Almen histologi - øvrige væv Flashcards
Hovedgrupper af væv
- Epithelvæv
- Støttevæv (binde-, brusk og knoglevæv)
- Muskelvæv
- Nervevæv
- Blod
Støttevæv
Består af få og spredte celler og meget
intercellulærsubstans (modsat epithelvæv)
Funktion: at holde sammen på og støtte de forskellige
væv og organer i kroppen
De 3 typer støtte væv
- Knoglevæv
- Bruskvæv
- Bindevæv
Knoglevæv
- Det hårdeste væv i kroppen (udover tænder)
- Huser den røde blodmarv
- Kalksalte mellem knoglecellerne
- Reserve for calcium og phosphor
- Dynamisk væv, som ændrer sig efter kroppens behov
Periost (= benhinde)
Det ydre bindevævslag, indeholder blodkar og nerver
Giver tykkelsesvækst og callusdannelse ved brud
Substantia compacta
Det ydre kompakte lag
Substantia spongiosa
Det indre svampede lag, der er opbygget af lameller
mellem lamellerne findes det røøde knoglemarv
Opbygning af Substantia compacta ?
Osteoner
Cirkelrunde dannelser: lange ”rør” som består af
lagdelte ringe af kollagene tråde, som giver styrke
Knogleceller
Ligger imellem ringene af kollagene tråde
Osteoblaster og osteoklaster
Haver´ske kanal
Kanal i midten af ”røret”, som fører blodkar til og fra
knoglecellerne. Forbundet til andre Haver´ske kanaler via
tværgående kanaler
Osteocyt
Inaktiv knoglecelle
Osteoblast
Danner knoglevæv og kollagene tråde
Omdannes med tiden til osteocyter (murer sig selv inde)
Osteoklast
Nedbryder knoglevæv (kollagen og kalk) når der er brug for det
Er der et samarbejde mellem Osteoblaster og Osteokaster
JA
Osteoklaster og osteoblaster arbejder sammen om at fjerne
gammelt knoglevæv og erstatte det med nyt – knoglevæv er
levende, som alt andet væv!
Udvikling af knogler
- Udvikles fra brusk
- Bruskvæv erstattes af knoglevæv under fostertilstanden og under væksten efter fødsel (forbening)
- Processen slutter når individet er færdigudvokset
- Længdevækst udgår fra epifyseskiverne (væksten stanser når epifyseskiverne er forbenet)
- Tykkelsesvækst sker fra periosten
Brusk
Elastisk, men fast væv
Ingen blodkar og nerver (næring via diffusion fra nabovæv)
Bruskceller kaldes Chondrocytter (Chondro = brusk)
De tre typer brusk
- Hyalin brusk
- Elastisk brusk
- Fibrøs brusk
Hyalin brusk
Få tråde, glasagtsigt udseende
Findes i Ribben, strubehoved, luftrør, bronchier, næsebrusk, ledflader
Elastisk brusk
Tilfældigt arrangerede elastiske fibre
Findes i ørebrusk, strubehoved
Fibrøs brusk
Parallelle bundter af kollagene tråde – meget sej konsistens
Findes i discus i rygsøjlen, meniscus i knæ, Symphysis pelvina
Bindevæv
Bindevævsceller: Fibrocyter og fibroblaster
Bindevæv er rigt på blodkar og nerver
Fedtvæv
Omdannet bindevævsceller
Fibrocytter
Modne celler
Fibroblaster
Yngre celler, der danner intercellulærsubstansens
bestandele
Fast bindevæv
Mange kollagene (seje) fibre arrangeret parallelt ved siden af hinanden
Styrke i én bestemt retning (meget stor)
F.eks. sener og ledbånd, hårde hjernehinder, ledkapsel, organkapsler
Løst bindevæv
Blanding af elastiske og kollagene fibre arrangeret på kryds
og tværs
Styrke og elasticitet i alle retninger
F.eks. under epithelvæv (fastholder og ernærer epithelet), omkring nerver og
blodkar, bløde hjernehinder, mellem organer
