Almen undersøgelse Flashcards
Almenbefindende
Hvad skal man være opmærksom på når man undersøger en hund for dens almenbefindende tilstand
Almenbefindendet bestemmes før og under håndtering af dyret. Der skal tages højde for dyrets alder, race, køn, øjeblikkelige kondition samt dyrets adfærdsmønster
Man skal tjekke hvorvidt dyret er:
inaktivt, nedstemt, uforstyrret, vågen, interesseret
Beskrivelser:
Det normale almenbefindende: uforstyrret almenbefindende
Hyperaktive dyr: nervøs, exciteret eller aggresiv
Inaktive dyr: mild grad = nedstemt og sværere grad = somnolens, moribund eller komatøst.
Virker dyret afstumpet: stupor eller debil
Ernæringstilstand
Hvordan undersøger man ernæringstilstand under en almen klinisk undersøgelse
Ernæringstilstanden beskrives som en huldscore. (Feks. “ernæringstilstand middel med en huldscore på 5 ud af 9)
Endvidere skal vægten gives i et eksakt tal (vejes)
Husk at have racens standard i baghovedet (en mynde skal være væsentlig mere slank end en shar pei)
Sygelig undervægtig: afmagret el. kakektisk
Undervægtig hund: mager
Overvægtige dyr: over-middel vægtig, obese eller adipøst
OBS: Ascites, hepatomegali og pyometra er ikke fedme
Stilling og holdning
Hvordan undersøger man stilling og holdning under en almen klinisk undersøgelse
Dyret observeres i stående position og hvile.
Normalt er når dyret støtter ligeligt på alle fire ben, holder hoved og hals hævet og ryggen lige.
Haleposition varirerer fra race til race
Man kan være opmærksom på skæv hovedholdning (kan skyldes problemer med øre og svulster i centralnervesystemet. Endvidere skal man være opmærksom på opistotonus (bueformet bagoverbøjning af legemet, og ses ved meningitis, tetanus og epilepsi), kyfose (abdominal smerte eller discusprolaps), bedende stilling (akut pancreatitis), støttehalt, parese (let lammelse), paralyse (fuldstændig lammelse).
OBS katte viser uspecifikke kliniske tegn når de er syge!!
Bevægelse
Hvordan undersøger man bevægelse under en almen klinisk undersøgelse
Dyrets mønster i gang, løb samt i vendinger.
Normal bevægelse karakteriseres som fri, regelmæssig og uhæmmet/ubesværet uden tegn på halthed (husk at tage højde for dyrets alder)
Ved abnorme fund: undersøg om dyret ikke vil eller ikke kan gå! (evt vha. proprioceptive stillingsreflekser)
Under bevægelsen iagtages om dyret aflaster et eller flere ben, udviser hypermetri (patologisk forlænget skridtlængde), hypometri (patologisk afkortet skridtlængde), går i cirkler, er ataktisk, virker blind, har en stiv langsom eller stikkende gang mm.
(Neurologiske/ortopædiske lidelser skrives under det respektive organsysten)
Temperatur
Hvordan undersøger man temperatur under en almen klinisk undersøgelse
Eksakt tal ved rektaltemperatur
OBS: temperatur kan i løbet af døgnet fluktere nogle tiendedele grader celcius, og hos drægtige dyr kan temperaturen falde 0,5-1 grad kort før fødsel.
Normal: 37,5 - 39 grader celsius
Subfebril: 39 - 39,3 grader celsius
Feber: over 39,3 grader celsius
Hypotermisk: under 37,5 grader celsius
Puls
Hvordan undersøger man puls under en almen klinisk undersøgelse
Pulsen angives i hjertefrekvens (gives i tal) og den egentlige pulsfrekvens (gives i tal, og måles typisk på a. femoralis/trigonum femoralis)
Endvidere vurderes pulsen karakteristisk:
Puls regelmæssig/rytmisk, ækval og normal af styrke
Hjertestøddet findes ved palpation normalt af styrke og placering
Puls rytmisk med sinusarytmi, ækval og normal af styrke
*ækval = alle pulsslag er ens af styrke
(OBS sinusarytmi er normalt, da 95 % af alle hunde har dette)
Hund: 70 – 160 / min
Kat: 120 – 220 / min
Kontinuerlig pulsfrekvens > 160 / min kaldes takykardi
Kontinuerlig pulsfrekvens < 60 / min kaldes bradykardi
Hvalpe og killinger har hurtigere pulsfrekvens
Respiration
Hvordan undersøger man respirationen under en almen klinisk undersøgelse
Respirationen vurderes bedst på afstand
Skal være regelmæssig og uden mislyde
“Respiration thorakoabdominal, rytmisk, uden abnorme lyde og normal af dybde”
Hund: 10 – 30 / min (gns. 22 / min)
Kat: 20 – 30 / min (gns. 26 / min)
Lymfeknuder
Hvordan og hvilke lymfeknuder undersøger man under en almen klinisk undersøgelse
Hvilke lymfeknuder:
- *Lnn. popliteus superficiales:** ligger i knægruben ml. M. biceps femoris og M. semitendinosus
- *Lnn. cervicalis superficialis:** oftest 2 ovale, aflange knuder beliggende kranialt for scapula ved M. supraspinatus
- *Lnn. mandibularis:** 2-5 knuder caudo lateralt ved processus angulus mandibularis
- *Lnn. inguinalis superficialis:** 1-3 knuder, der hos hanhunde ligger ved lyskekanalen dorsolateralt for penis, hos tæver dorsolateralt ved sidste mammae 2-4 cm foran pecten ossis pubis
Større hos unge dyr
Fast/blød tekstur, glat overflade, non-adhærente, indolente og symmetriske
Slimhinder
Hvordan og hvilke slimhinder undersøger man under en almen klinisk undersøgelse
Slimhinder man kan undersøge hos hund og kat er mund-, øje-, præputial- og vaginalslimhinden.
Normalt er: lyserød (evt. pigmenteret), skinnende og let fugtige (kattes slimhinder mere blege end hundens)
Kapillærfyldningstid skal være under 2 sek
Farven kan varirere:
grå = toksisk eller sepsisk tilstand
blålige = cyanotiske, ses ved lokal vakulær stase el. pga centrale årsager
blege = tegn på anæmi el. morbus cordis
Gullige = ikterus
Der må ikke være tegn på flåd
Hydreringsgrad
Hvordan undersøger man dyrets hydreringsgrad under en almen klinisk undersøgelse
Ved at palpere hudfolder i nakken, hvor der skal findes normal hudturgor samt ved inspektion af bulbi oculi som skal være normalt beliggende i orbita. Endvidere kan man vedd palpation af mundslimhinden undersøge om den er normal fugtig.
Betegnes: normal hydreringsgrad
Overfladisk organundersøgelse
Hvordan undersøger man overfladisk organerne under en almen klinisk undersøgelse
Ved palpation af abdomen
(er det bare det???)
En almen klinisk undersøgelse indeholder 11 punkter som skal gennemgåes - nævn disse punkter
Almenbefindende
Ernæringstilstand
Stilling og holdning
Bevægelse
Temperatur
Puls
Respiration
Lymfeknuder
Slimhinder
Hydreringsgrad
Overfladisk organundersøgelse
