Allergi (Høfeber)_D Flashcards
Angiv definitionen på allergi
Allergi er ofte en arvelig betinget sygdom, som ofte knytter sig til astma, høfeber og børneeksem. Derfor har du større risiko for at udvikle allergi end andre, hvis dine forældre eller søskende har eller har haft allergi eller allergiske sygdomme. Nogle mennesker udvikler allergi, selvom ingen andre i familien har det.
Overreaktion i immunsystemet
Allergi er en overreaktion af kroppens immunforsvar over for helt almindelige stoffer, der egentligt er ufarlige for kroppen, og som derfor burde tåles.
Allergiske reaktioner opstår som følge af en fejltolkning fra kroppens eget immunsystem.
Normalt er immunsystemet indrettet til at producere antistoffer, som skal beskytte kroppen mod mikroorganismer, fx bakterier, virus eller parasitter.
Ved allergiudvikling danner kroppen antistoffer mod stoffer i omgivelserne, som normalt ikke er skadelige. Disse normalt uskadelige stoffer kaldes allergener.
Der er størst risiko for at udvikle allergi over for de allergifremkaldende stoffer, som man dagligt er i kontakt med. De mest almindelige er kæledyr med pels (fx hund, kat, hest, kanin), husstøvmider, pollen og fødevarer. Allergi kan også fremkaldes af det, du arbejder med.
Hvilke former for allergier findes der ?
Der findes forskellige typer allergi.
Type 1 - straks reaktion/anafylaktisk type – høfeber + astma - IgE
Type 2 – cytotoksisk type – IgG, IgM (sjælden, sjældent spt. (kløe, vabler, blodmangel)
Type 3 – komplementmedieret - allergisk alveolitis – IgG, IgM, komplement
Type 4 – kontaktdermatit - T- lymfocytter (nikkelallergi)
Hvilke allergisymptomer kan man opleve?
Allergisymptomer kan vise sig som høfeber, astma, mavegener, nældefeber eller eksem.
Luftvejsallergi
Gentagende nysen, tilstoppet næse, kløe i næse og øjne, løbende næse og øjne, hovedpine, træthed, dårlig søvn, hoste astma
Fødevareallergi
Forværring af eksem, udslæt (nældefeber), kløe i mund og hals, diarré, opkast, forstoppelse, vejtrækningsbesvær
Kontaktallergi
Kløe på huden, eksem, blærer, sår. Tyk og tør hud, der skaller
Hvilke undersøgelser kan man foretage for at fastslå hvorvidt man har allergi?
Priktest (resultat kan læses efter 15 min)
Blodprøve ( i stedet for eller som supplement til priktesten)
Lappe-test ( resultat kan aflæses efter 48 t)
Overstående skal fastholdes til personens sygehistorik. En allergidiagnose kræver, at der er overensstemmelse mellem de oplevede symptomer og resultatet af allergitesten. Hvis det ikke er tilfældet, er der ikke tale om allergi.
Allergitest – både blodprøver og priktest – kan falde positivt ud, uden at patienten har symptomer svarende til testresultatet. Så taler man om ’sensibilisering’, hvor der ikke optræder symptomer svarende til allergi, men hvor der kan være risiko for udvikling af allergi på et senere tidspunkt.
Hvad er krydsallergi?
Som pollenallergiker kan du reagere med allergiske symptomer, hvis du spiser visse frugter, grøntsager, nødder eller krydderier.
Kroppen reagerer, fordi den ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer, såkaldte allergener, i pollen og lignende allergener i fødevarer.
Denne allergiske reaktion kaldes krydsreaktion.
Hvilke symptomer ser man ved krydsallergi?
Symptomer ved krydsallergi
Normalt er symptomer ved krydsallergi lette og harmløse. Almindelige symptomer kan være kløe i munden, kløe i halsen, kløe helt ud i ørene eller hævede læber.
Det kalder man Oralt Allergi Syndrom (OAS).
Mere sjældne er symptomer som nældefeber (udslæt og kløe), astma og mave- og tarmbesvær.
