Basal billeddiagnostik Flashcards

1
Q

Nævn hvilke billeddiagnostiske modaliteter, der findes?

A

Røntgen, ultralyd, fluoroskopi, CT, MRI, scintigrafi, DEXA.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er røntgenstrålernes egenskaber/hvad gør de?

A

Penetrere et objekt (atomvægt og elektrontæthed/objekttykkelse), sværte en fotografisk film, bringe visse stoffer til at fluorescere, og ioniserende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er enheden for mængden af røntgenstråler?

A

mAs (mA*s)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan hænger eksponeringstid og billedkvalitet sammen?

A

Jo længere eksponeringstid, jo dårligere billede. Derfor: Jo bedre apparatur, altså hvor mange mA, det kan lave,jo kortere eksponeringstid er nødvendig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er enheden for kvaliteten af røntgenstråler?

A

kV.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Når energi/fotoner skydes fra anoden i røntgenapparatet og kolliderer med katoden, hvor mange procent af energien kommer så ud som røntgenstråler?

A

1%.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Når røntgenstråler går gennem luft, sværtes filmen sort. Hvad kaldes dette?

A

Røntgenopklaret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Når røntgenstråler rammer metal, sværtes filmen stort set ikke, og billedet bliver hvidt. Hvad kaldes dette?

A

Røntgenfortættet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Luft maler sort, metal maler hvidt. List følgende efter stigende radiografisk densitet: Knogle, fedt, vand.

A

Fra lav til høj densitet: Fedt, vand (som ækvivalerer med parenchymatøse strukturer og muskler), knogle.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan opnår man mange gråtoner, f.eks. ved et billede af abdomen?

A

Ved at bruge høj kV.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvordan kan det være, at et ribben og en vene, f.eks. vena cava caudalis, kan have samme røntgendensitet på trods af forskellig vævsdensitet?

A

Ribben (knogle) har højere densitet end venen, men venen (v cava caudalis) er tykkere, og de bliver derfor farvet ens.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvorfor kan man ikke se abdominalorganerne på et røntgenbillede af et foster?

A

Fordi fosteret ikke har indlejret fedt omkring sine organer, og det er fedtet, der er med til at give de forskellige gråtoner. Alle organerne har derfor samme densitet som vand, ca.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvis man skyder gennem fedt, kan billedet være alt fra meget mørkegråt til meget lysegråt. Hvad er forskellen ?

A

Tykkelsen af fedtet - tykt lag fedt der hvor billedet bliver lysegråt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke to parametre kan man ændre på for at skyde optimalt efter den tykkelse struktur, man gerne vil se?

A

mAs og kV.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er de fire punkter i strålehygiejne?

A

Indikation,
Strålebeskyttelse,
Optimal røntgenoptagelse,
Korrektion af suboptimale røntgenoptagelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Ro eller røntgen til kat, der kommer ind på klinikken efter at være forsvundet et døgn fra ejer, og som har hævet, ømt bagben og feber?

A

Ro - det mest sandsynlige er et bidsår.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Ro eller røntgen til kat, der er faldet ned fra anden etage og har hævet hofteområde med nedsat ROM?

A

Røntgen - højst sandsynlig traumatisk fraktur.

18
Q

Hvorfor skal man altid tage røntgen i mindst to projektioner?

A

Fordi en fraktur/fissur/andet kan være svær/umulig at se på den ene projektion, men træder tydeligt frem på den anden. Plus med til at dybdebestemme.

19
Q

Hvilket udstyr skal man have på, når man tager røntgenbilleder?

A

Forklæde og handsker.

20
Q

Hvor mange mm bly er hhv forklæde og handsker?

A

Forklæde 0,35mm, handsker 0,25mm.

21
Q

Skal man have halskrave og briller på, når man tager røntgenoptagelser?

A

Nej, det er ikke et krav.

22
Q

Med hensyn til indstilling af strålingen, hvad er så vigtigt i forbindelse med strålebeskyttelse?

