Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

HF 1 > Anatomi > Flashcards

Anatomi Flashcards

1
Q

hvad er systematisk anatomi

A

kroppen opdeles i sammenhørende systemer
fx nervesystemet, skeletsystem, fordøjelsessystemet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

hvad er regionær anatomi

A

kroppen opdeles i naturlige afgrænsede områder
fx thorax, abdomen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

hvad er topografisk anatomi

A

organernes indbyrdes placering i kroppen ift. andet i kroppen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

hvad er makroskopisk anatomi

A

det vi kan se med det blotte øje

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

hvad er mikroskopisk anatomi

A

det vi skal bruge et mikroskop for at se

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

hvad er medianplanet

A

midtlinje der deler kroppen i 2 lige store dele fra kranie til bagende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

hvad er et sagittalplan

A

plan der ligger parallelt med medianplanet - en skive rullepølse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

hvad er dorsalplanet

A

plan der ligger parallelt med ryggens retning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

hvad er et transversalplan

A

plan der ligger vinkelret på længdeakserne af kroppen - et tværsnit, som at cutte noget af

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

dorsal

A

mod ryggen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

ventralt

A

mod bughulen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

cranialt og caudalt

A

mod hoved og hale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

medialt

A

ind mod midten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

lateralt

A

ud mod siden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

proximal og distalt

A

op mod kroppens stamme, og væk fra kroppens stamme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

superficiel og profund

A

overfladisk og dyb

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

hjertet på latin

A

cor

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

hjertets funktion

A

pumpe blod rundt i kroppen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

hjertets topografiske placering

A

thorax - brysthulen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

hvad er pericardium + funktion

A

hjertesækken lavet af fast bindevæv og indeholder serøst væske der hindre friktion mellem hjertet og de andre organer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

hjertets kamre på latin

A

4 kamre
atrium dexter, ventrikulus dexter, atrium sinister, ventrikulus sinister

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

hvad er septum interventriculare

A

skillevæggen mellem ventriklerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

hvad er det store og lille kredsløb

A

lille kredsløb = hjerte lunger
stort kredsløb = hele kroppen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

forklar trinvis blodets gang gennem hjertet med latinske betegnelser

A
  • afiltet blod kommer fra kroppen gennem V. cava cranialis og caudalis og ender i atrium dexter.
  • blodet sendes videre til ventriculus dexter og op mod pulmones via. trunchus pulmonalis der deler sig i Aa. pulmonalis dexter og Aa. pulmonalis sinister.
  • fra pulmones og ned til atrium sinister via. V. pulmonalis dexter og sinister
  • fra atrium sinister til ventriculus sinister og videre ud gennem aorta
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

hjerteøre på latin + funktion

A

aurikel - ekstra hulrum til alt blodet i atriumerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

foramen ovale + funktion

A

genvej i fostertilstand fra atrium dexter til atrium sinister, da lungerne ikke er i spild, fordi ilt kommer fra moderkagen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

hvorfor er der forskel i muskulaturens tykkelse på højre og venstre side af hjertet

A

venstre side muskulatur er tykkere end højre. hjertet bruger mere kraft på at sende blod ud til hele kroppen end det gør at sende det op til lungerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

atrioventrikulærklapperne + funktion + antal

A

klapper mellem atrium og ventriculus
forhindre tilbageløb fra ventriklerne til atriumerne
5 stk. 3 i dexter og 2 i sinister

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

semilunærklapperne + funktion + antal

A

klapper ved udgangen af ventriklerne
forhindre tilbageløb til ventriklerne når det er sendt videre til hhv. lungerne og kroppen
6 stk. - 3 i hver side

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

hjertets eksterne innervation + funktion

A

ekstern nerveforsyning ude fra kroppen og ind til hjertet
autonomt bestående af sympatisk og parasympatiske nerver der er med til at øge og sænke hjerteaktiviteten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

hvad består hjertes interne inervation af

A

hjertet interne nerveforsyning
specialiserede muskler der selv kan starte impulser.
startes i sinusknuden, videre til AV-knuden og løber videre til det His’ske bundt der sender impulserne videre rundt via purkijnefibrene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

