Avlsplaner Flashcards

1
Q

Hvad forstås ved avlsplan?

A

Dikterer beslutninger vedrørende selektion og parringer. F.eks. indirekte parring
Formålet er at der sker størst mulig genetisk fremgang.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad afhænger kvaliteten af et alvsprogram af?

A
  • Genetisk fremgang for total økonomisk indeks. ( det økonomiske respons indenfor en specifik tidsinterval)
  • Bevarelse af genetisk variation (undgå indavl)
  • Omkostninger af avlsplaner
  • Risici (afhænger f.eks. af indavlsraten fordi der er større risiko for at miste genetisk variation og sygdomme.)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad kan et selektionsindeks bruges til?

A

Det kan bruges til at sammenveje forskellige typer af information fra forskellige informationskilder og egenskaber.
F.eks. positive egenskaber kontra negative egenskaber

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvordan kan man sammenligne forskellige egenskaber/avlsværdital?

A

Det kan man gøre vha. såkaldte økonomiske vægte, dette vil sige at man gange med enheden f.eks. kr. pr. litter mælk * liter mælk = kr.
Det økonomiske EBV udtrykkes dermed i kr.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Er der sammnehæng mellem økonomisk fremgang og genetisk fremgang?

A

Nogle gange, men ikke nødvendigvis. Det ses ofte at blot fordi der er en økonomisk fremgang vil der ikke være genetisk fremgang.
Man vil dog ikke accepterer en negativ fremgang og man vil derfor korrigerer for dette indtil den er minimum nul, dette vil dog også have betydning for fremgang indenfor andre egenskaber.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er krydsningsfordighed og hvordan opnår man det?

A

Det er såkaldt heterosis, hvilket er når individer fra fjerntbeslægtede racer parres med hinanden hvilket vil medføre øget heterozygoti.
Dette vil medføre at afkom er bedre end gennemsnittet af forældrene.
Størrelsen af heterozygoti afhænger af egenskaben.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad bruges indavlsraten til?

A

At vurderer om indavlen er kritisk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan kan man mindske konsekvenserne af indavl?

A

Hvis indavlen sker over lang tid vil populatioen korrigerer for de dårlige sider og alligevel skabe genetisk variation grundet mutationer.
Hvis det accepteres at der ses en mindre genetisk fremgang, kan man reducerer indavl betydeligt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Nævn nogle konsekvenser af indavl?

A
  • Flere homozygote loci
  • Indavlsdepression
  • Reduceret genetisk variation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad avles der for ved slagtesvin?

A
  • Tilvækst

- Foderudnyttelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad avles der for ved søer?

A
  • Kuldstørrelse

- Grise pr. årso

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad vil der ske med krydsningsfrodighed ved videre avl af krydsninger?

A

Den vil mindskes, da flere loci vil være ens anden gang.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke overvejelser skal man gøre sig ved valg af racer?

A

Man skal se om det er ligeværdige racer for der vil man opnå størst heterosis for egenskaben.
TIlgengæld kan man også lave fremgang for andre egenskaber på bekostning af den ænskede egenskab ved krydsning af ulige racer.
F.eks. Holstein og Rødbroget - mælkeydelse og sundhed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Ved hvilke racer anvendes der krydsing?

A
  • Systematisk hos fjerkræ og svin
  • En del hos kødkvæg
  • Mindre hos malkekvæg
  • Anvendes næsten ikke ved familiedyr
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er princippet bag ZigZag krydsning?

A

1) Der er to forskellige racer der parres
2) Afkommet her parres med en af racerne
3) Afkommet parres med den anden race
4) Gentagelse af punkt 2 og 3.
Den gennemsnitlige heterozygoti er 66,7 %

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er princippet bag rotationskrydsning fx. med 3 racer?

