Anatomi Flashcards
1
Q
hvad er systematisk anatomi
A
kroppen opdeles i sammenhørende systemer
fx nervesystemet, skeletsystem, fordøjelsessystemet
2
Q
hvad er regionær anatomi
A
kroppen opdeles i naturlige afgrænsede områder
fx thorax, abdomen
3
Q
hvad er topografisk anatomi
A
organernes indbyrdes placering i kroppen ift. andet i kroppen
4
Q
hvad er makroskopisk anatomi
A
det vi kan se med det blotte øje
5
Q
hvad er mikroskopisk anatomi
A
det vi skal bruge et mikroskop for at se
6
Q
hvad er medianplanet
A
midtlinje der deler kroppen i 2 lige store dele fra kranie til bagende
7
Q
hvad er et sagittalplan
A
plan der ligger parallelt med medianplanet - en skive rullepølse
8
Q
hvad er dorsalplanet
A
plan der ligger parallelt med ryggens retning
9
Q
hvad er et transversalplan
A
plan der ligger vinkelret på længdeakserne af kroppen - et tværsnit, som at cutte noget af
10
Q
dorsal
A
mod ryggen
11
Q
ventralt
A
mod bughulen
12
Q
cranialt og caudalt
A
mod hoved og hale
13
Q
medialt
A
ind mod midten
14
Q
lateralt
A
ud mod siden
15
Q
proximal og distalt
A
op mod kroppens stamme, og væk fra kroppens stamme
16
Q
superficiel og profund
A
overfladisk og dyb
17
Q
hjertet på latin
A
cor
18
Q
hjertets funktion
A
pumpe blod rundt i kroppen
19
Q
hjertets topografiske placering
A
thorax - brysthulen
20
Q
hvad er pericardium + funktion
A
hjertesækken lavet af fast bindevæv og indeholder serøst væske der hindre friktion mellem hjertet og de andre organer
21
Q
hjertets kamre på latin
A
4 kamre
atrium dexter, ventrikulus dexter, atrium sinister, ventrikulus sinister
22
Q
hvad er septum interventriculare
A
skillevæggen mellem ventriklerne
23
Q
hvad er det store og lille kredsløb
A
lille kredsløb = hjerte lunger
stort kredsløb = hele kroppen
24
Q
forklar trinvis blodets gang gennem hjertet med latinske betegnelser
A
- afiltet blod kommer fra kroppen gennem V. cava cranialis og caudalis og ender i atrium dexter.
- blodet sendes videre til ventriculus dexter og op mod pulmones via. trunchus pulmonalis der deler sig i Aa. pulmonalis dexter og Aa. pulmonalis sinister.
- fra pulmones og ned til atrium sinister via. V. pulmonalis dexter og sinister
- fra atrium sinister til ventriculus sinister og videre ud gennem aorta
25
hjerteøre på latin + funktion
aurikel - ekstra hulrum til alt blodet i atriumerne
26
foramen ovale + funktion
genvej i fostertilstand fra atrium dexter til atrium sinister, da lungerne ikke er i spild, fordi ilt kommer fra moderkagen
27
hvorfor er der forskel i muskulaturens tykkelse på højre og venstre side af hjertet
venstre side muskulatur er tykkere end højre. hjertet bruger mere kraft på at sende blod ud til hele kroppen end det gør at sende det op til lungerne
28
atrioventrikulærklapperne + funktion + antal
klapper mellem atrium og ventriculus
forhindre tilbageløb fra ventriklerne til atriumerne
5 stk. 3 i dexter og 2 i sinister
29
semilunærklapperne + funktion + antal
klapper ved udgangen af ventriklerne
forhindre tilbageløb til ventriklerne når det er sendt videre til hhv. lungerne og kroppen
6 stk. - 3 i hver side
30
hjertets eksterne innervation + funktion
ekstern nerveforsyning ude fra kroppen og ind til hjertet
autonomt bestående af sympatisk og parasympatiske nerver der er med til at øge og sænke hjerteaktiviteten
31
hvad består hjertes interne inervation af
hjertet interne nerveforsyning
specialiserede muskler der selv kan starte impulser.