“alt eller intet”-loven i hjertet

A

når det først har startet en kontraktion færdiggør den det også

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

hjertemuskulaturen er refraktær i kontraktionsperioden

A

påbegynder ikke ny kontraktion, før den anden er færdiggjort - forhindre krampetilstand i hjertet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

hjertet har automati

A

kan selv genere impulser via sinusknuden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

systole og diastole

A

systole = kontraktionsperioden
diastole = afslapningsfasen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

hvad giver 1. hjertetone og i hvilken fase høres det

A
  1. hjertetone når hjertets ventrikler trækker sig sammen og blodet slå op mod de lukkede atrioventrikulærklapper

sker i hjertets ventrikelsystole fase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

hvad giver 2. hjertetone og i hvilken fase høre det

A
  1. hjertetone når blodet er sendt ud til kroppen eller lungerne gennem semilunærklapperne og blodet efetrfølgende vil prøve at løbe tilbage hvor det rammer de lukkede klapper

sker i hjertets diastole fase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Aa. coronales funktion og oprindelsessted

A

forsyner selve hjertet med ilt og næringsstoffer

de er de første forgreninger fra aorta

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

hvad kaldes blodet der forsyner selve hjertet med ilt og næringsstoffer

A

det nutritive blod

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

hvor havner blodet der kommer igennem koronakredsløbet og hvordan kommer det dertil

A

størstedelen ender i atrium dexter, men der er også små blodkar til alle kamrene i hjertet

kommer til atrium dexter direkte via V. cordis magna

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

hvad går EKG ud på

A

måler spændingsforskellene mellem hjertecellernes aktivitet - altså mellem det systole og diastole fase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

depolarisering og betydning for muskelcellen

A

når den normale hvilemembranpotentiale bliver ophævet efter modtagelse af impuls

går forud for kontraktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

repolarisering

A

når cellens genopbygger spændingsforskellen mellem cellens indre og ydre igen efter en kontraktion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

hvad er forskellen på den nutritive blod og det funktionelle blod

A

det nutritive blod er en del af det funktionelle blod, bortset fra det er det der sendes ud til hjertet i stedet for hele kroppen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

ateriers kendetegn og karakteristik

A

fører blod væk fra hjertet
tykvæggede
indeholder “lyst” blod

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

veners kendetegn og karakteristik

A

fører blod tilbage til hjertet
tyndvæggede
indeholder “mørkt” blod

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

lymfeknuders funktion

A

sortere uønsket materiale fra lymfevæsken

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

lymfeknuders indhold

A

lymfocytter
makrofager
leukocytter
plasmaceller

49
Q

hvad er palpable lymfeknuder

A

mærkbare lymfeknuder der sidder superficialt

50
Q

miltens funktion

A

depot for røde blodlegemer
nedbryder udtjente erytrocytter og tromobcytter
jerndepot
deltager i immunforsvaret

51
Q

hvordan deltager milten i immunforsvaret

A

renser blodet for småpartikler
producere lymfocytter

52
Q

hvilke 2 arterier er de vigtigste

A

aorta og trunchus pulmonalis (Aa. pulmonalis)

53
Q

hvilke 3 vener er de vigtigste

A

V. cava caudalis og cranialis
V. pulmonalis dexter og sinister
V. cordis magna

54
Q

nævn de vigtigste bestanddele af en celle ( 8 stk.)

A
  • cellekerne
  • cytoplasma
  • cellemembran
  • ribosomer
  • endoplasmatisk retikulum - glat og ru
  • mitokondrier
  • golgiapparat
  • cytoskelet
55
Q

hvad kan man finde i cellemembranen (5 stk.)

A

dobbelt lag af fosforlipider
kolesterol
membranproteiner
receptorer
porer

56
Q

hvad er det specielle ved fosforlipider

A

de har en hydrofil og hydrofob ende

57
Q

hvad kaldes de grundlæggende 3 typer af proteiner i cellemembranen

A

perifere proteiner - i overfladen
flydende proteiner - delvist nedsunket i membranen
integral proteiner - går tværs gennem hele membranen

58
Q

receptorers funktion

A

signalstof modtager på cellemembranens overflade

59
Q

definition på passiv transport

A

transport uden energi
foregår ind og ud af cellen ved diffusion - som regel fra stor koncentration til lille

60
Q

definition på aktiv transport

A

transport ind og ud af cellen der kræver energi
som regel fra lav koncentration til høj

61
Q

hvad er et membranpotentiale

A

den naturlige spændingsforskel mellem cellens indre og ydre

62
Q

definition på exo- og endocytose

A

exocytose = ud af cellen
endocytose = ind i cellen
foregår vha. vesikler

63
Q

4 baser i DNA + sammensætning

A

A, C, T, G
A-T
G-C

64
Q

definition på transskription

A

DNA-kopiering til mRNA

65
Q

definition på translation

A

mRNA aflæses af ribosomer og der påsættes aminosyrer der dannes proteiner

66
Q

hvilke formål er der med celledeling (4 stk)

