Anatomi & Histologi Flashcards
Ved urinpolen står kapselrummet i corpusculum renis i forbindelse med lumen i?
A. glomeruluskapillærerne
B. samlerørene
C. den distale tubulus
D. den proksimale tubulus
E. vasa recti
D. den proksimale tubulis
Det markerede lag benævnes:
A. lamina epithelialis
B. lamina propria
C. tunica muscularis
D. tela submucosa
E. tunica adventitia
B. Lamina propria
Overfladepitheltypen i det markerede tubulusafsnit er af typen:
A. pseudolagdelt cylinderepithel
B. enlaget cylinderepithel
C. enlaget pladeepithel
D. enlaget kubisk epithel
E. overgangsepithel/urothel
D. enlaget kubisk epithel
På hvilke celler i nyrerne finder man talrige mikrovilli?
a. cellerne i de proksimale tubuli
b. mesangialcellerne
c. cellerne i de distale tubuli
d. podocytterne
e. cellerne i samlerørene
a. cellerne i de proksimale tubuli
Angiv hvilken af de følgende epitheltyper der IKKE vil forekomme i urethra
1. pseudolagdelt cylinderepithel
2. flerlaget pladeepithel
3. overgangsepithel
4. flerlaget cylinderepithel
5. énlaget pladeepithel
- Enlaget pladeepithel
De visceral sensoriske neuroner fra strækreceptorer i blæren har trofisk centrum (cellelegemernes placering) i:
A. cornu anterior i medulla spinalis svarende til spinalsegmenterne S2 – S4
B. ganglion spinale på radices dorsales svarende til spinalsegmenterne T10 – L2
C. ganglion spinale på radices dorsales svarende til spinalsegmenterne S2 – S4
D. cornu laterale i medulla spinalis svarende til spinalsegmenterne T10 – L2
E. plexus vesicalis
C. Ganglion spinale på radices dorsales svarende til spinalsegmenterne S2-S4
Vesica urinaria er udviklet fra
A. mellemtarmen
B. urachus
C: den definitive sinus urogenitalis
D. den primitive sinus urogenitalis og ductus mesonephricus
E. urachus
D. den primitive sinus urogenitalis og ductus mesonephricus
Angiv hvilket af de nævnte nyrekar, der løber i columna renalis:
A. a. interlobaris
B. a. segmentalis
C. a. interlobularis
D. a. arcuata
E: descenderende vasa recta
A. a. interlobaris
Angiv det korrekte udsagn om nyrekapslen:
A. består af elastisk bindevæv
B. normalt løst bundet og letafløselig
C. normalt fast bundet til nyrens parenchym
D. der er perirenalt fedtvæv mellem nyrens parenchym og nyrekapslen
E. peritoneum viscerale er tæt forbundet til nyrekapslen
B. normalt løst bundet og letafløselig
A. v. renalis dextra
B. a. renalis dextra
C. a. renalis sinistra
D. v. renalis sinistra
E. vasa renalis sinistra
D. v. renalis sinistra
Overfladepitheltypen i tubulis distalis pars convoluta er af typen
1.pseudolagdelt cylinderepithel
2.enlaget cylinderepithel
3.enlaget pladeepithel
4.enlaget kubisk epithel
5.overgangsepithel/urothe
- enlaget kubisk epithel
Cellerne i macula densa kan histologisk kendes på
1.lysere cellekerner
2.mørkere cellekerner
3.tætliggende cellekerner
4.cellekerner placeret med stor afstand
5.celler med flere kerner
- tætliggende cellekerner
De Littréske kirtler er
1.endokrine kirtler
2.serøse kirtler
3.mukøse kirtler
4.sero-mukøse kirtler
5.muko-serøse kirtler
- mukøse kirlter
I hvilke celler i nyren finder man et stort indhold af cytoplasmatiske granula, et veludviklet Golgi og ru endoplasmatisk retikulum?
1.celler i de distale tubuli
2.celler i det tynde segment af Henle-slyngen
3.celler i samlerørerne
4.de juxtaglomerulære celler
5.celler i de proximale tubuli
- de juxtaglomerulære celler
Det markerede lag benævnes:
- lamina epithelialis
- lamina propria
- tunica muscularis
- tela submucosa
- tunica adventitia
- tunica muscularis
Den markerede struktur er:
- columna renalis
- pyramis renalis
- lobus renalis
- cortex renalis
- medulla renalis
Lobus renalis
Det markerede kar er:
1. v. renalis dextra
2. a. renalis dextra
3. a. renalis sinistra
4. v. renalis sinistra
5. vasa renalis sinistra
- a. renalis sinistra
Angiv hvilken af de nævnte strukturer, der hos kvinden udvikles fra ductus mesonephricus:
1) Cervix vesicae
2) Apex vesicae
3) Ureter, pars pelvica
4) Ligamentum pubovesicale
5) Trigonum vesicae
5) Trigonum vesicae
Gll. suprarenales er beliggende:
1. Uden for nyrelogen
2. I det pararenale fedtvæv
3. Hilum renale
4. Sinus renalis
5. I nyrelogen inden for fascia renalis
- I nyrelogen inden for fascia renalis
A. vesicalis superior afgår fra:
1. a. iliaca externa
2. a. iliaca interna
3. a. iliaca communis
4. aorta abdominalis
5. a. umbilicalis
- a. iliaca interna
En nyresten, der skal passere fra nyren til urinblæren, kan blive fastklemt ved ét af urinvejens ”snævre steder” med smerter fra lænden til lysken.Et sted, hvor nyresten hyppigt fastklemmes, er ca. halvvejs i urinlederen, hvor den krydser en af de nævnte strukturer. Denne struktur er
1.calyx major
2.pelvis renalis
3.truncus lumbosacralis
4.articulatio sacroiliaca
5.linea terminalis
- linea terminalis
Angiv lokalisationen af cellelegemerne for de viscerale afferente (sensoriske) neuroner, der registrerer en fyldt urinblære.