startes i sinusknuden, videre til AV-knuden og løber videre til det His'ske bundt der sender impulserne videre rundt via purkijnefibrene
32
"alt eller intet"-loven i hjertet
når det først har startet en kontraktion færdiggør den det også
33
hjertemuskulaturen er refraktær i kontraktionsperioden
påbegynder ikke ny kontraktion, før den anden er færdiggjort - forhindre krampetilstand i hjertet
34
hjertet har automati
kan selv genere impulser via sinusknuden
35
systole og diastole
systole = kontraktionsperioden
diastole = afslapningsfasen
36
hvad giver 1. hjertetone og i hvilken fase høres det
1. hjertetone når hjertets ventrikler trækker sig sammen og blodet slå op mod de lukkede atrioventrikulærklapper
sker i hjertets ventrikelsystole fase
37
hvad giver 2. hjertetone og i hvilken fase høre det
2. hjertetone når blodet er sendt ud til kroppen eller lungerne gennem semilunærklapperne og blodet efetrfølgende vil prøve at løbe tilbage hvor det rammer de lukkede klapper
sker i hjertets diastole fase
38
Aa. coronales funktion og oprindelsessted
forsyner selve hjertet med ilt og næringsstoffer
de er de første forgreninger fra aorta
39
hvad kaldes blodet der forsyner selve hjertet med ilt og næringsstoffer
det nutritive blod
40
hvor havner blodet der kommer igennem koronakredsløbet og hvordan kommer det dertil
størstedelen ender i atrium dexter, men der er også små blodkar til alle kamrene i hjertet
kommer til atrium dexter direkte via V. cordis magna
41
hvad går EKG ud på
måler spændingsforskellene mellem hjertecellernes aktivitet - altså mellem det systole og diastole fase
42
depolarisering og betydning for muskelcellen
når den normale hvilemembranpotentiale bliver ophævet efter modtagelse af impuls
går forud for kontraktion
43
repolarisering
når cellens genopbygger spændingsforskellen mellem cellens indre og ydre igen efter en kontraktion
44
hvad er forskellen på den nutritive blod og det funktionelle blod
det nutritive blod er en del af det funktionelle blod, bortset fra det er det der sendes ud til hjertet i stedet for hele kroppen
45
ateriers kendetegn og karakteristik
fører blod væk fra hjertet
tykvæggede
indeholder "lyst" blod
46
veners kendetegn og karakteristik
fører blod tilbage til hjertet
tyndvæggede
indeholder "mørkt" blod
47
lymfeknuders funktion
sortere uønsket materiale fra lymfevæsken
48
lymfeknuders indhold
lymfocytter
makrofager
leukocytter
plasmaceller
49
hvad er palpable lymfeknuder
mærkbare lymfeknuder der sidder superficialt
50
miltens funktion
depot for røde blodlegemer
nedbryder udtjente erytrocytter og tromobcytter
jerndepot
deltager i immunforsvaret
51
hvordan deltager milten i immunforsvaret
renser blodet for småpartikler
producere lymfocytter
52
hvilke 2 arterier er de vigtigste
aorta og trunchus pulmonalis (Aa. pulmonalis)
53
hvilke 3 vener er de vigtigste
V. cava caudalis og cranialis
V. pulmonalis dexter og sinister
V. cordis magna
54
nævn de vigtigste bestanddele af en celle ( 8 stk.)
- cellekerne
- cytoplasma
- cellemembran
- ribosomer
- endoplasmatisk retikulum - glat og ru
- mitokondrier
- golgiapparat
- cytoskelet
55
hvad kan man finde i cellemembranen (5 stk.)