A

fosterudvikling
vækst
vedligeholdelse/reparation af skader
videreførsel af DNA

67
Q

2 typer af celledeling

A

mitose - ukønnet celledeling
meiose - kønnet celledeling

68
Q

definition på replikation

A

DNA kopieres

69
Q

specielt ved mitose

A

ukønnet celledeling
1 celle bliver til 2

70
Q

specielt ved meiosen

A

kønnet celledeling
1 celle bliver til 4 celler
overkrydsning

71
Q

definition på overkrydsning

A

arvemateriale fra kromosomer blandes
øger den genetiske variation

72
Q

mitokondriers opbygning + funktion

A

dobbelt membran hvor den inderste er stærkt foldet
danner energi til cellen i form af ATP
- enzymsystem nedbryder optagende næringsstoffer og frigør herved energi der oplagres i ATP

73
Q

forskel på glat og ru ER

A

glat ER = fedtsyntese
ru ER = proteinsyntese

74
Q

golgiapparats funktion

A

pakker og sender proteiner og enzymer vha. vesikler

75
Q

lysosomers funktion

A

hjælper cellen med at nedbryde uønsket materiale som kommer ind i cellen
vesikler der indeholder nedbrydende enzymer

76
Q

centriolers funktion

A

hjælper til i celledelingen

77
Q

cytoskelets funktion

A

giver cellen strukturel stabilitet
bidrager til intern bevægelser i cellen

78
Q

hvad er et væv

A

samling af ensartede celler med samme funktion

79
Q

hvad er et organ

A

funktionel enhed af specifikke væv med tilhørende støttevæv, blodkar og nerver

80
Q

hvilke 5 hovedgrupper af væv findes der

A

epithelvæv
støttevæv
muskelvæv
blod
nervevæv

81
Q

karakteristisk for epithelvæv

A

mange tætsiddende celler
sparsom mængde intercellulærsubstans
ingen blodkar - får næring fra underliggende bindevæv

82
Q

2 typer af epithelvæv

A

overflade epithel
kirtel epithel

83
Q

overflade epithel inddeles efter hvilke 2 ting?

A

cellernes form - kubrisk, cylindrisk eller flade
lag af celler - enlaget, flerlaget, flerradet

84
Q

enlaget pladeepithel

A

glat
findes på indersiden af bl.a. blodkar og hjerte

85
Q

2 typer af flerlaget pladeepithel

A

forhornet = hud
- yderste celler er døde og uden cellekerne

uforhornet = slimhinder
- yderste celler er levende med cellekerne

86
Q

enlaget cylindrisk epithel kan have forskellige strukturer på sig

A

mikrovilli
- overfladen af tarmceller
- øger absorptionen

konicilier
- findes i luftveje og æggelederen
- transportere fx slim og æg

87
Q

flerradet cylindrisk epithel

A

alle celler rør basalmembranen, men ikke alle går lige langt op
- indeholder ofte enkeltliggende kirtelceller

88
Q

hvor findes overgangsepithel + funktion

A

kun i urinvejene
cellerne kan skifte form fra kubisk til flade alt afhængigt af hvor meget træk der er på dem - altså de kan tilpasse sig efter volumen af urin blæren fx

89
Q

definition på kirtelepithel

A

specialiserede i sekretion - celler udviklet embryologisk fra overfladeepithel
kan findes som enkelte kirtelceller (bægerceller) eller organiseret som en decideret kirtel

90
Q

definition på exokrin kirtel

A

udskiller sekret til overfladen (indeni el. udenpå) via udførselsgang
fx. mælkekirtler, svedkirtler osv.