A

1) Race 1 og 2 parres
2) Afkom parres med race 3
3) Afkom parres med race 1
4) Afkom parres med race 2
5) Gentagelse af punkt 2, 3 og 4
Den gennemsnitlige heterozygoti er 85,7 %
Godt ved lav hunlig reproduktionsrate.
Ved høj omkostning af import af hunner.

17
Q

Hvad er kombinationskrydsning (brugskrydsning) med 2 racer?

A

Det er når 2 homozygote racer krydses.
Her vil der opnås 100 % heterozygoti.
Ved høj hunlig reproduktionsrate

18
Q

Hvad er kombinationskrydsning med 3 racer?

A

1) Krydser race 1 og 2 (renracede)
2) Afkom parres med race 3
Her vil der opnås 100 % heterozygoti.
Bruges f.eks. hos svin
Høj heterosis

19
Q

Hvad er kombinationskrydsning med 4 racer?

A

1) Race 1 og 2 parres
2) Race 3 og 4 krydses
3) Begge afkom parres
Her vil der opnås 100 % heterozygoti.
Gammel metode hos orner - springevne
Høj heterosis

20
Q

Hvad er fortrængningskrydsning?

A

1) race 1 og 2 parres
2) Afkom herfra parres med race 1 indtil race 2 er avlet væk.
Heterosis vil næsten komme ned på 0 %.
F.eks. holstein
Samme princip ved tilbagekrydsning.
Hvis der er en overlegen race

21
Q

Hvordan kan en syntetisk race dannes?

A

Ved brug af konbinationskrydsning med 4 racer. 2 afkom herfra parres og der er skabt en syntetisk race.
Bruges ofte hos kødkvæg i USA, f.eks. Brangus.
Høj spredning / varians

22
Q

Hvad forstås ved rekonstruktion?

A

Modsatte teknik af fortrængningskrydsning. Man prøver at genskabe en race der er blevet fortrængt.
F.eks. Broholmeren

23
Q

Nævn en fordel ved krydsning?

A
  • Bedre fænotypisk præstation, midlertidig effekt
24
Q

Sandt eller falsk:
Krydsningsfrodighed:
1) Er større ved rotationskrydning end brugskrydsning?
2) Afhænger af hvilke racer der krydses
3) Er typisk størst ved egenskaber med lav heretabilitet
4) Kan ikke udnyttes ved hunde

A

1) Falsk
2) Sand
3) Sand
4) Falsk

25
Q

Hvordan er kerneavl opbygget?

A

Som en pyramide:
I toppen er der elitedyr (renavl), midten opformering (renavl og krydsning), i bunden er der produktionsdyr (krydsninger)

26
Q

Nævn nogle fordele ved kerneavl?

A
  • Man kan registrerer egenskaber som er svære at registrerer i produktionsbesætninger.
  • Det reducerer registreringsomkostninger
  • Bedre kvalitet af registrteringer
27
Q

Hvilken betydning har en lukket kerne?

A
  • Der er ingen import
  • Avlsmål og selektion i kernen påvirker hele produktionen
  • Tidsforskydning: produktionsbesætninger er to generationer bagud hvis gennemsnitshanner importeres fra øvre lag.
28
Q

Hvad er princippet bag en åben kerne?

A
  • Der importeres til kernen, f.eks. fra nedre lag eller andre lande.
  • Fordel for hele kernen da gode indivivder fra nedre lag kan bidrage i kernen.
  • Mindsker indavl da der er flere individer i kernen.
  • Bruges i kvæg- og fåreavl.
29
Q

Hvilke selektionsbeslutninger ses der ved husdyrsarter?

A
Centraliseret:
- Det er få folk der har inflydelse på elite dyr.
- Fjerkræ og svin
Decentraliseret:
- Avlere har mere indflydelse på avlen.
- Kvæg, får, hest og hund
30
Q

Hvilke teknologier findes der til at øge genetisk fremgang?

A
- Reproduktive
Mindsker generationsintervallet, så der er mulighed for større reproduktionsaktivitet. 
- Computer og informationssystemer
- DNA
- Alle påvirker en øget sikkerhed