I sjældne tilfælde kan nogle personer opleve kraftige allergiske reaktioner, fx hævelser i svælget og halsen samt besvær vejrtrækning.
Hvilke behandlingsmetoder er der ved allergi og hvilken er vigtigst?
Non- farmakologisk behandling:
- allergisanering
Farmakologisk behandling:
- antihistaminer ( tablet) - systemisk virkning
- antihistaminer ( øjendråber) - lokal virkning
- antihistaminer ( næsespray) - lokal virkning
- glukokortikoid ( binyrebarkhormon næsespray) - lokal virkning
- Leukotriener
- Vaccination
Vigtigst med den non- farmakologiske behandling.
Hvad indebærer en såkaldt allergisanering?
Allergisanering indebærer flg trin:
Vask dyne og pude v. 60◦ x 4 årligt
Tjek pollentallene og planlæg dagen efter dem.
Bliv inden døre ved middagstid, hvor der er flest pollen i luften.
Brug tørretumbleren ved tørring af tøj i pollensæsonen eller tør vasketøjet indendørs.
Skyl eller vask hår, før du går i seng – så undgår du pollen i sengen.
Brug solbriller eller cykelbriller, da det mindsker pollen i øjnene.
Undgå pelsdyr, hvis det er muligt, da de kan have pollen i pelsen.
Slå græs, mens det er fugtigt af dug.
Luk bilens vinduer og brug pollenfilter.
Luft ud, når pollentallene er lave (nat og morgen).
Hvilken allergimedicin skal man vælge ?
Som udgangspunkt skal du altid først forsøge at behandle lokalt - det vil sige dér, hvor symptomerne viser sig (f.eks. øjne eller næse).
Såfremt der ikke opnås god effekt, kan man med fordel kombinere med tablet for at opnå både en lokal og systemisk effekt.
Der findes en række håndkøbspræparater som man kan prøve sig lidt frem med
Det er vigtigt at opstarte medicinen inden symptomerne starter.
Lægemiddel: Vialerg ( aktive stof : cetirizin)
Non-sederende antihistaminikum med overvejende H1-receptorblokerende virkning.
Angiv anvendelsesområderne for lægemidlet
Anvendelsesområder
Allergiske sygdomme, især urticaria og allergisk rhinoconjunctivitis.
Lægemiddel: Vialerg ( aktive stof : cetirizin)
Angiv doseringsforslaget for vialerg til brug mod allergi
Doseringsforslag
Voksne og børn over 12 år. 10 mg 1 gang dgl.
Børn 6-12 år. 5 mg 2 gange dgl.
Bemærk:
Må ikke anvendes til børn under 2 år.
Lægemiddel: Vialerg ( aktive stof : cetirizin)
Hvad skal man være opmærksom på ved samtidig nedsat nyrefunktion?
Nedsat nyrefunktion
Dosisjustering
GFR 0-10 ml/min:
Dosis: 5-10 mg dgl.
Lægemiddel: Vialerg ( aktive stof : cetirizin)
Hvilke forsigtighedsregler skal man være opmærksom på ?
Forsigtighedsregler
Nedsat krampetærskel. Pauseres 4 dage før priktest. Forsigtighed ved øget risiko for urinretention (fx rygmarvslæsion, prostatahyperplasi) eller kramper (fx epilepsi).
Lægemiddel: Vialerg ( aktive stof : cetirizin)
Hvilke bivirkninger ser man ved brugen af lægemidlet?
Almindelige (1-10 %):
Mundtørhed, Somnolens, Døsighed
Ikke almindelige (0,1-1 %)- bl.a.: Diarre, svimmelhed, utilapshed, hudkløe og hududslæt
Lægemiddel: Vialerg ( aktive stof : cetirizin)
Hvilke interaktioner skal man være opmærksom på?
Interaktioner
Kan i nogle tilfælde forstærke den sløvende effekt af alkohol og midler med CNS-deprimerende virkning.