressfremkaldende. kan give ledbetændelse og lammelse pga bylder i ryggen. behandles med penicillin og NSAID, isolering, og beskæftigelse. man kan halekupere eller berige stier med halm fx. generelt undgå stress.
smågrisestalden:
hvad er årsagen til navlebrol og hvordan behandles og fiorebygges det?
Navlebrok er et brok der opstår, når et område af bugvæggen omkring navlen på mavens inderside svækkes. Den indre bugvæg er tynd, og muskulaturen beskytter ikke dette område tilstrækkeligt. Der dannes en broksæk under huden, og maven buler ud på dette sted. hos grise opstår de 4 uger efter fravænning.
man kan sætte dem i sygesti, forebygge infektioner og slagte tidligere.
smågrisestalden:
hvad er dyrlægens fokusområder 1-2 uger efter fravænning?
indsættelsesstrategi:
- rengøring
- sortering
- tjek drikkenipler
sygdomme
foder, klima og ventilation og rodemateriale.
smågrisestalden:
hvad er dyrlægens fokusområder 3-7 uger efter fravænning?
strategi omkring foderskifte
klima (gødeadfærd)
sygdomme
sygestier - antal, diagnoser og aflivninger.
obduktioner
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
hvad er de kliniske tegn ved luftvejslidelser?
hoste, nysen, pusten, afmagring, feber, cyanose og vomitus
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
hvilke 10 patogener giver oftest primære luftvejsinfektioner hos svin?
svineinfluenza PRRS PCV2 AP M. hyopneumoniae Bordetella bronchiseptica hæmophilus parasuis M. cholerasuis Salmonella choleracuis (arcanbacterium pyogenes)
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
Hvilke 6 patogener giver ofte sekundære infektion i luftvejene hos svin?
P. multocida Strep. suis Strep. sp. Staf. aureus E. coli Klebsiella
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
hvilke 9 faktorer øger forekomsten af luftvejslidelser i svinebesætninger?
– Åbne besætninger – Kontinuerlig drift – Store besætninger – Mange flytninger – Spaltegulv - gylleventilation – Åbne stiadskillelser – Træk i stier – Høj NH3
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
hvilken bakterie er årsag til nysesyge og hvordan ser sygdommen ud?
Fremadskridene og væksthæmmende atrofi af de nasale conchae og ansigtsknogler forårsaget af toksinproducerende Pasteurella multocida.
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
hvilken anden bakterie er predisponerende for nysesyge, hvis grisen allerede er inficeret med P. multocida?
B. bronchiseptica
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
hvilke diagnostiske metoder benyttes til bestemmelse af nysesyge?
Næsesvaberprøver
–Dyrkning
–PMT-ELISA
–PCR påvisning af PMT-gen
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
hvordan forebygges nysesyge?
• Afbrydelse af smitteveje • Forbedring af luftkvalitet • Alt-ind alt-ud produktion • Forhindring af ventilationssamkvem - vaccine (Porcilis AR-T DF)
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
hvordan behandles nysesyge?
- Penicillin G, Amoxycillin, Ampicillin
- Tetracyklin
- Injektionsbehandling i farestald X 3
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
hvordan er patogenesen ved Actinobaccilus pleuropneumoniae?
- Inhalation af aerosol
- Etablering i alveoler og terminale bronchier
- Inaktivering af makrofager og overlevelse i heterofile granulocytter
- Virulens: LPS, kapsel, exotoksin (Apx1 - 4)
- Invasion uden at respektere vævsgrænser
- Trombose, nekrose, demarkation
- Inkubationstid mindst 12-24 timer
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
beskriv de 4 former for AP (perakut, akut, subakut og kronisk)
• Perakut form – Pludselig død, cirkulationsforstyrrelser • Akut form – Inkubationstid 12-24 timer – Nedstemt, ophørt ædelyst – Høj feber (41,5 oC) – Pusten, kraftig dyspnoe – (Blod-tilblandet) skum om munden – Undertrykt hoste – Cyanose, sub-normal temperatur – Shock, mors • Subakut – Dyspnoe (pusten) – Hoste – Nedsat ædelyst – Abort • Kronisk/subklinisk – Ukarakteristiske symptomer, ofte uden hoste eller dyspnoe – Nedsat tilvækst
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
hvordan diagnosticeres AP?