dobbelt lag af fosforlipider
kolesterol
membranproteiner
receptorer
porer
56
hvad er det specielle ved fosforlipider
de har en hydrofil og hydrofob ende
57
hvad kaldes de grundlæggende 3 typer af proteiner i cellemembranen
perifere proteiner - i overfladen
flydende proteiner - delvist nedsunket i membranen
integral proteiner - går tværs gennem hele membranen
58
receptorers funktion
signalstof modtager på cellemembranens overflade
59
definition på passiv transport
transport uden energi
foregår ind og ud af cellen ved diffusion - som regel fra stor koncentration til lille
60
definition på aktiv transport
transport ind og ud af cellen der kræver energi
som regel fra lav koncentration til høj
61
hvad er et membranpotentiale
den naturlige spændingsforskel mellem cellens indre og ydre
62
definition på exo- og endocytose
exocytose = ud af cellen
endocytose = ind i cellen
foregår vha. vesikler
63
4 baser i DNA + sammensætning
A, C, T, G
A-T
G-C
64
definition på transskription
DNA-kopiering til mRNA
65
definition på translation
mRNA aflæses af ribosomer og der påsættes aminosyrer der dannes proteiner
66
hvilke formål er der med celledeling (4 stk)
fosterudvikling
vækst
vedligeholdelse/reparation af skader
videreførsel af DNA
67
2 typer af celledeling
mitose - ukønnet celledeling
meiose - kønnet celledeling
68
definition på replikation
DNA kopieres
69
specielt ved mitose
ukønnet celledeling
1 celle bliver til 2
70
specielt ved meiosen
kønnet celledeling
1 celle bliver til 4 celler
overkrydsning
71
definition på overkrydsning
arvemateriale fra kromosomer blandes
øger den genetiske variation
72
mitokondriers opbygning + funktion
dobbelt membran hvor den inderste er stærkt foldet
danner energi til cellen i form af ATP
- enzymsystem nedbryder optagende næringsstoffer og frigør herved energi der oplagres i ATP
73
forskel på glat og ru ER
glat ER = fedtsyntese
ru ER = proteinsyntese
74
golgiapparats funktion
pakker og sender proteiner og enzymer vha. vesikler
75
lysosomers funktion
hjælper cellen med at nedbryde uønsket materiale som kommer ind i cellen
vesikler der indeholder nedbrydende enzymer
76
centriolers funktion
hjælper til i celledelingen
77
cytoskelets funktion
giver cellen strukturel stabilitet
bidrager til intern bevægelser i cellen
78
hvad er et væv
samling af ensartede celler med samme funktion
79
hvad er et organ
funktionel enhed af specifikke væv med tilhørende støttevæv, blodkar og nerver
80
hvilke 5 hovedgrupper af væv findes der
epithelvæv
støttevæv
muskelvæv
blod
nervevæv
81
karakteristisk for epithelvæv
mange tætsiddende celler
sparsom mængde intercellulærsubstans
ingen blodkar - får næring fra underliggende bindevæv
82
2 typer af epithelvæv
overflade epithel
kirtel epithel
83
overflade epithel inddeles efter hvilke 2 ting?
cellernes form - kubrisk, cylindrisk eller flade
lag af celler - enlaget, flerlaget, flerradet
84
enlaget pladeepithel
glat
findes på indersiden af bl.a. blodkar og hjerte
85
2 typer af flerlaget pladeepithel
forhornet = hud
- yderste celler er døde og uden cellekerne
uforhornet = slimhinder
- yderste celler er levende med cellekerne
86
enlaget cylindrisk epithel kan have forskellige strukturer på sig
mikrovilli
- overfladen af tarmceller
- øger absorptionen
konicilier
- findes i luftveje og æggelederen
- transportere fx slim og æg
87
flerradet cylindrisk epithel
alle celler rør basalmembranen, men ikke alle går lige langt op
- indeholder ofte enkeltliggende kirtelceller
88
hvor findes overgangsepithel + funktion
kun i urinvejene
cellerne kan skifte form fra kubisk til flade alt afhængigt af hvor meget træk der er på dem - altså de kan tilpasse sig efter volumen af urin blæren fx
89
definition på kirtelepithel
specialiserede i sekretion - celler udviklet embryologisk fra overfladeepithel
kan findes som enkelte kirtelceller (bægerceller) eller organiseret som en decideret kirtel
90
definition på exokrin kirtel
udskiller sekret til overfladen (indeni el. udenpå) via udførselsgang
fx. mælkekirtler, svedkirtler osv.