A

Indblænding (= mindst mulig strålefelt)
Strålerne må ALDRIG gå udenfor kassetten
STØRST MULIG afstand til primærstråling
ALDRIG fingre m/u handsker i primærstrålingen
Kun anvendelse af raster ved objekter >10 cm.

23
Q

Hvad er reglerne omkring personale og patient ved røntgenoptagelser, strålebeskyttelsesmæssigt?

A

Så få personer til stede som muligt
Sedering af urolige patienter
Ingen personer under 18 år
Ingen gravide

24
Q

Hvor skal centreringen (krydset der afsættes fra røntgen) være?

A

Midt i objektet.

25
Q

Hvad er en korrekt indblænding og centrering?

A

En indblænding der præcis matcher det objekt, man vil undersøge, med centrering i midten af objektet. Så lille indblænding som muligt har både indvirkning på sikkerhed og billedkvalitet.

26
Q

Hvad er formålet med raster?

A

At mindske mængden af spredt stråling ( = ikke-billeddannende stråler) til filmen.

27
Q

Hvilke typer raster findes?

A

Løs/indbygget i røntgenlejet og

fokuseret raster.

28
Q

Hvor mange linier raster er der pr cm?

A

50 linier/cm.

29
Q

Hvor stort skal objektet være, før man anvender raster?

A

> 10cm.

30
Q

Hvordan fungerer raster?

A

Blylamellerne “æder” den sekundære/Spredte

stråling og har betydning for billedkvaliteten/Forbedrer den.

31
Q

Hvor stort skal objektet være, før man anvender raster?

A

> 10cm.

32
Q

Hvad er de 12 punkter, man skal gennemgå for at tjekke, om et røntgenbillede er optimalt?

A
Patientforberedelse,
Objektfremstillingen (Hele det aktuelle objekt skal være fremstillet)
Respirationsfase (thorax) -Maksimal inspiration,
Positionering - korrekt,
Distorsion - minimal
Centrering  - midt i det aktuelle objekt,
Indblænding - Mindst muligt strålefelt,
Sværtningsgraden - tilstrækkelig,
Kontrasten - passende,
Detaljer - mange,
Fremkalderproces - korrekt,
Strålehygiejne - overholdt.
33
Q

Hvordan forbereder man patienten?

A

Pelsen skal være ren og tør,
Patienten skal være fastet og luftet,
Patienten skal være samarbejdsvillig, ellers kan man sedere.

34
Q

Hvordan skal det objekt, man vil se på, positioneres?

A

Så tæt på og parallelt med underlaget som muligt.

35
Q

Hvordan forbereder man patienten?

A

Pelsen skal være ren og tør,
Patienten skal være fastet og luftet,
Patienten skal være samarbejdsvillig, ellers kan man sedere.

36
Q

Hvad er årsagen til distortion?

A

FFA (Fokus-film-afstand) - jo længere jo bedre.
OFA (Objekt-film-afstand)
Indfaldevinkel af røntgenstrålerne.

37
Q

Ændring af et objekts normale størrelse og form som følge af dets placering i forhold til røntgenstrålerne og filmen. Hvad er dette en definition på?

A

Distortion.

38
Q

Hvordan kan en knogle blive hhv. forkortet og forlænget på et røntgenbillede?

A

Forkortet - hvis det er af femur kan det f.eks. ske, hvis knæet er løftet.
Forlænget - hvis røntgenstrålerne er kommet ind fra skrå.

39
Q

Hvis man vil tage et billede af femur, og den ligger 10cm over underlaget i forhold til lige på underlaget, vil knoglen så blive større eller mindre på billedet?

A

Større - tænk hånden og lommelygten.

40
Q

Hvordan kan en knogle blive hhv. forkortet og forlænget på et røntgenbillede?

A

Forkortet - hvis det er af femur kan det f.eks. ske, hvis knæet er løftet.
Forlænget - hvis røntgenstrålerne er kommet ind fra skrå.

41
Q

Begge albueled skal undersøges - gør man det i et billede?

A

Nej, altid kun et led/ben på optagelsen (Bortset lige fra hofterne).