- dyrkning
- PCR
- serologi
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
hvordan behandles akutte udbrud af AP?
– Injektionsbehandling i 3 dage
–Penicilliner, sulfa/TMP, tetracyklin
dyr i samme staldrum medicineres.
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
er der vaccine mod AP?
ja.
- Bakterin vaccine inducerer serotype specifik immunitet
- Apx-toksin vaccine giver delvis immunitet mod alle serotyper
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
hvad er patogenesen ved Mycoplasma hyopneumoniae?
- Kontakt eller aerosolsmitte
- Koloniserer det cilierede epitel fra trachea og nedefter
- Beskadiger det mucociliære apparat
- Kataralsk eksudat opholdes i bronchier og bronchioler
- Sekundær infektion: P. multocida, strep og stafylokokker
- Lymfocytær infiltration omkring bronchier og bronchioler
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
hvordan diagnosticeres M. hyopneumoniae?
serologi (ELISA)
immunofluoroscens
dyrkning
PCR
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
findes der vaccine mod M. hyopneumoniae?
Ja, der er både 1 shot og 2 shots vacciner.
- To vaccinationer med 2-3 ugers mellemrum
- En vaccination ved 1 - 10 ugers alder
- Ca. 17 mill. Grise vaccineres årligt i DK
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
hvordan sanerer man for M. hyopneumoniae?
1. Alle grise under 10 måneder fjernes fra besætningen 2. Faringsstop i to uger 3. Medicinering af alle dyr > 10 mdr. 4. Rengøring og desinfektion
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
hvad skyldes Glässers syndrom?
Haemophilus parasuis
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
hvad er ætiologien bag H. parasuis?
• H. parasuis en gramnegativ nonhæmolytisk stav der behøver hæmin som vækstfaktor • Der findes 15 serotyper (1999) • Type 5 anses for hyppigst i DK • Der er ikke heterolog immunitet • Visse serotyper regnes for avirulente
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
hvad er de kliniske tegn ved H. parsuis?
- Akut opståen (12 timers inkubationstid)
- Feber 40,5 - 42,00 C
- Total ophørt ædelyst
- Hoste og dyspnoe
- Halthed med varme ømme ledhævelser
- Meningitis (inkoordination, ophistotunus)
- Hyperæmi og cyanose
- Ved aut/kronisk pericarditis: Hjerteinsufficiens
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
hvad er de patologiske forandringer ved H. parsuis?
• Akut –Fibrinøs pleuritis, pericarditis, peritonitis –Broncho-pneumoni –Fibrinopurulent arthritis –Fibinopurulent meningitis –Ved sepsis (spleno- og hepatomegali) • Ved kronisk tiltande –Fibrøs polyserositis
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
hvad er differentialdiagnoserne til H. parasuis?
• Polyserositis – E. coli – Mycoplasma hyorhinis – A. pleuropneumoniae (pleuritis) • Meningitis – Streptococcus suis • Ledbetændelse – Streptococcus suis – Eperysilotrix rhusiopathiae – Haemophilus parasuis – Mycoplasma hyorhinis
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
hvordan kan H. parasuis behandles?
• Ved akutte tilfælde parenteral
penicillin, ampicillin, tetracyklin
• Evt. flokbehandling
bakterielle luftvejslidelser hos svin:
findes der vaccine til H. parasuis?
ja. vacciner gives:
• Grise, polte, orner: – 4 og 2 uger før flytning • Gylte – 2 gange før løbning • Revaccination af søer – 2 uger før faring