1.spinalganglierne på de dorsale rødder svarende til spinalsegmenterne T10 –L2
2.spinalganglierne på de dorsale rødder svarende til spinalsegmenterne S2 –S4
3.plexus (ganglion) mesentericus inferior
4.plexus pelvicus
5.forhornene i rygmarven svarende til spinalsegmenterne S2 –S4
2.spinalganglierne på de dorsale rødder svarende til spinalsegmenterne S2 –S4
Nyreneer kun delvist og variabelt beklædt med peritoneum; reelt er det fedtvævet på nyrens forside og ikke selve nyren, der beklædes med peritoneum.
Angiv hvilket af de markerede områder (1 –5), der er dækket af peritoneum fra lille sæk (bursa omentalis).
Pilespidsen repræsenterer et markeret område på nyrens forside.
3
Angiv hvilken af de nævnte strukturer, der betragtes som et af urethra masculina’s tre ”vide steder”.
1.pars intermedia urethrae
2.ostium externum urethrae
3.ostium internum urethrae
4.pars spongiosa urethrae
5.pars bulbosa urethrae
5.pars bulbosa urethrae
Angiv hvilket af de nævnte nyrekar,der løber i columna renalis.
1.a. interlobaris
2.a. segmentalis
3.a. interlobularis
4.a. arcuata
5.afferent arteriole
1.a. interlobaris
Nyrens podocytter findes i:
1.samlerørene
2.de distale tubuli
3.de proksimale tubuli
4.det viscerale lag af den Bowmanske kapsel
5.det parietale lag af den Bowmanske kapsel
4.det viscerale lag af den Bowmanske kapsel
I urinblæren udgøres tunica muscularis af
1. 2 lag glat muskulatur –indre cirkulært og ydre longitudnelt
- 2 lag glat muskulatur –indre longitudinelt og ydre cirkulært
- 3 lag glat muskulatur –indre cirkulært, mellemste longitudinelt og ydre cirkulært
- 3 lag glat muskulatur –indre longitudinelt, mellemste cirkulært og ydre longitudinelt
5.1 lag glat muskulatur arrangeret cirkulært
- 3 lag glat muskulatur –indre longitudinelt, mellemste cirkulært og ydre longitudinelt
Det markerede område benævnes
1.karpolen
2.urinpolen
3.ultrafiltratspolen
4.macula densa
5.glomerulus
- urinpolen
Den markerede struktur er
1.glomerulært kapillær
2.proximale tubulus
3.distale tubulus
4.macula densa
5.urinrummet
3.distale tubulus
Cellerne i samlerørenes væg udgøres af
1.hovedceller og indskudsceller
2.hovedceller, indskudsceller og intermediære celler
3.hovedceller, intermediære celler og basalceller
4.hovedceller og basalceller
5.intermediære celler og basalceller
- hovedceller og indskudsceller
Den luminale børstesøm i de proximale tubuli udgøres af tætstillede mikrovilli. En mikrovillusindeholder et bundt af:
1.mikrotubuli
2.keratinfilamenter
3.myosinfilamenter
4.aktinfilamenter
5.desminfilamenter
4.aktinfilamenter
Det markerede lag udgøres af:
A.elastisk bindevæv
B.tæt regelmæssigt bindevæv
C.tæt uregelmæssigt (kollagent) bindevæv
D.Glat muskulatur
E.Skeletmuskulatur
C.tæt uregelmæssigt (kollagent) bindevæv
En karakteristisk konveks udbuling af den apikale overflade er kendetegnende for celler i væggen af:
A.den proximale tubulus
B.den distale tubulus
C.det tynde ben af Henles slynge
D.macula densa
E.samlerørene
E.samlerørene
Overfladepitheltypen i det markerede tubulusafsnit er af typen:
A.pseudolagdelt cylinderepithel
B.enlaget cylinderepithel
C.enlaget pladeepithel
D.enlaget kubisk epithel
E.overgangsepithel/urothel
D.enlaget kubisk epithel
Netværket af kapillærer, der omgiver Henles slynge, danner en struktur, der benævnes
a.vasa arcuata
b.glomeruli
c.plexus interlobulare
d.plexus intralobulare
e.vasa recta
e.vasa recta
Efferente impulser i miktionsrefleksen forlader vandladningscenteret i 2. –4. sacrale segment af medulla spinalisog når blærevæggen i:
A. postganglionære parasympatiske nervefibre
B. præganglionære parasympatiske nervefibre
C. postganglionære sympatiske nervefibre
D. motoriske nervefibre til m. detrusor
E. præganglionære sympatiske nervefibre
B. præganglionære parasympatiske nervefibre
En nyrelobus defineres som:
A. pyramis renalis
B. pyramis renalis med tilhørende bark
C. marvstråle med tilhørende bark
D. column arenalis
E. columna renalis og pyramis renalis
B. pyramis renalis med tilhørende bark
Det markerede kar er:
A. v. renalis dextra
B. a. renalis dextra
C. a. renalis sinistra
D. v. renalis sinistra
E. vasa renalis sinistra
C. a. renalis sinistra
En abdominal CT-scanning viser en stor tumor, der udgår fra højre nyres posteriore flade og presser på m. quadratus lumborum. Angiv den nerve, der sandsynligvis er påvirket af tumoren:
A. n. femoralis
B. n. cutaneus femoris lateralis
C. n. subcostalis
D. n. genitofemoralis
E. n. obturatorius
C. n. subcostalis
