Argumentet Flashcards
Hvad er de tre typer af universelle narrativer. (Abbott 1992)
Stage theories (udviklingstrin)
o Disse narrativer følger en bestemt rækkefølge af begivenheder.
o Eksempler: Piagets udviklingspsykologi, Marx’ dialektiske materialisme, og teorier om revolutioner.
Career theories (karriereforløb)
o Disse narrativer har ikke en fast rækkefølge, men udvikler sig i samspil mellem strukturer og aktører.
o Eksempler: Jobhistorier, afvigelsesprocesser (Goffman og Scheff).
Interactionist models (interaktionistiske modeller)
o Her formes narrativet både af strukturer og aktørernes handlinger.
o Eksempler: Byudvikling (Park og Burgess), verdenssystemsteori (Wallerstein).
Hvilken forklaringsform har mekansimer?
Det handler om Mekanismer og korrelationer
Variable: under bestemte antagelser forventes følgende forhold mellem årsag, X og dennes effekt, Y. Mekanismer: Antagelser angår a) aktører og deres b) handlinger drevet af bestemte c) motiver under bestemte betingelser.
Ideelt design: observerer, motiv, betingelser og adfærd/handling
o I en given situation S vil aktører med motiv Z udfører handling X med konsekvens Y.
hvis man kan forklare, at aktører med givne motiver gør noget – så kan man belyse nogle mekanismer, hvilket kræver langt mindre end de narrative processer.
Hvilken forklaringsform har processer?
Det er narrativer og processer
Tidslig forløb (processer) resulterer i transformationer som følge af bestemte begivenheder
o Er altid udstrukket i tid. Vi kigger på events frem for korsus. Så det er konsekvenser frem for årsager
- Processer har en narrativ natur bestående af sammenhængende begivenheder. Handlinger omformer og omformers af involverede enheder (entiteter)
Dette bliver vores primære enhed som vi prøver at undersøge. når handling kommer, så vil de omformer. Her er der en fundamental forskel fra mekanismer. Hver gang vi bevæger et skridt frem i handlinger, så har vores enhed ændret sig
Hvilken ontologi og handling har processer?
Ontologi: Interaktioner -> relationer -> Selv
o Interaktionerne skaber en vis stabilitet. Disse skaber nogle stabile relationer, dertil vores selv. Så selvet er ikke noget vi selv skaber, det bliver konstitueret gennem denne proces. Dette rekonstrueres derfor konstant
Antagelse: Selvet rekonstitueres konstant
Handling:
o konstituerer selvet (Mead) altså det vi gør, skaber os selv – proces teoretisk. Handlinger gør man ikke alene, det gør man i interaktion med hinanden
o sker i interaktioner med andre
o På en scene
Vi er altid i en grad af offentlighed. Vi gør ting i henblik med den større scene man indgår i. vi er altid iscenesat.
Hvilken ontologi og handling har mekanismer?
Ontologi: Individer der handler
Antagelse: Individer er ens
Handlinger drives af
o Motiver og mål
o Strategiske overvejelser
- Her er handler det om dekonstektualiseret
Hvordan ses mekanimser og processer sammenhængende?
De er ofte ret ens, ikke to skoler, der står i opposition til hinanden. De har fokus på at tilbagefører til, at der er nogle aktører i verden, der handler på en given måde.
Hvorfor er det vigtigt at fokusere på sociale mekanismer i følge Hedstrøm og Swedberg?
Fordi det giver årsagsforklaring som giver en dybere, mere direkte og finkornet forklaring, når man forklarer igennem sociale mekanismer. Derudover så hjælper søgen efter generative mekanismer os med at skelne mellem ægte kausalitet og tilfældig sammenhæng, og det øger forståelsen af, hvorfor vi observerer det, vi observerer.
Når man kender mekanismerne kan man så også forudsige når vi har fundet årsagsforklaringen?
Nej - Der skal skelnes mellem årsagsforklaringer og forudsigelser. Nogle gange kan vi forklare uden at være i stand til at forudsige, og nogle gange forudsige uden at kunne forklare. (Elster 1989:4-8)
Hvilken HV spørgsmål stiller man typisk for at undersøge mekanismer? (Hedstrøm & Swedberg 1996)
hvorfor - spørgsmål (s. 282)
(f.eks. Why do these people act in this way? Why does that social order change in that way?)
Hvad er teoretisk inferens? (Gromm et. al. 2011)
Det indebærer at identificere relationer mellem variabler, der altid eller sandsynligvis forekommer under bestemte betingelser. Formålet er at formulere generelle teorier om, hvordan noget sker på tværs af forskellige kontekster. (s. 6)
Hvad er empirisk generalisering? (Gromm et. al. 2011)
“[…]involves drawing inferences about features of a larger but finite population of cases from the study of a sample drawn from that population. At its simplest, this amounts to reaching conclusions about the distribution of particular features within a population.” (s. 6)
Hvad er de tre mekansimer (de tre typologier af sociale mekanismer) i Colemans båd? (Hedstrøm & Swedberg 1996)
1) situationelle mekanismer
2) individuelle mekansimer
3) transformationelle mekanisme
Hvad er co-variation - i ledtog med empirisk generalisering (Gromm et. al. 2011)
Co-variation (sammevariation) betyder, at en ændring i én variabel følges af en ændring i en anden (f.eks. at højere uddannelse ofte hænger sammen med højere indkomst).
Hvad er co-occurance - i ledtog med empirisk generalisering (Gromm et. al. 2011)
Co-occurrence (samskabelse) betyder, at to træk ofte optræder sammen i en population (f.eks. at rygning og lungekræft ses samtidig hos mange individer).
Hvad er ‘Instrinsic Case study’? (Gromm et. al. 2011)
At der er forskning som undersøgelser specifikke cases for deres egen skyld - der er ikke ekstern generalisering
Hvad er videnskabens tre erkendelsesinteresser? (Habermas)
- Den hermeneutiske - at forstå verden så vi kan begå os i den
- Den tekniske - at beherske verden og anvende den til formål
- Den emancipatoriske - at forandre den