91
definition på endokrin kirtel
udskiller sekret (hormoner) til blodbanen da ingen udførselsgang
fx hypofysen, binyrerne
92
nævn de 3 typer af støttevæv
bindevæv
knoglevæv
brusk
93
karakteristisk for støttevæv
få og spredte celler
meget intercellulærsubstans
94
hvorfor er knoglevæv hårdt
kalksalte mellem cellerne
95
hvordan er knoglevævet dynamisk
det ændre sig efter kroppens behov
meget aktivitet = stærke knogler
inaktiv = svage knogler
96
hvad er periost
det ydre bindvævslag på knogler
indeholder blodkar og nerver
97
hvorfor er det godt at knoglerne indeholder et svampet lag (substantia spongiosa)
ellers ville knoglerne være alt for tunge at bære rundt på
gør dem lettere
98
hvad består knoglevæv af mikroskopisk
osteoner
- lange rør af kollagene tråde der giver styrke
haver'ske kanaler
- kanal midt i røret der fører blodkar til og fra knoglecellerne
knogleceller
- ligger imellem de kollagene tråde
99
hvilke 3 typer af knogleceller skelner man mellem + funktion
ostecyt
- inaktive
osteblast
- danner knoglevævets grundsubstans og kollagene tråde
osteklast
- nedbryder knoglevæv
100
hvad betyder forbening
bruskvæv der erstattes af knoglevæv under væksten
101
karakteristisk ved brusk
elastisk men fast væv
ingen blodkar eller nerver
102
3 typer af brusk
hyalin brusk
elastisk brusk
fibrød brusk
103
karakteristik af de 3 typer af brusk
hyalin brusk
- glasagtigt, består ikke af mange kollagene tråde
elastisk brusk
- mest elastiske tråde arrangeret tilfædigt på kryds og tværs af hinanden
fibrød brusk
- parallelle bundter af kollagene tråde der giver sejhed
104
2 typer af bindevæv + opbygning
fast bindevæv
- mange seje kollagene tråde
- parallelt ved siden af hinanden
løst bindevæv
- elastisk og kollagene tråde
- på kryds og tværs af hinanden
105
3 typer af muskelvæv + styring
skeletmuskulatur - bevidst/somatisk
glatmuskulatur - ubevidst/autonomt
hjertemuskulatur - ubevidst/autonomt
106
nævn de anatomiske struktur til hanlige kønsorganer (dans og latin)
testis = testikel
epididymis = bitestikel
ductus deferens = sædleder
funiculus spermaticus = sædstreng
accessoriske kønskirtler = sekundære kønskirtler
penis = penis
107
hvad er descesus testis
testikelnedstigning
proces hvor testiklerne vandre gennem bughulen og lyskekanalen og ned i pungen ved fødsel eller kort efter
108
definition på kryptochisme
når testiklerne fejlagtigt ikke kommer helt ned i pungen
unilateralt = ensidig
bilateral = dobbeltsidig
109
hvilke sturkturer indeholder finuculus spermaticus (sædstrengen)
A. testicularis
V. testicularis
lymfekar
nerver
ductus deferens (sædleder)
M. cremaster
110
ductus deferesn funktion
fører sædceller fra bitestiklen til urinøret og ud gennem penis ved ejakulation
111
3 celletyper i testiklen + funktion og sted
stamceller
- deler sig konstant til en sædcelle og en stamcelle
- ligger i sædkanalen
støtteceller
- støtter og beskytter de kommende sædceller
- producere små mængder østrogen
- ligger i sædkanalen
leydig'ske celler
- producere androgener (hanlige kønshormoner - testosteron)
- findes i bindevævet mellem sædkanalerne
112
hvad er androgener
hanlige kønshormoner, fx testosteron
113
hvad består epididymis hovedsageligt af + funktion
snoede lange rør
opbevarer sædceller mens de modnes
114
funktion af accecsoriske kønskirtler
producere sekretet sædvæske
- transportmedium og næring til sædcellerne
115
nævn de 4 accessoriske kønskirtler
prostata = blærehalskirtel
ampulla ductus deferentis = sædlederampul
glandula (gl.) vesicularis = sædblæren
glandula (gl.) bulbourethralis = cowpersk kirtel
116
har alle dyreater alle 4 accessoriske kønskirtler?
Nej
117
hvad består penis af
glans penis
svulmelegemer
penisknogle (hos hund og kat)
118
hvad er bulbus glandis hos hund + funktion
en del af glans penis
svumler op inde i tævens skede under parring - gør at de hænger sammen under og efter parring og sikre at sæden bliver derinde