91
Q

definition på endokrin kirtel

A

udskiller sekret (hormoner) til blodbanen da ingen udførselsgang
fx hypofysen, binyrerne

92
Q

nævn de 3 typer af støttevæv

A

bindevæv
knoglevæv
brusk

93
Q

karakteristisk for støttevæv

A

få og spredte celler
meget intercellulærsubstans

94
Q

hvorfor er knoglevæv hårdt

A

kalksalte mellem cellerne

95
Q

hvordan er knoglevævet dynamisk

A

det ændre sig efter kroppens behov
meget aktivitet = stærke knogler
inaktiv = svage knogler

96
Q

hvad er periost

A

det ydre bindvævslag på knogler
indeholder blodkar og nerver

97
Q

hvorfor er det godt at knoglerne indeholder et svampet lag (substantia spongiosa)

A

ellers ville knoglerne være alt for tunge at bære rundt på
gør dem lettere

98
Q

hvad består knoglevæv af mikroskopisk

A

osteoner
- lange rør af kollagene tråde der giver styrke

haver’ske kanaler
- kanal midt i røret der fører blodkar til og fra knoglecellerne

knogleceller
- ligger imellem de kollagene tråde

99
Q

hvilke 3 typer af knogleceller skelner man mellem + funktion

A

ostecyt
- inaktive

osteblast
- danner knoglevævets grundsubstans og kollagene tråde

osteklast
- nedbryder knoglevæv

100
Q

hvad betyder forbening

A

bruskvæv der erstattes af knoglevæv under væksten

101
Q

karakteristisk ved brusk

A

elastisk men fast væv
ingen blodkar eller nerver

102
Q

3 typer af brusk

A

hyalin brusk
elastisk brusk
fibrød brusk

103
Q

karakteristik af de 3 typer af brusk

A

hyalin brusk
- glasagtigt, består ikke af mange kollagene tråde

elastisk brusk
- mest elastiske tråde arrangeret tilfædigt på kryds og tværs af hinanden

fibrød brusk
- parallelle bundter af kollagene tråde der giver sejhed

104
Q

2 typer af bindevæv + opbygning

A

fast bindevæv
- mange seje kollagene tråde
- parallelt ved siden af hinanden

løst bindevæv
- elastisk og kollagene tråde
- på kryds og tværs af hinanden

105
Q

3 typer af muskelvæv + styring

A

skeletmuskulatur - bevidst/somatisk
glatmuskulatur - ubevidst/autonomt
hjertemuskulatur - ubevidst/autonomt

106
Q

nævn de anatomiske struktur til hanlige kønsorganer (dans og latin)

A

testis = testikel
epididymis = bitestikel
ductus deferens = sædleder
funiculus spermaticus = sædstreng
accessoriske kønskirtler = sekundære kønskirtler
penis = penis

107
Q

hvad er descesus testis

A

testikelnedstigning
proces hvor testiklerne vandre gennem bughulen og lyskekanalen og ned i pungen ved fødsel eller kort efter

108
Q

definition på kryptochisme

A

når testiklerne fejlagtigt ikke kommer helt ned i pungen
unilateralt = ensidig
bilateral = dobbeltsidig

109
Q

hvilke sturkturer indeholder finuculus spermaticus (sædstrengen)

A

A. testicularis
V. testicularis
lymfekar
nerver
ductus deferens (sædleder)
M. cremaster

110
Q

ductus deferesn funktion

A

fører sædceller fra bitestiklen til urinøret og ud gennem penis ved ejakulation

111
Q

3 celletyper i testiklen + funktion og sted

A

stamceller
- deler sig konstant til en sædcelle og en stamcelle
- ligger i sædkanalen

støtteceller
- støtter og beskytter de kommende sædceller
- producere små mængder østrogen
- ligger i sædkanalen

leydig’ske celler
- producere androgener (hanlige kønshormoner - testosteron)
- findes i bindevævet mellem sædkanalerne

112
Q

hvad er androgener

A

hanlige kønshormoner, fx testosteron

113
Q

hvad består epididymis hovedsageligt af + funktion

A

snoede lange rør
opbevarer sædceller mens de modnes

114
Q

funktion af accecsoriske kønskirtler

A

producere sekretet sædvæske
- transportmedium og næring til sædcellerne

115
Q

nævn de 4 accessoriske kønskirtler

A

prostata = blærehalskirtel
ampulla ductus deferentis = sædlederampul
glandula (gl.) vesicularis = sædblæren
glandula (gl.) bulbourethralis = cowpersk kirtel

116
Q

har alle dyreater alle 4 accessoriske kønskirtler?

A

Nej

117
Q

hvad består penis af

A

glans penis
svulmelegemer
penisknogle (hos hund og kat)

118
Q

hvad er bulbus glandis hos hund + funktion

A

en del af glans penis
svumler op inde i tævens skede under parring - gør at de hænger sammen under og efter parring og sikre at sæden bliver derinde

HF 1 (5 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions